Drømmekrydstogt i Caribien

Storslået 8 dages krydstogt med fuld forplejning og oplevelser i alle havnebyer.


NYHED
Oplev 6 af Caribiens skønneste øer

På denne rejse venter der skønne oplevelser både til lands og til vands - fra start til slut. Rejsen starter med 2 nætter, i San Juan, Puerto Rico, på et dejligt hotel ved den eksotiske strand. Interessant udflugt til Bacardi destillerierne før vi går om bord på det overdådige skib fra Royal Caribbean: Freedom of the Seas. Den spændende skibsrejse bringer os til De Dansk Vestindiske øer og Charlotte Amalie på St. Thomas. Spændende rundtur med rejselederen, der levende fortæller om den danske kolonitid. St. Kitts byder på mere historie fra kolonitiden samt smuk natur. Antigua, den tropiske og flotte paradis-ø, er endnu en perle i det caribiske hav. Grønne bjerge, skønne strande og krystalklart vand venter på St. Lucia, hvor vi gør stop før vi sejler videre mod kridhvide sandstrande og azurblåt hav på Barbados. Her venter forskellige kulturelle oplevelser og seværdigheder fra UNESCOs Verdensarvsliste. Krydstogtet slutter tilbage i San Juan. Her venter en spændende byrundtur i Old San Juan, hvor vi ser de pastel farvede huse og det gamle fort, Castillo San Felipe del Morro. Glæd dig til at opleve det hele i godt selskab med Gislevs rejseleder.

    • Rejsen starter med et dejligt ophold ved havet i San Juan
    • Oplev De Dansk Vestindiske øer – oplev Charlotte Amalie på St. Thomas
    • Glæd dig til 8 dages krydstogt med fuld forplejning
    • Du oplever hele 6 forskellige skønne Caribiske øer
    • Perfekt kombination af oplevelser, solskin og afslapning
    • Oplev flere seværdigheder fra UNESCO's verdensarvsliste

    Med i prisen:

    • Overnatning i dobbeltværelse
    • 2 x morgenmad
    • 8 dages krydstogt med fuld forplejning
    • Byrundtur i San Juan
    • Udflugt til Bacardi destilleri
    • Byrundtur i Charlotte Amalie
    •  Oplevelser med rejseleder i alle havnebyer
    •  Dansk rejseleder fra start til slut
    • Flybilletter, afgifter og gebyr til Rejsegarantifonden

      Tillæg:  Udvendig kahyt: kr. 2.000. Balkonkahyt: kr. 4.500. Enkeltværelse i indvendig kahyt: kr. 13.500. Enkeltværelse i udvendig kahyt: kr. 15.500. Enkeltværelse i balkonkahyt: kr. 19.000. Afbestillingsforsikring: kr. 1.500.

    Bestil rejsen

    Pris fra 24.998,-

    11 dage
    Krydstogt

    Med i rejsen er bl.a

    • 2 nt. på hotel i San Juan lige ud til havet
    • Byrundtur i i Charlotte Amalie
    • 8 dg. luksuriøs krydstogt i Cariben
    Bestil rejsen

    Kort

    Om rejsen

    TANKEN BAG REJSEN
    I 2021 fylder Gislev 75 år, og vi er stolte af at præsentere endnu en spændende jubilæumsrejse. Der venter en helt unik chance for at opleve hele 6 af Caribiens skønneste øer. Helt perfekt kombination af spændende oplevelser, kolonihistorie, eksotiske strande og et drømmekrydstogt i Paradis.

    Billeder

    Dag for dag

    Dag 1: Udrejse og ankomst til San Juan
    Du møder Gislevs rejseleder i Københavns lufthavn. Flyskift før ankomst til San Juan samme dag. Indkvartering for 2 nætter på dejligt hotel nær stranden. Forplejning inkluderet denne dag: Forplejning i fly.

    Dag 2: Afslapning under palmerne eller oplevelser i San Juan
    Dagen er til afslapning oven på den lange rejse. Du kan derfor nyde solen skinne gennem palmebladene på stranden eller svømme en tur i den indbydende pool. Du kan også vælge at tage på oplevelse på egen hånd i San Juans farverige gader. Byen kaldes La Ciudad Amurallada, der betyder: byen omgivet af mure. Det imponerede fæstningsværk Fort San Cristobal (Columbus fortet) blev bygget for at beskytte en af Caribiens bedste naturlige havne. Puerto Rico betyder netop den gode havn og Columbus besøgte øen allerede i 1493. Om aftenen er der mulighed for at tilkøbe en aftentur til den magiske strand, Bahía Bioluminiscente, hvor algerne i vandkanten er selvlysende og lyser op og giver en unik oplevelse. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad.

     

    Dag 3: Udflugt til Bacardi destilleriet. Krydstogtet starter
    Udflugt til det interessante Bacardi destilleri – et af de største romdestillerier i verden. Hør om den spændende proces hvor sukkerrør laves til rom – og smag på det færdige resultat.
    Du smager 6 forskellige premium rom - BACARDÍ velkomst cocktail  - adgang til 'Bottle Your Own BACARDÍ Experience' - Varighed ca. 75 min.

    Efterfølgende går vi om bord på krydstogtskibet fra Royal Caribbean: Freedom Of The Seas. Glæd dig til at opleve det overdådige skib, der de næste 8 dage vil bringe dig rundt til nogle af Caribiens skønneste øer. Skibet tilbyder masser af aktiviteter lige fra swimmingpools, teater, biograf og en hel shopping gade. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og fuld forplejning om bord på skibet.
     

