Skip to main content

Rejse til Østrig med All Inclusive

-
Oplev blandt andet den imponerende Maltadæmning og Solrige Lienz.

Millstättersøen All Inclusive

Gislevs populære busrejse med All Inclusive i det solrige Kärnten. På 11. år bor vi på det familiedrevne, 4-stjernede Hotel Zanker, hvor service og kvalitet er i højsædet og roses af vore mange gæster på denne dejlige busrejse til Østrig.

Ferie på det populære Hotel Zanker i Döbriach

Et skønt hotel med et engageret og venligt personale. Hotellets All Inclusive koncept falder i gæsternes smag, og der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten. På hotellet kan du nyde frie drikkevarer fra tidlig morgen til sen aften, og alle dage kan der smøres madpakker ved morgenbordet. Efter dagens udflugt kan du nyde eftermiddagskaffen, og glæde dig til en dejlig middag.

Vi har sammensat et varieret udflugtsprogram så du får set det bedste fra området, og masser af den østrigske natur. Bjerge, irgrønne alme, fejende flotte udsigter og smaragdgrønne søer - balsam for sjælen. Østrig er uendeligt smukt, og flere gæster har også bemærket hvor rent der er i naturen alle vegne. Ønsker du ikke at deltage på alle udflugter, er der også mulighed for at cykle eller vandre, såfremt du vil opleve området på egen hånd. Du bor tæt på vandet og kan tage færgen rundt og besøge de andre små byer.

Kom med og oplev det skønne milde klima ved Østrigs varmeste sø, i et område af Østrig der vækker begejstring.

Glæd dig til

  • Sejltur på Millstättersøen, som er en af Østrigs varmeste søer.
  • Udflugt til solrige Lienz på kanten til Italien.
  • Godt hotel ved søen med all inclusive og indendørs pool.
  • Spektakulære udsigter bl.a. på udflugterne til Maltadæmningen og Nockalmstrasse.

Inkluderet i rejsens pris

  • Ophold i dobbeltværelse med balkon
  • 8 x morgenmad
  • 8 x middag
  • Frie drikkevarer på hotellet i Østrig jf. beskrivelse
  • 5 x selvsmurte madpakker i Østrig
  • Sejltur på Millstättersøen
  • Rejseleder
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse mod solrige Kärnten

    Rejselederen byder dig velkommen og vi fortsætter udrejsen til overnatning og middag i Midttyskland.

  • Dag 2: Gennem Tyskland til Döbriach ved Millstättersøen

    Videre næste morgen gennem det sydlige Tyskland og Østrig til ankomst og indkvartering på vores hotel ved Millstättersøen for de næste 6 nætter.

  • Dag 3: Sejltur på Millstättersøen

    God tid til morgenmaden på hotellet inden vi går den korte vej ned til søpromenaden, hvorfra du har den flotteste udsigt til de omkringliggende bjerge og skove.

    Vi sejler en skøn tur i egen båd på den smukke sø. Undervejs ophold i den populære by Millstatt, som er en traditionel kurby og feriested blandt velhavere. Ikke mindst kendt for sit gamle kloster fra år 1070 med smukke velbevarede arkader.

    Fra Millstatt sejler vi retur til hotellet midt på eftermiddagen. Også mulighed for at gå langs vandet tilbage til hotellet. Udflugten med sejltur er inkluderet.

  • Dag 4: Pyramidenkogel og Klagenfurt

    Smuk tur til Pyramidenkogel som ligger i 800 m.o.h. Du kan tage endnu højere op med elevator i det smukke tårn (pris ca. € 12), hvorfra du har en fantastisk udsigt til Østrig, Italien og Slovenien. Rundt om Wörthersøen til Kärntens hovedstad Klagenfurt.

    Rejselederen viser dig den 800 år gamle by, der er præget af italiensk arkitektur med renæssancebygninger og flotte pladser. Tid på egen hånd til at nyde den hyggelige by inden bussen bringer os tilbage til hotellet og eftermiddagskaffen. Heldagsudflugt kr. 150 (Bestilles med rejsen).

    Ved dårligt vejr (med ringe sigtbarhed) kan turen til Pyramidenkogel blive ændret til en anden dag.

  • Dag 5: Alpevejen og Maltadæmningen

    Flot panoramatur på højalpevejen til den kolossale Maltadæmning i 1900 m.o.h. Mærk suget når du bevæger dig over Østrigs højeste dæmning og forsigtigt kigger ned. Endnu en smuk naturoplevelse venter os ved Kärntens højeste vandfald Fallbach, hvor vi holder fotostop.

    Undervejs skal vi også besøge den historiske by Gmünd, med sin flotte gamle borg og Porschemuseet. Heldagsudflugt kr. 200 (Bestilles med rejsen).

  • Dag 6: Solrige Lienz og Dolomitterne

    Dejlig morgenmad på hotellet. Madpakkerne smøres til dagens udflugt. Panoramatur til Østtyrols solrige hovedby Lienz, som er smukt beliggende for foden af Lienzer Dolomitterne og ganske tæt på grænsen til Italien. Byen har over 2.000 solskinstimer om året og livsstilen her bærer præg af det dejlige klima.

    Byrundtur med lokalguide og tid på egen hånd i denne skønne by. Ad smukke veje retur til Döbriach og Hotel Zanker.

    Heldagsudflugt kr. 150 inkl. lokalguide (Bestilles med rejsen).

  • Dag 7: Nationalparken Nockalm og Burg Sommeregg

    Oplev den flotte østrigske natur når vi kører ad den smukke, snoede Nockalmstrasse. Bjerge, søer, grønne alme og græssende køer - indbegrebet af østrisk natur når den er smukkest.

    Undervejs besøger vi middelalderborgen Sommeregg, hvor vi besøger et af Europas største torturmuseer. Undervejs har vi fotostop og du får tid til at spise frokost. Udflugtspris kr. 200 (Bestilles med rejsen).

  • Dag 8-9: Afrejse fra Østrig og hjemkomst

    Vi siger farvel til Østrig og kører mod Tyskland til overnatning og middag. Næste dag når vi den danske grænse først på aftenen.

Hotel

  • Dag 2-8

    Vitalhotel Zanker

    Hotellet drives af Karin og Gerhard Maier. Det er et pænt, privatdrevet hotel lidt uden for Döbriach, med kun 150 meter til søen og adgang til badeanlæg, hvor liggestole og parasoller kan lejes. Hotellet har indendørs swimmingpool, wellness, restaurant, bar, opholdsrum, elevator og stor have med solsenge. Uensartede pæne værelser alle med bad og toilet, balkon, hårtørrer, telefon, tv og værdiboks. Gratis internet i receptionen.

    Hotellet er yderst velegnet til ferie og afslapning, og der er god plads både indendørs og udendørs. Når vi kommer hjem fra udflugterne er det muligt for alle at finde et sted at sidde og sludre, og med all inclusive-produktet kan du bestille drikkevarer og nyde samværet med de øvrige gæster uden problemer. Personalet roses for deres venlighed og imødekommenhed, og køkkenet laver den skønneste mad. Så læn dig tilbage, hold ferie og nyd dit all inclusive ophold på Vitalhotel Zanker.

    Opholdet med All Inclusive: Morgenmad inklusiv mulighed for at smøre frokostmadpakker, eftermiddagssnacks og -kaffe, Buffet morgen og aften. Herudover øl, vand og vin ad libitum på Hotel Zanker hver dag kl. 08.00-23.30, fra kl. 16.00-23.30 endvidere fri spiritus, drinks og mousserende vine.

    Læs mere om Vitalhotel Zanker

kort

Rejse til Millstättersøen i Østrig

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • All Inclusive i Østrig

    Morgenmad inklusiv mulighed for at smøre frokostmadpakker, eftermiddagssnacks og -kaffe, buffet morgen og aften. Herudover øl, vand og vin ad libitum på Hotel Zanker hver dag kl. 08.00-23.30, fra kl. 16.00-23.30 endvidere fri spiritus, drinks og mousserende vine.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Elektricitet i Østrig

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

  • Entréer

    Pyramidekogel, entré til tårn ca. € 12.
    Øvrige entréer typisk € 6-12 pr. seværdighed.

  • Fast plads i bussen

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da en stor del af udflugterne foregår til fods. Der forekommer både trapper og kuperet terræn.

  • Køre- og hviletid

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Al medicin skal være i original emballage. Medbring gerne recept - er påkrævet ved medicin der indeholder morfin.

    Lider du af en sygdom, der kræver indsprøjtninger f.eks. diabetes, så medbring en engelsksproget erklæring fra lægen. Dette gælder også, hvis du medbringer anden receptpligtig medicin.

    Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden. Rejsende kan altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs evt. mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/   eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

     

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Overnatning undervejs

    Overnattes på hoteller med halvpension – drikkevarer ikke inkluderet.

  • Overnatningshoteller

    Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.

    Ikke aktuelt på kortere rejsemål.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.498.
    Enkeltværelser med balkon i begrænset antal.

  • Tilskud på busrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta i Østrig

    Euro.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Vil du vide mere?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu