Irlands Herligheder

Livsglæde, flot natur og gode hoteller

Irlands herligheder 
 

Flot rejse til Nordvestirlands smukke natur og spændende byer. Vi slutter rejsen med 2 nætter i den kontrastfyldte og spændende by Belfast.

  • Fantastisk natur med Europas højeste klipper og smukke landskaber
  • Spændende udflugt til Londonderry – der er som taget ud af en historiebog
  • Kee´s – en perle af et hotel med gode faciliteter og underholdning flere aftener
  • Tweedbyen Ardara og Donegal - navngivet af vikingerne 
  • 2 nætter på centralt beliggende hotel i Belfast
  • Byrundtur i Belfast og mulighed for besøg på det spændende Titanic museum
  • Dansk rejseleder fra start til slut

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 6 x Irish Breakfast
  • 5 x middag - 1 aften i Belfast for egen regning
  • Udflugt til Slieve League og tweedbyen Ardara
  • Udflugt til vikingebyen Donegal
  • Udflugt til Londonderry
  • Byrundtur i Belfast
  • Flybillet og lufthavnsskatter
  • Dansk rejseleder

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 1398. Afbestillingsforsikring kr. 685. Tilslutningsbillet fra Aalborg t/r kr. 1000.

Bestil rejsen

Pris fra 7.198,-

7 dage
Fly

Med i rejsen er bl.a.

  • 4 nætter på hotel med underholdning
  • Alle udflugter og dansk rejseleder
  • Byrundtur i Belfast
Bestil rejsen

Om rejsen

Livsglæde og flot natur i det autentiske Irland

Glæd dig til en perlerække af skønne oplevelser og vidunderlig natur på den grønne ø. Hver dag byder på nye højdepunkter, charmerende byer og den berømte irske gæstfrihed. Vi bor 4 nætter på Kee's Hotel, en perle af et hotel med hyggelig stemning, gode faciliteter og underholdning flere aftener. Med 2 nætter i Belfast får du bl.a. tid til en byrundtur med rejselederen og mulighed for at besøge det ikoniske Titanic museum. Undervejs oplever du de smukke panoramer langs Irlands flotteste kystvej og besøger de specielle basaltsten ved Giants Causeway.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse til Irland og varm velkomst på Kee´s Hotel

Med direkte fly fra København til Dublin, hvortil vi ankommer ved middagstid. Herfra går turen nordpå til indkvartering for de næste 4 nætter på det skønne historiske og klassiske hotel Kee´s Hotel i Stranolar i det nordvestlige Irland. Her vil du straks føle dig velkommen. Efter middagen byder hotellet på en Guinness eller Baileys i hotellets bar. Om aftenen sørger lokale musikere for underholdning.

                                           

Dag 2: Vestkystens vidunderlige natur

Gennem de smukke landskaber til Europas højeste klipper ved Slieve League, hvor klippevægge på hele 600 m rejser sig dramatisk fra Atlanterhavets skummende bølger. Et enestående syn og en fantastisk naturoplevelse. Vi fortsætter til besøg i den autentiske by Ardara i det sydvestlige område af county Donegal. Adara kaldes også tweedens by, og er smukt beliggende ved floden Owentocker. Her finder du bl.a. små værksteder, der er åbne for besøgende.

Dag 3: Vikingebyen Donegal og sejltur

Flot udflugt til den gamle vikingeby Donegal med borgen fra år 1505, som er en af områdets store seværdigheder. Slottet er for nylig blevet restaureret til dets tidligere gæliske pragt. Donegal er også kendt for kunsthåndværk af høj kvalitet, og det er populært at købe håndvævet stof eller håndvævede tæpper med hjem. Hvis vejret tillader det, har du mulighed for at tage med på en hyggelig og festlig sejltur i Donegal Bay med irsk underholdning ombord

Dag 4: Londonderry – en kulturperle af en by. 

Spændende udflugt til den livlige og blomstrende by Londonderry, der er smukt beliggende ved Foyle floden. Byen er som taget ud af en historiebog. Vi skal på byrundtur i centrum, der er omgivet af 8 meter tykke bymure fra 1618. En tur rundt på bymuren giver et glimrende indblik i byens historie og den tidligere konflikt mellem protestanter og katolikker. I 2013 fik kulturen endnu et løft, da byen var britisk kulturby. I den forbindelse blev den smukke Peace Bridge også indviet.

Der vil også være tid på egen hånd til at nyde byens butikker, pub´erne eller et af de interessante museer. Gå på opdagelse i Tower Museum eller Free Derry museet, der fortæller om Bloody Sunday i 1972, hvor britiske soldater dræbte 14 katolske demonstranter.

Londinderry i Irland

Dag 5: Giants Causeway og Belfast

Vi forlader Kee's Hotel og kører til det enestående natursceneri ved Giants Causeway. Her får du hele historien om, hvordan de mange basaltsten blev dannet for 60 millioner år siden. Herefter går turen ud til de spektakulære klippeformationer, der udgør en af de mest imponerende og stemningsfulde landskaber i Nordirland. Myten fortæller, at det var den irske kæmpe Finn McCool, der byggede vejen, så han kunne gå tørskoet til Skotland og kæmpe mod kæmpen Bennandonner – men det er en helt anden historie. Herfra til 2 nætter i kontrastfyldte Belfast.

Giants Causeway i Irland

Dag 6: Byrundtur i Belfast og Titanicmuseet

Dagen starter med en byrundtur i vores bus og til fods forbi de klassiske smukke bygninger såsom City Hall, Grand Opera House og flere af de gamle banker. Vi kører med bussen gennem arbejderkvartererne med den såkaldte fredslinje og rejselederen beretter om den interessante historie. Du har eftermiddagen til egne oplevelser. Tag f.eks. med rejselederen til besøg på det interessante Titanic museum, hvor du får hele historien om det prægtige skib eller udnyt tiden til lidt shopping eller til at besøge en af de mange pubber. Byrundtur inkluderet.

Belfast i Irland Titanic museum i Belfast

Dag 7: Hjemrejse

Vi forlader Belfast og kører til lufthavnen i Dublin, hvor vores fly retur til Danmark venter.


Programmet fra dag 2 til 4 kan forekomme i anden rækkefølge.

Hoteller

Kee's Hotel - 4 nætter

Kee´s Hotel, Stranorlar, Donegal County – www.keeshotel.ie / Tel: 00353 74 91 31 018
Skønt renoveret hotel med sjæl og charme. Hotellet råder over 53 værelser med gratis wi-fi, hårtørrer samt kaffe/te faciliteter.

På hotellet findes hyggelig bar, restaurant, elevator, swimmingpool, sauna, jacuzzi, behageligt opholdsrum og terrasse.
Kee's Hotel er kendt for sin gode lokale mad, og der er underholdning flere aftener.

Se mere på www.keeshotel.ie

AC Hotel by Marriott Belfast - 2 nætter

City Quays
90 Donegall Quay
Belfast, BT1 3FE
Telefon 0044 2895 313180

Centralt beliggende hotel lige ved floden Lagan og med udsigt til Titanic og bakkerne bag Belfast. Alle værelser med tv, gratis wi-fi, hårtørrer samt kaffe/te faciliteter.

Se mere på www.marriott.com/hotels/travel/bfsac-ac-hotel-belfast/

Se video om Kee's Hotel

 

Værd at vide

Valuta

Euro i Irland og engelske pund i Nordirland (Londonderry og Belfast)

Vejret

Omskifteligt, men lunt. Det er en god idé at tage en ulden trøje, vand- og vindtæt tøj samt gode sko med.

Guinness

Irernes nationaldrik serveres på pub´erne, som er samlingsstedet, hvor de sidste nyheder og historier udveksles. Alle er velkomne på pubben.

Indkøb

Håndvævede uld- og lærredsstoffer, uldne sweaters, porcelæn, keramik, sølv og håndslebet krystal.

Bus

Der anvendes irsk bus af god standard. Komfortniveau er næsten som dansk turistbus med vippesæder og luftdyser.

Entreer

Er eksklusive medmindre andet er nævnt.
Beregn ca. € 50 / £ 25

Fly

Der flyves med SAS direkte fra København. Flyvetiden er ca. 2½ timer.

Bagage

Der må medbringes 1 kuffer på max 23 kg (Max 158 cm når L+B+H lægges sammen)samt en håndbagage på max 10 kg (Max 55 x 40 x 20 cm).

Hotel

Husk badetøj - der er swimmingpool og jacuzzi på Kees Hotel.

El

Husk adaptor

Drikkepenge

Frivilligt - dog normalt til chauffør, service- og restaurantionspersonale

Mobiltelefon

Forvent ikke dækning i de øde egne. Nordirland er ikke længere en del af EU, så husk at slå mobildata og roaming fra for at undgå en alt for høj mobilregning.
Tjek evt. med dit mobilselskab, om dit abonnement gælder i Nordirland.

Tidsforskel

Der er 1 times tidsforskel. Danmark er foran.
Når klokken er 12 i Danmark, er den 11 i Irland.

Rejseleder

Du møder Gislevs danske rejseleder i lufthavnen i København. Rejselederen er med på hele rejsen.

Brexit

Der er ingen ændringer i indrejsen til Storbritannien - du skal medbringe dit pas, der skal være gyldigt 6 måneder efter du har forladt England.
Passet vises ved afrejse fra Danmark og indrejse til Irland / Nordirland.

Det blå sygesikringsbevis kan ikke længere bruges.

Se evt. mere på dette link:
www.sos.eu/da/nyheder/2019/brexit-husk-din-rejseforsikring/

 

Flyv fra

Fly letter

Rejsemateriale

Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas.
Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Vær opmærksom på at der på visse rejsemål kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. Se mere under fanen "Værd at vide" på det enkelte rejsemål.

Københavns Lufthavn

Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup
Læs mere her: www.cph.dk
 

Mødetid i Københavns Lufthavn:  
Kl. 08.30

Mødested
I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant. GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER FRA KØBENHAVN.

Vigtigt
Venligst henvend dig til rejselederen/repræsentanten FØR check-in.

Flyselskab
Der flyves med SAS - der er mulighed for at købe mad og drikkevarer ombord med kreditkort.

Udrejse fra København
Afrejse fra København med SAS fly nr. SK 537 kl. 10.30. Med ankomst til Dublin kl. 11.50 lokal tid

Hjemrejse fra Dublin
Afrejse til København med SAS fly nr. SK 2538 kl. 16.15. Ankomst til København kl. 19.30 dansk tid.

Bagage
Der er inkluderet 23 kg bagage og 8 kg håndbagage. Yderligere information om mødested med mere tilsendes ca. 10 dage før afrejse.



 

Aalborg Lufthavn

Adresse
Ny Lufthavnsvej 100
9400 Nørresundby
Læs mere på www.aal.dk


Mulighed for tilslutning fra Aalborg Lufthavn.

OBS rejser du fra Aalborg skal du IKKE møde rejselederen ved 7Eleven i Københavns lufthavn. Du møder rejselederen og resten af gruppen ved gaten.

Mødetid og afrejse fra Aalborg oktober 2021 :
Mødetid kl. 06.45
Afrejse kl. 08.15 - ankomst til København kl. 09.00

Hjemkomst til Aalborg:
Afrejse fra København kl. 20.55 med ankomst til Aalborg kl. 21.40

Mødetid og afrejse fra Aalborg forår 2022:
Mødetid kl. 06.45
Afrejse Kl. 08.15- ankomst til København kl. 09.00

Hjemkomst til Aalborg:
Afrejse fra København kl. 17.30 med ankomst til Aalborg kl. 18.15

Aalborg lufthavn ankomst Aalborg lufthavn terminal

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
18-10-2021Fly fra KøbenhavnMere end 87.198,-Bestil rejsenMere information
12-04-2022Fly fra Københavns LufthavnMere end 87.198,-Bestil rejsenMere information
12-04-2022Fly fra Aalborg LufthavnMere end 88.198,-Bestil rejsenMere information
25-04-2022Fly fra Københavns LufthavnMere end 87.198,-Bestil rejsenMere information
25-04-2022Fly fra Aalborg LufthavnMere end 88.198,-Bestil rejsenMere information