Portugals højdepunkter

Porto, Óbidos, Fatima, Cascais og Lissabon

Flot rundrejse til Portugal  

Flot rundrejse til Portugal med bl.a. Porto, Fátima, Cascais og Lissabon.

  • 3 nætter i Porto med spændende udflugter og 3 nætter ved Lissabons gyldne kyst
  • Besøg i middelalderbyen Óbidos flot beliggende bag velbevaret bymur
  • Valfartsbyen Fatima er spændende og anderledes
  • Stor byrundtur i Lissabon med dansk lokalguide
  • Mulighed for dejlig afslutning med middag og traditionel Fado
  • Gislevs roste rundrejse i Portugal - nu på 17. år

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad
  • 5 x middag (mulighed for at prøve det portugisiske køkken dag 6 og 7)
  • Frokost dag 3
  • Portvinsmagning i Porto
  • Sejltur på Douro-floden
  • Dansktalende lokalguide i Lissabon
  • Engelsktalende lokalguider i Porto og Coimbra
  • Dagsudflugter jf. program
  • Flybillet og lufthavnsskatter
  • Rejseleder
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden
     

Tillæg: Enkeltværelse kr. 1.998. Afbestillingsforsikring kr. 680
Fado-aften kr. 400. Bestilles med rejsen

Læs rejseberetningen "Portugals højdepunkter med Gislev Rejser": 

Bestil rejsen

Pris fra 8.998,-

8 dage
Fly

Med i prisen er bl.a.

  • Alle dagsudflugter
  • Byrundtur i Lissabon
  • Erfaren dansk rejseleder
Bestil rejsen

Om rejsen

Smukke kyster, kultur, portvin og spændende historie

Gislevs erfarne rejseleder tager dig med på en flot og alsidig rundrejse fra det grønne nord ved Porto og floden Douro til hovedstaden Lissabon, en af Europas smukkeste storbyer. Du får hele historien om Porto af vores lokalguide, der fører os stedkendt rundt i byen. I middelalderbyen Guimarães skal vi besøge det gamle slot Castel de São Miguel fra år 900, og i Coimbra viser lokalguiden os et af Europas ældste universiteter. Du har mulighed for at tage det lille turisttog rundt i pilgrimsbyen Fatima med den imponerende plads, der kan rumme 300.000 mennesker. I Óbidos ser vi bl.a. den velbevarede bymur, og i Lissabon giver vores dansktalende lokalguide dig et godt og fyldigt indtryk af byen med brede boulevarder, charmerende pladser og en interessant historie. I det mondæne Cascais kan du vælge at slappe af og nyde hotellets faciliteter eller du kan tage med rejselederen til Lissabon og få flere oplevelser.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse til Lissabon

Herfra i bus, med passende pauser, til vores centralt beliggende hotel i Porto. Nyd det omkringliggende landskab med pinje-og eukalyptustræer samt farvestrålende nerier i midterrabatten. Undervejs informerer rejselederen om ugens program.

Dag 2: Porto - Portvinens hovedstad

Byrundtur med lokalguide i byen med de farverige huse. Porto er en herlig blanding af nyt og gammelt, en perle med charme og atmosfære. Byen blev i 2017 for tredje gang valgt til Europas bedste destination pga. sine kulturelle og historiske seværdigheder. Vi ser bl.a. den smukke børs og hovedbanegården med de karakteristiske blå kakler, der hver især fortæller deres egen dramatiske historie. Du får hele historien om Porto, og vi besøger en portvinsproducent samt smager på de gyldne dråber, byen har lagt navn til. Om aftenen tager vi på hyggelig sejltur på Douro-floden, inden middagen nydes på en lokal restaurant. Byrundtur med portvinssmagning, sejltur på Douro-floden og middag på lokal restaurant inkluderet.

Porto

Dag 3: Guimarães - Portugals vugge og let frokost

Flot udflugt ind i landet til denne hyggelige middelalderby, som er at finde på UNESCOs Verdensarvsliste. Byen er uhyre velholdt og fyldt med historiske monumenter og kirker, hvor de fleste er bygget før Portugal blev selvstændig i 1100-tallet. Guimarães betragtes som Portugals fødested, fordi Afonso Henriques, der blev den første konge i Portugal, er født her. Rejselederen viser rundt i de små gader og du har mulighed for at besøge det mere end 1000 år gamle Castelo de São Miguel. Vi spiser en let frokost på en lokal restaurant inden vi returnerer til Porto. Udflugt med let frokost er inkluderet.

Guimarães i Portugal 

Dag 4: Portugals ældste universitet i Coimbra samt Pilgrimsbyen Fatima

Vi forlader Porto og kører til Coimbra, hvor vi sammen med vores lokalguide besøger det interessante universitet. Oprindeligt blev det skabt i Lissabon, men i år 1537 flyttet til Coimbra efter beslutning af Kong Johan d. 3. Der bliver også tid på egen hånd til at udforske Coimbras hyggelige gågader og pladser. Du kan også nyde en frokost på en af byens caféer og restauranter. Herfra fortsætter vi til den hellige katolske by Fatima, hvor du om aftenen kan se katolikkerne gå i procession med lys rundt om kapellet. Lokalguide i Coimbra inkluderet.

Coimbra universitet

 

Dag 5: Eventyrbyen Òbidos og Lissabons mondæne kyst

Fra Fátima kører vi til bjerg- og eventyrbyen Óbidos, som er én af Portugals mest maleriske byer. Middelalderbyen med de brostensbelagte gader, omgivet af en borgmur, er stadig beboet og emmer af portugisisk charme og stemning. Herfra fortsætter vi til Cascais, en perle af en kystby blot 30 km vest for Lissabon. Cascais har mange ansigter – et malerisk fiskerleje, en efterspurgt badeby med dejlige sandstrande og kystens mest elegante marina. Cascais har bibeholdt sin oprindelige charme med den gamle bydel fyldt med historiske bygninger. Vi overnatter tre nætter i Cascais.

Obidos gade
 

Dag 6: Heldags byrundtur i historiske Lissabon med dansktalende lokalguide

Vores danske lokalguide viser os en af Europas smukkeste hovedstæder. En raffineret storby med elegante boulevarder, brostensgader, pastelfarvede bygninger og knirkende sporvogne. Vi kommer forbi alle de kendte steder, bl.a. Jeronimus kirken, Belèm tårnet og vi spadserer i byens ældste kvarter Alfama med de snævre og krogede gader. Byrundtur med lokalguide inkluderet.

Sporvogn i Lissabon

 

Dag 7: Halvdagstur til Lissabon, afslapning og portugisisk Fado-aften

Vi kører den korte tur til Lissabon, hvor du får god tid på egen hånd til at gå på opdagelse i byen. Rejselederen er behjælpelig med gode råd og forslag. Måske frister en shoppingtur på byens mondæne hovedstrøg eller en afslappende stund på en af de mange pladser. Retur til Cascais, hvor du får eftermiddagen på egen hånd til afslapning eller egne oplevelser. Tur til Lissabon er inkluderet, dog ekskl. entréer.

Lissabon

Om aftenen har du mulighed for at opleve en ægte portugisisk Fado-aften med traditionel fado-sang, musik og en 3-retters menu på lokal restaurant. Pris kr. 400. Bestilles med rejsen.
 

Dag 8: Hjemrejse

Hjemrejse fra Lissabon til København.

Hotel

Porto 3 nætter

Hotel Vila Galé Porto 

Av. Fernão de Magalhães, nº 7
4300-190 Porto
Læs mere på hotellets hjemmeside

Central beliggenhed ca. 10 minutters gang fra byens store shoppinggade Rua de Santa Catarina og tæt på metrostationen Campo 24 Agosto. Alle værelser med hårtørrer, minibar, tv, aircondition, wi-fi og værdiboks.

Fatima 1 nat

Hotel Santa Maria

Rua de Santo António
2495-430 Fátima
Læs mere på hotellets hjemmeside

Centralt beliggende hotel ca. 500 meter fra Fatimas basilika. Alle værelser med hårtørrer, tv, aircondition, wi-fi og værdiboks.
 

Cascais - 3 nætter

Hotel Vila Galé Cascais

Rua Frei Nicolau de Oliveira 80, Parque da Gandarinha
2750-641 Cascais
Læs mere på hotellets hjemmeside

Beliggende nær havet samt Cascais marina og ca. 1,5 km. fra Cascais centrum. Hotellet har pool og dejlig have med solsenge. Alle værelser med hårtørrer, tv, aircondition, wi-fi, balkon. Værdiboks mod gebyr.

Gæsterne siger

Portugals højdepunkter - gæsterne siger

"Det er en meget flot og spændende rundrejse i Portugal, som jeg med glæde vil anbefale andre"

"Det var bare en super god rejse - godt tilrettelagt og med velafbalanceret program"

"Det var en dejlig introduktion til Portugal, som giver lyst til at opleve mere. Tak for det!"

Værd at vide

Valuta

Euro. €1 = ca. kr. 7,50.

Entréer

Er eksklusive, hvor andet ikke er nævnt. Beregn ca. € 40-45 pr. person.

Klima

Rejsetidspunkter med behageligt klima med temperaturforskelle nord/syd: maj/juni: 19-21 grader, august: 22-25 grader, september-oktober: 21-23 grader.

Bus

Moderne bus med aircondition. Der kan ikke påregnes toilet i den portugisiske bus, men der holdes jævnligt pauser.

Tidsforskel

1 time. Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 11.00 i Portugal.

Påklædning

Sommertøj, evt. en trøje til om aftenen, da det kan være køligt.

Strømstyrke

220 v. Adapter ikke nødvendig.

Indkøb

Håndmalede Azulejoskakler, flettede kurve, kniplingearbejde og broderier.

Drikkepenge

Normalt til chauffører, service- og restaurationspersonale.

Bemærk

Rejsen er ikke egnet for dårligt gående.

Link

Portugals Turistbureau

Flyv fra

Fly letter

Rejsemateriale

Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Vigtigt

Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

Med TAP Air Portugal fra København til Lissabon. 

Udrejse

Mødetid i København kl. 10.20
Afrejse fra København kl. 12.20
Ankomst Lissabon kl. 15.10

Hjemrejse

Afrejse fra Lissabon kl. 18.15
Ankomst København kl. 22.55

Bagage
 

TAP
Indtjekket bagage: 1 x 23 kg pr. person
Håndbagage: 8 kg pr. person

Københavns Lufthavn

Læs mere her: www.cph.dk

Adresse

Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Mødested

I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7-Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant. GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER FRA KØBENHAVN.


kort

Rundrejse i Portugal med alle udflugter inkluderet

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
13-05-2021Fly fra Københavns LufthavnMere end 88.998,-Bestil rejsenMere information
03-06-2021Fly fra Københavns LufthavnMere end 88.998,-Bestil rejsenMere information
02-09-2021Fly fra Københavns LufthavnMere end 89.298,-Bestil rejsenMere information
16-09-2021Fly fra Københavns LufthavnMere end 89.298,-Bestil rejsenMere information
14-10-2021Fly fra Københavns LufthavnMere end 88.998,-Bestil rejsenMere information