Idylliske England
Tag med på vores flotte busrejse til det smukke Cotswolds i England. Med dig på hele rejsen har du vores rejseleder, der tager dig med på flotte udflugter til bl.a. Cotswolds, Oxford og Bath. Du bor alle nætter i England på dejligt hotel i skønne omgivelser.
Bølgende landskaber og idylliske byer
Gislevs stemningsfulde busrejse til England bringer dig til det smukke område omkring Cotswolds, hvor vi skal bo på majestætiske Bowden Hall fra 1770 beliggende i en 5 hektar stor park med smukke udsigter. Hotellet er et godt udgangspunkt for spændende udflugter til blandt andet Cotswolds bløde bakker og hyggelige byer samt Bath, Englands måske smukkeste by med honningfarvede huse og en imponerende klosterkirke.
Du kommer også til universitetsbyen Oxford, hvor en stor del af den britiske elite er uddannet og til Shakespeares blomstrende fødeby, Stratford-upon-Avon. I Bristol viser rejselederen dig det nye område omkring havnen og kanalerne med masser af liv og hyggelige caféer.
Der bliver god tid undervejs til at nyde den engelske livsstil, f.eks. med en kop Cream Tea, et godt glas gin eller en pint på en af de mange pubber.
Velkommen til Idylliske England.