Skip to main content

Bustur til naturskønne Harzen

-
Farverigdom i Wernigerode

Hyggelige Harzen

Det bliver næppe mere romantisk end i middelalderbyen Wernigerode i Harzen. Den tyske digter Hermann Löns beskrev i slutningen af 1900-tallet byen som ”den farverige by”, og med sine mange bindingsværkshuse i charmerende, lune farver lever byen stadig op til sit ry hundrede år efter. Vi bor centralt på 4-stjernet hotel med et væld af butikker og skæve bindingsværkshuse fra længe før Löns’ tid lige uden for døren. Oplev bl.a. gågaden Breite Strasse, det smukke, gamle rådhus og flere af Harzens charmerende byer på inkluderede udflugter.

Rejs fra Fyn og Sjælland på flere afgange. Se mere under afrejser og bestilling.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag
  • 1 x morgenbuffet (udrejse)
  • 2 x frokost (ud- og hjemrejse)
  • Udflugter ekskl. entréer og togtur
  • Byskat
  • Dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Udrejse

    Morgenbuffet i Christiansfeld og frokost på farten inden vi ankommer til Wernigerode sidst på eftermiddagen.
    Middag på hotellet.

  • Wernigerode: Heldagsudflugt

    Lige udenfor vores hotel breder ”den farverige by” sig. Wernigerode er kendt for sit gamle rådhus og de mange bindingsværkshuse, og på vores tur rundt i byen bliver der god tid til at studere de flere hundrede år gamle bygninger. Højt over byen troner det imponerende fyrsteslot, hvorfra der er en forrygende udsigt over byen og det bølgende bakketerræn, der omkranser Wernigerode. Ved middagstid kører vi med den historiske Harzer Schmalspurbahn op til feriebyen Drei Annen Hohne i næsten 800 meters højde. Togturen koster DKK 85 pr. person og skal bestilles ved tilmeldingen.

    Vi fortsætter til Tysklands største opdæmmede sø, Rappbodetalsperre. Lige ved siden af dæmningen findes verdens største kabelhængebro for fodgængere. Det er en særlig oplevelse at gå på den 458 meter lange hængebro, der svajer højt over vandet. Du kan vælge at gå fra den ene ende til den anden, men hvis du ikke er så vild med højder, er det naturligvis også muligt blot at betragte den imponerende hængebro fra mere solid grund på dæmningens top. Vi kører retur til Wernigerode, og her bliver der tid på egen hånd til at nyde byen eller slappe af på hotellet inden middagen.

    Heldagsudflugt
  • Panoramatur i Vestharzen: Heldagsudflugt

    I dag venter en smuk køretur til Vestharzen, hvor vi undervejs kommer forbi flere af de byer, som fik den såkaldte bjergfrihed, der betød, at minearbejderne fik nye privilegier. Vi starten dagen med at køre til Goslar, som UNESCO har udpeget som verdensarv på grund af dens fortid som middelalderlig kejserstad og ikke mindst på grund af bjergværket Rammelsberg. Her udvandt man gennem næsten 1.000 år sølv og andre metaller, hvilket dannede grundlag for byens velstand.

    Der er mulighed for at opleve det smukke figur- og klokkespil Kämmergebäude, hvor bl.a. Ridder Rammel, der siges at have fundet Goslars sølvåre, dukker frem samt tid på egen hånd til frokost. Efter et spændende ophold i Goslar fortsætter vi til bjergværksbyen Altenau, hvor vi besøger en træskærer til et indblik i det lokale håndværk, inden vi fortsætter til St. Andreasberg. Det er den højest beliggende by i Harzen, og her gør vi ophold inden vi kører retur til Wernigerode.

    Heldagsudflugt
  • Quedlinburg og Thale: Heldagsudflugt

    Efter morgenmaden besøger vi Thale, hvor hekse og troldmænd ifølge gammel folketro samles. Harzen er kendt for sine charmerende gamle byer, og en af de smukkeste er Quedlinburg, der især er kendt for de 1.300 bindingsværkshuse, bygget i skiftende stilarter gennem 500-600 år og spredt omkring torve, gader og stræder i en by, der ikke har ændret sig ret meget siden middelalderen. Det meste af Quedlinburg er fredet og optaget som verdenskulturarv hos UNESCO, og mens vi følger de brostensbelagte gader, får vi helt sikkert en fornemmelse af, hvordan livet var her i byen for hundrede af år siden.

    Der bliver tid på egen hånd til frokost, inden vi vender retur til Wernigerode, hvor man kan gå en tur i byen eller slappe af på hotellet inden der serveres middag.

    Heldagsudflugt
  • Hjemrejse

    Vi siger farvel til Harzen for denne gang og slutter turen af med frokostbuffet i Hellevad.

Hotel

  • HKK Hotel Wernigerode

    HKK Hotel Wernigerode er et flot 4-stjernet hotel med en central beliggenhed lige ved den gamle bydel med et væld af butikker og smukke bindingsværkshuse lige udenfor døren. Hotellet tilbyder wellnessafdeling med sauna, spa og fitness, og alle værelser er stilfuldt indrettede med eget bad og toilet, tv, telefon, minibar og safeboks. Der serveres buffet både morgen og aften.

    BarJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    SolterrasseJa
    SpaområdeJa
    TVJa
    Wi-fiJa

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Hvad er temperaturen i Harzen?

    Gennemsnitstemperatur: April - oktober 7° - 24°.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Harzen - Wernigerode?

    Entréer udgør: Kabelhængebro ca. EUR 7

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu