Julestemning i Riga
Riga er den største by i Baltikum, men alligevel ligger alle de store seværdigheder og den smukke gamle bydel i gåafstand fra vores centrale og hyggelige hotel. Det kommer vi til at nyde godt af, når vi på denne firedages rejse skal gå de hyggelige gader tynde, give os god tid til at shoppe i de mange butikker og naturligvis mærke den fantastiske stemning på byens store torv.
Riga er altid et besøg værd, men når efterårsmørket sænker sig, er det som om, den UNESCO-beskyttede bymidte med de mange opsatte lys tager sig ekstra dejlig ud. Riga bugner af hyggelige butikker, hvor du kan købe alt fra strik og pynt til søde sager med et twist af Østeuropa. Du må heller ikke snyde dig selv for et glas eller to af letternes svar på gløgg - karstvins - der naturligvis er blevet frisket op med den allestedsnærværende Riga Black Balsam, og så kan en aftengåtur i en af byens oplyste parker også på det varmeste anbefales.
Vi oplever Riga i selskab med en engageret dansk rejseleder, der blandt andet gør dig klogere på byens største turistattraktion, Sorthovedernes Hus, der blev oprført som en tro kopi af den oprindelige bygning efter bombardementerne under 2. Verdenskrig. Domkirkepladsen ved Sorthovedernes hus danner fra slutningen af November og frem til nytår rammen for byens største og mest spektakulære julemarked.
Glæd dig til fire dage i godt selskab i en af Europas hyggeligste - og måske mest oversete - shoppebyer.
NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.