Skip to main content

Rundrejse med fly til Nordvestfrankrig

-
Kultur, historie og den gode smag af Frankrig

Normandiet, Bretagne og Loire

Kombinér det historiske Nordvestfrankrig med kulturrigdommen i Loireregionen på denne spændende rundrejse. Du rejser i selskab med en erfaren, dansk rejseleder, der tager dig med rundt i de tre fascinerende, franske regioner. Undervejs smager vi på de kulinariske traditioner, dykker ned i historier om alt fra vigtige slag under 2. Verdenskrig til vikinger, nationalheltinder og berømte malere, mens vi nyder de billedskønne køreture mellem højdepunkterne.

Vi begynder vores rejse i Normandiet, hvor vi har to overnatninger i den gamle vikingeby Rouen. Her byder dagene på byvandring i den historiske by, udflugt til Claude Monets have, hvor den kendte maler fandt inspiration til flere af sine værker, smagning på den lokale calvados-brændevin samt besøg i flere af områdets maleriske kystbyer. Vi tager også på en gribende udflugt til Invasionskysten, der i 2024 har 80-års jubilæum for landgangene under 2. Verdenskrig, ligesom vi naturligvis skal opleve det ikoniske vægtæppe i Bayeux samt klosterøen Mont-Saint-Michel.

I Bretagne, der bl.a. er kendt for sine smukke kyststrækninger og dramatiske historie, besøger vi to af regionens smukkeste middelalderbyer. Vi skal naturligvis også smage de berømte østers, som fiskerne i kystbyen Cancale har samlet i årtusinder.

Rejsen fortsætter ind i landet til den frodige Loiredal, der med sin mange smukke slotte og pæne middelalderbyer er udpeget som verdensarv af UNESCO. Vi bor i regionens hovedby Tours, hvor der bliver tid til at besøge to af Loires mest ikoniske slotte og flere af de gamle byer, der forputter sig i de grønne landskaber. Vi runder af med en afslutningsmiddag i Paris efter en stor bid af det historiske Nordvestfrankrig.

Glæd dig til

  • Smagninger på østers og calvados
  • Smuk natur og historiske oplevelser
  • Oplev 3 skønne, franske regioner

Inkluderet i rejsens pris

  • 9 x morgenmad
  • 6 x middag
  • Entré til Monets Have
  • 1 x smagning af calvados
  • Entré til Airborne Museum
  • 1 x smagning af østers og hvidvin
  • Entré til Château de Chambord
  • Entré til Château de Chenonceau
  • Flybillet, skatter og bagage
  • Rejseleder

    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt Gislev Rejser hvis du er tvivl om du kan deltage på denne rejse.

  • Dag 1: Udrejse fra Danmark

    Vi lander i Paris, hvorfra vi kører videre til Rouen, der er vores værtsby for de kommende to nætter. Om aftenen samles vi om en middag på en lokal restaurant.

  • Dag 2: Byrundtur i Rouen og udflugt til Monets Have

    I dag skal vi på opdagelse i den historiske by, der har været skueplads for vigtige begivenheder i den europæiske historie. Vi følger rejselederen på byrundtur i byen, der både er kendt som en gammel vikingehovedstad men også som stedet, hvor den franske nationalhelgen Jeanne d’Arc blevet brændt på bålet som kun 19-årig i 1400-tallet.

    Vi ser bl.a. pladsen, hvor henrettelsen fandt sted for næsten 600 år siden. I dag summer det af liv omkring den historiske plads, men det er de selvsamme bindingsværkshuse, der stadig omgiver pladsen, som dannede rammerne om dette skelsættende stykke Frankrigshistorie. Vi runder også det astronomiske ur Gros-Horloge, hvis store, guldbelagte urskive har hængt på en gammel middelalderbyport siden 1400-tallet, samt den gotiske katedral, der er Frankrigs højeste. Det imponerende bygningsværk brillierer med sin overdådigt udsmykkede facade, der flere gange gennem tiden er blevet malet af den kendte maler Claude Monet.

    Og netop Monet skal vi stifte nærmere bekendtskab med, når vi efterfølgende tager på udflugt til hans smukke, gamle have i Giverny. Haven var inspiration til mange af hans kendte værker, herunder hans ikoniske maleri af åkander, og her kan vi også kigge indenfor i hans hus, som han boede i til sin død i 1926.

    Denne aften er middagen for egen regning. Rejselederen hjælper gerne med gode forslag.

  • Dag 3: Étretat, Honfleur og calvados-smagning

    I dag går rejsen ud mod den nordvestfranske kyst, hvor vi besøger kystbyen Étretat. Byen er især kendt for de omgivende kalkstensklinter, der rejser sig lodret op af havet og lokker med enestående udsigtspunkter.

    Herfra går turen videre til en anden charmerende kystby, Honfleur, hvor vi nyder det boblende havnemiljø, hvor byhusene står rankt på rad og række og spejler sig i vandet. Der bliver tid til at spise frokost for egen regning på et af de mange hyggelige spisesteder, inden vi skal videre på besøg hos en producent af calvados-brændevin. Vi hører om processen fra jord til bord og skal naturligvis også smage på dråberne.

    Videre til Quistreham, hvor vi indkvarteres og spiser middag.

  • Dag 4: Udflugt til Invasionskysten

    I 2024 er der 80-års jubilæum for de allierede troppers landgang under 2. Verdenskrig, der senere ledte til Europas befrielse og enden på nazisternes herredømme i Europa. Vi oplever ikoniske steder såsom Utah Beach med mindesmærket for ca. 800 danske søfolk, Pointe-du-Hoc-højen, hvor tyskerne forgæves forsøgte at holde stand, samt Omaha Beach med den amerikanske soldatergravplads.

    Vi har inkluderet entré til Airborne Museum, der er dedikeret til de amerikanske faldskærmssoldater, der deltog i slagene i Normandiet på de skæbnesvangre dage i juni 1944.

    Middag på egen hånd.

  • Dag 5: Bayeux-tapetet og besøg på klosterøen Mont Saint-Michel

    Efter morgenmaden går turen mod byen Bayeux, hvor højdepunktet er det berømte vægtæppe. Med sine hele 70 meter i bredden er det et imponerende skue at følge med i, hvordan historien om William Erobrerens erobring af England i 1100-tallet er flot broderet ind i de gamle tekstiler med illustrationer af kampscener, kendte personer og flotte figurerer.

    Efterfølgende fortsætter vi til klosterøen Mont Saint-Michel, der ligger omkring én kilometer fra kysten og med sin bymur og kloster på toppen ligner noget fra et eventyr.

    Indlogering i Pontorson nær klosterøen og fælles middag.

  • Dag 6: Middelalderbyer og østerssmagning i Cancale

    Flot udflugt til de to smukke middelalderbyer Dinan og Saint-Malo.

    Dinan ligger et stykke inde i landet på bredden af Rance-floden, der bugter sig gennem de nordfranske landskaber. Dinan er kendt som en af Frankrigs bedst bevarede middelalderbyer. Byhusene er et charmerende blanding af skæve bindingsværkshuse og rustikke stenbygninger, og under altankasserne hængende på husfacaderne snor de snørklede brostensgader sig. Det er en hyggelig by, hvor stemningen især samler sig om den gamle havn, og hele herligheden indrammes af en tre kilometer lang bymur.

    Også Saint-Malo ligger ud til Rance-floden, men her er vi helt ude ved kysten, hvor floden møder havet. Det er ligeledes en smuk middelalderby, og her er den maritime stemning i højsædet. Den er rig på caféer og gode fiskerestauranter og er en yndet destination for rejsende med hang til kystbyliv og friske dukkerter. Saint-Malo har en flot gammel bydel, der på klassisk middelaldermanér er indrammet af en vældig bymur, og vi får tid til at snuse til stemningen og måske opstøve nogle af de gamle sørøverhistorier, der knytter sig til byen.

    Efterfølgende fortsætter vi til fiskerlejet Cancale, der er berømt for sine lange, stolte østerstraditioner. Her skal vi smage på de friske østers og skåle i et godt glas hvidvin på havnemolen.

  • Dag 7: Le Mans og ankomst til Tours

    I dag går rejsen ind i landet til byen Le Mans, der er kendt for det berømte racerløb af samme navn. Floden Sarthe løber gennem byen, der både har været underlagt romersk kontrol og senere blev invaderet af englænderne under Hundredeårskrigen.

    Den gamle bymur vidner om byens behov for at kunne forsvare sig op gennem historien, men i dag er det en pæn og fredelig by med en række interessante ting at se. Den flotte Saint-Julien-katedral er kendt for sit savtakkede ydre og sine enestående glasmalerier, og derudover rummer byen også en charmerende gammel bydel, hvis historiske gader er en fascinerende pendant til den moderne motorsportshistorie.

    Vi fortsætter til Tours, der er Loires hovedby. Den blev hårdt ramt af bombardementerne under 2. Verdenskrig, men i den gamle bydel kan vi stadig opleve flotte, gamle pladser, palæer og kirker.

    Hvis tiden tillader det, går vi en byvandring med rejselederen, inden vi samles om en middag.

  • Dag 8: Loiredalens slotte

    I dag skal vi udforske mere af den kulturrigdom, der har bragt Loiredalen på verdenskortet. Loirefloden snor sig gennem de frodige omgivelser, og rundt omkring findes talrige renæssanceslotte og historiske middelalderbyer, hvilket alt sammen har banet vejen for Loires optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste.

    Vi besøger to af Loires mest kendt slotte. Château de Chenonceau er et pragteksempel på renæssancens fine byggestil, og vi besøger det smukke slot, der ligger ved landsbyen af samme navn ud til floden Cher. Vi får tid til at beundre de flotte haver og pragtfulde sale.

    Vi besøger også Château de Chamborg, der er Loires største og mest kendte slot. Udefra kan vi beundre slottets mange tårne, mens dets interiør med hundredevis af overdådigt udsmykkede sale og gemakker er mindst lige så imponerende. Det siges, at selveste Leonardo Da Vinci havde en finger med i designet af slottet, og rundt om breder sig et enormt område med park og skov.

    Efter besøgene på de to slotte, aflægger vi en af områdets små charmerende byer et visit.

    Om aftenen er middagen på egen hånd i Tours.

  • Dag 9: Orienterende byrundtur i Paris

    Vi runder rejsen af i Frankrigs ikoniske hovedstad. Vi får en orienterende byrundtur i byen, hvor vi ser nogle af Paris’ store seværdigheder, hvorefter vi tjekker ind på vores hotel.

    Om aftenen samles vi om en afslutningsmiddag på en lokal restaurant.

  • Dag 10: Hjemrejse til Danmark

    Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen lidt uden for Paris og flyver hjem til Danmark efter en spændende rejse fyldt med kultur- og naturoplevelser fra det nordvestlige Frankrig.

Kort

Hoteller

Vi bor på pæne 3-stjernede hoteller. Alle med bad og toilet, tv og wi-fi. Middagen spises på hotellet eller nærliggende restaurant.

Bemærk: Vi sender hotelliste ca. 8 dage før afrejse.

Overnatning i Rouen: 1. og 2. nat
Overnatning ved Quistreham: 3. og 4. nat
Overnatning i Bretagne: 5. og 6. nat
Overnatning i Tours: 7. og 8. nat
Overnatning i Paris: 9. nat.

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
13-09-2024Se afrejsetider 10 dageFly fra Billund LufthavnMere end 814.998,-Bestil
20-09-2024Se afrejsetider 10 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 814.998,-Bestil
20-09-2024Se afrejsetider 10 dageFly fra Aalborg LufthavnMere end 816.298,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkevand i Frankrig

    Frankrig har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Frankrig

    220 V.

  • Entréer

    Følgende entréer er inkluderet: 

    • Monets Have 
    • Calvadossmagning 
    • Airborne Museum 
    • Østers og hvidvin 
    • Château de Chambord 
    • Château de Chenonceau

    Yderligere entréer er eksklusive. Beregn ca. EUR 40. 

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. 

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her venter rejselederen på dig/jer.


  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 2.598. 
    Afbestillingsforsikring: 7% af rejsens pris.  

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    Afrejse fra Billund Lufthavn d. 7. juni og 13. september 
    Mødetid kl. 09.45 
    Afrejse med Air France AF 1763 kl. 11.50 med ankomst til Paris' Charles de Gaulle-lufthavn kl. 13.40. 
    Hjemrejse med Air France AF 1264 kl. 15.25 med ankomst til København kl. 17.10.  

    Der serveres en lille snack om bord. 

    Afrejse fra Københavns Lufthavn d. 20. september 
    Mødetid kl. 06.15 
    Afrejse med SAS SK 565 kl. 08.25 med ankomst til Paris' Charles de Gaulle-lufthavn kl. 10.20 
    Hjemrejse med SAS SK 568 kl. 15.30 med ankomst til København kl. 17.15. 

    Der er ingen forplejning ombord på SAS-fly. 

  • Valuta og betalingskort i Frankrig

    I Frankrig er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu