Skip to main content

Flyrejse til Estland

-
Tag forskud på julen i Baltikums hyggeligste by

Forlænget juleweekend i Tallinn

Estlands hovedstad er som skabt til et hurtigt visit, når julemåneden står for døren, og lysten til brunkager, julemarkeder og middelalderbymidter dækket af det fineste lag sne begynder at melde sig.

Det tager under halvanden time at flyve til Tallinn fra København, og når du er fremme, venter der et hav af spændende og hyggelige oplevelser i byen, hvis middelaldercentrum siden 1997 har været på UNESCO’s liste over bevaringsværdig verdensarv.

Vi bruger udrejsedagen på at komme på plads på vores centrale hotel, der ligger kun fem minutters gang fra de mange hyggelige gader og det store julemarked Raekoja Plats, ligesom du naturligvis er velkommen til at begynde at udforske byen på egen hånd. De følgende to dage tager vi med rejselederen og en lokal guide på gå- og busture rundt i den estiske hovedstad, hvor vi oplever højdepunkter som Peter den Stores pragtpalads lidt uden for byen, Nevsky-katedralen, Den Danske Konges Have, hvor Dannebrog angiveligt dumpede ned fra himlen midt under et slag, og Raeapteek, der er et af Europas ældste apoteker.

Vi tager på de guidede rundture om formiddagen, så du har eftermiddagene fri til at udforske byens store julemarked på pladsen foran rådhuset og de mange spændende butikker i den gamle bykerne på egen hånd.

NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.

Glæd dig til

  • Nem transport t/r - blot halvanden time fra København
  • Guidede rundture med bus og til fods i hyggelige Tallinn
  • God tid til juleshopping på byens hyggelige julemarked
  • Et godt hotel et stenkast fra Tallinns UNESCO-beskyttede bykerne

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly København - Tallinn tur/retur
  • Håndbagage og indtjekket bagage
  • Transfer fra/til lufthavnen
  • 3 overnatninger centralt i Tallinn
  • 3 x morgenmad
  • 1 x 3-retters middag
  • Entré til St. Nicholas Kirke med tilhørende museum
  • Dansk rejseleder

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse fra København

    Vi flyver fra København klokken 22.10 og lander i Tallinn Lufthavn 00.40. Herefter bliver vi kørt den korte vej til vores hotel, hvor personalet står klar med vores værelsesnøgler, så vi hurtigt kan komme i seng og være klar til morgendagens oplevelser.

  • Dag 2: Tallinn til fods med guide og eftermiddagen på egen hånd

    Efter morgenmaden på hotellet følger vi med rejselederen og en lokal guide rundt i Tallinns UNESCO-fredede bykerne.

    Tallinns centrum er som taget ud af et Disney-eventyr med tårnspir, skæve brostensgader og hyggelige torve i overflod. Derfor er der også nok at se på, når vi bliver guidet rundt mellem den estiske hovedsatds største seværdigheder, som på denne gåtur inkluderer byens rådhusplads,Raekoja Plats, hvor også det store julemarked befinder sig, Raeapteek-apoteket, St. Nicholas-kirken og Katariina Guild, som er en samling håndværksbutikker, der ligger side om side i en af Tallinns hyggelige brostensgader.

    Eftermiddagen har du på egen hånd til at slentre rundt i den hyggelige bykerne og nyde godt af de mange madboder, restauranter og butikker med julegaveidder nok til selv den længste ønskeseddel.

    Om aftenen spiser vi fælles middag på hotellet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Tallinn til fods med guide og eftermiddagen på egen hånd
  • Dag 3: Tallinn med bus og eftermiddagen på egen hånd

    Efter morgenmaden sætter vi os op i bussen og kører ud på en cirka fem timer lang bustur, der med flere stop undervejs tager os rundt til nogle af de mange seværdigheder, der ligger placeret uden for Tallinns bykerne.

    Vi skal bl.a. se byens russisk-ortodokse kirke, Nevsky-katedralen, Den danske Konges Have, hvor Dannbrog angivelig faldt ned fra himlen i 1219, og udkigspunktet Kohtuotsa & Patkuli, hvor der er en enestående udsigt over Tallinns tage og spir.

    Vi er tilbage ved hotellet omkring klokken 15, og du har således resten af eftermiddagen til at gøre de sidste juleindkøb.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet.

    Tallinn med bus og eftermiddagen på egen hånd
  • Dag 4: Hjemrejse til København

    Efter morgenmaden siger vi farvel til hotellet og kører den korte vej til lufthavnen i Tallinn, hvorfra vi klokken 10.40 flyver hjem til København.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet.

Hotel

  • Dag 1-4

    Metropol Hotel

    Hotellet ligger i Tallinns Rottermanni-kvarter, der ud over et stort udbud af restauranter, caféer og butikker kun ligger cirka 100 meter fra den gamle, UNESCO-fredede byrkerne.

    Hotellet er lyst og moderne, og det har en fin morgenmadsrestaurant, elevator til alle etager, et hyggeligt loungeområde og en wellness-afdeling, som kan benyttes mod betaling.

    Værelserne er lyse og rummelige, og de indeholder alle aircondition, tv, gratis Wi-Fi samt eget bad og toilet.

    Afstand til centrum100 meter
    AirconditionJa
    BarJa
    Døgnåben receptionJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    Indendørs swimmingpooljacuzzi
    LoungeJa
    Morgenmads-restaurantJa
    Offentlig transportJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Wellness områdeJa
    Wi-fiJa

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
28-11-2025Se afrejsetider 4 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 44.799,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

    Bemærk: Gælder ikke på flyrejser, der ikke er til/fra EU-lande.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant i hallen i Terminal 2 - ved 7Eleven - overfor akvariet, inden du går op i sikkerhedskontrollen (se kort nedenfor). Her er også et apoteksudsalg.  

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/hvad-er-et-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 900.

  • Tilskud på busrejser fra Sjælland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Sjælland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København tur/retur til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu