Skip to main content

Flyrejse til musikkens by Wien

-
En musikhistorisk storbyrejse i hælene på komponisten Johann Strauss

Wien og 200-året for valsekongen Strauss

Der er ingen slinger i valsen, når vi på denne tur udforsker musikmetropolen Wien i fodsporene på den berømte komponist, Johann Strauss. Ud over byens prægtige koncerthuse, kirker og slotte ser vi også Strauss-relaterede højdepunkter som lejligheden, hvor han skrev sin berømte vals An der schönen blauen Donau, Straussvillaen, den violinspillende guldstatue af mesteren selv og Café Dommayer, hvor både han og Strauss Sr. jævnligt optrådte.

På dag 3 venter rejsens klimaks, når vi tager til Strauss-koncert i Zögernitz-palæet som den ultimative fejring af valsekongens 200 års fødselsdag. Under hele rejsen bor vi på et 4-stjernet wienerhotel i en af byens mange historiske bygninger, hvor vi har inkluderet tre af middagene.

Med på rejsen har du som altid en erfaren, dansk rejseleder, der på denne tur får selskab af dygtige lokalguider, så vi det fyldige indblik i fortællingerne om 1800-tallets Strauss-dynasti.

Glæd dig til

  • Guidede byrundture i fodsporene på Johann Strauss
  • Ophold på et dejligt wienerhotel og tre inkluderede middage
  • Billet til ekslusiv Strauss-koncert på Garden Palais Zögernitz i kategori B

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 nætter i Wien
  • 4 x morgenmad
  • 1 x 3-retters velkomstmiddag
  • 1 x 3-retters schnitzel-middag i Wiener Prater
  • 1 x 3-retters middag på Heuriger inkl. 1/4 l vin
  • 1 x glas bobler
  • 1 x gående byrundtur med lokalguide
  • Udflugt til Schönbrunn
  • Dansekursus i Vals med diplom
  • Besøg i Wiener Prater
  • 1 x gående tur med lokalguide i Wiener Stadtpark
  • 1 x entré til Strauss' Hus
  • 1 x Billet til ekslusiv Strauss-koncert på Garden Palais Zögernitz, kategori B
  • Sporvognskort fra ankomst til afrejse
  • Bustransport til/fra Wien lufthavn
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Rejsen er ikke egnet for gangbesværede. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl, om rejsen egner sig til dig.

  • Dag 1: Udrejse til Wien

    Vi flyver direkte fra København til Wien, hvor vi lander midt på dagen og går ombord i vores østrigske bus, der venter på os i lufthavnen.

    Vi kører en orienterende byrundtur forbi nogle af byens vigtigste steder, såsom Operaen fra 1869, det barokke mesterværk Karlskirche, det naturhistoriske museum og parlamentet, der er tegnet af danskeren Teophil Hansen. Vi runder også det storslåede kejserpalads Hofburg samt Belvedere-slottet.

    Bagefter ankommer vi til hotellet, hvor vi nyder en velkomstmiddag.

  • Dag 2: Oplev Wien i fodsporene på Strauss Sr. og Jr.

    I dag skal vi sammen med en lokalguide opleve Østrigs kulturholdige hovedstad gennem øjnene på Strauss-familien.

    Vi kommer forbi koncerthuset Wiener Musikverein og den flotte Karlskirche, der begge er steder, hvor Strauss’ernes værker stadig spilles i dag. Det samme har gennem historien været tilfældet i den prægtige Statsopera, som vi også slår vejen forbi, og derudover runder vi også den lejlighed, hvor Johann Strauss komponerede sin berømte vals ’An der schönen blauen Donau’.

    Enhver byrundtur i Wien bør runde det storslåede Schönbrunn Slot, som vi derfor naturligvis også ser, ligesom Strauss Villa-museet og Café Dommayer, hvor både Strauss Sr. og Jr. optrådte, er blandt dagens højdepunkter.

    Hvis du er i dansehumør efter dagens grundige indføring i valsens verden, kan du efter rundturen glæde dig til selv at få gang i kroppen til et valsekursus. Bagefter går turen til forlystelsesparken Wurstelprater, der er Wiens største og ældste af sin slags samt et sted, hvor der på Strauss’ernes levetid blev afholdt festivaler. Her runder vi vores oplevelsesrige dag af med en schnitzel-middag.

  • Dag 3: Byvandring og eksklusiv Strauss-koncert

    Efter morgenmaden går turen til det centralt Wien, hvor vi på gåben tager på opdagelse i de historiske gader, mens vores lokalguide deler ud af sine mange anekdoter og historier om byen.

    Undervejs tager vi på en slentretur gennem den store bypark, hvor vi ser den gyldne statue af den violinspillende Johann Strauss. Der bliver også tid på egen hånd, evt. til lidt shopping, inden vi returnerer i hotellet i tide til, at vi kan gøre os klar til aftenen – og rejsens – helt store klimaks.

    I det historiske Zögernitz-palads ser vi først udstillingen om Strauss-dynastiet, inden vi skal opleve en eksklusiv Strauss-koncert med far og søns mest berømte værker. Efterfølgende gør vi, præcis som Johann Strauss yndede at gøre efter en koncert – vi besøger en Heuriger, hvor vi skal nyde en 3-retters middag inkl. ¼ liter vin.

  • Dag 4: En dag til egen disposition

    Efter to dage fyldt med oplevelser, kan du i dag gå på opdagelse på egen hånd i vidunderlige Wien.

    Byen er rig på hyggelige caféer og parker, og selvom vi allerede har set en perlerække af storslåede bygningsværker, er der mange flere at se her i den prominente kulturby. Oplev eksempelvis den romersk-katolske domkirke Stephansdom, eller se, hvor Freud behandlede det bedre borgerskab i sin klinik i Berggasse. Måske lokker et besøg ved et farverige og finurlige Hunderwasserhaus eller i én eller flere af Museumskvarterets over 20 kulturinstitutioner.

    Dagen byder potentielt også for muligheden for at få en en spændende rundvisning i den Spanske Rideskoles stalde, hvor vi bl.a. får indblik i, hvordan hestene opdrættes. Hvis det bliver muligt, vil information om rundvisningen blive lagt her på hjemmesiden, når programmet fra Den Spanske Rideskole er endeligt bekræftet. Beregn i så fald ca. kr. 250.

  • Dag 5: Hjemrejse

    Der bliver tid på egen hånd til den sidste shopping eller evt. et besøg på byens kendte Naschmarkt, hvor de små boder bugner af lokale madvarer, kunsthåndværk og loppefund. Her er også små caféer med et lille udvalg af lette måltider.

    Efterfølgende kører vi til lufthavnen og flyver hjem efter fem herlige dage i musikkens by.

Hotel

  • Dag 1-5

    Hotel Bellevue

    Skønt hotel med beliggenhed i kort afstand til sporvogne, metro og den store Augarten-park. Det har til huse i en af Wiens mange historiske bygninger og blev senest gennemrenoveret i 2016. Alle værelser er udstyret med gratis wif-fi, aircondition, minibar, telefon, tv og eget badeværelse med hårtørrer. I hotellets restaurant serveres østrigske specialiteter såvel som internationale retter.

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
22-05-2025Se afrejsetider 5 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 88.898,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Elektricitet i Østrig

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København tur/retur til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Valuta i Østrig

    Euro.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu