Hotel
Dag 1-17
db San Antonio Hotel + Spa
Stort og veludstyret hotel med den bedste beliggenhed i St. Paul's Bays Qawra-kvarter, der er spækket med restauranter, caféer og butikker. Lige på den anden side af vejen fra hotellet ligger en fin badestrand med hotellets egen strandbar, Nine Lives, hvor du kan slappe af i en blød stol med en drink i hånden og kigge på de dovne bølger.
Er du mere til pool end strand, så har db San Antonio Hotel + Spa hele syv af slagsen varierende fra den store hovedpool med et hav af liggestole og poolbar til en indendørs spa-pool og børnepool med rutsjebaner. Vi indtager vores inkluderede måltider i hotellets buffetrestaurant, men har du en aften eller to lyst til at prøve noget andet, så råder hotellet over tre andre restauranter med forskellige temaer, som du kan prøve af for egen regning.
Hotellet råder også over en stor spaafdeling, hvor du kan få massage og andre behandlinger mod betaling, og så kan du gratis benytte dig af stedets fintnesscenter, ligesom du om aftenen kan sætte dig til rette i loungen og blive underholdt af forskellige live shows med underholdning af forskellig art.
Værelserne har alle egen balkon (havudsigt skal tilkøbes), og de indeholder alle tv, gratis Wi-Fi, hårtørrer, aircondition, kaffemaskine, minibar samt eget bad og toilet.
Afstand til centrumQawa-centrum ligger i gåafstand fra hotelletAirconditionJaBalkonJaBarJaElevatorJaFitnessrumJaHårtørrerJaIndendørs swimmingpoolJaKøleskabJaLoungeJaRestaurantJaSaunaJaTVJaVærdiboksJaWellness områdeJaWi-fiJaAfstand til strand20 meterAfstand til vandet20 meterAftenunder- holdningJaDøgnåben receptionJaKaffe/te faciliteter på værelsetJaMinibarJaMorgenmads-restaurantJaSolterrasseJaSpaområdeJaTelefonJa