Skip to main content

Busrejse for solorejsende til Sauerland

-
Sommer, frisk luft og fællesskab i hjertet af Tyskland

Sauerland for solorejsende

På denne solorejse er du sikret et herligt ophold med halvpension på Parkhotel Olsberg. Et skønt hotel, der med sin swimmingpool, bar, skønne terrasse og keglebane indbyder til hygge og socialt samvær med dine medrejsende. Her befinder vi os i et naturskønt område i hjertet af Tyskland med bjerge, vidstrakte enge og rislende bække, og undervejs skal vi på opdagelse i nærområdets spændende attraktioner og smukke natur. Rejsen forløber i et roligt tempo, så der bliver tid til fordybelse, afslapning og sociale stunder i det omfang, du foretrækker. Som altid er der intet tillæg for enkeltværelse på vores solorejser.

Glæd dig til

  • Dejligt hotel med gode faciliteter uden tillæg for enkeltværelse
  • Rundvisning, let frokost og smagning på det historiske Warsteiner Brauerei
  • Spændende udflugter i smukke landskaber, Edersee og hansestaden Korbach

Inkluderet i rejsens pris

  • Ophold i eget dobbeltværelse
  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag
  • Udflugt til Edersee, Schloss Waldeck og Hansestaden Korbach
  • Udflugt til Warsteinerbryggeri inkl. entré, let frokost og ølsmagning
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i anden rækkefølge end beskrevet. Rejsen er ikke egnet for gangbesværede.

  • Dag 1: Udrejse med fællesskab

    Rejselederen byder velkommen ombord på bussen, hvorefter vi sætter kursen sydpå. Der bliver god tid til at lære hinanden at kende, inden vi er fremme til ankomst, indkvartering og middag på vores hotel i Olsberg.

  • Dag 2: Rundvisning, frokost og smagsprøver på Warsteiner Brauerei

    Oplev en dejlig udflugt til et af Tysklands mest storslåede bryggerier, Warsteiner, der har brygget øl siden 1753. Træd ind i bryggeriets fascinerende historie gennem en spændende kortfilm, og tag derefter på en skøn tur med et charmerende, lille tog. Her får du ikke blot et indblik i bryggeprocessen, men også en udsøgt mulighed for at nyde smagen af det gode, tyske øl. Sammen spiser vi en let frokost i form af en god suppe.

    Efter denne forfriskende oplevelse bringer vi dig tilbage til hotellet, hvor eftermiddagen er fri til egne oplevelser. Måske får du lyst til at besøge en af de lokale caféer, der er berømte for deres fortryllende udvalg af lækre kager.

    Udflugten er inkl. entré til bryggeri, ølsmagning og let frokost.

  • Dag 3: Skønne Edersee, Schloss Waldeck og Hansestaden Korbach

    Vi tager på en flot panoramatur til det skønne område ved Edersee – en af de smukkeste opdæmmede søer i Tyskland. Fra Schloss Waldeck nyder vi den spektakulære udsigt, inden vi besøger søen og dæmningen, der regulerer vandet fra floden Weser. Dæmningen blev bygget for mere end 100 år siden for at sikre skibsfart på Weser og Mittellandkanale. Tre små landsbyer måtte vige og genopbygges på højere steder, og ved lavlande i søen dukker de stadig op til overfladen den dag i dag.

    På vejen tilbage besøger vi delstatens Hessens eneste Hansestad Korbach. I den gamle bydel finder vi talrige eksempler på byens rige fortid med pakhuse og rådhuset fra 1377. De mange historiske bindingsværkshuse der ligger smukt placeret mellem de toppede brosten giver byen en helt særlig stemning, som du også kan opleve på byens markedsplads, hvor du kan nyde en kold øl på en af de hyggelige cafeer og restauranter.

  • Dag 4: Til tops i skønne Sauerland

    Nyd de dejlige omgivelser i nærområdet eller tag med på udflugt til de smukke landskaber ved det 838 meter høje bjerg Ettelsberg. Her tager vi kabineliften op til toppen, hvor det 59 meter høje Hochheideturm byder på en fantastisk udsigt.

    Over middag besøger vi Willingen Glaspusteri til en lille rundvisning, der afslører det kreative håndværks hemmeligheder. Dyk ned i en verden af kunst og naturskønhed i hjertet af Sauerland.

    Udflugtspris kun kr. 200. Inkluderer entré til lift, tårn og glaspusteri.

  • Dag 5: Hjemrejse med oplevelser

    Efter morgenmaden kører vi mod Danmark. Hvis tiden tillader det, besøger vi den charmerende, gamle by Lüneburg med de toppede brosten og velbevarede bindingsværkshuse. Byens rigdomme opstod fra handlen med det salt, der i lokalområdet omtales som ”det hvide guld”.

    Herfra fortsætter vi mod den danske grænse med mange nye oplevelser i bagagen.

Hotel

  • Dag 1-5

    Parkhotel Olsberg

    Hotellet har reception, restaurant, bistro, bar, ølstue, keglebane, swimmingpool og sauna. Alle værelser er med balkon. Vores hotel ligger omkranset af det kuperede terræn i byen Olsberg, hvor floden Ruhr løber forbi hotellet og er kilde til byens opdæmmede sø. Her er gode muligheder for vandreture nær hotellet.

    BarJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Intet tillæg for enkeltværelse
    Udflugt til Ettelsberg kr. 200.

    Bestilles med rejsen.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu