Riget i midten af de tre baltiske lande er en oplevelse for både historieinteresserede, naturelskere, storbyfans og alle os, der bare er vilde med destinationer, hvor der aldrig er lang til den nærmeste seværdighed.
Letland fylder ikle alverden på det store Europakort, men hvad det baltiske land mangler i areal, opvejer det for med masser af smuk natur og en af Østersøregionens hyggeligste storbyer. Den gamle hansestad, Riga, emmer nemlig af historie og fortællinger om de svenske, danske, polske og russike herrefolk, der igennem tiden har sat deres præg på byens middelalderbykerne og de mange smukt restaurerede bygninger i den gamle bydel Vecrīga.
Vi besøger Riga på en hyggelig julerejse med afgange fra både København og Aalborg i slutningen af november og starten af december. På rejsen skal vi naturligvis opleve byens største seværdigheder som Sorthovedernes Hus, det berømte jugendstil-kvarter og det nationale bibliotek med udsigt over Daugavefloden, der smyger sig gennem den lettiske hovedsatd. Men vi skal også nyde stemningen på byens store julemarked og spise de velsmagende piparkūka-peberkager, inden turen går hjem til Danmark igen.
Læs mere om vores julerejse til Riga nedenfor.





