Lago Maggiore
Det er ikke uden grund, at Piemonte-regionen ved den norditalienske sø, Maggiore, kaldes ”Europas Have”. Det frodige alpelandskab er begunstiget med et dejligt klima, der er som skræddersyet til ferie, og rundt om søen ligger talrige charmerende byer med gamle italienske villaer og pragtfulde haver fyldt med eksotiske planter. Vi bor skønt i kystbyen Verbania i gåafstand til søen, og undervejs kommer vi godt rundt i de betagende omgivelser på inkluderede udflugter.
Oplevelser til vands og på skinner
Vi har tilrettelagt en stribe spændende udflugter som krydderi til de rolige stunder ved Maggiore. Vi kommer flere gange ud at sejle på den smukke sø, bl.a. til den smukkeste af De Borromeiske Øer, Isola Bella, ligesom vi oplever de smukke omgivelser på skinner, når vi tager Lago Maggiore Expressen hele vejen til Locarno i Schweiz. Oplev bl.a. også modebyen Milano, den bilfri by Orta ved søen af samme navn samt en række flotte palæer og klostre rundt om søen.
