Ærø - Sydfyns Perle

Betagende natur og hyggelig atmosfære

 Ærø - Sydfyns Perle

Alt er vand ved siden af Ærø, siger de stolte ærøboere om deres dejlige ø. Og ja, næsten overalt på øen kan du se vand til mindst én af siderne. Tag med Gislev og oplev selv det lille ø-samfund som emmer af ro, idyl og gode historier. Oplev den betagende natur, spændende seværdigheder og hyggelige atmosfære med små byhuse, caféer og muséer på udflugterne rundt på øen.

  • Favorabel pris - rigtig MEGET inkluderet
  • Lokal, kørende rejseleder - STORT plus
  • Rundvisning, øl og frokost på bryggeri
  • Helpension - startende med frokost første dag
  • Prøv de berømte ærøske pandekager

 

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse  
  • Færgebillet t/r
  • 2 x morgenmad
  • 2 x frokost inkl. 1 øl/vand (dag 1 og dag 3)
  • 2 x middag
  • Rundvisning, ølsmagning og frokost inkl. 1 øl/vand på Rise Bryggeri (dag 2)
  • Ærøske pandekager og kaffe (dag 1)
  • Lokal, kørende rejseleder
  • 4-stjernet bus
  • Alle udflugter jf. program

På afrejserne 14/6 og 6/9 er der særskilt program lørdag aften med vin/øl/vand ad libitum under middagen, underholdning og musik og dans. Se mere under fanen Værd at vide.


Ekskl. entréer hvor andet ikke er nævnt.

Tillæg: Dobbeltværelse som enkeltværelse: kr. 350. Afbestillingsforsikring: kr. 115 / efter 1/9-2019 kr. 125.

Ærø Ohøj - 4 dage med maritimt tema

Pris fra 2.798,-

3 dage
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  • Helpension og lokale specialiteter
  • Alle udflugter og lokal kørende rejseleder
  • Bryggeribesøg med ølsmagning og frokost
Bestil rejse

Om rejsen

Oplev den sydfynske perle, Ærø. Med Gislev får du bl.a. set de 3 havnebyer, Søby, Ærøskøbing og Marstal. Du har helpension på turen, som starter allerede med frokost første dag. Tag med på bryggeribesøg og smag det populære ærøske øl. Med vores lokale, kørende rejseleder får du set og hørt nærmest alt, hvad der er værd at vide om øen og får mange gode og sjove historier med på vejen.

Dag for dag

Dag 1: Fynshav til Søby - Søbygård
Mens vi venter på at færgen sejler, er der tid til en lille rundtur på Als. Frokost nydes et sted i det grønne. Afslappende færgetur til Søby og besøg på Herregården Søbygård, som ligger smukt midt i voldgraven. Søbygård blev bygget af Hertug Hans den Yngre i 1580 som jagtslot. Over voldgraven er en nyere etableret vindebro, der er konstrueret i stolpehullerne på Hertug Hans’ oprindelige vindebro. Hør den spændende historie om det lille slot, Ærøs omtumlede fortid under hertugdømmerne – og om den hvide dame, som naturligvis huserer på Søbygård.

Vi kører videre østpå til vores hotel i Marstal hvor indkvartering og middagen venter. Til aftenkaffen bliver du præsenteret for de berømte ærøske pandekager.

Søbygård på Ærø
 

Dag 2: Bregninge Kirke – Voderups Klint - Rise Bryggeri – Ærøskøbing
Den smukke, gamle kirke i Bregninge er oprindeligt bygget i 1200-tallet. De gotiske kalkmalerier, hvælvinger og trefløjede altertavle er kommet til i 1500-tallet. Den flotte altertavle er lavet af den danske billedskærer og maler, Claus Berg – som også står bag altertavlen, der ses i Odense Domkirke og med en slående lighed – naturligvis dog i lidt mindre målestok.

Videre til smuk natur ved Voderups Klint. Klinten er 33 meter høj og består af skredterrasser - det vil sige, at store landskabsblokke er gledet ned, så de ligner kæmpe store trappetrin, som forbinder havet og den høje ø.

Sidst på formiddagen kører vi til rundvisning, ølsmagning og frokost på Rise Bryggeri. Bryggeriet har, trods størrelsen, et stort udvalg og der er helt sikkert noget for enhver smag.

Over middag videre til den gamle, idylliske købstad Ærøskøbing, med de brostensbelagte gader og de små byhuse med flotte detaljer. God tid til byrundtur, tid på egen hånd til spadseretur i gaderne, museums- eller cafébesøg. Retur til hotellet hvor middagen nydes.

 Ølsmagning på Rise Bryggeri på Ærø Ærøskøbing

Dag 3: Marstal by – færge Ærøskøbing til Svendborg
Formiddagen nydes i søfartsbyen, Marstals hyggelige gader. Oplev f.eks. den spændende, maritime historie på Søfartsmuseet, besøg kirken eller nyd en gåtur langs havnen og stranden med de søde små badehuse. Frokostbuffet på hotellet inden afrejse.

Ærøskøbing byhuse og havn

Hotel

Ærø Hotel
Egehovedvej 4
5960 Marstal

Læs mere om Ærø Hotel her

Hotel tæt på både by og dejlig natur. Hotellet er kendt for god service, imødekommende personale og god mad. Indendørs swimmingpool, stor lys restaurant, hyggeligt barområde og terrasse. Lyse standardværelser med bad og toilet, tv og wi-fi. Der benyttes dobbeltværelser som enkeltværelser. Også mulighed for større familieværelse med opredning til 1 voksen eller to børn.
 

Værd at vide

Swimmingpoolen
Hotellets indendørs pool er åben fra maj-september. Gratis adgang for Gislevs gæster (vandet er ca. 29 grader). Husk badetøjet.

Wi-fi
Gratis på hotellet

Lokal busser
Der er gratis buskørsel på Ærø. Rejselederen informerer herom.

Festlig grisefest - afrejse 14/6
På afgangen den 14/6 er der festlig grisefest på hotellet lørdag aften med velkomstdrink i form af Sangria, helstegt pattegris med forretsbord og salatbar, husets vin/øl/vand ad libitum under middagen (i 3 timer).
Efter maden står aftenen på underholdning samt levende musik og dans.

Festlig lørdag aften - afrejse 6/9
På afgangen den 6/9 får du en festlig lørdag aften på hotellet med velkomstdrink, hotellets store buffet samt husets vin/øl/vand ad libitum under middagen (i 3 timer).
Menuen sluttes af med en tallerkenserveret dessert. Efter maden står aftenen på underholdning samt levende musik og dans.

 

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

 

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
06-09-2019Bus fra Jylland og Fyn Ærø - Sydfyns PerleMere end 82.998,-BestilMere information
09-09-2019Bus fra Jylland og Fyn Ærø - Sydfyns PerleMere end 82.798,-BestilMere information