Busrejse til Harzen

-
Med besøg i Goslar, Quedlinburg og Wernigerode
  • Tyskland,
    Harzen - 5 dage
  • Transportform
    Bus
  • Varighed
    5 dage
  • Pris fra
    4.498,-

Harzen - 5 dage

Tag med til en af Tysklands mest populære feriedestinationer, hvor de hyggelige bindingsværksbyer ligger som perler på en snor i skønne omgivelser.

På denne rejse besøger vi Quedlinburg, der med sine over 1.300 bindingsværkshuse er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi oplever også idylliske Wernigerode og kejserbyen Goslar, ligesom vi på panoramature kommer helt tæt på Harzens flotte og alsidige natur.

Vi bor alle nætter hos den gæstfrie familie Maas i kurbyen Braunlage, der er et perfekt udgangspunkt for vores udflugter. Velkommen til evigt skønne Harzen.

Glæd dig til

  • Inkl. udflugter til den smukke kejserby Goslar og Quedlinburg
  • Panoramature til Harzens smukke og storslåede natur
  • Historiske Wernigerode og mulighed for nostalgisk tur med damptog
  • Familieejet hotel med god service i kurbyen Braunlage

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag
  • Udflugt til Quedlinburg
  • Udflugt til Goslar
  • Udflugt til Wernigerode
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

    Dagsprogram

    • Dag 1: Udrejse via Lüneburg til Harzen

      Udrejse til Nordtyskland og de smukke heder omkring Lüneburg. Ophold i den gamle hyggelige by, hvis rigdomme opstod fra handlen med salt – det hvide guld. Herfra det sidste stykke vej til ankomst og middag på vores hotel i Braunlage.

    • Dag 2: Kejserbyen Goslar og panoramatur i Okerdalen

      Udflugt til Goslar hvis gamle bydel fortjent er på UNESCOs Verdensarvsliste. På byrundturen ser vi blandt andet nogle af byens største seværdigheder som Kaiserpfalz, Siemenshaus og flere historiske bygninger. Til middag kan du på torvet opleve byens klokke- og figurspil.

      Mulighed for tur med det lille turisttog Bimmelbahn (billet ca. € 6) - så bliver du kørt rundt til alle seværdighederne.

      Efter et hyggeligt ophold i Goslar kører vi en panoramatur i den smukke Okerdal, forbi den opdæmmede Okerstausee og gennem en del af Nationalpark Harz. Ved Torfhaus passer vi det nye spektakulære trætårn – en arkitektonisk perle med skywalk og to udsigtsplatforme.

      Inkluderet ekskl. entréer.

    • Dag 3: Quedlinburg - Panoramatur til Hexentanzplatz og Rappbodesee

      Udflugt til Quedlinburg - byen med de mange velbevarede bindingsværkshuse. Byrundtur med rejselederen og du får tid på egen hånd til at gå på opdagelse og spise frokost.

      Om eftermiddagen kører vi en panoramatur rundt i Harzen, bl.a. til Hexentanzplatz og Rappbodesee. Heksedanspladsen ved Thale er det sted, hvor heksene traditionelt mødes på Valborgs Aften, inden de flyver til Bloksbjerg. Overfor plateauet med Hexentanzplatz ligger den mægtige klippe Rosstrappe, som rejser sig op fra Bode-dalen.

      Rappbodesee er Tysklands største opdæmmede sø. Dæmningen Rappbodetalsperre er 415 m lang og 106 m høj. Her er der mulighed for at gå over den 440 meter lange hængebro og nyde den fantastiske udsigt. Inkluderet ekskl. entré til hængebro.
      Inkluderet ekskl. entréer.

    • Dag 4: Wernigerode og hyggelig togtur til Drei Annen Hohne

      I det nordlige Harzen ligger Wernigerode for foden af bjerget Brocken. Byen er kendt for sit flotte rådhus, sine mange farvestrålende bindingsværkshuse samt Wernigerode Slot, som troner over den smukke by.

      Tag med rejselederen på en byrundtur til fods med efterfølgende tid til at nyde stemningen i den skønne historiske by. Fra Wernigerode har du mulighed for at tage med damptog et stykke op ad bjerget til Drei Annen Hohne, hvor der venter en smuk udsigt.

      Herfra kører vi en flot tur tilbage til hotellet. Inkluderet ekskl. billet til togtur (€ 12) – togtur bestilles med rejsen.

    • Dag 5: Det tusindårige gamle rosentræ i Hildesheim

      Efter morgenmaden siger vi farvel til hotellet og kører nordpå, men det er ikke slut med oplevelserne. Vi besøger Hildesheim – byen med det tusindårige rosentræ og verdens flotteste bindingsværkshus.

      Herfra går det videre mod den danske grænse efter et par hyggelige og oplevelsesrige dage i Tyskland.

    Hotel

    • Dag 1-5

      Hotel Achtermann

      3-stjernet familiedrevet hotel i traditionel stil centralt beliggende i kurbyen Braunlage. Enkle men pæne værelser med tv og wi-fi. Hotellet er et perfekt udgangspunkt for vores udflugter i Harzen.

      Bemærk: Det er ikke muligt at få værelse med adskilte senge på dette hotel.

    Kort

    Afrejser og bestilling

    AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
    09-06-2024Se afrejsetider 5 dageBus fra Jylland og Fyn 34.498,-Bestil
    21-07-2024Se afrejsetider 5 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 84.498,-Bestil
    04-08-2024Se afrejsetider 5 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 84.498,-Bestil
    25-08-2024Se afrejsetider 5 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 84.498,-Bestil
    22-09-2024Se afrejsetider 5 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 84.498,-Bestil

    Praktiske oplysninger

    Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

    • Brug af mobiltelefon under busrejsen

      Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

    • Chaufføren

      Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

    • Drikkevand i Tyskland

      Vandet fra vandhanen kan drikkes.

    • Elektricitet i Tyskland

      Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

    • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

      Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

      Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
      Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    • Forplejning i bussen

      Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

    • Fysisk formåen

      Denne rejse er egnet for alle, der er almindeligt godt gående.

    • Køre- og hviletid

      Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

      Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

    • Medicin på busrejser

      Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

      Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

      Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

      Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

      Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

    • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

      Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

      Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

      Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

      Adresse

      Koldingvej 7
      6580 Vamdrup

      Find vej
      E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

      Bemærk:

      Gratis parkering ved Vamdrup gælder ikke på rejserne skabt i samarbejde med NILLES Rejser. Disse rejser har udelukkende afgange fra Sjælland og findes under temaet "Stig på bussen".

      Se alle Gislevs Busrejser her

      Læs mere om vores busser her.

      Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

    • Overnatningshoteller

      Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.

      Ikke aktuelt på kortere rejsemål.

    • Pas - på busrejser

      Husk at medbringe gyldigt pas.

      Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

    • Tillæg

      Enkeltværelse kr. 898.
      Enkeltværelse med balkon kr. 1098.

    • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

      Kør gratis over Storebælt
      Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

      Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

      Transport til nærmeste påstigningssted
      Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

      Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    • Valuta og kreditkort i Tyskland

      I Tyskland er valutaen Euro.

      Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

      Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

    • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

      Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

    • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

      Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

    • Vil du vide mere om din busrejse?

      Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

    • Ønsker til indkvartering på busrejser

      Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.