Skip to main content

Rejser til Asien

-
Te, templer og tropestrande under lune himmelstrøg
Se ledige afgange i

En træjunke glider roligt gennem det smaragdgrønne vand i Halongbugten i Vietnam, et tog suser med 320 km/t gennem Japans hovedstad Tokyo, mens tempoet skrues helt i bund under palmernes viften på paradisstrandene i Sri Lanka. Asien er både nyt og gammelt, forbløffende og afslappende. Se vores rundrejser til Asien, og glæd dig til storslåede oplevelser med et strejf af Østens mystik.

Rejser til Asien

En ferie i Asien byder på oplevelser, der er ligeså afvekslende, som de er fascinerende. Ældgamle templer vidner om forhistoriske konge- og kejserriger, mens futuristiske storbyer indgår i skøn forening med stolte traditioner. Sanserne forkæles i de livlige gadekøkkener, hvor de krydrede aromaer akkompagneres af lyden fra sydende og boblende pander, der får tænderne til at løbe i vand. Mange rejsedrømme forløses i Asien, og på vores veltilrettelagte rundrejser viser vi dig vidunderlige sider af nogle af verdens skønneste lande.

På rundrejse i Solens Rige

På vores rundrejse til Japan tager vi på en tidsrejse fra antikke kulturer og stolte traditioner til nutidens banebrydende teknologi i hovedstaden Tokyo. Vi rejser gennem Solens Rige til fredelige samurailandsbyer, prægtige haver og Japans største kulturskatte, som også UNESCO har fredet som verdenskulturarv. En ideel rejse for dig, der har en svaghed for god mad og drømmer om unikke kulturoplevelser og smuk natur med alt fra vandfald til saftiggrønne bambusskove.

Læs mere

Kalkstensbjerge og kejserbyer i Vietnam

Vietnam vrider sig langs Sydøstasiens kyst, og hele vejen fra nord til syd frister natur og kultur med spændende oplevelser. På vores rundrejse til Vietnam nyder vi skønheden i Halongbugten og Mekongdeltaet, snuser til stemningen på lokale markeder, oplever prangende templer, charmerende byer, frodige tropeøer og meget andet.

Den strålende ø i Det Indiske Ocean

På det gamle indiske sprog sanskrit betyder Sri Lanka ”Strålende Ø”, og det navn lever landet til fulde op til. Sri Lanka byder på imponerende kongebyer, flotte templer og stupaer, bølgende teplantager, et mangfoldigt dyreliv, og hele herligheden indrammes af eksotiske palmestrande. På vores rundrejse til Sri Lanka oplever du en skøn kombination af landets varierede flora og fauna samt de største kulturseværdigheder.

Oplev Indiens gyldne trekant

Indien er et forunderligt land med smukke nationalparker, labyrintiske markedspladser og en overdådig kulturarv med bl.a. verdensvidunderet Taj Mahal. På vores rundrejse til Indien kommer du godt rundt til skønne nationalparker og historiske monumenter i selskab med vores erfarne, danske rejseleder.

Rejser med mellemøstlige fornøjelser

Med Gislev har du også mulighed for at tage på mindeværdige rundrejser til Mellemøsten. Tag på et orientalsk eventyr blandt fremtidsagtige skyskrabere og farverige souker i emiraterne Dubai og Abu Dhabi, hvor der venter fascinerende og autentiske oplevelser i både de nye og gamle bydele.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu