Krydstogt på Douro

Livsnyderkrydstogt med All Inclusive på Portugals gyldne flod

Douro snor sig igennem Portugals berømte gamle vindistrikter i nord, og betegnes af mange som Europas smukkeste flod. Du oplever portvinsbyen Porto og en perlerække af regionens mest charmerende og historiske byer, der emmer af sydeuropæisk kultur og arkitektur. Du besøger bl.a. Casa Solar de Mateus, Lamego og Salamanca, og på en let vandretur gennem Douros bølgende vinmarker, besøger vi en traditionel vingård hvor du kan smage på de populære dråber. Velkommen til Portugal og Dourofloden.

Bemærk at hele skibet er booket eksklusivt for Gislev Rejser samt vores danske partnere.

  • Hele 7 nætter om bord på 4-stjernet skib med All Inclusive
  • 6 spændende udflugter, bl.a. til Vila Real, Salamanca og Lamego
  • Inklusiv portvinsmagning i Porto, Vila Nova de Gaia og Rio Torto Dalen

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltkahyt
  • All Inclusive på skibet
  • Byrundtur i Porto inkl. portvinsmagning
  • Aften panorama udflugt i Porto
  • Oplev Vila Real og Solar de Mateus Palace
  • Udflugt til Salamanca inkl. frokost
  • Udflugt i Rio Torto dalen inkl. portvinssmagning
  • Udflugt til Lamego 
  • Flybilleter, bagage og afgifter
  • Rejseleder

Alle entréer i programmet er inklusiv

Tillæg: Enkeltværelse/-kahyt kat. B kr. 3.500. Kahyt i kategori M kr. 1.500.
            Kahyt i kategori A med fransk balkon kr. 1.900 pr. person.
            Afbestillingsforsikring er 15% af rejsens pris.

Forplejning om bord:
Opholdet på skibet er med morgenbuffet, serveret 3-retters frokost og middag. Maden tager udgangspunkt i det franske køkken, og på skibet er der ansat kokke, der sørger for, at maden er veltilberedt og af god kvalitet.
Drikkevarer (vin, øl, vand, frugtjuice og 1 kop kaffe) til måltiderne om bord er inkluderet – og der er også fri bar fra kl. 10 - 23 (dog eksklusiv champagne, vin fra vinkort og specielle drinks fra drinkskortet).


Bestil rejsen

Pris fra 15.998,-

8 dage
Fly

Med i rejsen er bl.a.

  • Stort og varieret udflugtsprogram
  • All Inclusive på 4-stjernet skib
  • Fly til Porto og 7 nætter på skibet
Bestil rejsen

Om rejsen

Bemærk at hele skibet er booket eksklusivt for Gislev Rejser samt vores danske partnere.

Portugal er landet med de store kontraster, beliggende hvor Europa møder Atlanterhavet.
På denne 8 dages rejse, flyver vi til/fra Porto og har 7 nætter med All Inclusive om bord på vores 4-stjernede skib. Skibet ligger til kaj i den smukke by Porto de første to nætter, og med to meget forskellige byrundture (dag + aften) samt tid på egen hånd, får du fuldt udbytte af denne vidunderlige atlanterhavsby. Tro os når vi siger, at Porto er en stor oplevelse.

Krydstogtet sejler på den smukke flod Douro, som løber gennem det nordlige portugals populære vindistrikt - hjemstedet for den sødmefulde portvin. Udflugtsprogrammet er varieret med storslået natur, charmerende gamle byer, frodige høje vinmarker og spændende kultur. Oplev Casa Solar de Mateus slottet og de berømte vingårde, hvor du får smagsprøver på områdets populære dråber. Du kan også se frem til store kulturelle seværdigheder og arkitektoniske mesterværker i de gamle byer Salamanca og Lamego. Kom med om bord på det dejlige skib MS Infante Don Henrique og oplev et ukendt og enestående hjørne af Europa.

Dourofloden er 897 km lang og udspringer i Spanien. Vandet strømmer fra Portugals højland forbi Dourodalens berømte portvinsområder med stejle vinterasser udhugget i bjergsiderne frem til Atlanterhavet ved byen Porto. Douro kaldte man i gamle dage for den forræderiske flod, da den kun var sejlbar på kortere strækninger. Fra 1976 er den tæmmet ved anlæg af flere store dæmninger og sluseanlæg. Dourofloden - hvor der udelukkende sejles i dagslys - har også fået tilnavnet den gyldne flod.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse til Portugal

Vi mødes i Billund eller Københavns Lufthavn hvor Gislev rejseleder står klar til at byde dig velkommen. Efter ankomst kører vi med bus ind til Porto, hvor Gislevs rejseleder vil introducere dig for den smukke pittoreske by. Om eftermiddagen går vi om bord på skibet og bydes velkommen af skibets personale. Aftenen inkluderer en panoramaudflugt gennem Portos velbevarede, historiske distrikter med et stop ved den smukke Sao Bento banegård. Vi spiser middag på skibet, som ligger i Porto natten over.

Dag 2: Porto og portvin

Dagens byrundtur med bus tager dig på tværs af Douro via den berømte bro, Dom Luis I, og forbi en række usædvanlige arkitektoniske mesterværker i Portos historiske centrum. Oplev bl.a. Palácio da Bolsa og St. Francis kirken. Byen hviler majestætisk på klippeskråninger ned mod Dourofloden, og er med broer forbundet med bydelen Vila Nova de Gaia, hvor flere af de store vinhuse findes. Det er også her vores skib ligger til kaj. Gennem det elegante boligkvarter langs Atlanterhavskysten kommer vi frem til Portos gamle bydel med de stejle gader og smalle stræder. Du får et tydeligt indtryk af hvorfor denne bydel i 1996 kom på UNESCOs verdensarvsliste.

Vi besøger en vinkælder i Villa Nova de Gaia, hvor du kan smage på den fantastiske portvin. Porto og portvin hænger uløseligt sammen, selv om der ikke dyrkes en eneste portvinsdrue i byen eller i den nære omegn. Ca. 80 km oppe ad Dourofloden begynder portvinsdistriktet, og det strækker sig næsten frem til den spanske grænse. Købmændene lagrer portvinen i Porto, og herfra eksporteres vinen til resten af verden. Vi er tilbage på skibet midt på dagen til frokost, og skibet bliver liggende i Porto natten over. 

 Porto Porto

Dag 3: Afslapning på skibet

Dagen er fri til at nyde livet i en liggestol på skibets soldæk, mens vi fortsat ligger til kaj i Porto. Har du ikke set nok af denne utrolige by ved Atlanterhavet, så tag med Gislevs Rejseleder ud i gaderne og vinkældrene i Villa Nova de Gaia kvarteret.

Efter frokost starter vi sejladsen på Douro floden og du kan nyde eftermiddagen om bord imens vi sejler ind i landet mod Peso da Régua. Beliggende på bredden af ​​floden Douro spillede Peso da Régua en grundlæggende rolle i produktionen og salget af portvin. Det var fra denne egn at tønderne blev transporteret i både kendt som barcos rabelos til Vila Nova de Gaia, hvor tønderne med vin skulle ældes. I denne region dyrkes vinstokkene på skråningerne der fører ned til floden, og udsigten er ganske spektakulær i dette område. Efter middagen om bord på skibet, er aftenen fri til at spadsere rundt i byen.

Dag 4: Vila Real og Solar de Mateus

Vi nyder morgenmaden om bord og kan i ro og mag gøre klar til dagens udflugt til portvinsdistriktets hovedby Vila Real samt Solar de Mateus paladset. Vi kører med bus fra enten Regua eller Pinhão til Vila Real, hvor aristokrater byggede store paladser i løbet af det 16. og 18. århundrede. Arkitekturen i de religiøse bygninger er meget interessant og varieret. Vi kører en panoramatur rundt i byen, efterfulgt af smagsprøver af det lokale wienerbrød, Cristas de Galo. Udflugten fortsætter ud til Casa Solar de Mateus, den smukkeste og mest forbløffende herregård i hele det nordlige Portugal. Denne skønhed fra det 18. århundrede ligger i et kuperet landskab, og tilhører greven af Vila Real, hvis familie bor i dele af det prægtige slot. De fleste kender dette overdådige palæ fra etiketten på en flaske Mateus Rosé. Slottets park er tilgængelig, og vi spadserer en tur gennem parken, og beundrer den berømte cedertræstunnel, der blev plantet i 1941.

Vi returnerer til vores skib i Regua eller Pinhão. Du kan i dag nyde frokosten om bord imens vi langsomt driver igennem hjertet af vindyrkningsområdet. Langs floden er bakkerne dækket af vinterrasser helt op til 700 meters højde, og vingårdene hviler smukt på markerne. I løbet af eftermiddagen sejler vi gennem de to sluser: Valeira og Pocinho. Ud på aftenen lægger skibet til for natten i Vega de Teron.

Vila Real Vila Real

Dag 5: De lærdes by Salamanca

Efter tidlig morgenmad er der afgang med bus på en heldagsudflugt til Spanien, hvor vi i provinsen Castilien finder vi de lærdes by. Siden 1988 har den gamle bydel i Salamanca stået UNESCOs verdensarvsliste, og området strækker sig over hovedparten af ​​byen. Vi besøger den helt unikke katedral, som reelt er to adskilte kirker som nu er smeltet sammen. Den ældste del stammer fra det 12. århundrede og den nyeste fra 1500-tallet. Den gamle katedral er i romersk-gotisk stil, og prydes med sit enestående tårn, imens den nye katedral har blandede stilarter med referencer til sen gotisk, barok og renæssance.

Salamanca er også verdensberømt for at huse et af verdens ældste universiteter, der åbnede i 1218. Universitetsbygningen, også kendt som "Escuelas Mayores", har en overdådig port prydet med byens mest berømte vartegn - en frø oven på et kranium - symbolet på begærets synd, som straffes efter døden. Universitetets fantastiske bibliotek er fyldt med tekster fra før 1800 -tallet.

Vi nyder en frokost i Salamanca, og du får tid til at opdage byen på egen hånd eller i selskab med Gislevs rejseleder, inden vi kører retur til skibet og sejler tilbage til Portugal og til Barca d’Alva, hvor det ligger til for natten.  

Salamanca Plaza Mayor i Salamanca

Dag 6: Vinmarker og Portvin

Douroregionens portvin og vine er berømte og under hele krydstogtet har vi kunne nyde udsigten til vinområderne. Dagens udflugt bringer os tættere på de imponerende vinmarker. Bussen kører en smuk vej gennem vinmarkerne til San Salvador do Mundo og Sao Joao da Pesqueira, to små byer blandt vinmarkerne i Rio Torto dalen. I Sao Joao da Pesqueira får du mulighed for at udforske det charmerende dekorerede torv, kapellet og de karakteristiske hvide huse med deres altaner.

Vi besøger en quinta (vinkælder) hvor vi igen får mulighed for at smage på Portos berømte portvin. Efter en naturskøn og dejlig udflugt, kører vi tilbage til skibet og stiger om bord i Pinhão eller Folgosa. Denne aften er der gallamiddag, arrangeret af skibet.

Vinsmagning

Dag 7: Opdagelser i Lamego

Skibet er ankommet tilbage i Regua, hvorfra vi kører med bus til den hyggelige bispe-og handelsby Lamego. Guidet byrundtur til fods, hvor du kan opleve den billedskønne kirke Nossa Senhora dos Remedios. Kirken er et betagende syn fra foden af dets dekorerede baroktrappe med sine 686 trin der fører op til helligdommen. Den første sten blev lagt den 14. februar 1750 og gav plads til opførelsen af ​​et massivt tempel med udsigt over byen og en betagende udsigt over det omkringliggende bjerglandskab. Vi kører retur til skibet som sejler mod Porto hvor vi ankommer hen på aftenen.

 

Dag 8: Hjemrejse til Danmark

Vi nyder vores sidste morgenmad om bord inden det er tid til at tage afsked med skibet og dets besætning. Vi kører med bus til lufthavnen i Porto, og flyver mod Danmark.

Skibet


Vi sejler med MS Infante Don Henrique i maj og august 2022. Nedenfor kan du læse mere om skibet.

MS Infante Don Henrique (7 nætter)

Rederi: Croisi Europe
Vi sejler med dette skib på følgende datoer: 09.05 og 01.08 2022

Flot og moderne 4-stjernet skib med 3 dæk. Om bord finder du restaurant, lounge og bar. Stort soldæk med liggestole. Lille butik. Aircondition.

3 kahytskategorier:

A: Dobbeltkahyt på øverste dæk med fransk balkon, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, bad, toilet, hårtørrer, tv og værdiboks
M: Dobbeltkahyt på mellemste dæk med store vinduer, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, bad, toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.
B: Dobbeltkahyt på hoveddækket med stort vindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, bad, toilet, hårtørrer, tv og værdiboks

Værd at vide

Bus

Almindelig lokal standard. Der kan ikke købes fast plads på denne rejse.  

Drikkepenge

Drikkepenge er ikke inkluderet. For flodkrydstogtrejser er det kutyme at give drikkepenge til skibets personale ved afslutning på et krydstogt. Det forventes, men er naturligvis frivilligt. Beregn € 5-10 pr. person pr. dag. Indbetales samlet og så fordeler skibets personale selv pengene til alle ansatte på skibet. Rejselederen orienterer nærmere herom. Dette afregnes i kontanter.

Drikkevand

Vandet fra vandhanen bør ikke drikkes.

Elektricitet

Der er 220 volt om bord, det er derfor ikke nødvendigt at medbringe en adapter. Skal du oplade flere ting på samme tid, er det nødvendigt at medbringe et fordelerstik, og det skal være et tobenet stik.

Entréer

Alle entréer jf. udflugtsprogram er inkluderet på denne rejse.

Fly

Der flyves med Lufthansa fra Billund og Københavns Lufthavn (maj 2022) og med Air Brussels fra Københavns Lufthavn (august 2022).
Der er mulighed for at købe mad og drikkevarer ombord. Der er inkluderet 23 kg bagage og 8 kg håndbagage.

Fysisk formåen

Flodkrydstogter er ikke egnet for gangbesværede, og alle gæster skal være 100% selvhjulpne. Hvis vi undervejs gør stop i storbyer, vil byrundturen ofte være en kombination af buskørsel og til fods - enkelte byer er dog kun til fods. Vi besøger indimellem også nationalparker og seværdigheder, hvor vi ikke kan komme helt frem med bus. Ring evt. til Gislev Rejser, hvis du er i tvivl om du kan deltage på en af vores flodkrydstogtsrejser.

Internet

Der er gratis Wi-fi i alle kahytter samt på fællesområderne på Croisi Europes skib. Bemærk på grund af dårlig dækning kan internettet have udfald og nedsat hastighed afhængigt af de steder, der sejles.

Klima

Generelt sommervejr med dagstemperatur på 25-30° - læs mere på https://www.mitrejsevejr.dk/l/vejret-portugal-vejrudsigt-temperatur-klima.php

Krydstogtskibet

Læs mere om skibet under fanen "Skibet"

Medicin

Pak medicin i håndbagagen. Al medicin skal være i original emballage. Medbring gerne recept - er påkrævet ved medicin der indeholder morfin.

Mobiltelefon

Forvent ikke dækning i de øde egne samt på havet. Husk at slå mobildata og roaming fra.

Program 

Program kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

Påklædning

Der er ingen særlige krav til påklædning, når du er på flodkrydstogt. Det er kutyme, at de fleste klæder om til middagen om aftenen, men det er uformelt og afslappet. Det er ikke velset med shorts, badetøj, sandaler og toppe i restauranten om aftenen. Til skibets gallaaften kan du medbringe lidt mere festligt tøj, men det er stadig uformelt, så det behøver ikke være den lange kjole eller habitte

Rejsemateriale

Ca.10 dage før afrejsen fremsender vi et informationsbrev. Vi sender ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Sprog på skibet

Croisi Europe er et fransk rederi, derfor er hovedsproget ombord fransk, men personalet taler også engelsk. Alle annonceringer gives på fransk og engelsk, men vores rejseleder sørger for at holde dig orienteret og være behjælpelig med eventuelle spørgsmål.

Valuta

I Portugal kan du betale med Euro. Kreditkort kan anvendes som betaling mange steder, men det er en god idé også at medbringe kontanter. Om bord på skibet afregnes i Euro eller med kreditkort (Visa og Mastercard). Eventuelle drikkepenge på skibet afregnes i kontanter. 

Flyv fra

Fly letter

Rejsemateriale
Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas.
Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Københavns Lufthavn

Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup
Læs mere her: www.cph.dk

Mødested

I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder.

Bemærk at Gislevs rejseleder afrejsen enten fra København eller Billund, på vores afgang i Maj 2022. ;ere information følger ca. 10 dage før afrejse når vi fremsender informationsbrev om rejsen.
Såfremt du rejser fra København og vores rejseleder fra Billund, vil du møde rejselederen i Frankfurt hvorfra vi flyver samlet til Porto.

Vigtigt

Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in, hvis du rejser fra samme lufthavn.

Flyselskab

Der flyves med Lufthansa fra Billund og Københavns Lufthavn (maj 2022) og med Air Brussels fra Københavns Lufthavn (august 2022).
Der er mulighed for at købe mad og drikkevarer ombord.

Bagage

Der er inkluderet 23 kg bagage og 8 kg håndbagage.

Billund lufthavn

Passagerterminalen 10
7190 Billund

Mødested

Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her møder du Gislevs rejseleder.

Bemærk at Gislevs rejseleder afrejsen enten fra København eller Billund, på vores afgang i Maj 2022. Mere information følger ca. 10 dage før afrejse når vi fremsender informationsbrev om rejsen.
Såfremt du rejser fra Billund og vores rejseleder fra København, vil du møde rejselederen i Frankfurt hvorfra vi flyver samlet til Porto.

Vigtigt

Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in, hvis du rejser fra samme lufthavn.

Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
09-05-2022Fly fra Københavns LufthavnMere end 815.998,-Bestil rejsenMere information
09-05-2022Fly fra Billund LufthavnMere end 815.998,-Bestil rejsenMere information
01-08-2022Fly fra Københavns LufthavnMere end 815.998,-Bestil rejsenMere information