Catalonien – Barcelona
Midt mellem de majestætiske Pyrenæer og det azurblå Middelhav ligger den spanske region Catalonien og slanger sig med sine lange Costa Brava-strande, stolte lokalbefolkning, ældgamle middelalderklostre og en af verdens mest fascinerende storbyer - Barcelona. På denne kombinerede dase- og oplevelsesferie tager vi på spændende dagsture til Salvador Dalís fødeby Figueres, benediktinerklostret Montserrat og metropolen Barcelona, når ikke vi nyder poolen, stranden og den hyggelige bystemning på hotellet nord for Barcelona, hvor vi bor under hele opholdet. Nord for Barcelona finder vi mange af de hyggelige spanske byer med lokalstemning, butikker, caféer og gode strande. Og herfra kører tog mod centrum af Barcelona, så det er nemt at komme rundt på egen hånd.
Denne rejse er for dig, der både vil have storbyferie, badeferie og kulturferie på én og samme rejse. Vi flyver direkte fra Billund og København.
Glæd dig til
- De dejlige strande nord for Barcelona
- En heldagsudflugt til Barcelona
- Spændend eoplevelser i Salvador Dalí's fødeby Figueres
- Besøg ved benediktinerklosteret i Montserrat








