Mit Fynske Afrika

Oplev danske Tines Afrika – blot 1,5 km fra Krüger National Park

Mit Fynske Afrika

Flot rejse til Sydafrika, hvor vi bor alle 7 nætter på en dansk lodge blot 15 min. fra Krüger National Park. Alle udflugter og entréer inkluderet og tilrettelagt således vi udnytter dagene bedst muligt
men også har tid til at slappe af i de skønne omgivelser på Normann Safari Lodge. Velkommen til Mit Fynske Afrika.

Oplev Sydafrikas natur og dyreliv med en erfaren dansk rejseleder på hele rejsen fra start til slut
Du bor alle 7 nætter på Normann Safari Lodge, i trygge rammer uden vilde dyr på grunden
Morgen og aften-safari i Krüger National Park, i åbne safaribiler
Panoramatur til Drakensbjergene – oplev en af verdens største kløfter
Flod-safari på Olifants River der grænser op til Krüger National Park
Kom tæt på Afrikas dyr på Moholoholo Rehabilitation Center
Med fly hele vejen til Phalaborwa t/rt. - dette sparer mange timers kørsel
Rejs i små grupper ml. 10 - 15 gæster - så husk at booke i god tid.

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse på Normann Safari Lodge
  • 7 x morgenmad
  • 4 x frokost
  • 1 x picnic
  • 7 x middag
  • Flodsafari på Olifants River
  • Moholoholo Rehabilitations Centre
  • Panoramatur i Drakensbjergene
  • Besøg ved Kinyonga Reptile centre
  • Udflugt ved Blyde River Canyon
  • Oplev de 3 Rondavels i Graskop
  • Udflugt ved Bourkes Luck pot holes
  • Besøg hos flodhesten Jessica
  • 1 x aften-safari i Krüger National Park
  • 1 x morgen-safari i Krüger National Park
  • Halvdags udflugt i lokalområdet med besøg i børnehave og Phalaborwa
  • Alle entréer er inkluderet
  • Dansk rejseleder, Tine Normann på hele rejsen
  • Flybilletter Købehavn - Phalaborwa t/rt.
  • Gebyr til Rejsegarantifonden

Rejser I 3-4 pers. sammen?
På Normann Safari Bush Lodge findes éen 'Kudu' familiehytte, bestående af 2 soveværelser med fælles bad og toilet. Såfremt I rejser 3 eller 4 sammen (evt. er en familie med børn/unge), så forhør Jer hos Gislev Rejser om denne er ledig på den afgang I er interesseret i.
Rabat for børn under 12 år i Kudu, kr. 1200 
Rabat for unge ml. 12 - 16 år Kudu, kr. 600

Tillæg: Enkeltværelse: 2019 afgange, kr. 3.200.
             Enkeltværelse: 2020 afgange, kr. 2.100.
             Afbestillingsforsikring: Kr. 1.470.

Nyhed: Mulighed for tilkøb af morgen-safari til fods, i Kruger National Park (fra 12 år og op). Læs evt. mere under værd at vide sektionen.

Læs rejseartiklen Lokal stammedans i malerisk solnedgang

Pris fra 19.998,-

10 dage
Fly

Med i rejsen er bl.a.

  • 7 nætter på Normann Safari Lodge
  • Alle udflugter og entréer
  • Dansk rejseleder på hele rejsen
Bestil rejse

Om rejsen

Med Karen Blixen i tankerne og drømmen om at eje et lille stykke Afrika drog Tine, Bjørn og deres lille søn Pierre til Sydafrika i 2009. Dermed sagde Tine og Bjørn farvel til Tåsinge, familie og venner i Danmark. Det blev også farvel til Gislev Rejser, hvor Tine var ansat som produktionsassistent. Den lille familie købte et mindre hotel nær Kruger National Park. Drømmen blev med et til virkelighed og Normann Safari Bush Lodge en realitet. Tine koordinerer og styrer hele fortagenet med en rolig og sikker hånd og fortæller gerne om naturen, befolkningen og de mange dyr. Tine elsker at hygge om gæsterne og måltiderne nydes under Afrikas himmel i den hyggelige lille gårdhave Boma med åbent ildsted. Tine følger med på rejsen fra start til slut og glæder sig til at byde dig velkommen til hendes fynske Afrika.

Rejsens højdepunkter

Phalaborwa
Phalaborwa ligger i Mopani District Municipality, 10 minutters kørsel fra Normann Safari Bush Lodge. Byen blev navngivet af Sotho stammen, der kom sydfra. Phalaborwa betyder bedre end sydpå. Det er den eneste by i Sydafrika der grænser op til Kruger National Park. Byen er en meget vigtig mineby og kan prale af Afrikas største menneskeskabte hul, nemlig en åben mine med en diameter på næsten 2 kilometer.

Olifants River
Olifants floden har sit udspring i Breyten og Bethal provinsen, og den flyder mod nord mod Limpopo provinsen. På sin rejse passerer den mægtige flod ikke mindre end 30 dæmninger, og den er en af Sydafrikas vigtigste floder. Olifants River flyder også gennem Kruger National Park og siden møder den Limpopo River før den løber ud i Det Indiske Ocean.

Moholoholo Rehabilitation Centre
Grundlagt i 1991 af forretningsmanden Mr. Strijdom fra Pretoria, der ejede en farm nær Phalaborwa. Brian Jones fik opgaven at forvandle farmen til et rehabilitationscenter for vilde dyr. Snart blev stedet en realitet og der begyndte at blive bragt sårede, forgiftede og nødstedte dyr dertil. Mr. Strijdoms fortsatte økonomiske støtte har gjort at centret har udviklet sig markant gennem årene og Brian Jones har medvirket i mange dokumentarprogrammer og holder foredrag over hele verden for at sprede budskabet om hvor vigtigt det er at kæmpe for bevarelsen af Afrikas enestående dyreliv. På centret står de ofte over for den vanskelige beslutning om hvad de skal stille op med sårede dyr, der efter endt behandling vil have vanskeligt ved at klare sig i naturen. Disse dyr er blevet faste beboere på centret og kan derfor betragtes på tæt hold. Ofte må Brian ud for at redde vilde dyr som f.eks. næsehornsbabyer der er blevet forladt af deres mødre eller løver og leoparder der er blevet ramt af en bil eller fanget i fælder.

Besøg hos flodhesten Jessica
I år 2000 under den store oversvømmelse, blev en nyfødt flodhesteunge skyllet væk fra sin mor af de mægtige vandmasser. Flodhesteungen ville utvivlsomt være endt som krokodilleføde hvis det ikke havde været for rangeren Tonie. Han fik tilladelse fra Nature Conservation til at redde den lille flodhest. Dette blev begyndelsen på et varmt og kærligt venskab mellem en mand og en flodhest. I starten sov den lille flodhest i Tonies seng, men efterhånden som Jessica voksede til blev der lidt trangt. Selv om Jessica hver dag går ud i naturen og blander sig med de vilde flodheste, så ved hun hvor hun bor – og kommer altid hjem igen. Med tanke på det faktum at flodheste er det pattedyr i Afrika der dræber flest mennesker hvert år, så er det en ret utrolig historie. Jessica har medvirket i mere en 130 dokumentarprogrammer og er en stor berømthed i Sydafrika.

Township
I Sydafrika er begrebet Township vidt udbredt. Egentlig stammer det fra apartheidtiden, hvor man placerede mennesker, der ikke var hvide men sorte, farvede og indianere, i disse slumkvarterer der altid lå uden for byerne. Denne handling var intet mindre end grusom. Man tvangsflyttede farvede familier fra deres hjem, hvis huset uheldigvis lå i et hvidt kvarter. På den måde kunne det gå til, at man den ene dag ejede et pænt hus i et pænt kvarter og den næste dag ejede man intet – men var forflyttet til en Township. I dag har de fleste byer i Sydafrika mindst en Township men heldigvis er levestandarden på vej op – også i Township.

Silke i Graskop
Silke er fibre der danner trådene omkring pupperne af silkesommerfuglen. Når vi besøger Africas Silks i byen Graskop vil vi uundgåeligt blive imponeret over dette naturens vidunder. Fabrikken åbnede i 2003 efter finansiel støtte fra Den Amerikanske Ambassade. De første silkeorms kokoner blev indkøbt og produktionen var i gang. Cirka 50 kvinder i afsidesliggende landsbyer spinder trådene fra kokonerne. Dette giver dem mulighed for at have en indtjening uden at skulle forlade hjem og børn. De færdige tråde bringes hertil fabrikken, hvor al vævning foregår ved håndkraft. Der fremstilles både silke fra opdræt af Mulberry silkeorme men også fra Mopani der indsamles i naturen. Kort rundvisning og introduktion til silken samt mulighed for at købe silkeprodukter.

Drakensbjergene, Blyde River Canyon, Bourkes Luck Potholes
Navnet stammer fra det hollandske Drakensberge der betyder Drage Bjergene. Med sine stejle og forrevne klippeformationer, der rejser sig brat af alt det grønne, så er Drakensbjergene en umådelig flot oplevelse. Blyde River Canyon er en af verdens største kløfter. Ikke kun størrelsen gør Blyde River Canyon speciel også det faktum at kløften er helt dækket af subtropisk skov. Dybt nede i den 25 km. lange kløft snor floden Blyde River sig gennem det overvældende landskab. Vi besøger også Bourkes Luck Potholes. Gennem århundreder har vand formet dette eventyrlige naturfænomen. De hvide og røde sandstensklipper er slebet i de smukkeste bløde former og flere steder er der dannet små søer og i sæsonen også mindre vandfald. Fra gangbroer er der et flot udsyn over det meget usædvanlige landskab. 

Kruger National Park
Kruger National Park der er på størrelse med Jylland, er et af de største vildtreservater i Afrika. Dele af parken blev beskyttet allerede i 1898 og i 1926 blev Kruger den første nationalpark i Sydafrika. Kruger National Park er velsignet med en utrolig smuk natur med floder og bjerge, regnskov og bushland. Dette er blot en lille bonus, for det er naturligvis det mangfoldige dyreliv som parken er så kendt for. Kruger National Park er det vildtreservat i Afrika der har flest store pattedyr. Måske er det bedst blot at lade disse cirka tal tale for sig selv: 27.000 bøfler, 17.000 zebraer, 5.000 giraffer, 3.000 flodheste, 10.000 næsehorn, 2.000 leoparder, 18.000 elefanter, 2.800 løver og 150.000 impalaer. Her findes også 517 fuglearter. Begge ture ind i Kruger National Park køres i åbne safaribiler og vi ledsages af en parkranger som er ekspert i at spotte og spore de vilde dyr. Medbring varmt tøj – fleecetrøje og vindtæt jakke, køreturen kan være kold

 

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Afrejse fra København i selskab med Tine Normann.
Du møder vores danske værtinde Tine i Københavns lufthavn. Tine følger med på hele rejsen, så du er i trygge hænder fra start til slut. Flyskift før natflyvning mod Johannesburg. Måltider inkluderet denne dag: Forplejning i fly på den oversøiske strækning.

 

Dag 2: Flyskift i Johannesburg, ankomst til Phalaborwa, Sydafrika.
Vi lander i Johannesburg midt på formiddagen, og flyver herfra det sidste lille stykke til Kruger Mpumalanga Airport i Phalaborwa. Den lille stråtækte lufthavnsbygning er helt speciel. Som regel er der kun et fly i lufthavnen, så vi kan hurtigt gå ud til den ventende minibus, der bringer os de 15 minutters kørsel til Normann Safari Bush Lodge. Indkvartering, hyggeligt samvær og afslapning ved poolen oven på den lange rejse. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad i fly, sandwich i fly. Middag på Normann Safari Bush Lodge.

Nordmann Safari Lodge pool

Dag 3: Flodsafari på Olifants River der grænser op til Kruger National Park.
Efter en god nats søvn venter en solid morgenmad. Efterfølgende afholder Tine et velkomst- og informationsmøde og gennemgår ugens program. Efter frokost kører vi til floden Olifants River, hvor vi skal på en 3 timers sejltur. Den 2 etagers pram flyder stille ad floden der grænser op til Kruger National Park. Dermed er der fremragende chancer for at se nogle af de fantastiske dyr som er så enestående for Afrika. Mulighed for at se BIG 5 (løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel), men det er den fri natur og der er ingen garantier. Som oftest ser vi flodheste og krokodiller og alt andet er bonus. Efter den spændende oplevelse returnerer vi til Normann Safari Bush Lodge. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

 Flodsafari på Olifants River  Flodsafari på Olifants River

Dag 4: Moholoholo Rehabilitation Centre, krybdyrs park, flodhesten Jessica.
Efter morgenmaden kører vi til Moholoholo Rehabilitation Centre, hvor vi hører et meget interessant foredrag. Herefter er der rundvisning og mulighed for at se nogle af de mange forskellige dyr Moholoholo har reddet så som løver, leoparder og rovfugle. De dyr der ikke kan sættes tilbage i naturen, har centret valgt at beholde som ambassadører for deres art, først og fremmest fordi dyrenes chance for overlevelse i det vilde ikke var sandsynlig. Herefter kører vi til en krybdyrspark, hvor der er en spændende rundvisning. Vi ser at selv de farlige slanger er ikke-aggressive og får et helt nyt syn på krybdyr. Derefter kører vi til Baobab caféen for frokost (for egen regning), hvor vi får en lækker pandekage og nyder udsigten mod Drakensbjergene og det særprægede baobab-træ, der ligner at det er plantet med roden opad. Heldagsudflugten slutter af med et besøg hos Sydafrikas filmstjerne nr. 1 flodhesten Jessica. Hun har været med i mere end 130 dokumentarprogrammer. Tonie, der ejer stedet og Jessica har et helt særligt forhold. Skønt flodhesten er fri, holder Jessica trofast til hos Tonie. Til tider går hun sine egne veje om natten og socialiserer med de andre vilde flodheste, men vender altid tilbage til Tonie. Ved denne tid er Jessica almindeligvis hjemme – og klar til hendes sutteflaske med te og en lille snack. Jessica vejer 2 ton – og det er helt specielt at håndfodre det enorme dyr. Vi hilser også på Jessicas ”lillebror” Richie – endnu en flodhestebaby reddet af Tonie. I skrivende stund (oktober 2018) vejer lille Richie 500 kilo og sover stadig i Tonies seng om natten. Efter en anderledes men helt eminent dag i dyrenes verden, vil vi være hjemme sidst på dagen. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

Moholoholo Rehabilitation Centre Moholoholo Rehabilitation Centre

Dag 5: Morgen safari i åbne safaribiler i Kruger National Park.
Tidlig vækning og en kop kaffe og en muffin før afgang. Vi kører atter til Kruger National Park, men denne gang skal vi besøge en ny del af parken. Vi stiger på de åbne safari biler ved solopgang og her tidligt om morgenen er dyrene tit meget aktive. Efter et par timer rundt i nationalparken – og forhåbentlig med billeder af mange vilde dyr på nethinden og i kameraet, returnerer vi til lodgen. Her venter en god frokost. Eftermiddagen er fri til at slappe af ved swimmingpoolen på lodgen. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

Zebra i Krüger National Park åbne safaribiler i Krüger National Park

Dag 6: Drakensbjergene, silke, picnic ved Bourkes Luck Potholes, Blyde River Canyon.
Efter morgenmad kører vi til de majestætiske Drakensbjerge. På denne heldagstur vil der være rig mulighed for at nyde de smukke landskaber samt handle i lokale små butikker og boder. Første stop bliver i den lille by Graskop hvor du finder en bank, forretninger, gadehandlere m.m. I en lille silkebutik og væveri kan vi høre om hvordan silke fremstilles lokalt helt forskelligt fra den metode der benyttes i Asien. Der kan købes stedets fine produkter, tørklæder, Mandela skjorter ja, endog dyner og meget andet. Derefter kører vi til Bourkes Luck Potholes. Her er der tid til at spadsere på gangstier i det specielle landskab med røde klipper, kløfter, cylinderformede huller, bække, floder og vandfald, mens Tine gør en lækker picnic klar (picnic, med forbehold for ændring hvis vejret ikke tillader det). Dagens sidste stop er ved en af verdens største kløfter Blyde River Canyon, hvor vi nyder den fantastiske udsigt over den 25 km lange kløft. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, picnic og middag.

  

Dag 7: Safari i åbne safaribiler i Kruger National Park.
Efter morgenmaden er formiddagen fri til at slappe af på lodgen i de dejlige omgivelser. Efter frokost kører vi den korte vej til Kruger National Park. Kruger National Park er med sine 2 millioner hektar på størrelse med Jylland. I parken lever mange slags antiloper, fugle, krybdyr og ikke mindst The Big 5. Sidstnævnte dækker over et jagtudtryk, der betegner de 5 farligste dyr at jage, fordi de kan finde på at angribe jægeren. Det har altså intet med størrelsen at gøre. De 5 er: bøffel, elefant, leopard, løve og næsehorn. Forhåbentlig ser vi mange forskellige dyr – men parken er enorm så intet kan garanteres. Ved ankomst til Kruger skifter vi vores minibus ud med nationalparkens egne åbne safaribiler, hvor den høje placering og det frie udsyn giver en fantastisk oplevelse. Vi kører ind i nationalparken og oplever solnedgangen og hvordan natdyrene vågner op, mens de dyr der er aktive om dagen går til ro. Når mørket falder på, tændes bilens projektører og vi kigger efter øjne i natten. På hele turen ledsages vi af en af Krugers specialuddannede safariguider, der er eksperter i at spotte de vilde dyr. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

Krüger National Park Krüger National Park

Dag 8: Besøg i en børnehave i en Township og Phalaborwa by.
Vi hygger os med morgenmad på lodgen før vi tager hul på dagens spændende oplevelser. Vi kører til et supermarked, og køber lidt godt til børnene i den børnehave vi senere skal besøge i den nærliggende Township. Ordet Township stammer fra apartheidtiden, hvor der hastigt blev opført lejre uden for byerne. Som oftest i tilknytning til de industriområder hvor indbyggerne skulle arbejde. Mødet med børnene og den entusiastiske børnehaveleder er en gribende oplevelse. Børnene synger og danser for os og vi hører den fantastiske historie om hvordan en kvinde har formået at skabe disse trygge rammer for de små. Herefter er der tid til at udforske Phalaborwa på egen hånd. Byen der er på størrelse med en dansk provinsby, blev navngivet af Sotho stammen, der kom sydfra. Phalaborwa betyder bedre end sydpå. Sotho stammen har udvundet både kobber og jern her i århundreder. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og afskedsmiddag.

Besøg i en børnehave i en Township Besøg i en børnehave i en Township

Dag 9: Hjemrejse fra Phalarborwa.
Morgenen og formiddagen er fri til afslapning og en sidste svømmetur i poolen. Vi kører til lufthavnen i Phalarborwa, hvor vi sammen med Tine starter vores hjemrejse til Danmark. Tine er med på hele rejsen tilbage til Danmark og hjælper med check-in og flyskift, transit m.m.
Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, sen frokost i Johannesborg lufthavn, og forplejning i fly

Opdateret 17/06 2019: Afrejse fra Phalaborwa lufthavn kl. ca. 13:15 mod Johannesborg, da det lokale flyselskab desværre har aflyst alle deres afgange kl. 17:15. Det påvirker ikke vores program/ophold ved Normann Safari Lodge, og du er hjemme på dag 10 som planlagt.
                                      Da vi nu har ca. 6 timers transit i Johannesborg lufthavn, har vi inkluderet en sen frokost i lufthavnen.

Dag 10: Hjemkomst til Danmark.
Flyskift og ankomst til København og mange oplevelser rigere siger vi farvel til Tine Normann.

Bemærk: på vores 2020 afgange i ferie-ugerne 7 og 42, er nogle udflugter og oplevelser byttet rundt af hensyn til fx. skoledagene i Phalaborwa.
Dag 4 køres aften-safari
Dag 5 køres skole/bytur
Dag 6 køres Drakensbjergene m.m.
Dag 7 køres morgen-safari
  

Hotel

  Normann Safari Bush Lodge Swimming pool

Normann Safari Lodge
Tel. 0027 72 418 7286
Fysisk adresse: Plot 41, Silonque, Phalaborwa, Limpopo, Sydafrika
Post adresse: Suite 71, Private Bag X1013, Phalaborwa, 1390, RSA (Republic of South Africa)
Læs mere om Normann Safari Lodge her 

I 2009 forlod familien Normann, Bjørn, Pierre og Tine, Tåsinge, Danmark for at udleve en mangeårig drøm om et lille hotel, hvor gæsterne kunne nyde fred og ro i naturlige omgivelser, samtidig med mulighed for mange spændende udflugtsmål. I begyndelsen bestod Normann Safari Bush Logde af et hotel med 6 dobbeltværelser, dette er nu udvidet til også at indbefatte en familiehytte samt et feriehus. Hele herligheden er beliggende i bushen og meget tæt (kun 1,5 km i fugleflugt) på Kruger National Park og 15 minutters kørsel fra Phalaborwa by, der er på størrelse med en almindelig dansk provinsby. Her findes både indkøbscentre, restauranter, banker, posthus, hospital, lufthavn m.m.

Normann Safari er beliggende på en grund, hvor du indimellem vil møde forskellige antiloper og vortesvin. Eftersom nationalparken er beliggende blot 1½ km i fugleflugt fra Kruger National Park, kan man til tider høre lydene og brøl fra løver, hyæner og elefanter m.m. Du kan dog bevæge dig frit rundt på den indhegnede grund, som er sikkert skærmet af for farlige dyr, og der er derfor heller ikke behov for bevæbnede rangers ml. lodgens forskellige områder.

Normann Safari Bush Lodge er en lille og hyggelig bush lodge med 6 dobbeltværelser, alle med aircondition og eget bad og toilet samt en 'kudu' familiehytte med 2 adskilte dobbeltværelser med fælles bad/toilet. Nogle værelser er i hytter med stråtag, andre i hovedbygning med fast tag. Af faciliteter kan nævnes swimmingpool, reception, bar og boma. Boma betyder indhegning med åbent ildsted, her kan den smukke sydafrikanske stjernehimmel, lydene fra bushen og den knitrende ild nydes om aftenen.

Alle værelser er pæne og hyggeligt indrettet i afrikansk stil. På værelserne er der gratis wi-fi, sikkerhedsboks, lommelygte, myggenet, myggespray, paraply samt køleskab med drikkevarer og snacks (mod betaling).

Tre eller fire-personers værelse: På Normann Safari Bush Lodge findes éen 'Kudu' familiehytte udstyret med 2 soveværelser med fælles bad og toilet. Såfremt I rejser 3 eller 4 sammen (evt. en familie med børn), så kontakt Gislev Rejser såfremt I er interesseret i at booke denne 'Kudu'.

Normann Safari Bush Lodge åbent ildsted  

I receptionen har vi en kedel med varmt vand til kaffe eller te og en ismaskine stående, dette må anvendes døgnets 24 timer og er gratis. Der er mulighed for at købe, til yderst rimelige priser, drikkevarer i lodgens bar og fra minibaren på værelset samt på vore udflugter. Sidst på opholdet bliver der afregnet kontant i lokalvaluta (ZAR = sydafrikanske rand). Der er rengøring på værelset hver dag, og sengelinned skiftes 1 gang i løbet af opholdet, håndklæder skiftes efter behov ca. hver anden dag. Vi tilbyder vaskeservice af eget tøj, dette er naturligvis for egen regning og afregnes kontant i sydafrikanske rand i slutningen af opholdet. På værelserne forefindes myggespray, hårshampoo, sæbe og body lotion.
 

Gæsterne siger

”Det var en meget spændende tur - oplevede meget som jeg aldrig have drømt om”

”Helt fantastisk mad”

”Det var dejligt at have Tine med på hele turen derned og hjem, en stor tak til Tine”

”Tine Norman var meget hjælpsom og god til at fortælle om Sydafrika, personalet meget smilende og ven­lige. Rigtig gode udflugter og safari­erne var en fantastisk oplevelse”

”Helt igennem en tilfredsstillende tur”

”Dejligt at drømmen blev til virkelighed”

Værd at vide

Afrejse
Du møder Tine Norman i Københavns lufthavn. Tine vil følge med på hele rejsen. Venligst henvend dig til Tine før check-in. Der er flyskift på vej til Johannesburg. Ved ankomst i Johannesburg skal vi gennem paskontrol og efterfølgende tage vores bagage fra bagagebåndet og gennem tolden. Lufthavnen i Phalaborwa er meget lille og overskuelig. Når alle har fået bagage følger Tine gruppen til bussen. 

Aircondition
Der forefindes aircondition på Normann Safari Bush Lodge samt i bussen.  

Apotek
Nærmeste apotek er i Phalaborwa 15 minutters kørsel fra lodgen. Skulle behovet opstå, henvend dig til Tine Normann. Vi anbefaler at du medbringer piller mod diarré f. eks. imoden/imodium.

Bagage
Der må medbringes en kuffert pr. person. Den må veje 23 kilo. Kuffertens samlede mål må ikke overstige 158 cm, når længde, bredde og højde lægges sammen (pr. 1/1 2018). Det er en god idé at lægge en seddel i kufferten med en kopi af rejseplan, hotellets navn & adresse samt privat adresse i Danmark.

Der må medbringes et stk. håndbagage pr. person. Håndbagagen må max. veje 8 kilo og max. dimensioner er 56 x 36 x 23 cm. Håndbagagen må IKKE indeholde nogen former for skarpe eller spidse genstande som f.eks. lommekniv, saks, pincet, strikkepinde, proptrækker eller lignende. Endvidere gør vi opmærksom på reglerne om væsker i håndbagagen. Du skal selv anskaffe godkendte 1 liters klare plastposer med tryklynlås til opbevaring af drikkevarer, tandpasta, shampoo, parfume m.v. Hver enhed må max. kunne indeholde 100 ml, og alle enheder skal placeres i den lukkede plastpose. Lufthavnen udleverer ikke gratis poser! (Sælges eksempelvis hos Matas og på apoteket).

Vigtigt: Husk at mærke al bagage tydeligt med navn og adresse.

Bus
Transfer og udflugtskørsel i Tine og Bjørns VW Crafter med plads til 16 gæster.

Børn - VIGTIGT!  Børn (under 18 år) skal medbringe deres fødselsattest på engelsk, hvor barnets samt begge forældres navne skal fremgå.
Rejser barnet kun med den ene eller uden begge forældre, kræves der også dennes/disses samtykke til rejsen og samtykkeerklæring på engelsk der skal stemples af notarius. Medbring også stemplede paskopier på begge forældre. Samtykkeerklæringen bør ligeledes være udformet på engelsk. For yderligere oplysninger kontakt Sydafrikas ambassade i København.

Kontakt os evt. for rådgivning vedr. visumreglerne for børn og I kan også læse reglerne herom på Udenrigsministeriets hjemmeside:  http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/sydafrika-pas-og-visum/#_blank

Børn på safari/lodgen: Normann Safari Bush Lodge er meget børnevenlig, der er ikke vilde dyr/rovdyr/flodheste m.m. på grunden, dvs. alle inkl. børn kan færdes frit. Bemærk dog at børn under 6 år IKKE må deltage i safariture i Kruger. Bemærk også at børn under 12 år ikke må deltage i morning walks i Kruger. (Tilkøb: se under Kruger)

Drikkepenge
Det er kutyme at give drikkepenge. På restauranter gives ca. 10%, på ture er det høfligt at give lidt til lokalguider og rangere, hvis de har givet en god service og oplevelse.

På informationsmødet vil Tine fortælle lidt mere om det. På Normann Safari Bush Lodge plejer Tine at få hele beløbet og så dele ligeligt mellem de ansatte, så gartneren får ligeså meget som kokken, der må ikke lægges penge, gaver eller andet på værelset, stuepigen tør ikke tage det, for så kan hun blive beskyldt for at stjæle – bl.a. derfor beder vi om at drikkepenge gives samlet i slutningen af opholdet. Beløbet er typisk ZAR250-350 per gæst, efter en uges ophold. Drikkepenge for rejsens udflugter er ca. ZAR200.

Drikkevand
Det frarådes at drikke vand fra hanen. Køb vand på flaske. Flaskevand kan købes på Normann Safari Bush Lodge, der i øvrigt bruger kildevand til isterninger.

Elektricitet
Der er 220 volt som i Danmark, men stiksystemet er anderledes (3 runde ben). HUSK derfor et mellemstik, der kan købes hos isenkræmmere og i større supermarkeder i Danmark eller i lufthavnen i Johannesburg. Kan også lånes i begrænset omfang på Normann Safari Bush Lodge.

Elevator
Der findes ikke elevator på Normann Safari Bush Lodge da alle værelser er i stueplan.

Flybilletter
Der vil blive fremsendt en såkaldt e-ticket (flybillet) ca. 10 dage før afrejsen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn nøjagtigt, som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten. Bemærk venligst at mellemnavne kan være forkortet til et forbogstav. Venligst fremsend en kopi af pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen, så vi kan informere flyselskabet om dit pasnummer og fødselsdato. Venligst bemærk at pas skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsen.

Fly
Bemærk at med Gislev Rejser flyver du hele vejen til Phalaborwa, således der kun er en kort køretur til vores destination -  Normann Safari Lodge. På denne måde undgår vi at skulle køre i bus 8-10 fra Johannesburg, for at komme tæt på lodgen samt Krüger National Park. På denne rejse benyttes oftest en kombination af SAS/Lufthansa og South African Airways. Ud og hjemrejse via 1 europæisk by samt Johannesborg (2 flyskift). Der er gratis forplejning ombord South African Airways

Gode råd til at gøre flyturen mere behagelig
Hav ikke tøj på, der kan hæmme blodcirkulationen, som for eksempel stramme strømper eller bukser. Bevæg ankelleddene. Stræk benene ud foran dig, vip tæerne op, så de peger skiftevis op og ned mod gulvet. Gentag. Hvis der ikke er plads til det, så pres din forfod i gulvet, så din hæl bliver løftet fra gulvet. Sæt herefter din hæl i gulvet og løft forfoden. Gentag flere gange og mindst én gang i timen. Gå regelmæssigt en tur i kabinegangen. Brug eventuelt støttestrømper under flyrejsen. Drik rigeligt med væske og undgå for meget alkohol. Sid ikke med korslagte ben og undgå at sædekanten presser for hårdt mod lårenes underside.

Fotografering
Generelt er der ikke særlige regler. Er du i tvivl – så spørg rejselederen til råds. Hvis du fotograferer mennesker, er det høfligt at spørge først. 

Hygiejne
Medbring evt. vådservietter eller desinfektionsgel som f.eks. Medicare der kan købes hos Matas. Håndhygiejne er vigtigt på en rejse hvor mange mennesker er samlet.

Hårtørrer
Der forefindes ikke hårtørrer på Normann Safari Bush Lodge.

Insekter
Der er myggespray og myggenet på værelserne.

Internet
Der er gratis internet på Norman Safari Bush Lodge (Sydafrikansk standard).

Klima
Når det er sommer i Europa, er det vinter i Sydafrika og omvendt. Gennemsnitlige dagstemperature på denne rejse er 20-34 grader. 

Kreditkort
Der kan anvendes kreditkort i næsten alle forretninger især Visa og Mastercard er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Der kan ikke anvendes kreditkort til betaling af entréer, frokost og drikkevarer. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankernes kontantautomater. Der kan ikke benyttes kreditkort på Normann Safari Bush Lodge.

Krüger morning walk
Det er muligt at tilkøbe en morgen-gåtur i Krüger National Park. Pris fra ZAR950 pr. person (ca. 440 kr.) inklusiv transport t/r Normann Safari – Kruger. Der er meget tidlig afgang for lodgen og vi ankommer til Krüger ved solopgang. I åbne safaribiler kører vi ind i parken og herfra starter en spændende gåtur på ca. 6-8km. Turen kræver, at man er forholdsvis adræt og kan klare at gå et par timer i kuperet terræn. Der anbefales lukkede sko, og helst ingen kridhvid påklædning. Vi går med 2 bevæbnede guider, hvor den ene indimellem standser op for at fortælle os om flora og fauna, fodspor mm. og den anden holder udkik for evt. farer. Der kan af sikkerhedsmæssige årsager være højst deltage 7 personer per tur. Gåturen er ikke for at se Big 5 og andre dyr, men er derimod en mulighed for at opleve parkens lyde og dufte i morgendagens tidlige timer.
Varighed ca. 3 timer. Vi gør et kort stop undervejs, for at spise vores medbragte morgenmadspakke fra Normann Safari. OBS - der kan ske ændringer i tidspunkterne og/eller reglerne for gåture i Krüger National Park, som vi ikke har indflydelse på. Jeres rejseleder Tine Normann vil kunne informere nærmere om dette, for hver enkelt afgang. Bemærk at børn under 12 år ikke er tiladt på disse ture. 

Links:
www.south-african-tourism.org
www.southafrica.net

Medicin
Husk at medbringe medicin i håndbagagen og husk at al medicin skal være i original emballage. 

Mobil
Mobil telefoner kan benyttes i stor udstrækning. Forvent dog ikke dækning i de mere øde egne. Husk at slå mobildata + roaming fra da det ellers kan blive en dyr fornøjelse.

Pas - Visum
For danskere kræves gyldigt pas med 2 blanke sider overfor hinanden og minimum 6 måneders løbetid efter hjemkomst. Visum er ikke påkrævet.
Tag en fotokopi af passets første 2 sider og opbevar det i bagagen, separat fra passet. Det gør det betydeligt lettere, hvis man skulle miste passet.

Placering i bus
På denne rundrejse køres i minibus. Det er ikke muligt at købe faste pladser i bussen på denne rejse. Gæster vil blive placeret i den rækkefølge de har bestilt rejsen.

Påklædning
Hos Normann Lodge bor du under meget afslappede forhold, så her er ingen 'dress code' -  dog beder vi om almindelig hensyntagen til hinanden. Dvs. til måltiderne, ser vi helst ikke badetøj som eneste påklædning.
Bare fødder og badetøfler er helt i orden. Medbring let sommertøj, samt en varm trøje og vindtæt jakke. Det kan blive køligt om aftenen og på køreturene i åbne biler. Husk at medbringe en bredskygget hat for solen.

Rejseforsikringer
Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Gislev Rejser forhandler Europæiske Rejseforsikring. Venligst bemærk at Europæiske har særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

Rejseleder
Du møder Tine Normann ved check-in i Københavns Lufthavn. Tine er med på hele rejsen.

Religion
Hovedparten af befolkningen er kristne.

Restauranter & barer
Priserne er meget lavere end i Skandinavien.

Rygning
Det er forbudt at ryge i lufthavne, busser og på mange restauranter. På lodgen er det tilladt at ryge udenfor – men ikke på værelserne.

Sengetøj
Der forefindes dyner som vi kender det i Danmark. Der skiftes sengetøj en gang i løbet af opholdet.

Shopping
Kunsthåndværk er billigt i Sydafrika. Hvis man køber hos gadehandlere, tinges der om prisen. Guld og smykker er væsentligt billigere end i Skandinavien.
Nærmeste by er Phalaborwa 15 minutters kørsel fra Normann Lodge. De fleste butikker har åbent mandag til fredag 09.00 til 17.00 og lørdag 09.00 til 13.00. Flere supermarkeder har åbent hele lørdagen og søndag til sidst på eftermiddagen.

Sikkerhed
Der bør udvises almindelig forsigtighed og penge og værdier bør opbevares i forlomme eller pengekat. Desuden bør man holde øje med bagage og håndbagage. Der er ingen grund til at medbringe dyre smykker. Der er en lille værdiboks på værelset hvor pas og penge kan opbevares.

Sol
Den afrikanske sol er meget stærkere end vi kender det fra Danmark. Det er derfor vigtigt, at medbringe en solcreme med høj beskyttelses-faktor. Skulle man alligevel være uheldig, er det godt at medbringe f. eks. Lidocain Liniment til lindring af smerte og kløe. Undlad ophold i direkte sol mellem kl. 12.00 og 15.00.

Sprog
Der er et stort antal lokale stammesprog foruden afrikaans og engelsk. Det officielle sprog er engelsk og det tales af langt de fleste.

Sygdom
I tilfælde af sygdom på rejsen vil Tine Normann være behjælpelig med at etablere kontakt til læge eller hospital. Vær opmærksom på at du som oftest skal betale for behandling på stedet. Husk at gemme kvitteringer med henblik på refundering fra din rejseforsikring.

Takt og tone
Det forventes at man respekterer helligdomme og skikke med ærbødighed.

Telefon: Kaldenummeret til Danmark er 00 45 + telefonnummer.

Tidsforskel: Uret stilles en time frem i forhold til Danmark, når det ikke er sommertid i DK.

Trafik: Der er venstrekørsel, vær ekstra opmærksom når du krydser gaden.

Tre eller fire-personers værelse
På Normann Safari Bush Lodge findes 'Kudu' familiehytte, bestående af 2 soveværelser med fælles bad og toilet. Badeværelserne er udstyret med håndklæder og på værelset forefindes pool-håndklæder.
Såfremt I rejser 3 eller 4 sammen (evt. en familie med børn), så kontakt Gislev Rejser såfremt I er interesseret i at booke denne 'Kudu'.

Vaccinationer & medicin
Vi anbefaler altid at du kontaker egen læge eller f.eks. Statens Serumsinstitut, ift. korrekt rådgivning af vaccinationer inden afrejse. Det er ikke tilladt for os at oplyse om hvad du som rejsende skal eller ikke skal, men vi anbefaler generelt vaccination mod smitsom leverbetændelse (Hebatitis A) og difteri/stivkrampe. Med hensyn til malaria kan vi kun anbefale at tale med egen læge og gøre det som man er mest tryg ved.
Læs evt. mere på https://rejse.ssi.dk/

Valuta
Det anbefales at medbringe kontanter i ZAR Sydafrikanske Rand, også gerne lidt mindre sedler til drikkepenge til porter i lufthavnen og de første par dage. Der er 10,20,50,100,200, 500 - sedler. Der er mange kontantautomater, hvor der kan hæves penge og de fleste accepterer Visa og Mastercard. Det er en god ide at have en smule vekslet i forvejen hjemmefra og prøv at få 10-rand eller 20-rand sedler, så man ikke risikerer at have kun 100-rand sedler til fx. drikkepenge. Drikkevarer mm. på Norman Safari Lodge betales kontant. Kurs:100 Zar = ca. 47 DKK (opdateret Marts 2019)

Bankernes åbningstider er normalt:
Mandag til fredag   09.00 til 15.30
Lørdag                   09.00 til 11.00

Det anbefales ikke at spilde tid i timelange køer i banken – deres kurs og gebyrer er så høje at det generelt er billigere og nemmere at anvende hæveautomater.

Vegetar/diabetiker
Det er vigtigt du informerer os, hvis du har et særligt behov angående kosten. På denne måde kan vi informere Normann Safari Bush Lodge i god tid inden afrejse. Normann Safari kun laver mad ifølge det sydafrikanske køkken, så det er ikke altid de kan opfylde særlige ønsker og behov, men de vil yde deres bedste for at imødekomme en tilfredsstillende løsning. I Sydafrika spises typisk meget oksekød, men der er naturligvis altid salat, brød og tilbehør til måltiderne.

 

Flyv fra

Fly letter

Tilslutningsfly fra Aalborg, Aarhus, Billund på forespørgsel

Flybilletter
Der vil blive fremsendt såkaldt e-ticket (flybillet) ca. 10 dage før afrejsen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten. Venligst fremsend en kopi af dit pas til Gislev Rejser, ved bestilling af rejsen, så vi kan informere flyselskabet om pasnummer og fødselsdato.

Rejseleder
Du møder Tine Norman i Københavns lufthavn. Tine vil fungere som rejseleder på hele rejsen. Venligst henvend dig til Tine før check-in. Der er flyskifte i Johannesburg. Ved ankomst Johannesburg skal vi gennem paskontrol og efterfølgende tage vores bagage fra bagagebådet og gennem tolden. Lufthavnen i Phalaborwa er meget lille og overskuelig. Når alle har fået deres bagage følger Tine gruppen til bussen. 

Københavns Lufthavn

Læs mere her: www.cph.dk

Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Mødetid
Seneste mødetid i Københavns Lufthavn fremgår af fremsendte informationsmateriale.

Mødested
I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant.

Kort

Mit Fynske Afrika kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
01-10-2019Fly fra Københavns LufthavnMit Fynske Afrika219.998,-BestilMere information
12-11-2019Fly fra Københavns LufthavnMit Fynske AfrikaRing til os19.998,-Mere information
DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
14-01-2020Fly fra Københavns LufthavnMit Fynske AfrikaMere end 820.498,-BestilMere information
09-02-2020Fly fra Københavns LufthavnMit Fynske AfrikaMere end 820.998,-BestilMere information
17-03-2020Fly fra Københavns LufthavnMit Fynske AfrikaMere end 820.498,-BestilMere information