Kenya er en drømmedestination for alle, der er vild med fantastisk natur og gerne vil opleve det eksotiske dyreliv, der trives her i landets berømte nationalparker. Vi glæder os til at tage dig med på et uforglemmeligt eventyr i det østafrikanske land, der ikke kun byder på safarioplevelser af fineste karat, men også frister med sine kridhvide paradisstrande ude ved Det Indiske Ocean. På vores Kenya-rejser har du altid en dansk rejseleder med særlig flair for safari, som kyndigt guider hele gruppen rundt i de bjergtagende landskaber, står for indkvarteringen på de komfortable lodges og resorter, vi bor på undervejs, og hjælper med at spotte Afrikas ikoniske Big 5 og resten af de vilde dyr.
Safariturene foregår i landcruisere, der er specialbygget til let og elegant at kunne køre gennem Kenyas uspolerede natur, og ud over rejselederen er der altid dygtige safariguider med på turene, der kender dyrene og landskaberne som ingen andre.