    Dag 4: Dansk koloni-historie i Charlotte Amalie, St. Thomas
    Allerede kl. 8.00 ankommer vi til skønne Charlotte Amalie, St. Thomas. Glæd dig til den inkluderede byrundtur med Gislevs rejseleder. Øerne var dansk besiddelse fra 1666-1917. Den dag i dag findes der utallige spor efter den 250 år gamle kolonihistorie og danske gadenavne som Kongens gade og Dronningens gade. Hør historien om Peter Von Scholten, der var øernes sidste guvernør – og manden der opløste slaveriet i 1848. Vi forlader St. Thomas kl. 18.00 efter en oplevelsesrig dag, hvor vi har mærket historiens danske vingesus. Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning om bord på skibet.
     

    Dag 5: Basseterre, St. Kitts
    Skibet ankommer til den lille perle St. Kitts. På den lille frodige ø dyrkede man i mange år sukkerrør, og til dette formål importerede man slaver fra Afrika. Visse steder kan man stadig se de gamle sukkermøller i landskabet. Basseterre byder på flere velrestaurerede huse fra kolonitiden, så byen indbyder til en spadseretur. Ønsker du at bade i det krystalklare vand, så kan det varmt anbefales at besøge den kønne bugt Frigate Bay. Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning om bord på skibet.
     

    Dag 6: St. Johns, Antigua
    Også her ankommer vi tidligt om morgenen, så vi har hele dagen til at nyde øen. Den tropiske ø Antigua har alt lige fra historiske attraktioner, pastelfarvede huse samt krystalklart og azurblåt hav. Fra St. John, som er den største by på øen, kan du tage ud til den engelske havn, hvor du kan spadsere rundt og kigge på de flotte sejlbåde samt nyde en lækker middag på en af havnens gode restauranter. Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning om bord på skibet.
     

    Dag 7: St. Lucia – endnu en af Caribiens perler
    St. Lucia er den 5. caribiske ø vi besøger. Saint Lucia er en del af det engelske Commonwealth. Her venter frodige grønne bjerge, skønne strande, krystalklart vand samt fantastiske oplevelser. Øens unikke kendetegn er de to bjergtoppe, der hedder The Pitons. En anden unik oplevelse er den såkaldte drive-in-vulkan. Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning om bord på skibet.
     

    Dag 8: Oplev eksotiske og historiske Barbados
    Her møder du kridhvide sandstrande og palmer der læner sig udover stranden som på et postkort. Hovedstaden, Bridgetown, byder på masser af interessant historie. Du kan bl.a. opleve de gamle historiske bygninger der er på UNESCOs Verdensarvsliste. Her kan man snildt bruge et par timer på at vandre rundt i byen og se de mange kulturelle skønheder. Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning om bord på skibet.
     

    Dag 9: En afslappende dag på havet
    Der venter en skøn afslappende dag til søs, hvor du kan nyde skibets mange aktiviteter lige fra teater til Spa & fitness eller en af skibets mange restauranter. Vi ankommer til San Juan om aftenen kl. 18.00. Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning om bord på skibet.
     
     
    Dag 10: Byrundtur i San Juan
    Efter et oplevelsesrigt krydstogt er vi tilbage i San Juan. Her venter en spændende byrundtur i den skønne by. Du vil bl.a. opleve det gamle fort Castillo San Felipe del Morro og den flotte Catedral de San Juan. Vi spadserer på palme-promenaden Paseo de la Princesa, ser det kønne springvand og derefter de smukke pastelfarvede huse i Old San Juan. Efter byrundturen tager vi til lufthavnen, hvor vi påbegynder hjemrejsen. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad om bord på skibet samt forplejning i fly.
     

    Dag 11: Hjemkomst til København
    Efter natflyvning over Atlanten lander vi i Europa. Flyskift før ankomst til København efter mange spændende oplevelser i det skønne Caribien.
     

    Hotel

    Hotel Intercontinetal San Juan
    5961 Av. Isla Verde,
    Carolina, 00979, Puerto Rico

    Nyrenoveret hotel beliggende direkte ved stranden i Isla Verde Beach i San Juan. Hotellet har elevator, restaurant, pool bar og swimmingpool. Pæne værelser - alle med fransk altan samt gratis wi-fi.
    Se hotellets hjemmeside

     

    Skib

    Krydstogt i Caribien
    Har du ikke været på krydstogt før, er dette en oplagt mulighed for at prøve denne dejlige ferieform – og rejselederen er med hele vejen, det er din tryghed. Er man allerede rutineret krydstogtrejsende, så vil man sikkert nikke genkendende til mange af nedenstående informationer. I de sidste mange år er ferie med krydstogtskibe vokset meget. Og med god grund. Man befinder sig om bord på et flydende luksushotel, der bevæger sig fra sted til sted, mens man sover. Det giver optimal tid til at opleve - idet der ikke spildes tid på transport. På denne rejse skal du sejle med Freedom Of The Seas fra Royal Caribbean.

    Drikkepenge
    Det er kutyme at give drikkepenge Puerto Rico. På restaurant gives ca. 15 %, men de kan være inkluderet i regningen, så tjek efter, og det er høfligt at lægge 1-2 dollar på værelset til stuepigen. Dog er drikkepenge til skibets personale inkluderet.

    Forplejning
    I San Juan er hotelopholdet med morgenmad. På skibet kan du vælge at spise i den smukke hovedrestaurant som er i 3 plan og er i afslappede omgivelser. Galileo, Lenoardo eller Isaac, er navnene på de 3 restauranter. Du kan også nyde det i en af de andre små hyggelige restauranter. De fleste restauranter er gratis at benytte, men der er nogle få, hvor man betaler et mindre gebyr for at spise.
    Morgenmad og frokost kan man spise på de samme restauranter som nævnt ovenfor. Morgenmaden kan også nydes i jeres kahyt mod et mindre gebyr.
    Endvidere er der en række mindre cafeer, hvor man også kan spise i løbet af dagen. Vand, te og kaffe, samt visse steder juice/saft er inklusiv i rejsen. Andre drikkevarer er for egen regning. Der vil blive tilbudt en drikkevarepakke ved start på krydstogtet.

    Kabinerne
    Alle Gislevs gæster indkvarteres i komfortable kabiner, der er alle er pænt indrettet. Der forefindes lille skrivebord, stol, seng og tv. Alt er meget nydeligt og minder om et lille hotelværelse. Der er privat badeværelse med toilet, håndvask, brusebad, og håndklæder. Balkonkahyt eller udvendig kahyt kan bestilles mod tillæg. Dette skal gøres når rejsen bestilles. Se tillæg i prisskema.

    Kreditkort
    Det er en nødvendighed, at du har et kreditkort for at gå ombord. Skibet vil tage et print af dit kreditkort, og alle dine køb af drikkevarer, udflugter, souvenir m.m. vil blive trukket fra dit kort. På din tv-skærm i kabinen kan du hele tiden følge med i, hvor mange penge du har brugt. Systemet fungerer upåklageligt – og du er helt fri for at gå rundt med kontanter på dig.
    Der kan anvendes kreditkort i næsten alle forretninger, især Visa og Master Kort er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankernes kontantautomater.

    Påklædning
    Puerto Rico: Almindeligvis er det mildt sommervejr mellem 22-28°C, mens temperaturerne i de sene aftentimer, og på krydstogtet godt kan kræve lange bukser, en striktrøje til over skulderen. Så det er en rigtig god idé altid at have en trøje med sig, da der er aircondition både i bussen, på skibet, på restauranter og i butikker.
    Skibet: Det er ikke nødvendigt at medbringe jakkesæt men skjorte og slips/pæn kjole anbefales til middagene på skibet.
    De caribiske øer: Sommertøj – husk badetøjet.

    Rederiet - skibet
    Der sejles med Freedom of the Seas® som er det første cruiseskib i Freedom-klassen. Om bord finder du alt fra klatrevæg, skøjtebane, surfsimulator, træningscenter, spa og skønhedssalon, teater, biograf, shopping gade, børneklubber og meget, meget mere.

    Fakta om skibet
    Skibet er 339 meter lang og har plads til 3.600 gæster fordelt på 15 dæk og 1817 kahytter. Der forefindes også løbebane, træningscenter, samt soldæk med 4 swimmingpools og 6 spabade heraf 2 frithængende med havudsigt.

    Restauranter på skibet
    På skibet findes der følgende gratis restauranter: Windjammer Cafe (buffet), Café Promenade, Galileo, Lenoardo eller Isaac (hovedrestauranterne), Sorrento´s. Roomservice er ligeledes inkluderet i cruise prisen – dog er der et gebyr mellem kl. 24.00 og 05.00. (Det vil være høfligt at give lidt drikkepenge til den tjener der leverer room service)
    Du kan også vælge at spise på en af følgende specialrestauranter: Chops Grill (steakhouse), Sabor, Giovannis Table (italiensk), Johnny Rockets (Amerikansk). Der skal bestilles bord på udvalgte restauranter, fordi der er begrænset antal pladser. Vær opmærksom på at der opkræves et gebyr, hvis du ønsker at spise på en af specialrestauranterne.

    Underholdning og shopping
    Skibet tilbyder masser af aktiviteter lige fra swimmingpools, teater, biograf og en hel shopping gade.

    Krydstogt - udflugter
    Hver aften udleveres et program med informationer om, hvad der skal ske den næste dag. Der vil også være informationer om det sted, skibet anløber, vejrudsigt og andre informationer. Dette program kan fås på hovedsprogene, og rejselederen laver hver dag et kort resume på dansk. De dage hvor skibet er i havn, er der et stort udflugtsprogram med op til 40 forskellige udflugter i alle prisklasser ved de enkelte havne. Herunder er der nævnt 3 forskellige udflugter i hver havn. Læs hele programmet på Royal Caribbean Cruise Line (alle udflugter er med engelsktalende rejseleder og bestilles på nettet/ombord og betales ved bestilling. Alle priser er vejledende og med forbehold for ændringer).

    Krydstogt – udflugter – Charlotte Amalie, St. Thomas
    Skibet tilbyder flere udflugter, vi har dog udvalgt denne udflugt
    1. Byrundtur med Gislevs rejseleder
    Byrundturen er inkluderet dog uden entréer og evt. udgifter til lokaltransport.

    Krydstogt – udflugter – Basseterre, St. Kitts
    1. Dagstur til Nevis med frokost
    Oplev en dagstur til Nevis, søster øen til St. Kitts. Denne udflugt afslører øens historie og naturlige vidundere i et afslappet tempo, der er perfekt til øens livsstil. Fra St. Kitts kan du nyde en havtaxitur over det turkisfarvede hav til Nevis, som af de lokale kaldes, dronningen af Caribien.
    Varighed af turen er 6 timer og den koster ca. USD 139. Turkode KT93.
    2. Brimstone Hill og Fairview Great House
    Kom på en spændende guidet tur med mange højdepunkter undervejs lær blandt andet om kolonitiden, når du bevæger dig igennem de nyrestaurerede værelser i den vestindiske plantage Fairview Great House. Vi kommer også forbi en masse velduftende blomster, velplejede topiarer og frugttræer når vi går af smukke gangstier som snor sig igennem den botaniske have. Fra den smukke botaniske have kommer i forbi Brimestone Hill som er en velbevaret UNESCO-listet fæstning, hvor på turen derop får du den flotteste panoramaudsigt over St. Kitts, hvor de gamle kanoner står side om side.
    Turen varer 3 timer og koster ca. USD 55. Turkode KTG9
    3. Øsafari tur i natur og skov
    Udforsk den frodige regnskov i St. Kitts. Se eksotiske tropiske planter på en off-road tur i en specielt modificeret Land Rover. Udforsk regnskovens frodige indre, og kør derefter mod en udsigt over bjergtoppen, 304 meter over havets overflade, for en panoramaudsigt over Basseterre, Nevis og kystlinjen. Nyd en naturskøn tur gennem traditionelle landsbyer, Slut turen af med en svømmetur eller en omgang solbadning på den lækre sandstrand. Varighed 3 1/2 time, pris ca. USD 74. Turkode KT94


    Krydstogt – udflugter – St. John, Antigua
    1. Oplev fantastiske Antigua
    Tag med ud og udforsk Antiguas rige sø arv og natur. På denne unikke tur får i en guidet tur forbi Nelsons Dockyard som er en utrolig smuk havn og restaureret flådestation (som tidligere har været den kongelige flådebase), omgivet af bjerge og ret speciel på det punkt, derudover kommer i forbi Shirley Heights Lookout hvor i får en fantastisk udsigt over Atlanterhavet og resten af øen.
    Turen varer 3 1/2 time og koster ca. USD 59. Turkode ANC6.
    2. Luksus sejlads
    Her kommer du ombord på en 80 fods luksuskatamaran bemandet af en venlig, elskværdig besætning. Du bliver sejlet til en øde ø, hvor du kan svømme, slappe af på stranden eller udforske det nærliggende rev med en snorkel. Når man går rundt i Antigua, deler besætningen historie, lokal læring og sagn, når de påpeger vartegn, berømte beboers hjem og historiske seværdigheder.
    Varighed 6 time, pris ca. USD 109. Turkode AN66.
    3. Det gamle Caribien
    Gå tilbage i tiden og dyb ned i Antiguas fascinerende historie på en vandretur gennem gaderne i St. John, en af de ældste byer i det østlige Caribien. Ved siden af en professionel guide og ved hjælp af et ledsagende Whisper Radio-system i øret, slentre du rundt i byens hyggelige gader og forbi dens mest bemærkelsesværdige vartegn.
    Varighed 2 ½ time, pris ca. USD 39. Turkode ANF5.

    Krydstogt – udflugter – Castries, St. Lucia
    1. Oplevelsesrige St. Lucia

    Her kommer vi blandt andet kommer forbi de 2 flotte bjergtoppe The Pitons samt en drive-in-vulkan, hvor vi kan komme helt tæt på. Fiskerbyen Anse La Ray er også et besøg værd, hvor du på vejen derud kommer igennem en bananplantage, som også er inkluderet i den 6 timers tur. Til sidst på den lange dagstur kommer vi forbi nogle af klippeøens store vandfald.
    Varighed 6 timer, pris ca. USD 149. Turkode SLL1
    2. Flotte udsigter og historiske hjem
    Rejse til tre af St. Lucias historiske hjem for at beundre den utrolige udsigt, antikviteter og antikke kunsthåndværk lokalt, og nyd dig af autentiske snacks og drinks. Vi kommer forbi et 150 år gammelt kolonialhjem, Howelton Estate og Pink Plantation House.
    Turen varer 2 1/2 time og koster ca. USD 64. Turkode SLL5.
    3. Nyd solen i paradis
    Brug tiden nøjagtigt, som du ønsker på Glittering Sands Beach, en glitrende oase, hvor du kan plaske, solbade og nyde hvert minut i dette ferieparadis.
    Turen varer 4 timer og koster ca. USD 49. Turkode SLM8.

    Bemærk at alle ovenstående beskrivelser samt priser på udflugter er vejledende. Se mere på Royal Caribbean Cruise Line

    Sejlrute
    Dag 1: Krydstogtskibet sejler fra San Juan kl. 20.30.
    Dag 2: Ankomst til Charlotte Amalie, St. Thomas kl. 08.00 Afgang fra Charlotte Amalie, St. Thomas 18.00.
    Dag 3: Ankomst til Basseterre, St Kitts & Nevis kl. 08.00 Afgang fra Basseterre, St Kitts & Nevis 18.00.
    Dag 4: Ankomst til St. Johns, Antigua kl. 08.00 Afgang fra St. Johns 17.00.
    Dag 5: Ankomst til Castries, St Lucia kl. 08.00 Afgang fra Castries, St Lucia 18.00.
    Dag 6: Ankomst til Bridgetown, Barbados kl. 08.00 Afgang fra Bridgetown, Barbados 18.00.
    Dag 7: På havet.
    Dag 8: Krydstogtskibet ankommer tilbage til San Juan kl. 06.00.

    Nedenfor er der et kort oprids af de øvrige dæk
    Dæk 2: Kahytter, konference center og teater
    Dæk 3: Kahytter, Galleri, teater og hovedrestauranten
    Dæk 4: Teater, Casino og hoverestaurantens 1. sal
    Dæk 5: Udendørs udkigspost, hovedrestauranten 2. sal, samt lidt barer og lounge områder
    Dæk 6: Kahytter
    Dæk 7: Kahytter
    Dæk 8: Kahytter
    Dæk 9: Kahytter
    Dæk 10: Kahytter
    Dæk 11: Spa og fitness, boblebade, swimmingpools og poolbarer, samt Windjammer Café
    Dæk 12: Biograf, Skybar og løbebane rundt langs kanten
    Dæk 13: Klatrevæg, surfsimulator og en fodbold/basket/håndbold bane.
    Dæk 14: Club og loungeområde
    Dæk 15: Kirke

    Værd at vide

    Afrejse
    Afrejse fra Billund Lufthavn (afrejse fra Københavns kan forespørges - du møder Gislevs rejseleder samt de ændre gæster i Amsterdam på udrejsen -  ring til os). Rejselederen står klar til at modtage dig i Billund lufthavn. Du bedes venligst henvende dig til rejselederen før, du går til check-in. Flyskift før ankomst til San Juan. Ved ankomst til San Juan samler rejselederen atter gruppen og går til immigrationen, hvor dit pas bliver stemplet. Derefter går vi til bagagebåndet, hvor du får din bagage. Her samles gruppen atter med rejselederen. Først når alle er samlet, følges gruppen igennem tolden. Når gruppen er kommet igennem tolden, er indrejse procedurerne til San Juan, Puerto Rico i orden. Det er vigtigt, at gruppen forbliver samlet hvis nogen kommer til at forlade området ved en fejl kan de ikke komme ind igen.
    Gruppen går samlet til bussen der kører os til hotellet ca. 15 minutters kørsel fra lufthavnen.

    Aircondition
    Findes stort set alle steder - både på land og på skibet. Kan visse steder støje en smule.

    Alkohol/Bar
    Vi gør venligst opmærksom på, at ifølge lovgivningen har børn og unge under 18 år ikke adgang til barer. Den tilladte aldersgrænse for udskænkning af øl, vin og spiritus er 18 år.

    Apotek
    Drugstores findes i de fleste store byer. Større supermarkeder har deres egen apoteker-afdeling og et stort udvalg af håndkøbsmedicin.

    Bagage
    Der må medbringes en kuffert pr. person. Den må veje 23 kilo. Kuffertens samlede mål må ikke overstige 158 cm, når længde, bredde og højde lægges sammen (pr. 1/4 2018). Vi gør opmærksom på, at rejser du til USA må din kuffert ikke være aflåst. (Særligt godkendte lufthavnslåse dog undtaget). Det er en god ide at lægge en seddel i kufferten med en kopi af rejseplan, hotellernes navn & adresse samt privat adresse i Danmark.
    Der må medbringes et stk. håndbagage pr. person. Håndbagagen må max. veje 10 kilo og max. dimensioner er 55 x 40 x 23 cm. Håndbagagen må IKKE indeholde nogen former for
    skarpe eller spidse genstande, som f.eks. lommekniv, saks, pincet, strikkepinde, proptrækker eller lignende. Endvidere gør vi opmærksom på reglerne om væsker i håndbagagen. Du skal selv anskaffe godkendte 1 liters klare plastposer med tryk-lynlås til opbevaring af drikkevarer, tandpasta, shampoo, parfume m.v. Hver enhed må max. kunne indeholde 100 ml, og alle enheder skal placeres i den lukkede plastpose. Lufthavnen udleverer ikke nødvendigvis gratis poser. (Sælges eksempelvis hos Matas og på apoteket).

    Bus
    Almindelig lokal standard. Selv om Gislev Rejser bestiller de bedst mulige busser, så er det busser af en lidt anden standard, end den vi kender herhjemme fra. Ofte har bussen har ikke nogen midterdør, og der forefindes ikke køleskab eller kaffemaskine. Busserne er dog generelt fine og udstyret med toilet, vippesæder, luftdyser og aircondition. Oftest fungerer bussens aircondition og luftcirkulation ved, at der blæses kølig luft op langs med vinduerne. Det er ikke muligt at slukke for denne luftstrøm, idet al cirkulation så vil stoppe, men det er muligt at begrænse luftstrømmen ved at lægge et lille gæstehåndklæde eller en trøje ned i rillen ved vinduet.

    Børn
    Børn der rejser med kun én forældre – eller med voksne der IKKE er barnets forældre. Venligst bemærk at, hvis et barn kun rejser med den ene forældre, eller hvis bedsteforældre rejser med deres børnebørn, uden at forældrene er med på rejsen, kræves der skriftligt samtykke fra forældrene (på engelsk). Tilladelsen skal udformes med denne ordlyd: ”I acknowledge that my wife/husband/etc. is traveling out of the country with my son/daughter/group. He/She/They has/have my permission to do so.” Dette skal underskrives af barnets forældre. For en sikkerheds skyld bør du altid kontakte Den Amerikanske Ambassade i Danmark for at sikre dig, om der skulle være kommet ændringer hertil.

    Drikkepenge
    Det er kutyme at give drikkepenge Puerto Rico. På restaurant gives ca. 15 %, men de kan være inkluderet i regningen, så tjek efter, og det er høfligt at lægge 1-2 dollar på værelset til stuepigen. Dog er drikkepenge til skibets personale inkluderet.

    Drikkevand
    Der er ikke problemer med at drikke vandet fra hanen. Dog kan der være problemer med vandet efter en storm. Så vi anbefaler at købe vand på flaske som er muligt at købe næsten alle steder.

    Elektricitet
    Der er 110 V/60 Hz. i Puerto Rico, hvilket betyder at danske elektriske apparater vil køre på halv kraft eller i særlige tilfælde slet ikke fungerer. Stikkontakterne kræver stik med flade ben – eller visse steder tynde runde ben, så det er nødvendigt med et rejsestik, der kan købes hos isenkræmmere og i større supermarkeder i Danmark. På skibet er der både danske stik og amerikanske stik.

    Elevator
    Der findes ikke elevator på alle hoteller. Der er elevator på skibet.

    ESTA
    Pr 12. januar 2009 indførtes det nye indrejseprogram ESTA, en elektronisk formular der skal udfyldes senest 72 timer før afrejse. Enhver der ikke er i besiddelse af en godkendt ESTA, vil blive nægtet ombordstigning på fly til USA (San Juan). Ved bestilling af en rejse til USA (San Juan) med Gislev vil du have følgende to valgmuligheder:

    ESTA Valgmulighed 1:
    Du udfylder selv din ESTA ved at klikke dig ind på følgende link: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/ Dette koster $14, som du skal betale med kreditkort. Kravet om ESTA gælder både for rejsende, der blot skal skifte fly i USA samt for rejsende der har USA som den endelige destination. Vi anbefaler at du laver din ESTA mindst 1 måned før afrejse. Det er alene dit ansvar at ESTA udfyldes korrekt og manglende ESTA eller usande oplysninger kan betyde at du ikke får lov at gå ombord på flyet til USA. Skulle du blive nægtet ombordstigning mister du din rejse og da Gislev Rejser ikke har ansvar for din ESTA vil du ikke kunne få refunderet hverken rejsen eller udgift til ESTA.

    Vejledning til udfyldning af ESTA: Der findes desværre flere hjemmesider, der tilbyder ESTA-registrering mod et ekstra gebyr på USD 60. Hvis du vil undgå dette, skal du sikre dig, at du vælger ESTAs officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/

    Alle felter, der er markeret med en rød stjerne er obligatoriske og SKAL udfyldes på engelsk. Hvis bogstaverne Æ, Ø og/eller Å forekommer i de oplysninger, du skal opgive, så skal disse bogstaver staves hhv. AE, OE, og/eller AA. Vær opmærksom på at det ikke er nødvendigt at udfylde felter der ikke er markeret med stjerne.
    Når din ESTA er godkendt vil du få en forhåndsgodkendelse til indrejse og et nummer. Det er en god idé at printe dette nummer – eller skrive det ned og opbevare det sammen med dine øvrige rejsepapirer under hele din rejse. Uden dit ansøgningsnummer kan du risikere at blive afvist ved check-in i lufthavnen med tab af rejsen som følge.

    Er I flere der rejser sammen skal ALLE rejsende (også børn) udfylde en ESTA
    Godkendelsen gælder i 2 år, eller til dit pas udløber, hvis dette sker inden for de 2 år.
    Bemærk, at rejsende, der tidligere er straffet eller rejsende der har opholdt sig længere i USA end tilladt, eller som har besøgt lande som Syrien og Afghanistan kan nægtes indrejse. I så fald bør du kontakte den amerikanske ambassade i København. Hvis du har spørgsmål til udfyldelsen af ESTA, skal du kontakte den amerikanske ambassade på tlf. 33 41 71 00.

    Det er vigtigt at du er i god tid med at få lavet din ESTA – gerne ved bestilling af rejsen og senest 1 måned før afrejse. Skulle du ikke blive godkendt til indrejse i USA, beder vi dig venligst om straks at informere Gislev.

    Gislev Rejser tager forbehold for eventuelle ændringer og gør endnu en gang opmærksom på, at det er den rejsendes eget ansvar at medbringe et gyldigt pas samt en godkendt ESTA.

    ESTA Valgmulighed 2:
    Du betaler kr. 300 – og Gislev laver din ESTA for dig. Denne service skal bestilles sammen med rejsen. Det vigtigt at du indsender kopi af pas, samt udfyldt spørgeskema (kan rekvireres ved bestilling af rejsen) Såfremt du ikke ønsker at oplyse eller indgive ovenstående oplysninger – eller indgiver forkerte eller ufuldstændige oplysninger, vil Gislev ikke være i stand til at få lavet en korrekt ESTA og du vil derfor ikke kunne gennemføre din rejse. Selvom Gislev Rejser udfylder din ESTA og videresender disse informationer for dig, så er ansvaret for afgivelsen og rigtigheden af ovenstående oplysninger alene dit ansvar. Gislev Rejser kan ikke gøres ansvarlig for, at du ikke kan gennemføre din rejse på grund af fejlagtige informationer.

    Flybilletter
    Der vil blive fremsendt en e-ticket (flybillet) ca. 10 dage før afrejsen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn nøjagtigt, som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten. Bemærk venligst at mellemnavne kan være forkortet til et forbogstav. Venligst fremsend en kopi af pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen, så vi kan informere flyselskabet om dit pasnummer og fødselsdato.

    7 gode råd til at gøre flyturen mere behagelig
    1. Hav ikke tøj på, der kan hæmme blodcirkulationen, som for eksempel stramme bukser.
    2. Bevæg ankelleddene. Stræk benene ud foran dig, vip tæerne op, så de peger skiftevis op og ned mod gulvet. Gentag.
    3. Hvis der ikke er plads til det, så pres din forfod i gulvet, så din hæl bliver løftet fra gulvet. Sæt herefter din hæl i gulvet og løft forfoden. Gentag flere gange og mindst én gang i timen.
    4. Gå regelmæssigt en tur i kabinegangen.
    5. Brug støttestrømper under flyrejsen, kan købes i Matas.
    6. Drik rigeligt med væske og undgå for meget alkohol.
    7. Sid ikke med korslagte ben og undgå, at sædekanten presser for hårdt mod lårenes underside.
     

    Fotografering
    Generelt er der ikke særlige regler. Er du i tvivl – så spørg rejselederen til råds. Hvis man fotograferer mennesker, er det høfligt at spørge først.

    Helligdage
    De vigtigste helligdage foruden jul og nytår er: Memorial Day (sidste søndag i maj) der markerer sommerens begyndelse og Labour Day (første mandag i september) der markerer sommerens afslutning). Den 4. juli fejres Uafhængigheden, der er årets største fest.

    Hotelstandard
    Generelt overnattes på gode 3-4 stjernede hoteller med gode rummelige værelser. Værelserne indeholder almindeligvis tv, telefon, hårtørrer, strygefaciliteter, køleskab og kaffemaskine.

    Hygiejne
    Medbring desinfektionsgel som f.eks. Medicare der kan købes hos Matas. Håndhygiejne er vigtigt på en rejse hvor mange mennesker er samlet.

    Hårtørrer
    Der findes hårtørrer på hotellerne. Skulle der mangle en hårtørrer kan den lånes i receptionen.

    Insekter
    Almindeligvis er der ikke grund til at tage særlige forholdsregler.

    Internet
    Næsten alle steder er det muligt at benytte computer på hotellerne. På skibet er det muligt at benytte internet mod betaling.

    Klima
    Puerto Rico: Generelt mildt sommervejr med dagtemperaturer på 22-28°C.
    Mindst nedbør i Februar og Marts
    De caribiske øer: Generelt sommervejr med dagtemperaturer på 25-30°C.

    Kreditkort
    Der kan anvendes kreditkort i næsten alle forretninger, især Visa og Master Kort er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankernes/skibets kontantautomater. På skibet benyttes kun med kreditkort. Kortoplysninger afleveres ved check in og alle køb foretages derefter ved hjælp af nøglekort samt underskrift. Forbrug kan følges på tv-skærm i kahytten.

    Medicin
    Husk at medbringe medicin i håndbagagen og husk at al medicin skal være i original emballage. Medbring også gerne recept, hvis denne haves. Medicinpas er ikke nødvendig, men medbringer du medicin der indeholder morfin, er det vigtigt også at medbringe recept.

    Mobil
    Mobil telefoner kan benyttes i stor udstrækning. Forvent dog ikke dækning på havet. Husk at slå mobildata + roaming fra, da det ellers kan blive en dyr fornøjelse!

    Moms
    Alle priser i forretninger i Puerto Rico er uden moms (GST). Momsen lægges først til varens pris ved betaling. Momsen svinger lidt men ligger på ca. 10-15 %.

    Møntvask
    Der findes møntvask på mange af hotellerne, så det er nemt at få vasket lidt undervejs. Vaskemiddel kan købes i receptionen eller trækkes i automater.

    Myg
    Der kan være myg i Puerto Rico. Myggeolie/myggespray samt kløedæmpende creme kan medbringes – eller købes på rejsen.

    Amerikanske mål og vægt
    I Puerto Rico benytter man samme måleenheder som i Danmark: Vægt: kilo Længde: meter og kun ganske få gange bruger de mile, pound og gallon benyttes til tider
    1 ounce (oz) = 28,35 gram
    1 pound (16 oz) = 453,6 gram
    1 ton = 907,2 kg
    1 tomme (inch) = 2,54 cm
    1 fod (foot) = 30,48 cm
    1 mil = 1,61 km
    1 acre = 4046,8 m²
    1 gallon = 3,785 liter

    Pas
    Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra Puerto Rico. Dette gælder også for børn (og spædbørn), som også skal være i besiddelse af eget pas. Husk at sende en kopi af pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen – og at medbringe kopi af pas på turen. Se også vigtig information under ESTA.

    ESTA:
    Per 12. januar 2009 indførtes det nye indrejseprogram ESTA, en elektronisk formular, der afløser den grønne formular, der hidtil skulle udfyldes ombord på flyet. Dette betyder, at der skal indtastes en lang række informationer, og at den rejsende skal forhåndsgodkendes, før end der kan opnås tilladelse til at gå om bord på et fly til USA. US Secure Flight og APIS (Advanced Passenger Information System): Pr. 31. oktober 2009 er alle rejsende ligeledes forpligtiget til at indgive en række personoplysninger, 1. overnatningshotel i USA. Som en særlig service ordner Gislev ovenstående denne procedurer for dig, så snart vi har modtaget en kopi af dit pas og udfyldt spørgeskema. På paskopien påføres rejsens navn, afrejsedato og bookingnummer. Din paskopi vil blive makuleret efter hjemkomst! Husk også at medbringe kopi af pas på turen! Såfremt du ikke ønsker at oplyse eller indgive ovenstående oplysninger – eller indgiver forkerte eller ufuldstændige oplysninger, vil du ikke være i stand til at få udstedt et boardingpas og vil derfor ikke kunne gennemføre din rejse. Selvom Gislev Rejser udfylder din ESTA og ”Secure Flight” formular og videresender disse informationer for dig, så er ansvaret for afgivelsen og rigtigheden af ovenstående oplysninger alene dit ansvar. Gislev Rejser kan ikke gøres ansvarlig for, at du ikke kan gennemføre din rejse på grund af fejlagtige informationer. Som følge af skærpelsen af sikkerheden i USA kan vi ligeledes oplyse, at man ved indrejse får taget digitale fingeraftryk og digitalt foto.

    Påklædning
    Puerto Rico: Almindeligvis er det mildt sommervejr mellem 22-28°C, mens temperaturerne i de sene aftentimer, og på krydstogtet godt kan kræve lange bukser, en striktrøje til over skulderen. Så det er en rigtig god idé altid at have en trøje med sig, da der er aircondition både i bussen, på skibet, på restauranter og i butikker.
    Skibet: Det er ikke nødvendigt at medbringe jakkesæt men skjorte og slips/pæn kjole anbefales til middagene på skibet.
    De caribiske øer: Sommertøj – husk badetøjet.

    Rejseforsikring
    Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Pr. 1.1.2020 forhandler Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme

    Rejseleder
    Du møder Gislevs rejseleder i Billund Lufthavn. Rejselederen er med på hele rejsen.

    Religion
    Hovedparten af befolkningen er romersk-katolske.

    Rygning
    Det er forbudt ved lov at ryge på offentlige steder på de forskellige destinationer. Det er altså heller ikke tilladt at ryge på restauranter, i hotelreceptioner eller på værelser.

    Sengetøj
    Det er ikke almindeligt med dyner som vi kender det i Danmark. Generelt bruges tæpper og lagner.

    Shopping
    Der er masser af lokale butikker og souvenir shops rundt omkring på alle destinationerne. I Puerto Rico er der er også større shopping centre i de større byer.

    Sikkerhed
    Der bør altid udvises almindelig forsigtighed. Penge og værdier bør opbevares i forlommen eller pengekat. Desuden bør man holde øje med bagage og håndbagage, når der pakkes bus. Der er ingen grund til at medbringe dyre smykker. Det er kun få hoteller, der har safety boks. Alle steder er det sikkert at benytte offentlige transportmidler.

    Sol
    Solen kan være meget stærk. Medbring solcreme med høj beskyttelsesfaktor samt solhat. Undlad ophold i direkte sol mellem kl. 12.00 og 15.00

    Sprog
    Det officielle sprog i Puerto Rico er spansk og engelsk. På skibet tales der også engelsk.

    Strygefaciliteter
    Der findes strygefaciliteter på hotellerne, oftest på værelset. Hvis ikke kan der lånes i receptionen.

    Sygdom
    I tilfælde af sygdom på rejsen vil rejseleder være behjælpelig med at etablere kontakt til læge eller hospital. Der er også hospital om ombord på skibet. Vær opmærksom på at du som oftest skal betale for behandling på stedet. Husk at gemme kvitteringer med henblik på refundering fra rejseforsikring.

    Taxa
    Der kører masser af taxier i Puerto Rico. Alle taxier kører med taxameter, men det er ikke alle chauffører, der vil benytte det, så det er altid en god ide at aftale prisen, inden turen begynder. De hvide turisttaxier med logo på døren har faste priser for de forskellige ruter, så forhør dig om priserne inden du kører nogen steder.

    Telefon
    Kaldenummeret til Danmark er +1787 eller 001787 + telefonnummer i Puerto Rico.
    +1340 eller 001340 + telefonnummer på St. Thomas
    +1869 eller 001869 + telefonnummer på St. Kitts
    +1268 eller 001268 + telefonnummer på Antigua
    +1758 eller 001758 + telefonnummer på St Lucia
    +1246 eller 001246 + telefonnummer på Barbados

    Tidsforskel
    Der rejses gennem flere tidszoner på denne rejse. Rejselederen vil informere undervejs. Der er 5 timers tidsforskel mellem Danmark og alle øerne. Danmark er foran.

    Toiletartikler
    Der forefindes shampoo, lotion og sæbe m.m. på værelset/kahytten.

    Toldregler
    Fra Danmark til Puerto Rico må man indføre 200 stk. cigaretter og 1 liter spiritus eller 2 liter hedvin. Fra Puerto Rico til Danmark må man indføre 200 cigaretter, 1 liter spiritus eller 2 liter hedvin (Maks 22%) samt varer købt i Puerto Rico til en værdi af max. 3.250 kr. Venligst bemærk, at det IKKE er tilladt at indføre frugt, grøntsager, planter, frø, kød eller kødprodukter. Dog tillades konserves og brødprodukter.

    Tre-personers værelse
    Vi gør venligst opmærksom på at et hotelværelse til 3 (eller 4) personer kun er udstyret med 2 senge på hver ca. 140 cm x 200 cm. Det er ikke muligt at garantere 3 separate senge.

    Vaccinationer
    Der kræves pt. ingen særlige vaccinationer. Spørg evt. egen læge til råds.

    Valuta
    En US-dollar er ca. 6,80 kr. (Januar 2020). Sedlerne findes i 1, 5, 10, 20, 50 og 100 dollarsedler. Alle sedlerne har næsten samme farve og størrelse, så pas på du ikke tager fejl. Der går 100 cent på en dollar. Mønterne findes i 1-cent, 5-cent, 10-cent, 25-cent, og i sjældne tilfælde 1 dollar. Det er IKKE muligt at veksle danske kontanter til US-dollars.

    Vegetar/diabetiker
    Det er vigtigt du informerer os, hvis du har et særligt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid inden afrejse.

    Vinduer
    På visse hoteller kan vinduerne ikke åbnes af sikkerhedsmæssige årsager. Klimaanlæg sørger her for frisk luft.

    Visum
    Der kræves ikke visum. Kun ESTA

    Huskeliste

    I god tid før afrejse:

    • Gislev Rejser skal have kopi ved bestilling af rejsen.
    • Er rejseforsikring i orden?
    • Stemmer navn på rejsebevis 100 % overens med navn i pas?


    I kufferten pakkes:

    Lille rygsæk (kan med fordel bruges som håndbagage)
    Gode sko
    Gode sandaler
    Let sommertøj
    Et par lange bukser
    Vindjakke
    Lun trøje
    Badetøj
    Strømper
    Undertøj
    Evt. lommekniv
    Neglesaks
    Toilettaske

    Flyv fra

     

     

    Fly letter

    Læs mere her: www.bll.dk

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Mødested
    Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her venter rejselederen.


    Flybilletter
    Ca. 10 dage før afrejsen fremsendes brev med de sidste oplysninger om hvordan du skal forholde dig ved afrejse. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Venligst fremsend en kopi af dit pas til Gislev Rejser, ved bestilling af rejsen, så vi kan informere flyselskabet om pasnummer og fødselsdato.

    Vigtigt
    Vær opmærksom på at du skal være i besiddelse af en gyldig ESTA ved indrejse til San Juan.

    Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

    Afgange og priser

    DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
    12-02-2021Fly fra Billund LufthavnMere end 826.498,-Bestil rejsenMere information
    12-03-2021Fly fra Billund LufthavnMere end 824.998,-Bestil rejsenMere information