Skip to main content

Rejser til Grønland

-
Storslåede oplevelser på verdens største ø
Se ledige afgange i

En rejse til Grønland er en oplevelse for livet. Du får helt unikke naturoplevelser, du sent vil glemme, kulturindtryk, du ikke får nogen andre steder i verden, og et møde med en befolkning, der er helt sin egen.

Rejs med til verdens største ø højt mod nord, og glæd dig til at opleve alt fra Indlandsis, tundralandskaber og glinsende isbjerge til grønlandsk kultur, bygdelivet og betagende sejlture i det frostklare vand. Du oplever det hele i selskab med en af vores danske rejseledere, og med dig hjem får du en kuffert fuld af minderne om et sted på jorden, som langt de fleste - med god grund - drømmer om at opleve mindst én gang i livet.

Grønland: 1 rejse fundet

Den store Grønlandsrejse
  • Grønland
  • Samarbejdsrejser
  • Nyhed

Den store Grønlandsrejse

  • Oplev Nuuks smukke isfjord, forladte bygder, vaskeægte polarglamping og Diskobugtens største seværdigheder på denne rundrejse i Grønland.

  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 34.699,-

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Drikkepenge i Grønland

    Hvis du oplever, at servicen på en restaurant er høj, eller din guide er god, så værdsættes drikkepenge. Hvor meget, du ønsker at give, er helt op til dig.

    Hvis servicen overstiger dine forventninger, så sig det endelig, da det både opmuntrer serviceudbyderen og gør dem opmærksomme på, hvad de gør godt.

  • Drikkevand i Grønland

    I Grønland anbefales det, at man ikke drikker vandet fra vandhanerne. Køb derfor vand på flaske.

    Vandet i Grønland er overfladevand og smager anderledes end vandet i Europa og Danmark, som ofte er grundvand. Overfladevandet i åbne søer påvirkes nemmere af det omkringliggende miljø. Derfor desinficerers drikkevandet ved hjælp af UV-bestråling og nogle steder også med klor.

  • Påklædning i Grønland

    Vejret kan være omskifteligt, derfor anbefaler vi lag-på-lag princippet. Det er også en rigtig god idé at medbringe en mindre dagsrygsæk (ca. 30 liter) til udflugterne, hvor man kan have en ekstra trøje, kamera, en flaske vand og andet i.

    • Vandtæt og åndbart fodtøj med en god sål og støtte omkring dine ankler. Mange steder vil du vandre på sten, grus og jordveje. Ordentligt fodtøj kan være forskellen mellem at få en fantastisk god eller en dårlig oplevelse.
    • Regn- og vindtæt åndbart overtøj. Selv på dage med blå himmel kan vejret slå om, og vinden er næsten altid kølig. En let jakke, som er let at folde sammen, skal med, så du kan bruge den, når det er nødvendigt.
    • Varmt tøj, som du kan bruge, hvis temperaturen ændrer sig.
    • Varm og beskyttende hovedbeklædning. Dit hoved er et af de steder, hvor man taber mest varme, og det bør derfor være beskyttet i det kolde vejr. I højsommeren kan solen være meget stærk, og en hat eller kasket kan være god.
    • Handsker til at beskytte dine hænder, mens du er på vandet eller på kølige dage.
    • Solbriller. Solen er meget stærk om sommeren og særligt ved og på vandet.
    • Solcreme til blottet hud. Om sommeren kan luften måske føles kølig, men solen brænder stadig.
  • Shopping i Grønland

    Unika som smykker, skind og tupilakker er kendte og elskede souvenirs, som mange af Grønlands besøgende har med sig hjem.

  • Valuta og betalingskort i Grønland

    I Grønland er den danske krone (DKK) den gangbare valuta. Det er altid en god idé at medbringe kontanter i form af danske kroner (DKK), særligt ved besøg i små byer og bygder.

    Følgende kreditkort kan benyttes i hæveautomater: Visa, Mastercard, Eurocard, Diners, Dankort og American Express.

  • Vejret i Grønland

    Den angivne gennemsnitstemperatur for Grønland er kun vejledende, og det er et gennemsnit målt over en årrække. Du kan derfor opleve både væsentligt koldere og varmere temperaturer på stedet.

    Gennemsnitstemperaturen om sommeren ligger på omkring 10°C.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu