Julemarked i Zagreb

Julestemning, hygge og kroatisk gæstfrihed



NYHED Tag med til Kroatiens hovedstad Zagreb og oplev julehygge i verdensklasse i byen, der hele 3 gange har vundet titlen som Europas bedste julemarked. Julestemningen er i højsædet og du kan besøge ikke mindre end 16 forskellige smukt pyntede julemarkeder samt en udendørs skøjtebane. Her finder du lokalt kunsthåndværk samt lokale specialiteter og på flere af julemarkederne er der live musik. I december er julemarkedet de lokales dagligstue, hvor de mødes over en kop glögg og vender dagens begivenheder. Vi skal også på byrundtur i denne charmerende by, der har en øvre bydel med smukke katedraler, parlamentet og et indbydende marked og en nedre bydel med den centrale plads og masser af butikker. Velkommen til en skøn julemarkedstur til Zagreb.

  • Glæd dig til ferie i Zagreb med gående og kørende byrundture.
  • Gislev inviterer på velkomstmiddag første aften.
  • Oplev 16 skønne julemarkeder - Europas bedste 3 gange.


Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 3 x morgenmad
  • 1 x velkomstmiddag
  • Gående og kørende byrundtur
  • Lufthavnstranfer t/r
  • Rejseleder
  • Gebyr til Rejsegarantifonden.

Entréer er eksklusive med mindre andet er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse: Kr. 498. Afbestillingsforsikring: Kr. 500. Flytilslutning fra Aalborg t/r kr. 1.000.

Bestil rejsen

Pris fra 3.998,-

4 dage
Fly

Med i prisen er bl.a.

  • Velkomstmiddag
  • Gående og kørende byrundtur
  • 16 skønne julemarkeder
Bestil rejsen

Om rejsen

Velkommen til Europas bedste julemarkeder
Kroatiens hovedstad Zagreb egner sig fortræffeligt til en forlænget weekend i julemåneden. Overalt i byen er der flot pyntet op og julemarkederne her er flere gange kåret som Europas bedste. De fleste seværdigheder ligger i centrum af den smukke by og kan besøges til fods. Byens centrale torv Bana Josipa Jelacica skiller den nye nedre bydel fra den gamle øvre bydel, der hver især rummer et væld af spændende bygningsværker med en interessant historie. Følg programmet eller oplev byen på egen hånd. Vi har inkluderet kørende og gående byrundture, hvor rejselederen viser vej og fortæller om de mange interessante seværdigheder og viser dig flere af byens skønne julemarkeder.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Ankomst til Zagreb, kørende byrundtur og velkomstmiddag
Med Croatia Airlines direkte til Zagreb. Efter ankomst kører vi en orienterende byrundtur inden check-in på vores hotel. Gislev byder på en velkomstmiddag på en nærliggende restaurant. Inkluderet.



Dag 2: Gående byrundtur og Zagrebs mange seværdigheder

Byrundtur til fods med rejselederen forbi bl.a. den smukke St. Stephans Katedral på toppen af Zagreb. Vi kommer også forbi Parlamentet og St. Markus kirken med det karakteristiske tag i Kroatiens farver samt en lille kirke gemt i en byport. Vi kører med verdens korteste kabelbane fra kanontårnet Lotrscak, hvorfra der hver dag kl. 12 affyres et kanonskud, til Zagrebs nedre bydel med det smukke torv, julemarked og masser af butikker.

Dag 3: Skønne julemarkeder
Denne dag har du på egen hånd til at udforske Zagrebs mange skønne julemarkeder, der er spredt ud over hele byen. Hvert julemarked har sin charme og byder på lokalt kunsthåndværk, lokale specialiteter, og mange af markederne har også live musik. Måske frister en skøjtetur på den smukt beliggende skøjtebane på Kong Tomislavs Plads. Rejselederen hjælper med gode forslag.



Dag 4: Hjemrejse til København og Aalborg
Med god julestemning i bagagen kører vi til lufthavnen og vores fly retur til København og Aalborg.

Hotel

Hotel Laguna
Kranjčevićeva ul. 29
10000 Zagreb
Kroatien

3-stjernet hotel beliggende i rolige omgivelser med ca. 20 min gang fra den centrale del af Zagreb. Hotellet har en café bar samt restaurant som tilbyder nationale specialiteter fra hele Kroatien. Derudover serveres også internationale retter og vegetarisk mad. Morgenmad er inkluderet i opholdets pris. 

Alle hotellets værelser er funktionelt indrettet med satellit tv, air conditioning og gratis Wi-Fi.

Læs mere om Hotel Laguna

Værd at vide

Rejsen
På storbyferie foregår det meste til fods. Rejsen anbefales ikke til gangbesværede.

Valuta
Der anvendes kroatiske Kuna (HRK) i Kroatien HRK 1 = kr. 1,05.

Strøm
220 v – europæiske stik med 2 ben.

Fly
Croatia Airlines direkte fra København til Zagreb. Der serveres en let snack ombord.

Flyv fra

Fly letter

Rejsemateriale
Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Vær opmærksom på at der på visse rejsemål kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. Se mere under fanen "Værd at vide" på det enkelte rejsemål.

Københavns Lufthavn

Mødetid
Mødetid i Københavns Lufthavn kl. 09.20 – nærmere info tilsendes ca. 10 dage før afrejse.

Udrejse
Afrejse fra Københavns Lufthavn kl. 11.20 med ankomst til Zagreb kl. 13.40. Der flyves med Croatia Airlines. Der serveres en let snack ombord.

Hjemrejse
Fra Zagreb kl. 08.40 med ankomst til København kl. 10.40. Der flyves med Croatia Airlines. Der serveres en let snack ombord.

Mødested
I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant. GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER FRA KØBENHAVN.


Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Læs mere her: www.cph.dk


Hvis du har købt tilslutning fra Aalborg:

OBS rejser du fra Aalborg skal du IKKE møde rejselederen ved 7Eleven i Københavns lufthavn. Du møder rejselederen ved afrejsegaten.

Mødetid:
Mødetid i Aalborg Lufthavn kl. 06.45 – nærmere info tilsendes ca. 10 dage før afrejse

Afgang fra Aalborg
Afrejse fra Aalborg Lufthavn kl. 08.15 med ankomst til København kl. 09.00.

Hjemrejse fra København til Aalborg Lufthavn
Fra Københavns Lufthavn kl. 11.50 med ankomst til Aalborg kl. 12.45.

Adresse
Ny Lufthavnsvej 100
9400 Nørresundby

Læs mere her: www.aal.dk

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
03-12-2020Fly fra KøbenhavnMere end 83.998,-Bestil rejsenMere information
03-12-2020Fly fra AalborgMere end 84.998,-Bestil rejsenMere information
10-12-2020Fly fra KøbenhavnMere end 83.998,-Bestil rejsenMere information
10-12-2020Fly fra AalborgMere end 84.998,-Bestil rejsenMere information