Skip to main content

Krydstogt i Holland og Belgien

-
5-stjernet krydstogtskib med komfortable kahytter og All Inclusive om bord
  • Holland,
    Forårskrydstogt i Holland og Belgien
  • Transportform
    Bus, Skib
  • Varighed
    Nye afgange på vej
  • Pris fra
    Nye afgange på vej

Forårskrydstogt i Holland og Belgien

Gislev Rejser byder gæster og foråret velkommen, om bord på vores vidunderlige forårskrydstogt. Skibet sejler fra Antwerpen i Belgien ad charmerende vandveje og sluser til Amsterdam.

Du vil opleve alt det som Holland er kendt for – både løgblomster, vindmøller, og ikke mindst den charmerende hovedstad Amsterdam. I denne skønne årstid, blomstrer tusindvis af tulipaner og andre skønne forårsbebudere i alverdens smukke farver.

Glæd dig til 4 dage om bord på det komfortable krydstogtskib MS Gerard Schmitter, hvor du fra skibets dæk og restaurant kan nyde udsigten og den gode mad. Krydstogtet er inklusiv alle udflugter og fuld forplejning og drikkevarer i form af All Inclusive.

Vi har hele skibet for os selv, hvilket skaber en hyggelig stemning og et dejligt fællesskab. Velkommen om bord.

Glæd dig til

  • Afslappende krydstogt på de skønne floder og charmerende vandveje
  • Komfortabelt skib med All Inclusive - vi har hele skibet for os selv
  • Oplev en million løgblomster i fuldt flor i verdens største blomsterpark Keukenhof
  • Byrundtur i hovedstaden Amsterdam med de charmerende kanaler og idylliske huse
  • Byrundtur i den smukke middelalderby Antwerpen og centrum for verdens diamanthandel

Inkluderet i rejsens pris

  • Halvpension på udrejsehotel
  • All Inclusive om bord på skibet
  • Velkomstdrink på skibet
  • Gallaaften på skibet
  • Byrundtur i Antwerpen
  • Byrundtur i Rotterdam
  • Udflugt til Keukenhof
  • Byrundtur i Amsterdam
  • Rejseleder

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Bemærk at program og gallamidag kan forekomme i anden rækkefølge

  • Dag 1: Udrejse fra Danmark

    Rejselederen byder velkommen, og vi er allerede godt på vej. Vi forlader Danmark og kører gennem Tyskland til overnatning og middag på et godt hotel nær grænsen til Holland.

  • Dag 2: Diamanthovedstaden Antwerpen

    Efter morgenmad på vores hotel, fortsætter rejsen fra Holland til Belgiens næststørste by Antwerpen, hvor størstedelen af verdens rå diamanter ender. Vi har god tid til at spadsere rundt denne vidunderlige middelalderby, inden vi skal om bord på skibet.

    På byrundturen vil du opleve Antwerpens charmerende huse, pompøse kirker og hyggelige markedspladser. Sidst på eftermiddagen går vi om bord på MS Gerard Schmitter, hvor skibets besætning står klar med en velkomstdrink og en dejlig middag.
    Skibet ligger i Antwerpen natten over.

  • Dag 3: Hyggelig sejlads ad kanaler og sluser til Rotterdam

    Før solen er stået op, har skibet forladt Antwerpen og bevæger sig roligt ad vandvejene på rejsen mod Rotterdam. Vi har god tid til at indtage morgenmaden og slappe af i forårssolen på dækket eller i de hyggelige saloner, mens vi nyder udsigten.

    Forventet ankomst kl. 14.00 i Europas største havneby Rotterdam. I selskab med Gislevs rejseledere, begiver vi os til fods ud i denne fascinerende by. Udover at være en stor havneby, er Rotterdam også kendt for sin moderne arkitektur.

    Denne aften er der gallamiddag om bord, og skibet bliver liggende i Rotterdam natten over.

