Skip to main content

Busrejse til Norges hyggeligste landsby

-
UNESCO-arv, kobberminer, hundeslæder og masser af sne
  •  
    Vinterrejse til Norges Hjerte - med Color Line
  • Varighed
    Nye afgange på vej
  • Pris fra
    Nye afgange på vej

Vinterrejse til Norges Hjerte - med Color Line

Det er ikke for ingenting, at Trøndelag-regionen bliver beskrevet som Norges Hjerte. Her, små 400 kilometer nord for den norske hovedstad, afløses lakseelve af tætte skove, fjelde og landsbyer, der i vintermånederne dækkes af et tykt lag sne og leder tankerne hen på vinterfortællingerne om Emil fra Lønneberg, hvis den skarnsknægt altså havde boet i det norske vildnis i stedet for i Småland.

Den absolut hyggeligste af Trøndelags landsbyer er UNESCO-fredede Røros, der med sine mange velbevarede træhuse helt tilbage fra 1700-tallet, smalle stræder og istapbehængte tagrender emmer af den vinterstemning, vi ikke rigtigt kan frembringe på vores breddegrader længere.

På denne rejse med bus og opsamlinger op gennem Jylland og sejlads med Color Line-færgen fra Hirtshals til Larvik indlogerer vi os på det moderne Røros Hotell, der ligger lige i udkanten af byen, der i mange år var synonym med nogle af landets ældste kobberminer. Byens sidste mine lukkede ned i 70'erne, men man kan stadig fornemme den velstand og Klondyke-ånd, godt 300 års minedrift medførte, når man trisser rundt i de snævre landsbygader.

I løbet af vores ophold i Røros skal vi naturligvis slentre rundt i den gamle bymidte, suge til os af stemningen og ose i de mange butikker og caféer med norske specialiteter. Men vi skal også godt 50 meter ned under jorden for at opleve Olavs-minens indre, drive gennem de snedækkede landskaber på hundeslæde, slå et smut forbi Trondheim og byens legendariske Nidaros Domkirke og på besøg hos en lokal, samisk familie, der fortæller om deres unikke kultur og byder på middag omkring bålet i deres lavvu (samisk telt).

Vi rejser hjem, som vi drog ud og kører derfor gennem det sydlige Norge til Larvik, hvor vi krydser Skagerrak ombord på Color Line-færgen til Hirtshals og kører hjem med stop ned gennem Jylland.

Glæd dig til otte dage fyldt med historie, hygge og en af Norges absolut hyggeligste landsbyer klædt i Kong Vinters hvide kappe.

Passer det dig bedre med buspåstigning på Fyn og Sjælland samt færgeoverfart med Oslobåden fra København? Så se vores 8-dages udgave af denne rejse med identisk udflugtsprogram lige her

Glæd dig til

  • At bo på et godt hotel lige i udkanten af UNESCO-byen Røros
  • Hndeslædetur gennem de snedækkede landskaber
  • Et besøg ned under jorden i en af byens kobberminer
  • Udflugt til Trondheim og Nidaros Domkirke
  • En aften under stjernerne med middag i en samisk lavvu

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse og ankomst til Røros

    Bussen starter fra morgenstunden i det sydlige Jylland og kører med stop til Hirtshals, hvor vi kører ombord på Color Line-færgen til Larvik.

    Sejlturen over Skagerrak tager små fire timer, og undervejs spiser vi morgenmad i skibets restaurant og nyder nogle hyggelige timer til søs. Straks efter ankomst til Larvik begiver vi os ud på en køretur gennem de norske landskaber og forbi hovedstaden Oslo til Røros. Turen tager det meste af eftermiddagen, men det er en flot tur på mange af strækningerne, så der er masser at kigge på, indtil vi ankommer til Røros Hotell først på aftenen.

    Her bliver vi indkvarteret på det moderne hotel, der ligger blot ti minutters gang fra centrum af Røros, inden vi om aftenen spiser middag i hotellets restaurant.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Udrejse og ankomst til Røros
  • Dag 2: Byvandring og besøg i Olavs-minen

    Vi begynder dagen med en gåtur gennem den UNESCO-fredede bymidte, hvor du får indsigt i Røros’ helt særlige historie og ser byens vigtigste seværdigheder – blandt andet de mange karakteristiske, farverige træhuse, smalle gader og Bergstadens Ziir, Rorøs' fine kirke, der blev opført i minedriftens velmagstdage i slutningen af 1700-tallet, og som troner højt over byens øvrige bygninger.

    Efterfølgende spiser vi frokost på hotellet, inden turen går til Olavsgruva (Olavs-minen), der var den sidste af byens mange kobberminer i drift. Minen lukkede endegyldigt i 1972 og markerede dermed afslutningen på godt 300 års mineeventyr i Røros. Men den er sidenhen blevet genåbnet til ære for besøgende som os, der gerne vil blive klogere på den barske men indbringende udvinding af kobber, der helt bogstavligt lagde fundamentet til byen. Det bliver vi på en guidet rundvisning, hvor vi går godt 50 meter ned under jorden i de snævre skakter og hører fortællingerne om de nærmest umenneskelige arbejdsvilkår og den historiske betydning, minedriften har haft for Røros.


    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

    Byvandring og besøg i Olavs-minen
  • Dag 3: Hundeslædetur på Rørosvidda

    Efter morgenmaden drager vi afsted mod et af rejsens absolutte højdepunkter, når vi skal på hundeslædetur gennem de storslåede, snedækkede landskaber uden for Røros, der går under fællesbetegnelsen Rørovidda. På turen skal du ikke blot glæde dig til at glide nærmest lydlæst gennem skove, fjelde og dale, men du får også et nærværende møde med de energiske og veltrænede slædehunde, der er blevet brugt til transport i vintermånederne i denne del af Norge i århundreder. Du kommer helt tæt på hundenes liv – hvordan de trænes, deres stærke samarbejde og deres glæde ved at trække slæden. Det er en autentisk, norsk vinteroplevelse, der passer for alle, og som bliver på den mentale harddisc, længere efter vi er kommet hjem.

    Efter hundeslædeturen kan du slappe af i hotellets indendørs pool, tage en vinterdukkert efterfulgt af en tur i den varme sauna eller måske gå en tur på egen hånd i Rorøs. Har du derimod lyst til flere naturoplevelser, kan du på hotellet leje langrendsski (kr. 300 per person per dag) eller den klassiske norske "sparkeslæde" sparkstøtting, som stadig bruges som transportmiddel i vintermånederne, og tage en tur ud i vinterlandskaberne for egen kraft.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

    Hundeslædetur på Rørosvidda
  • Dag 4: Udflugt til Trondheim og Nidaros Domkirke

    I dag skal vi på udflugt med vores bus til Trondheim, Tordenskjolds fødeby og en af Norges ældste og mest stemningsfulde byer. Her mødes historie og moderne byliv i smukke omgivelser. Vi ser bl.a. det charmerende Bakklandet-kvarter med de mange farverige træhuse, brostensbelagte gader og hyggelige caféer langs Nidelven, der bugter sig gennem byen. Du får også tid til at opleve Nidaros Domkirke, Norges nationale helligdom, bygget over graven til Olav den Hellige, som kristnede Norge.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    OBS. Nidaros Domkirke kan være lukket grundet kirkelige handlinger.

    Udflugt til Trondheim og Nidaros Domkirke
  • Dag 5: Tid på egen hånd og samisk kultur

    Formiddagen er fri til at udforske Røros i eget tempo. Gå på opdagelse i de små gader og sving ind i nogle af de mange specialbutikker, gallerier og lokale værksteder, hvor kunsthåndværk, keramik, uldvarer og samisk design fylder hylderne. Du kan også kigge indenfor i byens kirke, som de lokale omtaler som Bergstadens Ziir, eller nappe en kop kaffe og et stykke hjemmebag i en af caféerne eller bagerierne i centrum af den lille by.

    Om eftermiddagen venter en autentisk og nærværende oplevelse, når vi besøger en sydsamisk familie og lærer om deres kultur, traditioner og liv med rensdyr. Dagen rundes af med en stemningsfuld middag i en traditionel samisk lavvu (telt), hvor vi samles omkring bålet til historier, lokal mad, varme og vinterhygge. En uforglemmelig afslutning på vores eventyr i hjertet af Norge.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

    Tid på egen hånd og samisk kultur
  • Dag 6: Hjemrejse og ankomst til Danmark

    Vi tager afsked med Røros og sætter kursen mod Oslo, hvor vi først på aftenen kører ombord på Color Line-færgen til Hirtshals. Vi spiser middag ombord og ankommer til Danmark ud på aftenen efter seks forrygende dage i Vinternorge.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu