Irland - Den grønne Ø

Gislevs klassiske rejse til Irland med eget charterfly fra Sønderborg og Odense – nu på 23. år

Rundrejse i Irland med Cliffs of Moher

Glæd dig til smukke landskaber, charmende byer og hyggelige pubber med musik og Guinness.

  • Hver dag byder på storslået natur, flotte seværdigheder og spændende oplevelser
  • Flot udflugt med sejltur, rundtur og frokost på til Aranøerne
  • Det bedste fra Irland - alle udflugter og byrundture i bl.a. Galway og Dublin er inkluderet
  • Højdepunkter som Ring of Kerry, Cliffs of Moher, Connemara og Powerscourt Castle
  • Dansk rejseleder og mange flotte oplevelser

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad
  • 5 x middag (For egen regning i Dublin. Mulighed for irsk aften dag 7)
  • Byrundtur i Galway og Dublin
  • Udflugt til Aranøerne med færge og lokalbus 
  • 1 x frokost på Aranøerne
  • Udflugt til Ring of Kerry
  • Overfart Shannon-floden
  • Flybillet inkl. lufthavnsafgifter
  • 15 kg bagage til check-in og 5 kg håndbagage
  • Rejseleder 
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden 

    Entréer er eksklusive med mindre andet er nævnt.

Tillæg:
Irsk Aften med 3 retter mad, musik og underholdning kr. 350. Bestilles med rejsen.
Forplejnng på fly tur/retur kr. 220. Bestilles med rejsen

Enkeltværelse kr. 1.998.
Afbestillingsforsikring kr. 725

Se videoklip fra irsk aften på The merry Ploughboy:

Bestil rejsen

Pris fra 9.998,-

8 dage
Fly

Med i rejsen er bl.a.

  • Charterfly fra Sønderborg eller Odense
  • Alle dagsudflugter
  • Erfaren rejseleder
Bestil rejsen

Om rejsen

Flot rundrejse til Irlands store oplevelser

Gennem 23 år har vores rejseledere formidlet deres store viden om Irlands unikke blanding af betagende natur, smukke kyster og livlige byer til tusindvis af begejstrede gæster. I Galway blomstrer det gæliske sprog og kun med Gislev får du en flot udflugt til de autentiske Aranøer. I Killarney lyder musikken lystigt fra de mange pubber, der ligger som perler på en snor. Flot køretur gennem kalkstenssletterne i The Burren til ophold ved naturens mesterværk Cliffs of Moher.

Mod syd byder Ring of Kerry på nogle af Irlands smukkeste landskaber. Vi besøger en charmerende tørvelandsby, gør stop ved en af Irlands dygtigste fårehundeopdrættere samt nyder de mange flotte udsigter, der ligger som perler på en snor. Fra syd går turen til de bakkede Wicklowbjerge og Powerscourt Castle inden vi slutter rejsen af med byrundtur og mulighed for festlig irsk aften i Dublin.

Irland

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Gislevs eget fly fra Odense til Dublin – Clonmacnoise - Galway

Fra Sønderborg via Odense med Gislevs eget charterfly kommer vi godt til Dublin. Her venter vores irske chauffør med bus og godt humør.

Vi kører i retning mod Galway og, hvis tiden tillader gør vi holdt ved Clonmacnoise – en stor keltisk klosterruin fra 08.-12. århundrede, der bærer på en rig historie. Klosteret var i tidernes morgen Irlands førende klostersamfund og centrum for religion, litteratur og kunst.

Bus Irland Clonmacnoise klosterruin Irland

Vi fortsætter til 3 overnatninger ved Galway. Du vil føle dig godt tilpas her i det vestlige Irland, hvor det irske sprog blomstrer, Guinness og folkemusikken flyder lystigt fra byens mange pubber.

Dag 2: Byrundtur i livlige Galway.

Med rejslederen på gående byrundtur i centrum til Den spanske Bue, den imponerende Galway Cathedral, Oscar Wilde statuen og ikke mindst det gamle latinerkvarter, hvor de farverige huse og mange pubber ligger side om side. Du får god tid på egen hånd til at gå på opdagelse i denne charmerende by, der i 2016 blev kåret til at være en af Europas venligste byer.

 

Dag 3: Med færge til Inishmore på de mageløse Aranøer

Med vores bus kommer vi op til havnebyen Rossaveal. Herfra sejler vi til Inishmore på Aranøerne - den største af de 3 øer. Med minibusser kører vi rundt på øen og nyder den fantastiske udsigt, og du kan næsten smage saltet i luften fra det store Atlanterhav. Her finder du indbegrebet af irsk kultur, krydret med det charmerende irske sprog. Gislev byder på typisk lokalpræget frokost på en af øens charmerende pubber. Sidst på dagen sejler vi tilbage til Rossaveal og kører retur til vores hotel i Galway efter en smagsprøve på livet i det vestlige Irland.

Aranøerne Gislev Rejser Aranøerne

Dag 4: Cliffs of Moher, The Burren og over Shannon floden til det sydvestlige Irland

Vi forlader Galway og fortsætter sydover mod The Burren – en enestående og enorm kalkstensslette med underjordiske floder, vandfald og søer. I de mange klippesprækker vokser et hav af orkidéer og vilde blomster. Herfra kører vi til besøg ved Cliffs of Moher, hvor de mægtige klipper rejser sig 200 meter over havet 8 kilometer langs kysten - et enestående syn.

Vi krydser Shannon floden og kører frem til 2 overnatninger i Killarney i det sydvestlige Irland, hvor golfstrømmen luner. Vi skal bo 2 nætter i Killarney i en af Irlands mest livlige byer. Der er genlyd i gaderne af folkemusik, som toner ud fra pubberne. Turister af mange nationaliteter præger bybilledet. Her er et stort udbud af restauranter og butikker.

Oplev de vilde orkideer ved The Burren i Irland med Gislev Rejser Cliffs of Moher Irland 

Dag 5: Ring of Kerry – et af Irlands smukkeste landskaber

Heldagstur gennem et af de smukkeste landskaber i Irland på Ring of Kerry. Vi besøger tørvelandsbyen Kerry Bog Village, hvor den lokale pub byder på Irlands bedste  Irish Coffee. Videre til en af Irlands dygtigste fårehundeopdrættere, der giver prøver på fårehundenes unikke samarbejdsevner. Du får tid til frokost længst ude mod vest hvor nærmeste nabo er USA. Herefter ad den østlige rute med talrige skønne panoramaer og hyggelige byer tilbage til Killarney, hvor du får mulighed for at skylle dagens indtryk ned på en af de mange pubber.

   

Dag 6: Powerscourt Estate i de bløde Wicklowbjerge og ankomst til Dublin

Vi forlader Killarney og kører mod Wickowbjergene. Her skal vi på besøg på det smukke Powerscourt Estate – en vidunderlig park anlagt af rige englændere inspireret af italienske ideer. Haven er en opvisning i en smukke haveanlæg, storslåede terrasser, statuer, små dekorative søer, hemmelige kroge, og haven rummer mere end 200 forskellige træer og buske. Hovedbygningen rummer bl.a. en god café og en butik, der sælger kunsthåndværk og lokale produkter. I baggrunden knejser de smukke Wicklow-bjerge. Haven er af National Geographic kåret til af være en af verdens smukkeste haver. Vi fortsætter herfra til 2 overnatninger centralt i irernes farverige hovedstad Dublin.

Denne aften har du mulighed for selv at afprøve det irske køkken. Rejselederen hjælper gerne med gode forslag.

Powerscourt Slot Irland Powerscourt Castle

Dag 7: Byrundtur i Dublin og mulighed for festlig irsk aften

Med rejselederen på både kørende og gående byrundtur i hovedstaden som blev anlagt for mere end 1000 år siden af danske og norske vikinger ved Dublin Castle. Centrum domineres af en lang række arkitektoniske perler fra 1700-tallet. På byrundturen passeres bl.a. Trinity College, Bank of Ireland, Parlamentet, the Spire, floden Liffey og meget mere.

The Book of Kells Irland Crafton gade Irland

Også tid på egen hånd til evt. en tur ned af fashionable Grafton Street med mange indkøbsmuligheder eller Temple Bar - byens livligste kvarter med pubber og spillesteder.

Dublin Irland Temple Bar Dublin Irland

Irsk Aften: Om aftenen har du mulighed for at deltage i en ægte irsk aften på The Merry Ploughboy Pub med dejlig middag, musik, sang og irsk riverdance. Pris kr. 350 inkl. middag og show. Bestilles sammen med rejsen.

Dag 8: Hjemrejse fra Dublin til Odense og Sønderborg

Det er tid til at sige farvel til Irland efter 8 dage med mange skønne oplevelser på Den grønne Ø.

Hoteller

Hoteller af god standard. Alle værelser med bad/toilet, hårtørrer, telefon, tv og oftest mulighed for at lave en kop kaffe eller te på værelset. Uens værelser kan forekomme.
Middag spises på hotellet eller på nærliggende restaurant

Galway – 3 nætter

Flannerys Hotel
www.flanneryshotelgalway.com/

Afrejse 25. juli: Hotel nær Galway af samme standard som Flannerys Hotel.

Killarney - 2 nætter

BW Eviston Hotel, Killarney Hotel
www.evistonhouse.com

Dublin – 2 nætter

Travelodge Plus Dublin.

Nybygget og centralt beliggende hotel i gåafstand til Trinity College og ca 15 minutters gang fra det livlige Temple Bar-kvarter med et væld af pub'er.

Hotellet har hyggelig bar og restaurant.

https://www.travelodge.ie/rooms/travelodge-dublin-city-centre
 

Gæsterne siger

Irland den grønne Ø - Gæsterne siger

"Gode udflugter. Blev informeret inden  ankomst og under besøget. Fik tid på  egen hånd"

"En rigtig spændende tur til smukke Irland"

"Jeg har kun rosende ord for denne tur. Det er ikke sidste gang jeg rejser med Gislev"

Værd at vide

Rejsemateriale

Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten. Vær opmærksom på at der på visse rejsemål kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen.

Valuta

Der benyttes Euro i Irland.
Kreditkort accepteres mange steder.

El

240 V - husk adaptor

Vejret

Omskifteligt, men lunt. Det er en god idé at tage en ulden trøje, vand- og vindtæt tøj samt gode sko med.

Guinness

Irernes nationaldrik serveres på pubberne, som er samlingsstedet, hvor de sidste nyheder og historier udveksles. Alle er velkomne på pubben.

Indkøb

Håndvævede uld- og lærredsstoffer, uldne sweaters, porcelæn, keramik, sølv og håndslebet krystal.

Bus

Der anvendes irsk bus af god standard med aircondition. Der kan ikke forventes toilet i busserne, men der holdes passende pauser undervejs.

Entréer

Er ekskl, hvor andet ikke er nævnt - udgør ca. € 70

Drikkepenge

Frivilligt - dog kutyme til chauffør, service- og restaurationspersonale.

Bemærk

Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Du kan dog deltage, hvis du er indstillet på ikke at deltage i det fulde udflugtsprogram. Dette aftales nærmere med rejselederen, så både gruppen og du får en god oplevelse på rejsen.

Vil du vide mere?

Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

Flyv fra

Fly letter

Flyv fra Sønderborg og Odense med Gislevs eget charterfly  

Forplejning på flyet

Mulighed for tilkøb af forplejning på ud- og hjemrejsen kr. 220 - bestilles sammen med rejsen.

Vigtigt

Venligst henvend dig til Gislevs repræsentant FØR check-in.

Afrejse fra Sønderborg Lufthavn via Odense 

Fra Sønderborg kl. 08.00 til Odense med ankomst kl. 08.30
Fra Odense kl. 09.00 med ankomst til Dublin Lufthavn kl. 11.50 lokal tid.

Fra Dublin kl. 12.50 til Odense med ankomst kl. 15.25 dansk tid.
Fra Odense kl. 15.55 til Sønderborg med ankomst kl. 16.25 dansk tid.

På afgangen d. 24. juli er hjemkomst d. 31. juli kl. 16.10 til Odense og kl. 17.10 til Sønderborg

Bagage:

Du må medtage 15 kg checked-in bagage samt 5 kg i håndbagage.

Flyet:

Der flyves Alsie Express med et fly af typen ATR 72-500 med 64 sæder.

Odense Lufthavn - H.C. Andersens Airport

Læs mere her: www.hca-airport.dk

Adresse

Lufthavnvej 131
5270 Odense N

Mødetid og mødested

Seneste mødetid i Odense Lufthavn fremgår af information der fremsendes ca. 10 dage før afrejse.

Parkering

I Odense Lufthavn er der GRATIS parkering.


Hca airport indgang Hans Christian Andersen Airport

Sønderborg Lufthavn

Læs mere her: www.sonderborg-lufthavn.dk

Adresse

Lufthavnsvej 1
6400 Sønderborg

Mødetid og mødested

Seneste mødetid i Sønderborg Lufthavn fremgår af information der fremsendes ca. 10 dage før afrejse.

Parkering

I Sønderborg Lufthavn er der GRATIS parkering.

Sønderborg Lufthavn Sønderborg Lufthavn

Kort

Kort Irland

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
03-07-2022Fly fra Sønderborg via OdenseMere end 89.998,-Bestil rejsenMere information
10-07-2022Fly fra Sønderborg via OdenseMere end 89.998,-Bestil rejsenMere information
17-07-2022Fly fra Sønderborg via OdenseMere end 89.998,-Bestil rejsenMere information
24-07-2022Fly fra Sønderborg via OdenseMere end 89.998,-Bestil rejsenMere information