Gardasøen ved juletid
Mange danskere forbinder formentligt Gardasøen med sol og sommer. Men hvis du har tabt dit hjerte til den smukke sø og de omkringliggende Dolomitters charmerende middelalderlandsbyer om sommeren, så tør vi godt love, at du bliver forelsket på ny, hvis du slår et smut forbi det nordlige Italien ved juletid. Her forvandler byerne Bolzano og Trento nemlig deres centrale piazzaer til julemarkeder med krybbespil, middelhavsdelikatesser og masser af lokalt håndværk, ligesom det helt særlige mix af tyrolerstemning, middelhavscharme og italiensk småbysidyl kommer til sin ret i de mange middelalderbyer, der ligger og putter sig i de høje bjerge i grænselandet mellem Østrig og Italien.
På denne rejse flyver vi fra Aalborg med et stop i Amsterdam til Milano, hvorefter vi indlogerer os på et godt hotel i byen Riva del Garda, der som navnet antyder ligger lige ud til bredden af den betagende Gardasø. Hotellet bliver vores base den næste uges tid, hvor vi kombinerer udflugter til julemarkederne i Bolzano, Trento og Arco, besøg ved slottene i Toblino og Drena og en guidet rundvisning i romantikkens højborg, Verona, med god tid til at nyde stemningen og Gardasøen på nærmeste hold i vores hjemby.
Glæd dig til en uge fyldt med italienske juletraditioner, spændende udflugter og masser af uhindrede kig til en af Europas smukkeste søer.
NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.
Glæd dig til
- Et godt hotel med kig til Gardasøen
- Julemarkederne i Bolzano, Trento og Verona
- Masser af italienske julespecialiteter
- Besøg på storslåede middelalderslotte