Skip to main content

Rundrejse i Irland og Skotland

-
Whisky, slotte, stemning og Guinness

Irland og Skotland

Tag med Gislev på en alsidig rundrejse til Skotland og Irland med start i Edinburgh – Skotlands skønne hovedstad. I Højlandet byder vi på whiskysmagning og en sejltur på den legendariske sø, Loch Lomond. Nordirland lokker med smukke kystveje og naturfænomenet Giants Causeway – naturfænomen med mere end 40000 basaltsten – og i Belfast kan du besøge det ikoniske Titanic Museum.

Rejsen slutter med 2 nætter i Dublin med byrundture og mulighed for en festlig irsk aften. Glæd dig til en rejse i selskab med de gæstfrie skotter og hjertevarme irere.

Glæd dig til

  • Op ad The Royal Mile til Edinburgh Castle med drama, kanoner og de skotske kronjuveler
  • Det skotske højland med whiskysmagning og sejltur på Loch Lomond
  • Byrundtur i Belfast og mulighed for besøg på det ikoniske Titanic museum
  • Festlig irsk aften på The Merry Ploughboy i Dublin
  • Byrundtur i Dublin – Irlands farverige hovedstad
  • Behagelig flyrejse til stemning, hjertevarme, musik og Guinness

Inkluderet i rejsens pris

  • 7 x morgenmad
  • 2 x middag
  • Udflugter jf. program
  • Byrundtur i Edinburgh, Belfast og Dublin
  • 1 x whiskysmagning
  • Sejltur på Loch Lomond
  • Entré til Titanic-museet
  • Færge fra Skotland til Irland
  • Flybillet, afgifter og bagage
  • Rejseleder

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

    Dagsprogram


    • Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt Gislev Rejser hvis du er tvivl om du kan deltage på denne rejse.

    • Dag 1: Udrejse til Edinburgh – Skotlands juvel

      Vi møder vores chauffør og bus i lufthavnen i Edinburgh. Hvis tiden tillader kører vi en orienterende byrundtur i bussen inden check-in på vores hotel i gåafstand fra Edinburgh Castle.

    • Dag 2: The Royal Mile og Edinburgh Castle

      Byrundtur til fods op ad The Royal Mile fra det skotske parlament og dronningens Holyrood Palace via St. Giles kirken og forbi de mange smalle gyder til kanonerne, krigsmuseet og de skotske kronjuveler på Edinburgh Castle. Fra de gamle borgmure får du en vidundelig udsigt ud over byen.
      Byrundturen slutter ved Edinburgh Castle, som du har mulighed for at besøge på egen hånd.

      Resten af dagen har til egne oplevelser - måske lidt shopping, et pubbesøg eller besøg på nogle af byens mange øvrige attraktioner. Rejselederen er behjælpelig med råd og tips.

    • Dag 3: Det skotske højland og smuk natur ved Loch Lomond

      Vi forlader Edinburgh og kører ad naturskøn rute forbi den berømte jernbanebro Forth Bridge fra 1890 op gennem det smukke højland. Undervejs gør vi stop på et af landets mest kendte whiskydestillerier. Her venter en spændende rundtur der afsluttes med smagen af de gyldne dråber, der er Skotlands stolthed.

      Herfra fortsætter vi tværs over Højlandet til den kendte sø Loch Lomond, smukt beliggende for foden af nationalparken The Trossachs. Vi tager på hyggelig sejtur langs The bonny bonny banks of Loch Lomond, hvis vejret tillader det.

      Hvis tiden tillader kører vi en orienterende byrundtur i Glasgow, inden vi tjekker ind på vores hotel i Glasgow.

      Whiskysmagning og sejltur på Loch Lomond inkluderet.

    • Dag 4: Fra Skotland til betagende Belfast i Nordirland

      Sydover og med færge til Nordirland. Overfarten tager ca. 2 timer. Med rejselederen på orienterende byrundtur i Belfast som er en kontrasterne by med klassiske engelske bygninger i centrum, nye moderne bygninger i Titanic kvarteret og den barske fredslinie i forstæderne, som delte det protestantiske kvarter fra det katolske. Ikke overraskende finder man mange gavlmalerier, der sympatiserer med hver sin fløj.

      Du får mulighed for besøg på det ikoniske Titanic museum med flot udstilling om verdens mest luksuriøse skib. Her får du hele historien fra søsætning til forlis, og museet er beliggende med udsigt til Harland & Wolff værftet i Belfast, hvor det blev bygget. Museet har for nylig fået prisen som bedste besøgsattraktion i Europa. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores centrale hotel i Belfast for de næste 2 nætter.

      Besøget på Titanic er inkluderet i rejsens pris.

    • Dag 5: Giants Causeway og Irlands smukkeste kystvej

      Heldagsudflugt til det flotte besøgscenter ved Giants Causeway. Her får du hele historien om, hvordan de mange basaltsten blev dannet for 60 millioner år siden. Herefter går turen ud til de spektakulære klippeformationer, der udgør en af de mest imponerende og stemningsfulde landskaber i Nordirland. Myten fortæller at det var den irske kæmpe Finn McCool, der byggede stenene, så han kunne gå tørskoet til Skotland og kæmpe mod kæmpen Bernandonner – men det er en helt anden historie.

      På vejen tilbage kører vi på en af Irlands smukkeste kystveje med et væld af flotte panoramaer. Senest har kyststrækningen været brugt som filmkulisse for den berømte tv-serie Game of Thrones. Pris kr. 350 inkl. entré til besøgscentret.

    • Dag 6: Dublin – Irlands farverige hovedstad

      Sydpå til orienterende byrundtur med bus i Dublin, der blev anlagt af nordiske vikinger for mere end 1000 år siden ved Dublin Castle. Du oplever de smukke georgianske bygninger i centrum, det 130 m høje The Spire, floden Liffey med de mange broer, Trinity College og meget mere. Der bliver også tid til at nyde a pint of Guinness på en af byens mange pubber. Indkvartering for 2 nætter centralt i Dublin.

    • Dag 7: Dublin til fods og festlig irsk aften

      Rundtur til fods i centrum med statuen af Molly Malone, hovedgaden Grafton Street og det livlige Temple Bar kvarter, hvor pubberne ligger som perler på en snor, og hvor den irske musik kan nydes det meste af dagen. Også tid på egen hånd til Guinness bryggeriet, et af byens mange destillerier eller Dublin Castle - det gælder bare om at vælge. Rejseleder er behjælpelig med tips og gode råd.

      Om aftenen får du mulighed for at tage med til hyggelig irsk aften på The Merry Ploughboy med spisning, irsk underholdning i form af dans og musik.
      Pris kr. 450 inklusiv middag. Bestilles med rejsen.

    • Dag 8: Hjemrejse til Danmark

      Efter morgenmaden siger vil farvel til Dublin og kører til lufthavnen og vores fly retur til Danmark efter en dejlig ferie til Skotland og Irland.

    Hoteller

    • Dag 1-3

      Ibis Edinburgh Centre South Bridge

      Hotellet ligger centralt i Edinburgh nær The Royal Mile og med et gode udvalg af shoppingmuligheder, pubber og restauranter inden for gåafstand.

    • Dag 3-4

      The Sandman, Glasgow

      Moderne hotel beliggende mellem Glasgows Westend og centrum.

      Denne aften er middagen på egen hånd, og der er masser af muligheder nær hotellet eller du kan benytte hotellets restaurant.

      Læs mere om The Sandman Hotel her

    • Dag 4-6

      Ramada by Wyndham Belfast City Centre

      Centralt beliggende hotel nær Saint Anne Katedralen.

      Læs mere om Ramada by Wyndham Belfast

      HårtørrerJa
      Kaffe/te faciliteterJa
      Strygejern og strygebrætJa
      TVJa
      VærdiboksJa
      Wi-fiJa
    • Dag 6-8

      Academy Plaza Hotel

      Centralt beliggende i roligt kvarter i en sidegade til O’Connell Street.

      Læs mere om Academy Plaza Hotel

    Kort

    Rundrejse i Irland og Skotland med Gislev Rejser

    Afrejser og bestilling

    AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
    12-07-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Københavns Lufthavn111.498,-Bestil
    12-07-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Aalborg Lufthavn112.798,-Bestil
    06-09-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 811.698,-Bestil
    06-09-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Aalborg Lufthavn112.998,-Bestil
    20-09-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 811.698,-Bestil
    20-09-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Aalborg LufthavnMere end 812.998,-Bestil

    Praktiske oplysninger

    Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

    • Bagage

      Der må pr. person medbringes 1 stk. bagage, der max. vejer 20 kg samt 1 stk. håndbagage, der max. vejer 8 kg og måler 55 x 40 x 23 cm.

    • Brexit og rejser til Skotland

      Der er ingen ændringer i indrejsen til Storbritannien. Du skal medbringe dit pas for at kunne rejse ind i Storbritannien, og passet skal være gyldigt under opholdet.

      Det blå sygesikringsbevis kan ikke bruges efter d. 31. december 2020.

      Se evt. mere her.

    • Bus

      På hele rejsen køres i irsk bus af god standard med aircondition. Der kan ikke forventes toilet i busserne, men der holdes passende pauser undervejs.

    • Bus på flyrejser

      På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

      Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

      På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

    • Drikkepenge i Irland

      Ingen påbud, men det er almindeligt at give drikkepenge til tjenere og personale på restauranter som en gestus for god service.

    • Drikkepenge i Skotland

      Ingen påbud, men det er almindeligt at give drikkepenge til tjenere og personale på restauranter som en gestus for god service.

    • Elektricitet i Irland

      240 V. Husk adaptor.

    • Elektricitet i Skotland

      Der benyttes 220 V, men det er nødvendigt at medbringe en adapter, da selve stikket har en speciel udformning med tre store ben.

    • Entréer

      Følgende entréer er inkluderet i rejsens pris:

      1 x whiskysmagning 
      Sejltur på Loch Lomond 
      Entré til Titanic-museet

      Yderligere entréer er eksklusive, men vi kan give følgende retningslinjer: 

      Edinburgh Castle ca. £ 24.00 

      Hertil kommer, hvad man måtte ønske at besøge som ikke er programsat, og hvor der er tid til det.

      Der er mange steder gruppe-priser, men disse vil rejselederen oplyse om undervejs, da de er afhængige af antal gæster ved hver enkelt attraktion.

    • Find et fly

      Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
      www.flightradar24.com

    • Flybillet

      Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

      Rejser til Europa
      Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

      Rejser til oversøiske rejsemål
      Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
      Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

    • Forsinkelse

      Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

    • Fysisk formåen

      Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede, da en stor del af udflugterne foregår til fods. 

    • Guinness

      Irernes nationaldrik serveres på pub´erne, som er samlingsstedet, hvor de sidste nyheder og historier udveksles. Alle er velkomne på pubben.

    • Hoteller

      3-stjernede hoteller - værelser kan være af forskellig størrelse, men alle er udstyret med bad, toilet, telefon, tv, wi-fi og med mulighed for at lave en kop te/kaffe på værelset.

    • Information om Københavns Lufthavn

      Adresse
      Lufthavnsboulevarden 6
      2770 Kastrup

      Læs mere her: Københavns lufthavn

      Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

      GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

    • Information om Aalborg Lufthavn

      Adresse
      Ny Lufthavnsvej 100
      9400 Nørresundby

      Læs mere her: www.aal.dk

      Bemærk: Rejser du fra Aalborg med tilslutningsfly via København, skal du IKKE møde rejselederen ved 7Eleven i Københavns lufthavn. Du møder rejselederen ved gaten.

    • Medicin på flyrejser

      Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

      Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

      Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

      Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

      Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

    • Mobiltelefon

      Husk at slå mobildata og roaming fra.

    • Mødetid på flyrejser

      Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

      København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
      Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
      Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
      Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
      Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
      Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
      Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

    • Pas - på flyrejser

      Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

      Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    • Plads i flyet

      Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

    • Shopping

      Håndvævede uld- og lærredsstoffer, uldne sweaters, porcelæn, keramik, sølv og håndslebet krystal.

    • Tidsforskel i Irland

      Der er 1 times tidsforskel. Danmark er foran.
      Når klokken er 12 i Danmark, er den 11 i Irland.

    • Tidsforskel i Skotland

      Der er en 1 times tidsforskel i forhold til Danmark, stil urene tilbage. Når klokken er 13 i Danmark, er den 12 i Skotland.

    • Tillæg

      Enkeltværelse kr. 3.698.
      Afbestillingsforsikring kr. 7% af rejsens pris. 

      Tilslutning Aalborg-København t/r kr. 1.300.

      Udflugt til Giants Causeway kr. 350 inkl. entré. Bestilles med rejsen.
      Irsk aften i Dublin kr. 450 . Bestilles med rejsen.

    • Tilskud på flyrejser

      Kør gratis over Storebælt
      Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

      Transport til nærmeste påstigningssted
      Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

      Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

      Nat med Rabat
      Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

    • Ud- og hjemrejse

      Udrejse

      Mødetid kl. 11.30
      Der flyves til Edinburgh med Norwegian – det er muligt at købe et let måltid ombord med kreditkort. Flyvetid ca. 2 timer.

      Afrejse kl. 13.40 med ankomst til Edinburgh kl. ca. 14.30 lokal tid.

      Hjemkomst d. 19. juli
      Afrejse med Norwegian fra Dublin kl. 10.15 med ankomst til Københavns Lufthavn kl. 13.25 dansk tid.

      Hjemkomst d. 13 og 27 september
      Afrejse med Norwegian fra Dublin kl. 13.15 med ankomst til Københavns Lufthavn kl. 16.25 dansk tid.


      Tilslutning fra Aalborg d. 12. juli:

      Mødetid kl. 07.15

      Afrejse til København kl. 08.45 – ankomst kl. 09.30

      Hjemrejse fra København til Aalborg kl. 15.50 med ankomst kl. 16.35

      Tilslutning fra Aalborg d. 06. og 20. september

      Mødetid kl. 07.15

      Afrejse til København kl. 08.45 – ankomst kl. 09.30

      Hjemrejse fra København til Aalborg kl. 17.40 med ankomst kl. 18.25

      Ved afrejse fra Aalborg møder du Gislevs rejseleder og resten af gruppen ved gaten i Københavns Lufthavn.

       

    • Valuta og Kreditkort i Irland

      Euro i Irland og Pund i Nordirland men kontanter accepteres kun få steder.

      Medbring derfor kreditkort - Visakort, Mastercard eller Eurocard.

    • Valuta og kreditkort i Skotland

      Kontanter accepteres kun få steder.
      Medbring derfor kreditkort - Visakort, Mastercard eller Eurocard.

    • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

      Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

    • Vejret

      Omskifteligt, men lunt - god idé at tage en varm trøje, vand- og vindtæt tøj samt gode sko med.

    • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

      Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

    • Vil du vide mere om din flyrejse?

      Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

    • Ønsker til indkvartering på flyrejser

      Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

    Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
    Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

    Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

    62 29 12 10Se åbningstider
    Luk menu