  • Dag 4: Syv millioner løgblomster i Keukenhof

    Skibet sejler fra Rotterdam om morgenen, ankommer i Utrecht ved middagstid. Vi kan nyde frokosten om bord, inden Gislevs busser møder os ved havnen for at køre os til verdens største blomsterpark Keukenhof.

    I denne berømte park, plantes der hvert år omkring 7 millioner blomsterløg. De mange gamle træer, vandløb og søer danner den perfekte ramme om de farvestrålende blomster. Vi har god tid til at komme rundt i Europas Have, Keukenhof.

    Parken dækker et areal på 32 hektar, og er kendt for sine tulipaner, hyacinter, påskeliljer, liljer, roser, nelliker og iriser. Entré til Keukenhof skal bestilles sammen med rejsen.

    Vi fortsætter med Gislevs busser mod hovedstaden Amsterdam, hvor krydstogtskibet i mellemtiden er sejlet til. Middag om bord på skibet. Bemærk: det er muligt at blive om bord på skibet, og sejle med mod Amsterdam.
    Vores busser og gæster som besøger Keukenhof, ankommer ved skibet ca. 18:30.

  • Dag 5: Byrundtur i Amsterdam mellem kanaler og kønne huse

    Efter morgenmad på skibet, kan du glæde dig til en fantastisk byrundtur i Amsterdams hyggelige gader og stræder, med dets karakteristiske huse og de mange kønne broer.

    Glæd dig til at opleve den indtagende by, der er kendt for Van Gogh, funklende diamanter og dagbogsskriveren Anne Frank. Vi returnerer til skibet for frokost.

    Eftermiddagen er fri til egne oplevelser, afslapning på skibet eller tage med Gislevs rejseleder på en hyggelig kanalrundfart gennem Amsterdam. Pris ca. EUR 15. Varighed 1 time.
    Skibet ligger i Amsterdam natten over.

  • Dag 6: Hjemrejse til Danmark

    Vi spiser morgenmad om bord, før vi siger farvel til skibet. Vi kører gennem Tyskland med ankomst til Danmark først på aftenen.

Skib

  • Dag 2-6

    M/s Gerard Schmitter

    Flot skib med 3 dæk fra det franske rederi Croisi Europe. Skibet har reception, restaurant, salon, bar, soldæk, klimaanlæg, wi-fi i reception og lounge, lille butik og elevator. Restaurant og salon er på mellemste dæk.

    3 kahytskategorier:
    A: Dobbeltkahyt på øverste dæk med stort vindue der kan åbnes, 2 separate senge (TWIN*) eller 1 dobbeltseng, bad, toilet, hårtørrer, tv og værdibox.
    M: Dobbeltkahyt på mellemste dæk med stort vindue der kan åbnes, 2 separate senge (TWIN*) eller 1 dobbeltseng, bad, toilet, hårtørrer, tv og værdibox.
    B: Dobbeltkahyt på hoveddækket med vindue, 2 separate senge (TWIN*) eller 1 dobbeltseng, bad, toilet, hårtørrer, tv og værdibox.

    *BEMÆRK - TWIN beds om bord på MS Gerard Schmitter står helt tæt sammen med en lille kant imellem sig. De kan separeres fra hinanden, såfremt I ønsker at gøre dette.

    Se rederiets hjemmeside: www.croisieurope.com

    Forplejning om bord:
    Opholdet på skibet er All Inclusive, morgenbuffet, serveret 3-retters frokost og middag. Maden tager udgangspunkt i det franske køkken, og der er på alle skibe ansat kokke, der sørger for at maden er veltilberedt og af god kvalitet. Drikkevarer (vin, øl, vand, frugtjuice og 1 kop kaffe) til måltiderne om bord er inkluderet – og der er også fri bar kl. 10 - 23 (dog eksklusiv champagne, vin fra vinkort og specielle drinks fra drinkskortet).

    BarJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiI receptionen

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkepenge

    Drikkepenge er ikke inkluderet. For flodkrydstogtsrejser er det kutyme at give drikkepenge til skibets personale ved afslutning af et krydstogt. Det forventes, men er naturligvis frivilligt. Beregn € 5-10 pr. person pr. dag. Samlet betaling og skibets personale fordeler selv pengene til alle ansatte på skibet. Rejselederen orienterer nærmere herom. Dette afregnes i kontanter.

  • Drikkevand i Holland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Holland

    Der er 220 V. stikkontakter, som ligner de danske.

  • Entréer

    Keukenhof Blomsterpark kr. 140. Skal bestilles sammen med rejsen.
    Kanalrundfart i Amsterdam € 15.

    Byrundturene i Antwerpen, Rotterdam og Amsterdam indeholder ingen entréer, men kan forekomme, hvis du er på egen hånd.

  • Fast plads i bussen

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning

    Opholdet på skibet er med morgenbuffet, serveret 3-retters frokost og middag. Maden tager udgangspunkt i det franske køkken, og der er på alle skibe ansat kokke, der sørger for, at maden er veltilberedt og af god kvalitet. Drikkevarer (vin, øl, vand, frugtjuice og 1 kop kaffe) til måltiderne om bord er inkluderet – og der er også fri bar kl. 10-23 (dog eksklusiv champagne, vin fra vinkort og specielle drinks). 

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Flodkrydstogter er ikke egnet for gangbesværede, og alle gæster skal være 100% selvhjulpne. Hvis vi undervejs gør stop i storbyer, vil byrundturen ofte være en kombination af buskørsel og til fods - enkelte byer er dog kun til fods.

    Vi besøger indimellem også nationalparker og seværdigheder, hvor vi ikke kan komme helt frem med bus. Ring evt. til Gislev Rejser, hvis du er i tvivl om du kan deltage på en af vores flodkrydstogtsrejser.

  • Internet

    Der er gratis internet på alle Croisi Europes skibe i området ved receptionen og i skibets lounge. På rederiets nyere skibe er der internet alle steder om bord.

    Bemærk, internettet kan have udfald og nedsat hastighed pga. dårlig dækning, de steder der sejles.

  • Køre- og hviletid

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

     

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Overnatningshoteller

    Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.

    Ikke aktuelt på kortere rejsemål.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Påklædning

    Der er ingen særlige krav til påklædning, når du er på flodkrydstogt. Det er kutyme, at de fleste klæder om til middagen om aftenen, men det er uformelt og afslappet. Det er ikke velset med shorts, badetøj, sandaler og toppe i restauranten om aftenen.

    Til skibets gallaaften kan du medbringe lidt mere festligt tøj, men det er stadig uformelt, så du behøver ikke at medbringe den lange kjole eller habitten.

  • Sprog på skibet

    Croisi Europe er et fransk rederi, derfor er hovedsproget om bord fransk, men personalet taler også engelsk. Alle annonceringer gives på fransk og engelsk, men vores rejseleder sørger for at holde dig orienteret og være behjælpelig med eventuelle spørgsmål.

  • Tillæg

    Kategori M kr. 1000 pr. person.

    Kategori A kr. 1300 pr person.

    Enkeltkahyt kat. B kr. 2.500.

    Enkeltkahyt kat. M kr. 3.500.

    Enkeltkahyt kat. A kr. 4.000.

  • Tilskud på busrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og kreditkort

    Euro. 1 euro = ca. 7,50 DKK.
    Vi anbefaler, at du medbringer både kreditkort samt lidt EURO i kontanter.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

    Især Visakort er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankautomater.

  • Valuta og kreditkort på skibet

    På dette krydstogt kan der betales med Euro eller kreditkort alle steder i land og på skibet, hvor der accepteres Visa og MasterCard, men det er en god idé altid at medbringe kontanter.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Vil du vide mere?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu