Costa Calida - Spaniens lune kyst

Skønne strande – sydlandsk stemning - middelalderbyer

Costa Calida med fly fra Billund        

Successen fortsætter. Flot rejse til Costa Calida ved Spaniens lune kyst med mere end 315 solskinsdage om året. Kun med Gislev.

  • Afslappende udflugtsprogram og god tid til egne oplevelser
  • Flot hotel ca. 2 min. gang fra stranden
  • Lokalt marked og smukke sandstensformationer - udflugt inkluderet
  • Inklusiv udflugt til middelalderbyen Cartagena med det interessante romerske teater
  • Tag med til Murcia med den smukke katedral, det gamle kasino og de hyggelige gader
  • Besøg i palmebyen i Elche og byrundtur i Alicante
  • Glæd dig til en dejlig ferie i Costa Calida med sol og mange oplevelser
  • Direkte fly med Norwegian fra Billund til Alicante

 

 

Med i prisen: 

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 7 x middag med et glas vin til maden
  • 7 x morgenmad. Morgenmaden dag 8 består af en morgenmadspakke
  • Udflugt til lokalt marked og Bolnuevo
  • Udflugt og byrundtur i Cartagena
  • Rejseleder
  • Flybilletter og skatter
  • Transfer fra/til lufthavnen

 

Tillæg: Enkeltværelse kr. 998. Afbestillingsforsikring kr. 500.

Rabat: 3. person i opredning kr. 300. Barn u/12 år kr. 1.000.

Bestil rejsen

Pris fra 4.998,-

8 dage
Fly

Med i rejsen er bl.a.

  • Halvpension med et glas vin til maden
  • Flere udflugter inkluderet
  • Dansktalende rejseleder

 

Bestil rejsen

Om rejsen

Sydlandsk stemning og spansk charme
Tag med Gislev til Spaniens lune hjørne, Costa Calida, der frister med mere end 315 solskinsdage om året. Vi bor på Hotel Alegria Dos Playas beliggende to minutters gang fra det azurblå Middelhav ved Puerto de Mazarrón. Hotellet er et perfekt udgangspunkt for udflugter til bl.a. regionens hovedstad Murcia med den imponerende katedral samt middelalderbyen Cartagena med det romerske teater og hyggelige gågader. I Alicante kan du opleve storbystemning og spansk hverdagsliv. Der bliver også tid til at prøve handelstalentet på det lokale marked og til besøg i spændende Lorca med det smukke broderimuseum. Rejsen giver dig god tid til at nyde hotellets omgivelser måske i selskab med et glas køligt sangria og velsmagende spansk tapas.
 

Cartagena havn med kanoner

 

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse fra Billund direkte til Alicante
Fra lufthavnen sætter vi kursen mod Puerto de Mazarrón på Costa Calidas sydvendte kyst. Busturen tager ca. 2 timer og undervejs orienterer rejselederen om ugens spændende program. Indkvartering på hotel Alegria Dos Playas, hvor vi har alle overnatninger.
 

Dag 2: Marked i Puerto de Mazarrón og specielle sandstensformationer
Med rejselederen rundt i nærområdet til bl.a. havnen i Puerto de Mazarrón og det lokale marked. Fra byen kører vi den korte tur til Bolnuevo, hvor du kan opleve de specielle sandstensformationer, som er skabt af vind, hav og sand. Tilbage ved hotellet får du resten af dagen på egen hånd. Halvdagsudflugt inkluderet.


Smukke sandstensformationer i Bolnuevo - udflugt inkluderet 

Dag 3: Middelalderbyen Lorca og frokost på lokal restaurant
Med lokalguide rundt i Lorca til byens mange seværdigheder, såsom den udgravede synagoge fra 1500 tallet, Lorca borg med den smukke udsigt og det unikke broderimuseum med kunstfærdigt broderede kapper og dragter. Du får tid på egen hånd til at udforske byen, inden vi spiser frokost på lokal restaurant. Efter frokost kører vi retur til vores hotel på kysten. Udflugtspris kr. 300 inkl. lokalguide, entré til borgen og frokost. Bestilles med rejsen. (Gennemføres ved minimum 20 gæster).

Dag 4: Cartagena med det romerske teater
Halvdagsudflugt til den nærliggende by Cartagena med det velbevarede romerske teater, som blev opdaget ved et tilfælde så sent som i slutningen af 80’erne. Vores lokalguide giver dig den fulde historie og tager dig med rundt i byen bl.a. til det romerske teater, de gamle fæstningsanlæg og den hyggelige havnefront. Tid på egen hånd til at udforske det romerske teater og de snævre middelalderlige gader. Halvdagsudflugt inkluderet, ekskl. entréer.


Mulighed for udflugt til Cartagena med det smukke romerske teater og det hyggelige havnemiljø.

Dag 5: Interessante Murcia med flot katedral og hyggelige stræder
Vi kører ind i landet til regionens hovedstad Murcia flot beliggende ved floden Segura. Byrundtur med lokalguide bl.a. forbi byens katedral, det gamle kasino og gennem de smalle stræder. Murcia er fyldt med små hyggelige pladser med springvand og tapas-barer, hvor du kan købe den lokale ris-specialitet, Caldero. Du får tid til egne oplevelser og frokost inden vi kører retur til Puerto de Mazarrón. Udflugtspris kr. 175. 

Murcia plads Murcia gågade
Mulighed for udflugt til hovedbyen Murcia med hyggelige pladser og imponerende katedral

Dag 6: Palmeby og charmerende Alicante
Til palmebyen Elche ved Alicante. Besøg i den smukke park Huerto del Cura med palmer og skønne blomster. Byrundtur i Alicante, hvor du både kan mærke historiens vingesus og opleve det spanske hverdagsliv. Du ser fæstningsborgen Castillo de Santa Bárbara, den mondæne lystbådehavn og den gamle bydel med smalle stræder, hyggelige torve og små tapasbarer. Heldagsudflugt kr. 225.

Dag 7: Nyd solen og de smukke omgivelser
Du kan bruge denne dag på f.eks. at nyde hotellets pool og stranden eller måske frister en tur med den lokale bus til byen. Rejselederen hjælper med gode forslag.
 

Dag 8: Hjemrejse til Billund
Tidlig afrejse fra hotellet (ca. kl. 03.00) til lufthavnen og vores fly retur til Billund efter 8 skønne dage i det solrige Sydspanien.

 

Hotel

Hotel Alegria Dos Playas. Puerto de Mazarrón - 7 nætter:

Flot nyrenoveret 4-stjernet hotel beliggende 100 m fra stranden og ca. 18 min gang fra Puerto de Mazarrón.
Alle værelser med bad, toilet, hårtørrer, tv, balkon og aircondition. Værdiboks og minibar mod betaling.

Hotellet har pool, solterrasse, bar og restaurant. Der er gratis wi-fi i receptionsområdet.
Læs mere om Hotel Alegria Dos Playas

 

Gæsterne siger

”En dejlig kombination af kultur og ferie/afslapning”

”Super godt hotel og maden helt i top”

”Havde en fantastisk tur, hvor vi havde børn og børnebørn i alt 11 personer med og det egnede turen sig godt til”

Værd at vide

Klima
Costa Calida ligger på højde med Siciliens sydkyst og har behageligt Middelhavsklima med temperaturer forår og efterår omkring 20-25 grader.

Valuta
Euro

Entréer
Er eksklusive. Beregn ca. € 30. Gæster over 65 år får ofte reduceret entrépris mod forevisning af pas.

Håndklæder til poolen
Det er muligt at leje håndklæder til brug ved hotellets pool. Det koster et depositum på € 10 per håndklæde, som betales tilbage ved aflevering af håndklædet.

Rejseleder
Du møder Gislevs rejseleder eller lufthavnsguide i lufthavnen.

Pas
Medbring altid dit pas og husk at oplyse dit navn som skrevet i passet ved booking.

Drikkepenge
Ingen tvang – dog normalt til chauffør, service- og restaurationspersonale.

Bus
Der køres i spansk bus af god standard med aircondition. Der kan ikke forventes toilet i busserne, men der holdes passende pauser undervejs.
 

VIGTIGT, hvis du rejser med børn
Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra banets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

Flyv fra

Fly letter

Fly
Med Norwegian direkte fra Billund til Alicante. Flyvetid ca. 3 timer. Forplejning kan købes om bord og betales med kreditkort.

Mødetid i Billund Lufthavn kl. 08.45 ved check-in skrankerne C/D
Afrejse fra Billund kl. 10.45
Ankomst Alicante kl. 13.50

Hjemrejse
Afrejse fra Alicante kl. 07.00
Ankomst Billund kl. 10.05

Bagage
Indtjekket bagage: 2 x 20 kg pr. person
Håndbagage: 10 kg pr. person
 

Rejsemateriale
Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Vigtigt
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

Billund lufthavn

Læs mere her: www.bll.dk

Adresse
Passagerterminalen 10
7190 Billund

Mødested
Mødested er ved selv check-in skrankerne i område D (se kort) under den grønne lego figur i loftet. Her venter rejselederen.


Billund mødested

 

 

Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
02-05-2020Fly fra Billund Lufthavn24.998,-Bestil rejsenMere information
09-05-2020Fly fra Billund LufthavnMere end 85.298,-Bestil rejsenMere information
23-05-2020Fly fra Billund LufthavnMere end 85.498,-Bestil rejsenMere information
29-08-2020Fly fra Billund LufthavnMere end 85.998,-Bestil rejsenMere information
12-09-2020Fly fra Billund LufthavnMere end 85.998,-Bestil rejsenMere information
26-09-2020Fly fra Billund LufthavnMere end 85.998,-Bestil rejsenMere information