Skip to main content

Flodkrydstogt fra Sortehavet til Wien

-
Oplev 5 spændende hovedstæder

Donau gennem 7 lande og Jernporten

Donau strømmer fra Schwarzwald i Tyskland hele 2.850 km frem til Sortehavet og har i århundreder været en af Europas vigtigste færdselsårer. På dette imponerende flodkrydstogt fra Sortehavet til Wien passerer vi hele syv lande og vi besøger fem imponerende hovedstæder, der hver har sin egen personlighed og historie. Vi oplever storslået natur, imponerende sluseanlæg, flot arkitektur, spændende historie og masser af lokal kultur, når vi besøger de mange byer og seværdigheder langs den smukke flod. Undervejs skal vi også opleve et af Østeuropas mest storslåede naturscenerier, når vi sejler igennem Jernporten. Her tårner de høje klippeskrænter sig op på begge sider af skibet, når vi sejler igennem en af Donaus smalleste passager på grænsen mellem Serbien og Rumænien.

Se video af flodkrydstogtet her

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly til Bukarest / retur fra Wien
  • Transfer lufthavn – skib tur/retur
  • 11 overnatninger på flodkrydstogt
  • Helpension på skibet, heraf 1 gallamiddag
  • All Inclusive ombord på skibet
  • Udflugter jf. program
  • Entréer ifm. udflugter (værdi kr. 1.300)
  • Lokalguider ifm. alle udflugter
  • Gratis wi-fi ombord på skibet
  • Kuffertservice ved check-in og check-ud
  • Passager- og havneafgifter
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Dansk rejseleder

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse

    Udrejse med KLM fra Aalborg eller Billund via Amsterdam til Bukarest. Transfer til krydstogtskibet, hvor vi bliver taget imod af besætningen, der hjælper med at bære bagagen ombord. Vi bliver budt på velkomst cocktail i loungebaren og efterfølgende middag.

    Udrejse
  • Dag 2: Constanta og vinsmagning

    Om formiddagen sejler vi ad den imponerende Donau-Sortehavskanal. Arbejdet med at konstruere og færdiggøre kanalen er et vigtigt monument i Rumæniens og Østeuropas kommunistiske tid. Sidst på formiddagen ankommer vi til Sortehavet og havnebyen Constanta, hvor der vil være en guidet rundtur samt lokal vinsmagning. Dagen afsluttes med dejlig middag ombord og en traditionel folklore aften.

    Constanta og vinsmagning
  • Dag 3: Sortehavskanalen

    Vi sejler hele dagen ad den imponerende Donau-Sortehavskanal. Byggeriet af kanalen blev påbegyndt i 50’erne og den blev indviet i 1984 som den tredje længste i verden, kun overgået af Suez -og Panamakanalen. Brug dagen på at nyde livet ombord og lær alle skibets lækre faciliteter og aktiviteter at kende, inden vi er fremme i Oltenita næste morgen.

    Sortehavskanalen
  • Dag 4: Bukarest

    Dagen byder på en spændende udflugt til Rumæniens hovedstad Bukarest, med en sand blanding af fortid og nutid, arkitektoniske stilarter og alt lige fra ortodokse kirker til levn fra Ceausescus tid; bl.a. paladset Palatul Parlamentului, der var diktatorens prestigeprojekt. Det kæmpe byggeri er en prangende blanding af marmor, guld og krystal. Skibet sejler videre mod Ruse, der er en af Bulgariens største havne.

    Vi nyder en aften med god mad og drikke samt traditionel underholdning.

    Bukarest
  • Dag 5: Ruse

    Vi skal på rundtur i Ruse, der imponerer med brede avenuer, store pladser og smukke renæssancebygninger. Vi besøger også Bassarbovski-klosteret, inden vi over middag returnerer til skibet, der fortsætter sejladsen med Rumænien på venstre bred og Bulgarien på højre.

    Ruse
  • Dag 6: Jernporten

    Vi er nu nået til flodkrydstogtets uden tvivl mest storslåede strækning. Vi sejler gennem Rumænien, Bulgarien og Serbien, og her viser Donau sig fra sin mest prægtige side. Den mere end 100 kilometer lange flodstrækning går gennem et naturskønt landskab med klipper på begge sider af vandet frem mod Jernporten og det enorme sluseanlæg på grænsen mellem Rumænien og Serbien. Undervejs indsnævres kløften, floden bliver smallere, og på et tidspunkt sejler vi på et stykke, der kun er 100 meter bredt. En sådan oplevelse skal simpelthen ses med egne øjne.

    Jernporten
  • Dag 7: Beograd og Novi Sad

    Vi ankommer til den serbiske hovedstad Beograd, hvor vi skal på rundtur. Byen er en af Europas ældste hovedstæder med en historie, der går mere end 7.000 år tilbage. Her er flotte pladser, smalle gader, historiske bygninger og en af Europas mest imponerende og nyeste domkirker.

    Senere skal vi besøge Novi Sad, der er Serbiens næststørste by, som er præget af habsburgerne og kendt for den store fæstning og Krusedol-klosteret.

    Skibet fortsætter sidst på dagen i retning af Mohacs.

    Beograd og Novi Sad
  • Dag 8: Mohacs – Kalocsa

    Vi ankommer til Mohacs, og om eftermiddagen skal vi på tur til den store Puszta-græssteppe, hvor vi møder de dygtige "Puszta-cowboys”, der giver en forrygende opvisning på deres flotte heste. Området er også kendt for sin store produktion af paprika, og der bliver mulighed for at indkøbe lidt gode sager til krydderiskuffen derhjemme. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på skibet i Kalocsa, og krydstogtet fortsætter mod Budapest.

    Aftenen byder på ungarsk fest.

    Mohacs – Kalocsa
  • Dag 9: Budapest

    Efter ankomst til Budapest skal vi på en spændende byrundtur, hvor vi besøger nogle af byens berømte bygninger bl.a. Skt. Stefans Domkirke, Matthias-kirken, Heltepladsen, Parlamentet og Kædebroen. Efter frokost kan du udforske Budapest – enten sammen med rejselederen eller på egen hånd. Se f.eks. den imponerende markedshal. Efter besøget i den smukke by sætter vi kurs mod Bratislava.

    Budapest
  • Dag 10: Bratislava

    Vi ankommer til Slovakiets hovedstad Bratislava, der har en rig historie og en charmerende blanding af arkitektur, der afspejler byens fortid som en del af Østrig-Ungarn og det tidligere Tjekkoslovakiet. På vores rundtur skal vi blandt andet besøge det imponerende og flot renoverede Bratislava Slot, der ligger på en bakke med en fantastisk udsigt over byen.

    Tilbage på skibet fortsætter krydstogtet mod sin smukke afslutning i Østrigs hovedstad Wien.

    Bratislava
  • Dag 11: Wien

    Vi er fremme ved turens femte hovedstad, og som en storslået afslutning på en fantastisk flodrejse har vi en hel dag i pragtfulde Wien. På formiddagens panoramatur ser vi mange af byens ikoniske og smukke bygninger, og ved det imponerende Schönenbrunn-palads, der er den tidligere sommerresidens for kejserfamilien, går vi en tur gennem det storslåede parkanlæg. Om eftermiddagen kan du opleve Wien på egen hånd eller deltage i oplevelser foreslået af rejselederen.

    Wien
  • Dag 12: Hjemrejse

    Efter morgenmaden hjælper besætningen os i land med bagagen, inden vi rejser hjem med KLM fra Wien via Amsterdam til Aalborg eller Billund.

Skibe

  • Benyttes på afgangen 7/6

    MS L 'Europe

    Moderne og elegant skib med en indbydende atmosfære og høflig service, fra det franske rederi Croisi Europe. Skibet har reception, restaurant, salon, bar, soldæk, klimaanlæg, wi-fi i reception og lounge, lille butik og elevator. Bemærk at elevatoren ikke går op til soldækket.
    MS Europe blev fuldstændig renoveret i 2016. Skibet kan rumme 180 passagerer i 90 kahytter.

    På hoveddækket ligger skibets restaurant, hvor alle måltider serveres under krydstogtet.
    De store panoramavinduer giver mulighed for at nyde udsigten imens du spiser.

    På hovedækket finder du også loungen/baren samt et dansegulv. På skibets store udendørs soldæk, kan du slappe af i en liggestole og beundre landskabet.

    Når skibet ligger til kaj og for natten, kan det ske at vi ligger inderst, imellem eller yderst i en række af skibet. Derfor kan du opleve at skulle gå over andre skibe for at komme i land og ombord igen. Når skibet ligger til kaj, kan der derfor også forekomme begrænset udsigt fra vinduerne i kahytten.

    3 kahytskategorier:

    A:
    Dobbeltkahyt på øverste dæk med fransk balkon og store vinduer der åbnes til siderne.
    M: Dobbeltkahyt på mellemste dæk med vindue der åbnes til siderne.
    B: Dobbeltkahyt på hoveddækket med vindue (kan ikke åbnes)

    Alle kahytter er ca. 13 kvm. med 2 separate senge (TWIN), bad, toilet, håndklæder, hårtørrer, tv, gratis wi-fi, og pengeskab. Bemærk at alle kahytter er dobbeltkahytter. Hvis du bestiller en enkeltkahyt, er det samme størrelse, indretning m.m.

    Sengene står helt tæt sammen med en lille kant imellem sig. De kan separeres fra hinanden.
    Giv venligst besked ved bestilling såfremt I ønsker dette.

    Forplejning om bord:
    Opholdet på skibet er All Inclusive, morgenbuffet, serveret 3-retters frokost og middag. Maden tager udgangspunkt i det franske køkken, og der er på alle skibe ansat kokke, der sørger for at maden er veltilberedt og af god kvalitet. Drikkevarer (vin, øl, vand, frugtjuice og 1 kop kaffe) til måltiderne om bord er inkluderet – og der er også fri bar kl. 10 - 22 (dog eksklusiv champagne, vin fra vinkort og specielle drinks fra drinkskortet).

    Vejledende spisetider på Croisi Europe:
    Morgenmad: 07.30 – 09.00
    Frokost: 12.00- 13.30
    Middag: 19.00/19:30 – 21.00 – længere ved gallamiddag.

    BarJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Benyttes på afgangen 18/8 (Bemærk ny dato ift. katalog)

    MS Vivaldi

    Det flotte skib MS Vivaldi blev bygget i 2009. Med en længde på 110 meter og 88 udvendige kabiner fordelt på 3 dæk er der plads til 176 passagerer. MS Vivaldi råder over restaurant, bar, soldæk og elevator. Forplejning på skibet inkluderer morgenmad, frokost og aftensmad, og restauranten forkæler med lokale og internationale specialiteter. Kabinerne er mellem 9 og 13 m2 og har alle aircondition, safeboks, telefon, TV og badeværelse med bruser. Kabiner på hoveddækket har vinduer (ej oplukkelige) og kabiner på mellemdæk har store vinduer, hvor øverste sektion kan åbnes. På øvre dæk har kabinerne fransk altan.

    All Inclusive-pakke er inkluderet og indeholder :
    Frokost og aftensmad: Øl, vand og skibets vine. Fra baren: Øl, vand og dagens vine samt kaffe, te, drinks m.m. i tidsrummet kl. 11:00 - 23:00

    BarJa
    ElevatorJa
    RestaurantJa
    SoldækJa
    TVJa
    VærdiboksJa

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • All Inclusive ombord

    All Inclusive-pakke er inkluderet ombord og indeholder :
    Frokost og aftensmad: Øl, vand og skibets vine. Fra baren: Øl, vand og dagens vine samt kaffe, te, drinks m.m. i tidsrummet kl. 11:00 - 23:00

  • Drikkepenge i Kroatien

    Det er kutyme at give drikkepenge til restaurations- og servicepersonale.

  • Elektricitet i Kroatien

    220 v – europæiske stik med 2 ben.

  • Elektricitet i Østrig

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

  • Fysisk formåen i Det Rolige Rejseliv

    I vores Rolige Rejseliv-koncept er kravene til din fysiske formåen generelt lavere end på resten af vores rejser. Generelt er det vigtigt, at du er selvhjulpen, men derudover er konceptet skabt for at sikre, at alle får en god oplevelse, uanset om du er gangbesværet eller døjer med andre skavanker.

    Konkret betyder det, at du skal kunne spadsere i et roligt tempo i op til én kilometer uden pause, og såfremt du vil med på udflugter og byrundture, skal du hen over en hel dag kunne gå op til tre-fire kilometer i alt.

    På rejserne i Det Rolige Rejseliv kan du forvente elevator på hotellerne. Det gælder ikke altid på skibene på vores flodkrydstogter, men med kun to-tre dæk og ganske få trapper er det ikke svært at komme rundt på skibet. Vi kan anbefale at bestille en kahyt på samme dæk som restauranten.

  • Gratis parkering i Aalborg Lufthavn

    Som noget helt nyt tilbyder vi gratis parkering i Aalborg Lufthavn, hvis du booker din rejse minimum 90 dage før afrejse. Tilbuddet er gældende for rejser med afgang fra og med den 1. april 2026. Når du bestiller din rejse, skal du skrive din bils registreringsnummer i et markeret felt. Inden rejse modtager du så en kode fra os, som du kan bruge, når du parkerer i Aalborg Lufthavn i forbindelse med rejsen.

  • Hvilke transportmidler benytter vi os af på udflugterne?

    Når det er nødvendigvigt at køre ud til oplevelserne, benytter vi os af vores egne eller lokale busser som transport til og fra de seværdigheder, som er inkluderet i rejsens program. I byer hvor der findes turisttog og/eller hop-af-hop-på busser, er det en mulighed, at vi benytter os af disse som transportmiddel.

  • Hvilken valuta bruger man i Donau og det nye Europa?

    Ungarske forinter (HUF), kroatiske kuna (HRK), serbiske dinarer (RSD), bulgarske lev (BGN), rumænske lei (RON). Euro (EUR) kan ligeledes benyttes på hele rejsen.

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Kan jeg medbringe rollator?

    Det er muligt for dig at medbringe rollator på vores rejser i Det Rolige Rejseliv. I så fald er det dog vigtigt, at du giver os besked ved bestilling af rejsen, så vi kan informere rejselederen og chaufføren på forhånd.

  • Skal jeg give drikkepenge på skibet?

    Drikkepenge er ikke inkluderet for dette flodkrydstogt. Det er kutyme at give drikkepenge til skibets besætning ved afslutning af krydstogtet. Det forventes, men det er naturligvis frivilligt og individuelt, hvad man ønsker at betale. Beregn 5-10 EURO per person/dag. Der vil typisk ligge en kuvert i kabinen, hvori man kan lægge et kontant beløb, som fordeles af skibet mellem besætningsmedlemmerne. Rejselederen orienterer om dette ved afslutning af flodkrydstogtet.

  • Tillæg

    Tillæg for enkeltkabine: kr. 6.200
    Tillæg mellemdæk: kr. 2.000
    Tillæg øvre dæk: kr. 2.400

  • Valuta i Kroatien

    Euro. 1 € = 7,5 kr.

  • Valuta i Østrig

    Euro.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu