Skip to main content

Busrejse til smukke Pitztal i Østrig

-
Med halvpension på wellness-hotel og store naturoplevelser på stribe

Sommer i Pitztal

Friluftsliv møder afslappet landsbystemning, når vi på denne tur tager på ferie i alpedalen Pitzdal. De bjergrige landskaber egner sig perfekt til skiløb, cykelture og vandring, og selvom vi ikke selv hopper i sportstøjet, skal vi på denne tur alligevel have et væld af mindeværdige naturoplevelser.

Vi bor på et dejligt wellness-hotel i landlige omgivelser ved byen St. Leonhard, hvor vi kan slappe af med halvpension og ved den udendørs swimmingpool imellem de daglige ture i de sommerskønne alpebjerge. Vi tager på udflugt til Pitztaler-gletsjeren og Østrigs højest beliggende café, går på opdagelse i den livlige tyrolerhovedstad Innsbruck og nyder den betagende bjergidyl ved Kaunertals opdæmmede sø.

Glæd dig også til et overflødighedshorn af maleriske udsigter, eksempelvis på turen med det lille Bummelbär-tog gennem dalen Gurgltal og på udflugterne til hyggelige Imst samt charmerende Vipiteno i det nordlige Italien. Det hele krydres med middage hver aften og masser af hyggeligt samvær.

Glæd dig til

  • Betagende bjergudsigter på Pitztal-gletsjeren og Tyrols højeste café
  • Byrundtur i Tyrols smukke hovedstad Innsbruck og i Vipiteno i Sydtyrol
  • Skønt beliggende familiehotel med halvpension og musikaften med dans
  • Panoramatur på snoede alpeveje og besøg ved den imponerende Kaunertal-dæmning

Inkluderet i rejsens pris

  • 2 overnatninger i Tyskland
  • 6 nætter på Hotel Wiese i St. Leonhard i Pitztal
  • 8 x morgenmad
  • 2 x middag på ud- og hjemrejse
  • 6 x middag i Østrig
  • 1 x velkomstdrink
  • En aften med musik og dans på hotellet i Østrig
  • Byrundture i Innsbruck og Vipiteno
  • Udflugt til Pitztaler-gletsjeren inkl. tog og bjergbane
  • Udflugt til Kaunertal-dæmningen inkl. vejafgift
  • Udflugt til Vipiteno, Brenner og Wipptal
  • Udflugt til Imst inkl. togbillet
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Rejsen er ikke egnet for gangbesværede. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl, om rejsen egner sig til dig.

  • Dag 1: Udrejse fra Danmark

    Når alle har sat sig godt til rette i bussens komfortable sæder, går turen via Nordtyskland gennem smukke, bakkede landskaber ved Kassel frem til middag og overnatning i Midttyskland.

  • Dag 2: Videre med stop i Rothenburg

    Vi spiser morgenmad og kører derefter videre mod Østrig med pause undervejs i Rothenburg ob der Tauber, der er en af Tysklands bedst bevarede middelalderbyer. Her går vi på opdagelse bag de massive bymure, hvor kulørte huse, hyggelige butikker og de snævre brostensgader fortæller den flere århundreder gamle historie.

    Vi går ombord i bussen igen, hvorfra vi kan nyde turen gennem Bayerns maleriske landskaber, til vi ankommer til den hyggelige tyrolerby St. Leonhard i Pitztal, hvor vi indlogerer os for de kommende seks nætter.

  • Dag 3: Pitztal-gletsjeren og café i højderne

    Vi starter dagen med en god morgenmad, så vi er klar til en spændende dag, hvor vi for første gang skal på opdagelse i de bjergtagende omgivelser.

    Området er om vinteren et drømmeland for rejsende med hang til skiløb og snowboarding, mens det på denne tid af året er et yndet rejsemål for vandrere, bjergbestigere og alle andre, der vil på aktiv ferie i noget af kontinentets smukkeste natur. Vi oplever de betagende omgivelser fra nærmeste hold, når vi med tog og bjergbane tager turen op på den vældige Pitztal-gletsjer.

    Undervejs nyder vi udsigten fra Østrigs højeste svævebane, inden vi kan få en god kop kaffe på landets højest beliggende café i 3.400 meters højde. Her tager vi os god tid til at nyde naturen og få alle indtrykkene med, inden vi vender retur til St. Leonhard, hvor der om aftenen serveres middag.

  • Dag 4: Byrundtur i tyrolerhovedstaden Innsbruck

    Denne del af Østrig er ikke kun kendt for sin flotte natur. Her er også spændende byer fyldt med god stemning, og på dagens udflugt drager vi på opdagelse i Innsbruck, der er Tyrols kulturelle centrum.

    Helt væk fra naturen kommer vi dog ikke, for bjergene knejser rundt om den charmerende by, hvilket sætter nogle helt specielle rammer for vores byrundtur. I den middelalderlige bymidte slentrer vi blandt hyggelige caféer og restauranter, mens rejselederen beretter om byens historie. Undervejs kommer vi gennem snævre gader samt ud at gå på den centrale Maria-Theresien-Strasse, hvorfra vi slår et smut forbi bygningen med det ikoniske gyldne tag, der er byens glitrende vartegn.

    I Innsbruck har du også mulighed for at tage en tur med kabelbanen Nordkettenbahn op i to kilometers højde til en helt fantastisk udsigt over byen og landskaberne.

  • Dag 5: Alpevej og imponerende dæmning

    I dag går vi ombord i bussen og kører ad snoede alpeveje gennem de smukke omgivelser til den idylliske dal Kaunertal, der forputter sig mellem stejle, skovklædte skråninger.

    Her besøger vi dalens opdæmmede sø, hvis dæmning blev bygget i 1960’erne og med sin 600 meter i længden og 153 meter i højden var den tiende højeste i verden. Byggeriet har haft en stor betydning for Tyrols økonomi, da den blev anlagt for at generere vandkraft, så den kunne levere vedvarende energi til området.

    Opholdet her er ren og skær idyl. Vi kan gå en tur på den imponerende dæmning og ellers bare nyde de uspolerede landskaber og udsigten over det rolige vandspejl.

  • Dag 6: Besøg i Vipiteno i Norditalien

    Dagen byder på en heldagsudflugt til den middelalderlige handels- og mineby Vipiteno i det nordlige Italien.

    Det er en af Støvlelandets mest idylliske landsbyer, og her kan du glæde dig til at lade dig charmere af de fine byhuse og den rolige atmosfære i den gamle bydel, hvor vi også finder den hyggelige gådade og byens stolthed; det 46 meter høje tårn Torre del Dodici.

    Efter byrundturen får vi tid til at finde en god frokost på egen hånd, inden vi kører retur ad den bjergtagende og historiske Brennervej, der forbinder Italien og Østrig gennem Wipp-dalen. Undervejs gør vi holdt til at tage nogle gode billeder ved den 657 meter lange og 190 meter høje Europabro, og bagefter fortsætter vi via landsbyerne Natters og Mutters til Götzenz, hvor vi ser den flotte, lyse pilgrimskirke.

    Tilbage i St. Leonhard har vi resten af eftermiddagen og aftenen på egen hånd med middag undervejs i hotellets restaurant.

  • Dag 7: Imst og bummeltog

    Vi tager på en afslappende udflugt til den lille by Imst, hvor Hermann Gmeiner grundlagde organisationen SOS Børnebyerne i 1949.

    Der bliver tid til egne opdagelser, hvor du eksempelvis kan besøge Maria Himmelfart-valfartskirken eller vandre en tur i den naturskønne kløft Rosengartenschlucht i nærheden af byen – i så fald er det en god idé at medbringe godt fodtøj, da der er mange trapper og ujævne grusstier.

    I løbet af besøget går vi også ombord på det lille Bummelbär-tog, som i roligt tempo kører os gennem Gurgltal – på landevejen, og ikke på skinner – forbi friluftsmuseet Knappenwelt, der fortæller om regionens lange minedriftshistorie, til den idylliske landsby Nassereith.

    Tilbage på hotellet nyder vi samværet på vores sidste aften i Pitztal.

  • Dag 8: Hjemrejse via Tyskland

    Vi tager afsked med Pitztal og kører mod vores hotel i Midttyskland. Indkvartering og mulighed for afslapning på hotellet inden middagen serveres.

  • Dag 9: Hjemkomst

    Vi spiser morgen på hotellet og kører det sidste stykke til Danmark. Vi når den danske grænse først på aftenen efter en skøn ferie med flotte oplevelser.

Hotel

  • Dag 2-8

    Hotel Wiese

    Historien om det familiedrevne Hotel Wiese går tilbage til 1920’erne, hvor den kendte historiske maler Alois Gabler blev født her. I 1990 købte familien Melmer hotellet, byggede det om, og med stor personlig indsats er det løbende blevet moderniseret og udvidet gennem årene.

    Den luksuriøse wellness-hyttelandsby med pool og saunahytte kom til i 2015. Her er mulighederne for afslapning og velvære i højsædet, og hotellets kokke Markus og Heiko forkæler dig med tyrolske retter, østrigsk husmandskost og italienske retter i hotellets restaurant.

    Hotellet ligger i rolige og naturskønne omgivelser med bjergudsigt, så langt øjet rækker og i en køreafstand på ca. 30 minutter til områdets hovedby Imst. Hotellets værelser er enkelt og pænt indrettet i typisk tyrolerstil og har skrivebord, tv, telefon, gratis wi-fi og hårtørrer. Hotellets gæster kan frit benytte pool og sauna i hotellets hyttelandsby.

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
07-06-2025Se afrejsetider 9 dageBus fra Jylland og FynMere end 88.798,-Bestil
28-06-2025Se afrejsetider 9 dageBus fra Jylland og FynMere end 88.798,-Bestil
23-08-2025Se afrejsetider 9 dageBus fra Jylland og FynMere end 88.798,-Bestil
20-09-2025Se afrejsetider 9 dageBus fra Jylland og FynMere end 88.798,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Elektricitet i Østrig

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Der forekommer mange trapper og kuperet terræn.

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.498.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta i Østrig

    Euro.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu