Skip to main content

Gourmetrejse til det sydlige Danmark

-
Stjernekokke, 5-stjernet frokost og kig til stjernerne over Sønderborg

Luksus i Sønderjylland

Vi har skruet op for de storslåede udsigter og den lækre mad, når vi besøger Sønderjylland med ophold på det skønne Alsik Hotel i Sønderborg. Rejsen starter med en hyggelig sejltur med Nordalsfærgen til Als, hvor vi kort tid efter sætter os til bords på det 5-stjernede Dyvig Badehotel og spiser en udsøgt frokost i herskabelige omgivelser. Herefter fortsætter vi til Alsik Hotel, hvor vi indlogeres for to nætter og nyder godt af de moderne omgivelser, den prægtige udsigt over Als Sund og de gode senge på hotellet, der tre år i træk er blevet kåret til Danmarks bedste luksushotel. I løbet af opholdet spiser vi både morgenbuffet og 2-retters middage i hotellets restaurant, der har nogle af landets bedste hotelkokke ansat, så det er med fyldte maver og et veludhvilet sind, at vi kan give os i kast med Sønderjyllands mange højdepunkter.

Selvom vi i løbet af opholdet har god tid til at nyde de luksuriøse omgivelser på Alsik Hotel, så ligger vi bestemt ikke på den lade side, når det kommer til oplevelser uden for hoteldørene. I løbet af vores ophold skal vi således besøge frugtgården Stevninggård Frugt og Bær, der bl.a. leverer bærrene til vores morgenmüsli på hotellet, Gråsten Slot med den smukke parkhave, Historiecenter Dybbøl Banke med den Danmarksberømte mølle, Skamlingsbanken med den fantastiske udsigt over Lillebælt og handelsbyen Kolding, hvor vi bruger nogle hyggelige timer på gågaden, inden vi siger tak for denne gang til fantastiske Sønderjylland.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 2 overnatninger på Alsik Hotel & Spa
  • 1 x morgenkomplet på udrejsen
  • 2 x morgenbuffet på Alsik Hotel
  • 2 x 2-retters middag inkl. 1 øl/vand/glas vin på Alsik Hotel
  • 1 x frokost på Dyvig Badehotel
  • 1 x entré til Historiecenter Dybbøl Banke
  • 1 x anretning på hjemrejsen
  • Dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

      Dagsprogram

      • Dag 1: Udrejse, frokost på Dyvig Badehotel , Stevninggaard og Alsik Hotel

        Vi spiser morgenkomplet i Hedensted, hvorefter vi kører mod Ballebro, hvor vi tager med Nordalsfærgen ”Bitten” den korte tur til Hardeshøj på Als. Herfra kører vi til det 5-stjernede Dyvig Badehotel, hvor vi spiser en lækker frokost i skønne omgivelser.

        Med fyldte maver sætter vi os tilbage i bussen og passerer Nordborg Slot, inden vi gør et kort stop ved Stevninggaard, som i mere end 100 år har leveret frugt og bær til områdets mange restauranter og i dag også til Alsik Hotel, som vi i løbet af eftermiddagen tjekker ind på.

        Der vil være tid til at finde sig til rette i de smukke omgivelser helt ud til Als Sund eller gå en lille tur i nærområdet, inden vi sætter os til bords i hotellets restaurant ud på aftenen og nyder en 2-rettes middag med en øl, vand eller et glas vin.

        Måltider inkluderet denne dag: Morgenkomplet i Hedensted, frokost på Dyvig Badehotel og middag på Alsik Hotel.

      • Dag 2: Dybbøl Banke, Gråsten og Sønderborg

        Vi starter dagen med en morgenmadsoplevelse af de større, når vi sætter os til bords i Alsik Hotels restaurant og går ombord i buffetten, der byder på bl.a.
        friskbagt brød fra eget bageri, pålæg, lune retter, yoghurt, müsli, kaffe, te samt et stort udvalg af saft og juice.

        Vi tager os god tid til at nyde morgenmaden, inden vi i løbet af formiddagen kører til Gråsten Slot. Hvis kongefamilien ikke bor på slottet, går vi en tur i den smukke slotshave, og her får vi bl.a. mulighed for at se køkkenhaven, som åbnede for offentligheden i 2020. Der vil være lidt tid på egen hånd til frokost, hvis du stadig har plads dernede efter morgenmåltidet.

        På turen tilbage til Sønderborg skal vi på besøg i Historiecenter Dybbøl Banke. Her får du et indblik i soldaternes hverdag anno 1864, når vi ser bl.a. museets baraklejr, Soldaterbyen, og den rekonstruerede danske skanse. Her kan du se både kanoner, smedje og butik. Oplev, hvordan soldaterne levede, hvordan de klædte om og hvordan de forsvarede sig i krigen mod den tyske overmagt. Efter besøget kan du vælge at gå en tur i Sønderborg eller slappe af på hotellet inden aftenens middag.

        Måltider inkluderet denne dag: Morgenbuffet og 2-retters middag inkl. et glas vand eller vin på Alsik Hotel.

      • Dag 3: Skamlingsbanken, Kolding og hjemrejse

        Vi tager afsked med Alsik Hotel for denne gang og kører til Skamlingsbanken mellem Christiansfeld og Kolding. Herfra, 113 meter over havet, er der en flot udsigt over Lillebælt til Fyn og mod vest langt ind i Sønderjylland. Her er der rig mulighed for en gåtur eller et smut forbi besøgscenteret (mod entré) eller blot nyde udsigten fra Café Skau. Turen slutter af med lidt tid på egen hånd i Koldings hyggelige gågade hvor der findes et utal af butikker, specialforretninger, varehuse og cafeer. Vi slutter turen af med en anretning i Hedensted.

        Måltider inkluderet denne dag: Morgenbuffet på Alsik Hotel og en anretning i Hedensted.

      Hotel

      • Hotel Alsik

        Hotel Alsik ligger i hjertet af Sønderborg og er et af Danmarks mest spændende hoteller. Hotellet er tegnet af det danske arkitektfirma Henning Larsen Architects, som har haft stort fokus på at skabe et bæredygtigt byggeri, eftersom hotellet er en del af Sønderborgs vision om at være CO2-neutral. Hotellet har reception, elevator, bar samt tre restauranter. Alle værelser er store, indbydende og stilfuldt indrettet i skandinavisk design. Værelserne har gulv til loft-vinduer, hvorfra man kan nyde udsigten over Sønderborg og Alssund.

        BarJa
        ElevatorJa
        HårtørrerJa
        Indendørs swimmingpoolJa
        MinibarJa
        RestaurantJa
        SaunaJa
        TVJa
        VærdiboksJa
        Wi-fiJa
        Døgnåben receptionJa
        Kaffe/te faciliteterJa
        Udendørs swimmingpoolJa
        Wellness områdeJa

      Praktiske oplysninger

      Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

      • Brug af mobiltelefon under busrejsen

        Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

      • Chaufføren

        Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

        Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

      • Forplejning i bussen

        Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

      • Hvad er en samarbejdsrejse?

        Samarbejdsrejser er rejser, vi har udviklet sammen med vores søsterselskab NILLES Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra Gislev Rejser eller fra NILLES Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. Hos NILLES Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos Gislev. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.

      • Køre- og hviletid

        Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

      • Medicin på busrejser

        Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

        Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

        Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

        Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

        Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

      • Pas - på busrejser

        Husk at medbringe gyldigt pas.

        Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

      • Tillæg

        Enkeltværelse: kr. 800
        Entré til Besøgscenter Skamlingsbanken: kr. 50

      • Udflugter

        Bemærk venligst at rejselederen ikke modtager betalig via mobilepay, i forbindelse med ekstra udflugter / transport udgifter m.v. 

      • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

        Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

      • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

        Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

      • Vil du vide mere om din busrejse?

        Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

      • Vil du vide mere?

        Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

      • Ønsker til indkvartering på busrejser

        Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

      Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
      Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

      Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

      62 29 12 10Se åbningstider
      Luk menu