Skip to main content

Flyrejse til Costa del Sol

-
Nyd 2 uger ved Middelhavet i solrige Andalusien

Det solrige Sydspanien

Rejs væk fra vinterens kolde vejr og forkæl dig selv med 2 ugers udsigt til Middelhavet.

Andalusien er velsignet med mere end 300 solskinsdage om året og frister udover det milde klima med charmerende byer, skønne strande, lækker mad, smukke landskaber, spændende kulturarv og gamle traditioner.

Du får god tid til at nyde livet, deltage i hotellets daglige aktiviteter eller tage med på udflugt. Gislevs rejseleder er med fra start til slut og lærer dig de mest nyttige gloser, giver tips og gode råd om nærområdet og arrangerer også fælles aktiviteter.

Vi bor på Solkystens første luksushotel, der har haft både Frank Sinatra og Sophia Loren som gæster. Hotellet ligger ud til Torremolinos strandpromenade med blot 10 minutters gang til henholdsvis Benalmadenas eksklusive marina og La Carihuela – det charmerende spanske kvarter fyldt med butikker og små fiskerestauranter.

Deltag i vores interessante udflugtsprogram og tag med til bl.a. bjergbyen Ronda, paladsbyen Alhambra og den britiske kronkoloni Gibraltar. Vi besøger også Malaga og den kystby Marbella, som også kaldes for Sydspaniens Saint Tropez.
Velkommen til solstråler og tapas i Sydspanien.

Glæd dig til

  • Hotel med fin beliggenhed, god mad, daglige aktiviteter og underholdning om aftenen
  • Halvpension alle aftener med ½ flaske vin og vand til maden
  • 2 udflugter til Malaga og Marbella inkluderet
  • Mulighed for et spændende udflugtsprogram med rutineret rejseleder

Inkluderet i rejsens pris

  • 14 x morgenmad
  • 14 x middag med 1/2 flaske vin og vand til maden
  • Byrundtur i Malaga
  • Udflugt til Marbella og Puerto Banús
  • Lokalguide i Malaga
  • Flybilletter og skatter
  • Transfer fra/til lufthavnen
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse fra Danmark til Malaga

    Fra Aalborg eller Københavns Lufthavn flyver du direkte til Malaga. Efter ankomst til Malaga kort bustransfer til det populære hotel Pez Espada med ideel beliggenhed ved stranden.

  • Dag 2: Gåtur i nærområdet og spansk for begyndere

    Tag med rejselederen på en hyggelig gåtur til området La Carihuela med de små fiskerestauranter. Bydelen var oprindeligt et lille fiskerleje og i dag bl.a. kendt for sin brede sandstrand. I bydelen Benalmadena Costa besøger vi den hyggelige marina med miljø og maritim stemning.

    Om eftermiddagen har du mulighed for at deltage i et lille begynderkursus i spansk. Det giver dig hurtig mulighed for at sige de mest almindelige ord, når du er på eventyr blandt de lokale.

    Inkluderet.

  • Dag 3 - 14: Afvekslende udflugtsprogram

  • Picassos fødeby Malaga

    Vi kører det korte stykke til Andalusiens næststørste by Malaga, hvor vi møder vores lokalguide, der bl.a. viser os fæstningen Alcazaba fra dengang, Malaga var under arabisk herredømme. Du kommer også forbi den smukke katedral, der mangler et tårn og i daglig tale kaldes den lille enarmede dame.

    En af Malagas mest berømte sønner er maleren Pablo Picasso. Hvis du vil besøge museet, der huser en imponerende samling af hans værker, kan dette gøres på egen hånd. Du kan også slentre en tur i den gamle bydel med gode shopping muligheder, besøg torvehallen eller nyde et solstrejf på en af byens pladser. Der er rig mulighed for at gå på opdagelse i denne spændende by.

    Byrundtur med lokalguide inkluderet.

  • Smagen af Sydspanien

    Panoramatur i det andalusiske bagland med besøg i 2 typiske landsbyer. Vi smager på lokale produkter som mandler, figner og oliven samt møder de lokale, når vi bydes på frokost i private hjem.

    Udflugt med smagninger kr. 350.

  • Córdoba – Andalusiens hjerte

    Vi sætter kursen mod Córdoba, som engang var maurernes hovedstad og den dag i dag, stadig omgærdet af mystik. Her finder du den berømte moské-katedral Mezquita, som er at finde på UNESCOs Verdensarvsliste. Med sine 856 søjler af granit og marmor, smukke rød-hvide buer og et mix af kristne kapeller og muslimske minder, er det en imponerende bygning, som efterlader et stærkt indtryk.

    På turen rundt med lokalguide får du et spændende indblik i byens fantastiske historie, inden der er tid på egen hånd til at beundre byens rige kulturarv, slentre en tur i det jødiske kvarter og måske nyde en frokost med skønne spanske Tapas.

    Heldagsudflugt kr. 400 inkl. entré til Mezquita.

  • Kronjuvelen Alhambra og Granada

    Tidlig afgang fra vores hotel og efter ca. to timer er vi fremme i Paladsbyen Alhambra. Med lokalguide oplever du de smukt anlagte paradishaver med fontæner, smukke blomsterbede og cyprestræer samt Nasridernes overdådigt udsmykkede palads med den berømte løvegård. Det hele krydres med fortællinger om den interessante historie.

    Du får eftermiddagen på egen hånd til at udforske det gamle arabiske kvarter i Albayzin med snævre gader, hyggelige pladser med små caféer og lokalliv.

    Heldagsudflugt kr. 495 – bestilles sammen med rejsen. For at garantere entré til Alhambra skal udflugten bestilles min. 30 dage før afrejse. Pasnummer skal oplyses ved bestilling.

  • Marbella – et strejf af glamour

    Med bus kører vi langs kysten til Marbella, der igennem årtier har været et yndet feriemål for de rige samt berømte fra hele verden og derfor også kaldes Spaniens svar på Saint Tropez.

    I den gamle by bliver du mødt af charmerende smalle brostensgader og blomsterfyldte pladser i skøn forening med kunstgallerier og butikker med håndlavede produkter. Vi lægger naturligvis også vejen forbi byens prestigefyldte marina Puerto Banús med designerbutikker, eksklusive restauranter og ikke mindst imponerende luksusyachter.

    Inkluderet.

  • Ronda – andalusisk kultur og natur, når det er bedst

    Ronda betyder omgivet af bjerge og er en af de mest spektakulære byer i Sydspanien. Den er beliggende på et klippemassiv og vejen derop er en af de smukkeste bjergruter, man kan opleve i Spanien. Byen er en af landets ældste byer og her finder du også landets ældste tyrefægterarena.

    Den karakteristiske bro Puente Nuevo forbinder den nye og den gamle bydel hen over en dyb kløft. Selveste Ernest Hemingway og Orson Welles levede i en årrække i denne fascinerende by.

    Vores rejseleder viser dig alle de spændende seværdigheder og fortæller hele historien. Du få også tid til egne oplevelser inden sætter kursen mod Setenil de las Bodegas. En opsigtsvækkende by, der skiller sig ud, da mange af husene er bygget ind i klippehulerne og med en gade overdækket af klippevæggen.

    Heldagsudflugt kr. 350.

  • Gibraltar – et lille stykke England i Spanien

    Tag med til Gibraltar og oplev et stykke af Storbritannien i Spanien. The Rock, som halvøen også kaldes, rummer en yderst interessant historie og er et strategisk vigtigt område mellem Europa og Afrika. Her finder du Europas eneste vildtlevende abekoloni samt engelske pub'er og små caféer, der tilbyder traditionel engelsk afternoon tea.

    Heldagsudflugt kr. 495 – bestilles sammen med rejsen.

  • Drypstenshuler i Nerja og den hvide by Frigiliana

    Langs kysten til landsbyen Frigiliana, kåret som den smukkeste landsby i Andalusien af de spanske turistmyndigheder. En by hvor du finder essensen af Andalusien, smalle brostensbelagte gader omkranset af hvidkalkede huse og balkoner med strålende røde pelargoner. Nyd udsigten, et glas af den lokale vin og prøv melasse lavet af sukkerrør.

    Turen fortsætter videre til drypstenshulerne i Nerja – en af Spaniens største naturattraktioner. Hulerne der blev opdaget i 1959 og indeholder verdens største drypstenssøjle er ikke kun imponerende i størrelse men kombinerer naturens skønhed med historiske hulemalerier af dyr og symboler.

    Heldagsudflugt kr. 350 inkl. entré til drypstenshulerne.

  • Fridag og tid til egne oplevelser

    Der er på rejsen også god tid til at nyde livet, deltage i hotellets daglige aktiviteter eller tage på egne udflugter.

    Gislevs rejseleder er med fra start til slut og lærer dig de mest nyttige gloser, giver tips og gode råd om nærområdet og arrangerer også fælles aktiviteter.

  • Dag 15: Hjemrejse til Danmark

    Efter 2 dejlige uger med oplevelser, afslapning og hyggeligt samvær.

Hotel

  • Dag 1-15

    Pez Espada Hotel

    Historisk hotel beliggende ved strandpromenaden ca. 100 meter fra stranden og i gåafstand til Benalmadenas smukke havn samt indkøbs- og restaurantområde.
    Gislev Rejser kan tilbyde standardværelser, værelser med udsigt til poolen og delvis havudsigt samt værelser i sidebygning, der har front mod havet og strandpromenaden. Alle værelser er nyrenoveret i 2020 / 2021. Opholdet på Hotel Pez Espada er med halvpension, ½ flaske vin og vand til middagen.

    Standardværelser (Classic)

    Alle værelser har balkon, to senge, fladskærms tv, køleskab/minibar, Elkedel, aircondition, værdiboks mod betaling samt telefon. Badeværelset er med bruser samt hårtørrer. Der er gratis wi-fi på hele hotellet. Værelserne vender mod parkeringsareal, og der kan ikke garanteres for udsigt mod havet. Værelserne vender mod nordøst.

    Superiorværelse med pool- og delvis havudsigt (Club Superior pool and side sea view)

    Disse værelser er beliggende på solnedgangssiden i hotellets hovedbygning med udsigt over swimmingpool og haven. Værelserne har skrå havudsigt. Alle værelser har, balkon, to senge, plasma tv, køleskab/minibar, Elkedel, aircondition, værdiboks mod betaling samt telefon. Badeværelset er med bruser (få med badekar) samt hårtørrer. Der er gratis wi-fi på hele hotellet.

    Hotel Pez Espada Spanien


    Dobbeltværelse med balkon mod havet (Junior Suite Beach Front)

    Beliggende i separat bygning med front mod havet lige ud til strandpromenaden og stranden. Bygningen har egen have med solsenge og herfra kan du gå direkte til standen og havet.
    Værelserne i stueetagen har egen private terrasse og på de øvrige etager er der direkte havudsigt fra balkonen.
    Værelser er rummelige, ca. 42m2. med boblebad på balkonen. 2 senge, sovesofa, værdiboks, te- og kaffeservice med kedel, en Nespresso kaffemaskine, minikøleskab, tv, aircondition. Badeværelset er med bruser samt hårtørrer. Der er gratis wi-fi på hele hotellet.

    Hotel Pez Espada Spanien

    Se Fotovirtual360 her.

    Afstand til strand100 meter
    AirconditionJa
    BalkonJa
    HårtørrerJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiGratis på hele hotellet
    BarJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    RestaurantJa
    Aftenunder- holdningJa
    BordtennisJa
    Frisør- og skønhedssalonJa
    HaveJa
    SolterrasseJa

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
23-10-2024Se afrejsetider 15 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 811.498,-Bestil
23-10-2024Se afrejsetider 15 dageFly fra Aalborg LufthavnMere end 811.498,-Bestil
06-11-2024Se afrejsetider 15 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 810.998,-Bestil
06-11-2024Se afrejsetider 15 dageFly fra Aalborg LufthavnMere end 810.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Norwegian: 23 kg indchecket bagage samt 10 kg håndbagage. Håndbagagens dimensioner må maksimum måle 55 cm x 40 cm x 23 cm.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkevand i Spanien

    Vandet fra vandhanen bør ikke drikkes, køb vand på flaske.

  • Entréer

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forplejning på flyet

    Er ikke inkluderet, men kan købes om bord og betales med kreditkort.

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Er du gangbesværet?
    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da en stor del af udflugterne foregår til fods.

    Har du nedsat hørelse?
    Bemærk at der på enkelte udflugter benyttes in-ear audioguides. Hvis du anvender høreapparat, anbefaler vi derfor at du medbringer dine egne høretelefoner (med ledning).

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Bemærk: Rejser du fra Aalborg med tilslutningsfly via København, skal du IKKE møde rejselederen ved 7Eleven i Københavns lufthavn. Du møder rejselederen ved gaten.

  • Klima

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Rejseleder

    Rejselederen er med under hele opholdet og er behjælpelig med gode råd og forslag til fridagene.

    Det kan forekomme at vores rejseleder ikke rejser med fra Danmark men allerede befinder sig i Spanien og tager imod dig i lufthavnen i Malaga. I disse tilfælde møder du vores lufthavnsrepræsentant i Københavns Lufthavn.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 2.798.
    Gæster i enkeltværelse indkvarteres i dobbeltværelse. Begrænset antal.

    Opgradering af værelse:
    Dobbeltværelse Superior med pool- og delvis havudsigt: kr. 698 pr. person. Beliggende på solnedgangssiden i hotellets hovedbygning med udsigt over swimmingpool og haven. Værelserne har skrå havudsigt.

    Dobbeltværelse med balkon mod havet: kr. 2.298 pr. person. Beliggende i separat bygning med front mod havet lige ud til strandpromenaden og stranden.

    Se mere information under hotelbeskrivelsen.

    Afbestillingsforsikring kr. 1.060.

    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

    Udflugter:
    Smagen af Sydspanien kr. 350.
    Cordoba – Andalusiens hjerte kr. 400.
    Kronjuvelen Alhambra og Granada kr. 495 (bestilles med rejsen).
    Ronda kr. 350.
    Gibraltar – et lille stykke England i Spanien kr. 495 (bestilles med rejsen).
    Drypstenshuler i Nerja og den hvide by Frigiliana kr. 350.

    Se beskrivelse under dagsprogrammet.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    Ud- og hjemrejse

    Med Norwegian direkte fly fra København eller Aalborg til Malaga.

    Afrejse fra Københavns Lufthavn

    Afrejse 9. marts 2024 med Norwegian
    Mødetid i København kl. 18:15

    Afrejse fra København kl. 20:15
    Ankomst Malaga kl. 23:55

    Hjemrejse
    Afrejse fra Malaga kl. 07:00
    Ankomst København kl. 10:45


    Afrejse 6. april 2024 med Norwegian
    Mødetid i København kl. 11:35
    Afrejse fra København kl. 13:35
    Ankomst Malaga kl. 17:15

    Hjemrejse
    Afrejse fra Malaga kl. 11:25
    Ankomst København kl. 15:00
     

    Afrejse 23 oktober 2024 med Norwegian
    Mødetid i København kl. 18:15
    Afrejse fra København kl. 20:15
    Ankomst Malaga kl. 23:55

    Hjemrejse
    Afrejse fra Malaga kl. 12:25
    Ankomst København kl. 16:10
     

    Afrejse 6. november 2024 med Norwegian
    Mødetid i København kl. 13:20
    Afrejse fra København kl. 15:20
    Ankomst Malaga kl. 19:00

    Hjemrejse
    Afrejse fra Malaga kl. 19:45
    Ankomst København kl. 23:20

    Afrejse fra Aalborg Lufthavn

    Afrejse 9. marts 2024 med Norwegian
    Mødetid i Aalborg kl. 08:55

    Afrejse fra Aalborg kl. 10:55
    Ankomst Malaga kl. 14:30

    Hjemrejse
    Afrejse fra Malaga kl. 06:40
    Ankomst Aalborg kl. 10:15
     

    Afrejse 6. april 2024 med Norwegian
    Mødetid i Aalborg kl. 19:05
    Afrejse fra Aalborg kl. 21:05
    Ankomst Malaga kl. 00:45 (7. april)

    Hjemrejse
    Afrejse fra Malaga kl. 16:50
    Ankomst Aalborg kl. 20:25
     

    Afrejse 23. oktober 2024 med Norwegian
    Mødetid i Aalborg kl. 19:05
    Afrejse fra Aalborg kl. 21:05
    Ankomst Malaga kl. 00:45 (24. oktober)

    Hjemrejse
    Afrejse fra Malaga kl. 07:00
    Ankomst Aalborg kl. 10:35
     

    Afrejse 6. november 2024 med Norwegian
    Mødetid i Aalborg kl. 09:15
    Afrejse fra Aalborg kl. 11:15
    Ankomst Malaga kl. 14:50

    Hjemrejse
    Afrejse fra Malaga kl. 07:00
    Ankomst Aalborg kl. 10:35

  • Valuta

    I Spanien bruger man Euro (EUR).

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu