Skip to main content

Flyrejse til Skotland i december

-
Oplev skotsk livsglæde og hjertevarme i december

Julestemning i Skotland

Skotterne elsker at julehygge med ild i kaminen, whisky i glasset og masser af julelys. Vi bor fire nætter i den gamle hovedstad, Perth, på Skotlands ældste hotel, der danner rammen om vores hyggelige ophold. Herfra tager vi på flotte udflugter til bl.a. søfartsbyen Dundee, og vi når også at besøge Edinburghs flotte julemarked Princes Street.
Hotellet forkæler os med en velkomstdrink, mini afternoon tea, dejlig mad og hele to aftener med underholdning.

Skotsk gæstfrihed og smukke landskaber

De fleste af os kender udtrykket "nærig som en skotte". Men når man besøger Skotland, går det hurtigt op for en, at skotterne beskrives meget mere rammende med deres eget favorit-ordsprog "vær glad mens du lever. Døden skal tidsnok komme". Den lune, afslappede og festlige tilgang til livet skinner igennem, når vi taler med skotterne, og vi mærker den i høj grad i den gæstfrihed, vi altid mødes med, når vi besøger sækkepibernes hjemland.

Ud over de udadvendte og venlige skotter, så byder vores juletur også på noget af den mageløse natur, Skotland også er så berømt for. Og vi kommer til at se masser af smukke landskaber og bjergtagende udsigter på vores ture til hovedstaden Edinburgh, havnebyen Dundee og den hyggelige højlandsby Pitlochry.

Glæd dig til

  • Centralt beliggende hotel i Perth
  • Skotlands julepyntede hovedstad Edinburgh
  • Halvpension, underholdning og mini afternoon tea
  • Smagninger af både lokal gin og whisky
  • Besøg i det interessante V&A Museum i Dundee
  • Erfaren dansk rejseleder på hele rejsen

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag
  • 1 x velkomstdrink
  • 1 x mini afternoon tea m. gin cocktail
  • Underholdning 2 aftener
  • Entré til V&A Museet i Dundee
  • Besøg på gin-destilleri
  • Besøg på whisky-destilleri
  • Rejseleder
  • Flybilletter, afgifter og bagage
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i anden rækkefølge.

    Rejsen er ikke egnet for gangbesværede, da mange attraktioner kun kan besøges til fods. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

    Fra den 2. april 2025 skal du både medbringe gyldigt pas og en ETA, når du rejser til Storbritannien. Læs mere om anskaffelse af ETA under pas og visum til Storbritannien under praktiske oplysninger.

  • Dag 1: Udrejse til Skotland

    I Edinburgh lufthavn venter vores skotske bus og chauffør. Inden vi kører til vores hotel i Perth, besøger vi det spektakulære Falkirk Wheel – verdens eneste bådlift af sin art. Det 35 meter høje hjul har erstattet 11 gamle sluser og er et imponerende skue.

    Vi kigger på liften fra besøgscentret og spiser frokost inden vi fortsætter til hotellet i Perth, der står klar med en velkomstdrink inden middagen.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag.

  • Dag 2: Juleshopping og afslapning i Perth

    Perth var Skotlands hovedstad frem til år 1400 og er smukt beliggende ud til floden Tay. Du kan vælge at gå en tur rundt i byen med rejselederen eller blot hygge dig i den charmerende by med de små fine julepyntede butikker.

    Byen har en interessant historie og har været skueplads for mere historisk drama end de fleste andre byer i Skotland. Byen har masser af charme og også her bugter floden Tay sig gennem byen. Med rejselederen på orienterende byrundtur, og du får også tid på egen hånd til at gå på opdagelse.

    Skotlands "Stone of Destiny" / Skæbnestenen er nu udstillet i Perth i et helt nyt museum. Stenen er et ikonisk symbol på landets kulturarv og monarki, og spiller en vigtig rolle i kroningen af monarkerne i både Skotland og England, og bruges stadig ved ceremonierne.

    Om eftermiddagen serverer hotellet en festlig mini afternoon tea med peberkager og en gin-cocktail.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag med efterfølgende underholdning.

  • Dag 3: Charmerende Pitlochry og Whiskysmagning

    Afslappende udflugt til Pitlochry, der er omgivet af brusende floder, whiskydestillerier og smukke bakkedrag. Her får du mulighed for at gå på opdagelse blandt byens charmerende butikker og caféer. Elsker du kager, så besøg Hettys Tearoom – en hyggelig café med et stort udbud af søde kager og andre fristelser.

    Du kan vælge at gå den korte tur med rejselederen ned til kraftværket, som lev byttet i 1940'erne. Kraftværket udnytter vandet fra floden Tummel og producerer elektricitet ved hjælp af en dæmning og en turbine, og er stadig i drift. Et interessant sted. Vi ser også laksetrappen, som er bygget ved siden af dæmningen, og som gør det muligt for laks at vandre op ad floden til gydeområderne. Trappen består af 34 små bassiner i forskudte niveauer, som laksene kan hoppe op igennem.

    Der bliver god tid til at gå på opdagelse i byen samt spise frokost.

    Herfra kører vi til besøg på et af Skotlands smukt beliggende destillerier, hvor vi får hele historien om den gode skotske whisky og efterfølgende smager vi på de gyldne dråber.

    Whiskysmagning er inkluderet i rejsens pris.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 4: Søfartsbyen Dundee og gin-destilleri

    Gennem de skønne skotske landskaber til søfartsbyen Dundee, hvor vi besøger det flotte Victoria & Albert Designmuseum, smukt beliggende ved bredden af floden Tay i Skotland. Museet er en del af det verdensberømte Victoria & Albert Museum i London, og dets skotske filial er dedikeret til design og innovation. Selve bygningen er et kunstværk med sin bølgeformede form, der afspejler områdets maritime historie og landskab. Inde i museet finder man udstillinger, der fremviser alt fra mode til industrielt design og kunsthåndværk, der afspejler Skotlands kreative arv og globale indflydelse

    Efter besøget bliver der tid til at spise frokost på egen hånd samt udforske byen, der også er berømt for sin orangemarmelade, som de lokale påstår blev opfundet her.

    Dagens udflugt slutter med et interessant besøg på et af Skotlands mange nye gin-destillerier, hvor vi smager på deres gin og likører, og der bliver tid til at gå en lille tur i den lille landsby.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag med efterfølgende underholdning.

  • Dag 5: Julemarked i Edinburgh og hjemrejse til Danmark

    Vi forlader Perth og kører til Edinburgh, som er klædt i julens festlige farver. Vi starter med en orienterende byrundtur i vores bus, og fortsætter med en gående byrundtur op ad The Royal Mile forbi byens middelalderlige gyder og ikke mindst St Giles' Cathedral – byens smukke domkirke.

    Gåturen ender ved Edinburgh Castle knejser højt over byen på en udslukt vulkan, og du får mulighed for at besøge det gamle slot med kanoner, drama og de skotske kronjuveler. Fra de gamle borgmure får du et flot vue ud over byens flotte bygninger og grønne områder.

    Herefter vil der være tid på egen hånd til byens mange andre seværdigheder og det traditionelle og romantiske julemarked med de lokale produkter, gavebutikker og gastronomiske overraskelser.
    Rejselederen er behjælpelig med tips og råd.

    Sidst på eftermiddagen mødes vi igen og kører den korte tur til lufthavnen, hvorfra vi flyver retur til Danmark.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

    Programmet dag 2 til 4 kan forekomme i anden rækkefølge.

Hotel

  • Dag 1-5

    Salutation Hotel

    Hotellet er centralt beliggende i Perth. Det siges at være Skotlands ældste hotel og har budt gæster velkommen siden 1699. Hotellet byder på traditionel skotsk gæstfrihed.

    På hotellet finder du en hyggelig lounge, restaurant, bar samt elevator. Det er muligt at låne strygebræt og strygejern. Værelserne kan variere i størrelse og er indrettet i skotsk stil. Alle med bad, toilet, hårtørrer, tv samt kaffe/te faciliteter. Gratis wi-fi i lounge- og barområde.

    Afstand til centrum50 m.
    Aftenunder- holdning2 aftener
    BarJA
    ElevatorJA
    HårtørrerJA
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJA
    LoungeJA
    RestaurantJA
    Strygejern og strygebrætKan lånes
    TVJA
    Wi-fiJA

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
24-11-2025Se afrejsetider 5 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 46.799,-Bestil
15-12-2025Se afrejsetider 5 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 46.399,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    20 kilo til check-in og 8 kilo håndbagage + en lille taske.

  • Bus

    Der anvendes nyere, skotske busser af en god standard. Komfortniveauet er næsten på højde med de danske, og de er bl.a. udstyrede med vippesæder, luftdysser og toilet

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge i Skotland

    Ingen påbud, men det er almindeligt at give drikkepenge til chauffører samt tjenere og personale på restauranter som en gestus for god service.

  • Elektricitet i Skotland

    Der benyttes 220 V, men det er nødvendigt at medbringe en adapter, da selve stikket har en speciel udformning med tre store ben.

  • Entréer

    Besøg på gin- og whiskydestilleri samt entré til V&A Museet i Dundee er inkluderet i rejsens pris.

    Yderligere entréer er for egen regning. Beregn ca. £ 45.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Husk

    Fotoudstyr, eventuelt kikkert og adapter.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant i hallen i Terminal 2 - ved 7Eleven - overfor akvariet, inden du går op i sikkerhedskontrollen (se kort nedenfor). Her er også et apoteksudsalg.  

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/hvad-er-et-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Pas og visum til Storbritannien

    Du skal medbringe gyldigt pas, når du rejser til Storbritannien (England, Wales, Skotland og Nordirland).

    Fra og med 2. april 2025 bliver det et krav for alle rejsende at udfylde en ETA (Electronic Travel Autorisation) forud for indrejse til Storbritannien - samme system som vi kender fra den amerikanske ESTA, der også skal søges om inden afrejse.

    ETA’en koster £16 person (ca kr. 140) / € 13,00 (ca. kr. 100) og skal søges online. Prisen er vejledende.

    Tilladelsen gælder for 2 år - dog højst til dit pas udløber.

    Passet skal være gyldigt i 6 måneder efter afrejse fra Storbritannien.

    Gislev Rejser har ikke mulighed for at udfylde ETA på vores gæsters vegne, da godkendelsen er personlig, men vi udsender vejledning til, hvordan du skal søge ETA ca. 2 uger før afrejse.

    Dette kan gøres via en computer eller ved at downloade en app til din telefon senest 3 dage før afrejse.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Påklædning

    Lette uldne trøjer, vind- og vandtæt beklædning. Almindeligt aftentøj. Gode sko.

  • Tidsforskel i Skotland

    Der er en 1 times tidsforskel i forhold til Danmark, stil urene tilbage. Når klokken er 13 i Danmark, er den 12 i Skotland.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 2600.

    Afbestillingsforsikring 7% af rejsens pris.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København tur/retur til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    Udrejse:

    Der flyves til Edinburgh med Norwegian - det er muligt at købe et let måltid ombord med kreditkort.
    Flyvetid ca. 2 timer.
    Afrejse kl. 09.10 med ankomst til Edinburgh kl. ca. 10.00 lokal tid.

    Hjemkomst:

    Afrejse fra Edinburgh kl. 19.15 med ankomst til København kl. 22.00 dansk tid.

    Det er desværre ikke muligt med tilslutning fra Aalborg på denne rejse.

  • Valuta og kreditkort i Skotland

    Kontanter accepteres kun få steder.
    Medbring derfor kreditkort - Visakort, Mastercard eller Eurocard.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vejret

    Det er køligt i Skotland i december. Forvent temperaturer omkring 2-6 grader.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu