Normandiet, Bretagne og Loire
Kombinér det historiske Nordvestfrankrig med kulturrigdommen i Loireregionen på denne spændende rundrejse. Du rejser i selskab med en erfaren, dansk rejseleder, der tager dig med rundt i de tre fascinerende, franske regioner. Undervejs smager vi på de kulinariske traditioner, dykker ned i historier om alt fra vigtige slag under 2. Verdenskrig til vikinger, nationalheltinder og berømte malere, mens vi nyder de billedskønne køreture mellem højdepunkterne.
Vi begynder vores rejse i Normandiet, hvor vi har to overnatninger i den gamle vikingeby Rouen. Her byder dagene på byvandring i den historiske by, udflugt til Claude Monets have, hvor den kendte maler fandt inspiration til flere af sine værker, smagning på den lokale calvados-brændevin samt besøg i flere af områdets maleriske kystbyer. Vi tager også på en gribende udflugt til Invasionskysten, der i 2024 har 80-års jubilæum for landgangene under 2. Verdenskrig, ligesom vi naturligvis skal opleve det ikoniske vægtæppe i Bayeux samt klosterøen Mont-Saint-Michel.
I Bretagne, der bl.a. er kendt for sine smukke kyststrækninger og dramatiske historie, besøger vi to af regionens smukkeste middelalderbyer. Vi skal naturligvis også smage de berømte østers, som fiskerne i kystbyen Cancale har samlet i årtusinder.
Rejsen fortsætter ind i landet til den frodige Loiredal, der med sin mange smukke slotte og pæne middelalderbyer er udpeget som verdensarv af UNESCO. Vi bor i regionens hovedby Tours, hvor der bliver tid til at besøge to af Loires mest ikoniske slotte og flere af de gamle byer, der forputter sig i de grønne landskaber. Vi runder af med en afslutningsmiddag i Paris efter en stor bid af det historiske Nordvestfrankrig.
Glæd dig til
- Smagninger på østers og calvados
- Smuk natur og historiske oplevelser
- Oplev 3 skønne, franske regioner