Skip to main content

Busrejse til smukke Østrig

-
Natur i alpin topklasse, frokost oppe i bjergene og ophold på skønt stamhotel

Alpeidyl i Golling

Vi fortsætter succesen med denne dejlige busrejse til Østrig. I 2026 er det 25 år siden vi besøgte Hotel Hauslwirt for første gang, og siden har mange glade Gislev-gæster nydt godt af gæstfriheden hos familien Reiter i Golling. Glæd dig til at opleve festlig tyrolermusik i en almhytte, hestevognstur, Schuhplattler-optræden på hotellet, fantastisk natur og meget, meget mere hos dansktalende Gerhard og hans søn Josef på Hotel Hauslwirt i Golling.

Danske gæster holder rigtig meget af Salzburgerland og de fantastiske bjerge, alme og store skovområder. Her kommer du hurtigt ud i den fredfyldte natur med ro og frisk luft, og derudover spiser vi godt med tilhørende lokale drikkevarer som most, øl og vin. I vores hyggelige værtsby Golling er der også mange små forretninger, caféer og flotte huse, hvilket gør den til et herligt sted at slappe af udflugterne eller gåturene i naturen, der bl.a. kan føre dig til det lille lokale vandfald. Kom med, og lad dig fortrylle af Østrigs fantastiske natur.

Glæd dig til

  • Dejligt ophold på Gislevs hyggelige stamhotel i Golling nu på 25. år
  • En dejlig frokost på almen med levende tyrolermusik og flotte udsigter
  • Spændende udflugt til Hitlers Ørnerede og Königsee
  • Mulighed for hestevognstur med frokost på almen
  • Besøg i Wagrain med mulighed for frokost - Almabtrieb på afgangen den 14/9

Inkluderet i rejsens pris

  • 2 x overnatninger i Midttyskland
  • 6 x overnatninger på Hotel Hauslwirt
  • 8 x morgenmad
  • 8 x middag
  • Tyroleraften på hotellet
  • Orienterende byrundtur i Golling
  • 1 x frokost med musik på Christl Alm
  • Udflugt til Salzburg med lokalguide
  • Panoramatur til Zell am See og Maria Alm / på afgangen den 15/9 estattes denne af
    panoramatur til Wagrain og almabtrieb
  • Udflugt til Berchtesgaden og Königsee
  • 2 Rejseledere
    Entréer er ekskl., medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1 - 2: Udrejse til naturskønne Østrig

    Med morgenmadspause i Christiansfeld og frokost undervejs kører vi til overnatning og middag på vores hotel i Tyskland.
     
    Måltider inkluderet disse dage: Morgenmad og frokost på udrejsedagen samt middag på overnatninghotellet i Tyskland, morgenmad samme sted på dag 2 samt middag på hotellet i Golling på dag 2.

  • Dag 3: Frokost og musik midt i den østrigske natur

    Efter morgenmaden på hotellet kører vi med bus ad smukke bjergveje op i højderne via Trattberg-panoramavejen. Her nyder vi de flotte kig til bjergene og de grønne alme, som strækker sig, så langt øjet rækker. Midt i det skønne vandreparadis finder vi den lille bjergrestaurant Christl Alm, hvor der venter os en dejlig østrigsk brettljause - den lokale udgave af den franske charcuterie-tallerken med forskellig slags kød og grøntsager i snack-form.

    Vi nyder frokosten, de flotte kulisser og den gode stemning, mens vores værter underholder med sjov og tyrolermusik. Over middag kører vi retur til Golling, hvor der er mulighed for at slappe af på hotellet eller måske besøge Gollinger-vandfaldet, der ligger lige ovre på den anden side Salzach-floden.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet samt frokost (brettljause) på Christl Alm.

  • Dag 4: Hitlers Ørnerede og Königsee

    I dag begiver os ud på en spændende udflugt til Ørnereden, også kendt som Kehlsteinhaus. Fra byen Berchtesgaden kører vi med en specialbus, der tager os op ad de stejle bjergveje, inden vi fortsætter videre op med en elevator.

    Hitlers afsidesliggende sommerresidens ligger i næsten 2.000 meters højde og byder på en fantastisk udsigt over de omkringliggende alper.

    Efter besøget fortsætter vi til den smaragdgrønne Königssee, en af Tysklands mest betagende søer. Her kan du bruge tid på egen hånd til at nyde en frokost i de naturskønne omgivelser og evt. tage på en sejltur på søen, hvor du kan opleve de naturskønne bjerglandskaber fra vandet.
     
    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

  • Dag 5: Fridag og afslapning

    Dagen i dag er til egen disposition. Slap af på hotellet, eller besøg Burg Golling fra det 13. århundrede, som ligger højt hævet på en klippe med udsigt over byen og de nærliggende bjerge. Er du godt gående, er Gollinger-vandfaldet, der ligger cirka tre kilometer fra centrum af Golling, bestemt også et besøg værd.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

  • Dag 6: Wagrain med frokost  

    Midt i Salzburgerlands bjergverden finder du den kendte skisportsby Wagrain, som byder på skøn østrigsk gæstfrihed i sommermånederne. Her på egnen blev den verdenskendte julesang Stille Nacht – Glade Jul – skrevet, og vi hører historien om præsten og forfatteren Joseph Mohr, som var ophavsmanden bag den dejlige julesalme.

    Vi ser også Waggerls hus, hvor Karl Heinrich Waggerl, en af ​​de vigtigste østrigske forfattere boede.

    På et af byens velrenommerede hoteller nyder vi en dejlig frokost, inden vi returnerer til Golling.

    Udflugten inkl. frokost i Wagrain er tilkøb, koster kr. 300 og skal bestilles med rejsen.
     
    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

  • Dag 7: Hestevogn og biksemad på almen

    I den lille kønne by Filzmoos venter Georg med sine hestevogne, som vi i roligt tempo skal køre med gennem Filzmoos-dalen til den over 350 år gamle hytte Oberhofalm.

    Den hyggelige hytte ligger ved foden af ​​det imponerende Bischofsmütze-bjerg, der strækker sig fra 1.250 til næsten tre kilometers højde. Om sommeren græsser flere hundrede køer, får og heste på almen, og med flot udsyn til de imponerende bjerge får vi serveret en velsmagende frokost og underholdes med musik i ægte tyrolerstil.

    Udflugten med hestevogn og biksemad er tilkøb, koster kr. 450 og skal bestilles med rejsen.
     
    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

  • Dag 8-9: Hjemrejse via Tyskland

    Vi siger farvel til Østrig og vores søde hotelværter og kører mod Tyskland til middag og overnatning. Næste morgen kører vi videre mod Danmark, spiser frokost undervejs og ankommer til den dansk-tyske grænse først på aftenen efter nogle skønne dage i Salzburgerland.
     
    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet i Golling, middag på overnatningshotellet i Tyskland og morgenmad samme sted på dag 9 samt frokost undervejs på dag 9.

Hotel

  • Dag 2-8

    Hauslwirt Hotel, Golling

    Godt familiedrevet hotel med god forplejning og en hyggelig stemning. Hotellet ligger centralt i byen med en hovedbygning med elevator og et nærliggende gæstehus uden elevator. Her er en dejlig restaurant, en hyggelig krostue samt uensartede, pæne værelser med telefon, tv og værdiboks.

    Elevatori hovedbygningen
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
    BarJa
    Balkon på nogle værelserJa

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Elektricitet i Østrig

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.500.

    Udflugt til Wagrain inkl. frokost kr. 300.

    Hestevognstur inkl. frokost på Oberhofalm kr. 450.

    Bestilles med rejsen.

  • Valuta i Østrig

    Euro.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu