Sydholland for solo-rejsende
Del drømmen er Gislevs slogan – og det er utvivlsomt skønt at dele rejseoplevelser med venner og familie. Men måske er du i den situation, at dem du kender, ikke elsker at rejse lige så meget som du gør. I så fald er denne nyhed måske det helt rigtige. Kort sagt er dette rejsen til dig, der rejser alene, men som ønsker at være i godt selskab med andre solo-rejsende. På rejsen er der lagt ekstra vægt på et hyggeligt rejseforløb med spændende udflugter, hvor vi samles om forskellige aktiviteter. Glæd dig bl.a. til ølsmagning i Valkenburg, sejltur og vinsmagning i Maastricht, og chokolade-smagning i Bruxelles. På vores gode Walram Hotel venter der 4 nætter med rigtig god forplejning og service i top. På rejsens 3. dag kommer hotellets musiker og hygger med lidt god musik. Bemærk at enkeltværelse er uden tillæg på denne rejse.