Skip to main content

Busrejse rundt i Nordsjælland

-
Gå i fodsporene på de danske konger

Kongernes Nordsjælland

Rejs i fodsporene på de danske konger til Nordsjællands historiske borge og slotte. Nordsjælland har igennem tiden haft en særlig tilknytning til kongemagten, og på denne rejse kommer vi helt tæt på det blå blod og magten, når vi besøger Fredensborg Slot, Frederiksborg Slot og det UNESCO-beskyttede Kronborg, hvor Holger Danske hviler i de skumle kasematter. Rejsen byder bl.a. også på en byrundtur i kystbyen Helsingør, en aften i verdens ældste forlystelsespark Bakken samt et besøg ved Roskilde Domkirke – endnu en dansk repræsentant på UNESCOs Verdensarvsliste.

Dét Danmark, der var engang

Interesserer du dig for dansk kulturhistorie, er denne rejse helt sikkert noget for dig. Der bliver god tid til at studere pragtfulde barokhaver, riddersale, bastioner og museer om både Karen Blixen og Danmarks søfartshistorie, der alt sammen giver et spændende indblik i det gamle Danmark. Undervejs bor vi på det dejlige Hotel Hillerød midt i Nordsjælland, så vi aldrig har langt til oplevelserne.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 3 overnatninger
  • 1 x morgenkomplet udrejse
  • 3 x morgenmad
  • 1 x frokost
  • 3 x 2-retters middag inkl. kaffe
  • 1 x anretning på hjemrejsen
  • Udflugter ekskl. entréer
  • Dansk rejseleder

Dagsprogram

  • Vi tager forbehold for programændringer, der bl.a. kan omfatte kongehusets besøg.

  • Dag 1: Udrejse

    Efter morgenkomplet i Hedensted går turen mod Roskilde, hvor der vil være lidt tid på egen hånd til frokost eller en slentretur i byen hyggelige gågade.
    Efterfølgende besøger vi Roskilde Domkirke, der med sin store betydning for skandinavisk kirkebyggeri er udpeget som verdensarv af UNESCO. Da den blev opført omkring 1200-tallet, var det nemlig den første gotiske murstenskirke i Skandinavien, og på den måde blev den en forløber for, hvordan byggestilen senere bredte sig i det nordlige Europa. Den er samtidig gravkirke for danske royale, så ud over sit prangende ydre og to ikoniske kirkespir bærer kirken også en vigtig kulturel betydning for Danmark. Vi ankommer til vores hotel i Hillerød sidst på eftermiddagen og nyder en 2-retters middag inkl. kaffe.

    Forplejning denne dag: Morgenkomplet samt middag

    Udrejse
  • Dag 2: Frederiksborg Slot - Rungstedlund

    Vi kører ad den gamle kongevej til Frederiksborg Slot, der ligger på tre slotsholme i slotssøen omkranset af Frederiksborg Slotshave. Her bliver der tid på egen hånd til besøg på slottet, slotskirken og den tilhørende smukke barokhave eller den livlige gågade få hundrede meter fra slottet.Vi har forhåbentlig oparbejdet en god appetit, da vi skal til frokost på Rungsted Kro. Kroen er blandt de 41 kroer i Danmark, der har æren af at måtte kalde sig ”Kongekronekro”. Dagens sidste stop er Rungstedlund hvor den kendte forfatter¬inde Karen Blixen boede. I dag rummer Rungstedlund Karen Blixen Museet.

    Forplejning denne dag: Morgenmad, frokost samt middag

    Frederiksborg Slot - Rungstedlund
  • Dag 3: Helsingør – Kronborg

    Vi kører gennem det dejlige, nordsjællandske landskab til Helsingør, hvor vi på en by¬rundtur til fods stifter bekendtskab med Helsingørs Domkirke Skt. Olai, Nordens eneste intakte kloster Karmeliterklosteret, Sct. Mariæ Kirke samt de bevaringsværdige huse, der afspejler byens velstand gennem århundreder. Der vil være tid på egen hånd til at spise frokost, inden turen fortsætter til Kronborg, der er på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi får mulighed for at besøge slottet med Nordens største riddersal, slotskirken, nationalhelten Holger Danske i de skumle kasematter samt bastionerne på voldene (ikke egnet for gangbesværede). Alternativt kan du besøge M/S Museet for Søfart, der er opført i en gammel tørdok på havnen, og som fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis.

    Forplejning denne dag: morgenmad og middag

    Helsingør – Kronborg
  • Dag 4: Fredensborg – Esrum Kloster

    Vi tager afsked med hotellet og kører til Fredensborg Slot. Her skal vi blandt andet nyde det smukke, nyrenoverede barokanlæg med “Brede Allé” samt Nordmandsdalen med de ca. 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere. På juliafgangen kan man desuden opleve ”Den Reserverede Have”, der i øvrige perioder er dronningens private have. Vi kører nord om Esrum sø og gør stop ved Esrum Kloster. Her får vi tid på egen hånd til at gå på opdagelse i det tidligere cistercienserkloster med den rige historie, der strækker sig tilbage til det 12. århundrede, hvor det blev opført af den danske adelsmand Esbern Snare. Klostret er et af Danmarks mest bemærkelsesværdige middelalderlige klostre. Efter besøget kører vi hjemover og får anretning med kaffe i Hedensted.

    Forplejning denne dag: morgenmad og middag

    Fredensborg – Esrum Kloster

Hotel

  • Dag 1-4

    Hotel Hillerød

    Hotel Hillerød er et dejligt hotel beliggende tæt på Frederiksborg Slot i udkanten af Hillerød med fine faciliteter. Du mødes af en smilende receptionist, når du træder indenfor i de moderne rammer, som skaber en hyggelig atmosfære.

    Alle værelser er individuelt indrettede og indeholder tv, kaffe-faciliteter, minibar samt eget bad og toilet. Hotellets restaurant byder på en lækker 2-retters menu efterfulgt af kaffe og en dejlig morgenbuffet. Hotellet råder over hyggelige inden- og udendørs fællesområder.

    Afstand til centrum500 meter
    BarJa
    CaféJa
    GårdspladsJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    LoungeJa
    Morgenmads-restaurantJa
    RestaurantJa
    TelefonJa
    TVJa
    Wi-fiJa

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 800

  • Udflugter

    Bemærk venligst at rejselederen ikke modtager betalig via mobilepay, i forbindelse med ekstra udflugter / transport udgifter m.v. 

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Vil du vide mere?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu