Jul og nytår i Cuba

Havana, Trinidad, Vinales og afslapning ved Cayo St. Maria.

Nyd den søde juletid i historiske Havana og skyd nytåret ind i Cayo St. Maria, på Caribiens største ø, Cuba. En rundrejse på Cuba er uanset årstiden en varm og sjælfuld oplevelse med mange historiske elementer og indblik i livet som cubaner. Ud over sin farverige kulturelle rigdom, er Cuba altid garant for caribiske rytmer, velbevarede gamle kolonibyer og nogle af verdens fineste hvide sandstrande og azurblå hav - hvor du får fornøjelsen af at fejre nytårsaften.

Tilbage i 1969, forbød den nu afdøde Fidel Castro julen, for at sikre at den vigtige høst fra sukkerplantagerne ikke blev forstyrret af festlighederne. Cuba er på ingen måde et land som fejrer julen som vi kender det, men med tiden er det blevet en lille højtid hvor familien samles og kirkerne er fyldte. På denne særlige jule-og nytårsrejse, vil du opleve det bedste af Cuba. Glæd dig til at spadsere rundt i Havanas stemningsfulde gader og plazaer og oplev den smukke Colon kirkegård. Juleaftensdag tilbringer du i den frodige Viñales dal, med sine grønne tobaksplantager, de smukke Mogotes klippebjerge og det gigantiske vægmaleri Mural de la Prehistoria. Vi følger Hemingways fodspor på en omfattende udflugt og overnatter i Cienfuegos ved den blå bugt på rejsen mod Cubas velbevarede koloniale perle Trinidad, hvor du får hele 3 nætters privat indkvartering. Oplev naturen, yndige vandfald og et rigt dyreliv på en let vandretur i den smukke Guanayara National Park og lad ekkoerne fra nationalhelten Che Guevara strømme over dig når vi gør stop ved ikonets mausoleum i Santa Clara. Nytårsaften tilbringer du ved de lækre caribiske trande i Cayo St. Maria, hvor du får 3 nætter på et All Inclusive resort, inden vi sætter kursen tilbage mod Havana.
 

  • God tid i hovedstaden Havana - byrundture i OLD og NEW Havana med MANGE seværdigheder.
  • Pinar del Rio og den frodige Viñales dal - hvor tobakken gror.
  • Besøg i Las Barrigonas (farmer besøg) og Viñales by samt grotten Cueva del Indio.
  • Oplev Mogotes klipperne, Mural de la Prehistoria, besøg hos tobaksbonde
  • Heldags udflugt, i Hemingways spor med Finca Vigia (Hemingways Museum/hus), Cojimar, Daiquiri på Floridita m.m.
  • Byrundtur i Cienfuegos, ved den blå bugt.
  • Trinidad, en smuk kulturhistorisk perle. Byrundtur med besøg på Canchanchara baren, byens museum m.m.
  • Hel fri dag i Trinidad - mulighed for strandtur til Ancon.
  • Let vandretur i Guanayara National Park, Topes de Collantes.
  • 3 nætter, henover nytåret, i Cayo St. Maria m. all inclusive ved en af verdens bedste strande.
  • Oplev også Santa Clara, Che Guevara Mausoleum, Remedios (tog og sukker museum, besøg ved sukker-farmer)


Med i prisen

  • Flybillet tur/retur Havana
  • Ophold i dobbeltværelse
  • 13 x morgenmad + 11 x frokost + 11 x middag (medregnet all inclusive i Cayo St. Maria)
  • Alle udflugter og entréer
  • Lokalguide
  • Erfaren dansk rejseleder
  • Gebyr til Rejsegarantifonden


Tillæg: Enkeltværelse fra kr. 3200. Afbestillingsforsikring kr. 1.500. Visum kr. 180.

Antal deltagere: Rejsen gennemføres ved min. 13 deltagere. Maks antal gæster for denne rejse er 25.

Bestil rejsen

Pris fra 28.998,-

15 dage
Fly

Med i rejsen er bl.a.

  • Juleaften i Havana
  • Nytår i skønne Cayo St. Maria
  • Dansk rejseleder på hele rejsen
Bestil rejsen

Om rejsen

Julen på Cuba.
Cuba er den ideelle destination, hvis du vil fejre en jul som du aldrig vil glemme. I Cuba er der ikke kun en måde at fejre julen på, og dette kommer måske bedre til udtryk end vi er vant til herhjemme. De meget religiøse følger traditionerne og for den unikke cubanske tro, Santeria, er det en mulighed for fornyelse. For langt størstedelen af den livsglade befolkning er det dog en kærkommen lejlighed til at mødes og fejre højtiden med sin familie og venner. I 1962 erklæredes Cuba en ateistisk nation, og i 1969 blev julen fjernet fra listen over helligdage i den cubanske kalender. Men, i 1997 genoprettede præsident Castro helligdagen, til ære for paven Johannes Paul II's besøg.

Cuba har om nogen oplevet lidt af hvert, siden øen og dets oprindelige befolkning i det 16. århundrede kom under spansk styre. Her har hersket erobringer, krige, uafhængighedskampe og ikke mindst en endegyldig og afgørende revolution. Revolutionshæren vandt i sidste ende, og skønt alt dette er historie (en fascinerende éen af slagsen kan det tilføjes), så blev og er det en af grundstenene for Cubas eksistens, livsstil, ry og rygte på godt og ondt. Det er ganske unikt at kunne rejse frit gennem Cuba og opleve både landets dramatiske historie, vidunderlige kulturarv og caribiske charme, og på den måde er Cuba stadigvæk helt sin egen og uforlignelig.

Cuba er Caribiens største ø. Klimaet er subtropisk med 2 årstider, en varm og regnfuld sommer og en køligere og mere tør vinter. Cuba er et multietnisk samfund med en befolkning af oprindelig spansk og afrikansk (de kom til Cuba som slaver) befolkning. Den største organiserede religion på Cuba er den romersk-katolske kirke samt en række afrocubanske religioner. Officielt har Cuba været en ateistisk stat igennem årene med Fidel Castro ved magten, men de religiøse restriktioner er blevet færre siden 1991. Cuba er et fattigt land, hvilket ikke mindste skyldes den amerikanske handelsembargo, der blev indført i 1960, men også Sovjetunionens kollaps i 1990erne har betydet meget for Cubas økonomi. Til gengæld er Cuba rig på historie, øen har været under spansk kontrol gennem århundreder indtil USA erobrede den. Uafhængighedskampe har været talrige og langvarige indtil Fidel Castro erobrede magten i 1959. Cuba er på næsten alle områder et tilbagestående land, men man overraskes ofte over, hvor velfungerende det er på nogle områder f.eks. har Cuba et særdeles veludbygget skolesystem, derfor findes der næsten ikke analfabetisme på Cuba.

Cubas befolkning og kultur
Den cubanske befolkning er et helt fantastisk livfuldt, sprudlende og kærligt folk. Der er altid larm alle steder, alle snakker, griner højt eller synger. Cubanerne er et meget kulturelskende folk, overalt findes der casa de Musica, biografer og teater – og her er der altid mange mennesker. Børnene flaskes op med kultur, og tages ofte med til et af de talrige Casa de la Cultura, hvor alle kan få gratis musik-, danse- eller teaterundervisning. Musik er overalt en stor del af cubanernes glæde og identitet, der findes masser af spille- og dansesteder – og hold jer ikke tilbage, turister er meget velkomne.

Havana eller Ciudad de la Habana
Cubas hovedstad og den næststørste by i Caribien med et indbyggertal på omkring 2.1 millioner. Havana er den mest oprindelige koloniby i Cuba, med charmerende gamle gader og smukke pladser – husk at kigge op, Havana er også kendt for de smukkeste gamle smedejernsgadelygter. Havanas gamle kvarter dateres tilbage til det 15. – 16. og 17. århundrede, og får tilskud fra UNESCO for at bevare den spanske koloniale arkitektur. Men Havana er også kendt for sin fantastiske atmosfære, sine farverige og blankpolerede amerikanske biler fra 1950erne, sine gademusikanter – overalt høres rytmerne af mambo, cha-cha og salsa, og stemningen er altid glad og venlig. Prøv at spise på en af de private pladser, der er små restauranter i private hjem, her spiser man godt og billigt. Husk også at stoppe på en af de smukke pladser for at prøve Cubas nationaldrik mojito, men vær opmærksomme på at sodavand koster mere end rommen, så de er ofte meget stærke. Gamle Havana og dets befæstninger er på UNESCOs Verdensarvsliste, og omfatter historiske vartegn som fx. La Cabaña, Havana-katedralen og Havanas Store Teater.

Santiago De Cuba
Santiago er landets næststørste by, med sine cirka 494.000 indbyggere. Byen er hovedstad i en provins af samme navn og ligger på landets kyst til det Caribiske hav. Cubas kulturelle hovedstad, Santiago er en lidenskabelig og støjende skønhed, og helt sin egen på Cuba. Beliggende tættere på Haiti og Den Dominikanske Republik end til Havana, læner byen sig mod øst i stedet for vest, hvilket er en afgørende faktor for denne bys unikke identitet, fordybet i Afro-Caribien. Diego Velázquez de Cuéllar lavede Santiago til sin anden hovedstad, mens Fidel Castro brugte den til at starte sin verdenskendte revolution. Don Facundo Bacardí baserede sin første romfabrik her, og næsten hver eneste cubanske musikgenre har sin oprindelse fra disse rytmiske og sanselige gader. Forvent musik i gaden! San Pedro de la Roca Castle, Santiago de Cuba (kendt som El Morro), er at finde på UNESCOs Verdensarvsliste, med en unik struktur som var baseret på italiensk og renæssance arkitektur. Komplekset af magasiner, bastioner og batterier er et af de mest komplette og velbevarede spansk-amerikanske forsvarskampagner.

Bayamo
Bayamo er en by i det sydøstlige Cuba, med et indbyggertal på cirka 222.000. Byen er hovedstad i provinsen Granma og blev grundlagt i 1513. En elegant og gammel by, der kickstartede den cubanske uafhængighed. Cubas smukkeste provinshovedstad, hvor næsten halvdelen af befolkningen bruger heste til daglig rejse - deraf kendes byen også som Ciudad de los coches (byen af hestevogne). Bayamo har spillet en offerrolle i Cubas forfærdelige historiske udvikling. 'Imens spanierne brændte byen Sagunto ned, brændte cubanerne Bayamo', skrev José Martí i 1890'erne. Skønt mange af byens klassiske koloniale bygninger gik tabt over tid, er der stadig meget tilbage at se og opleve.


Trinidad
Trinidads gamle bydel er på UNESCOs kulturelle Verdensarvsliste (sammen med Valle de los Ingenios dalen) over verdens særligt bevaringsværdige byer, hvilket gør at en stor del af byens fantastiske spanske koloni-arkitektur er smukt bevaret. Den gamle bydel med de små brolagte gader, er lukket for motorkøretøjer, så her er heste- og æselkærrer et normalt syn. Trinidads smukke centrum med de pastelfarvede huse og de flotte smedejernsgitre skal helst nydes på en gåtur, her er mange små markeder med lokalt håndarbejde og kunsthåndværk. Besøg et af de mange musiksteder og nyd salsamusikken. 

Cienfuegos
Byen blev grundlagt i 1819 af franske immigranter, hvilket naturligvis ses på byggestilen. Cienfuegos er en af de fineste byer i Cuba, og den har befundet sig på UNESCOs Verdensarvsliste siden 2005. Byen ligger natursmukt ved en bugt, og havnepromenaden er flot flankeret af gamle overdådige palæer.

Santa Clara
Santa Clara ligger ca. 300 kilometer sydøst for Havana, byen har været skueplads for flere af Cubas vigtigste historiske begivenheder. Her blev revolutionen fløjtet i gang da det lykkedes Ernesto Che Guevara at afspore et armeret militær tog og befri byens garnison. Toget Tren Blindado står her stadigvæk og skudhullerne fortæller deres historie. Che Guevara deltog i mange revolutioner rundt om i verden, men det er især den cubanske revolution alle kender ham for. Che Guevara blev skudt i Bolivia i 1967. I 1997 blev hans jordiske rester ført til Cuba, og han ligger nu begravet i et mausoleum i Santa Clara. Santa Clara rummer dog andet end voldsomme revolutions-monumenter. Her er et velfungerende universitet, et rigt kulturliv og smukke pladser og hyggelige cafeer.

Cayo St. Maria
Cayo St. María er en ø der ligger ud for Cubas centrale kyst. En bro forbinder øen med fastlandet. Cayo St. Maria er kendt for smukke hvide strande og dejlige all inclusive hoteller. Her vil der være rig mulighed for at svømme i det lune turkisblå vand, spadsere på den hvide strand, eller deltage i nogle af de aktiviteter der tilbydes på stedet. Så langt øjet rækker er der hvide strande og azurblåt vand - der er til gengæld ikke mange seværdigheder. I Cayo St. Maria er gennemsnitstemperaturen ca. 26 grader året rundt – passatvinde sender forfriskende briser og her er mange solskinstimer. Gislev har inkluderet transporten tilbage mod Havana lufthavn på hjemrejsedagen.

Pinar del Rio og Vinales dalen
Pinar del Rio ligger ca. 175 kilometer vest for Havana og er den største by i den vestlige del af Cuba, provinsen bærer samme navn som byen. Pinar del Rio provinsen er et af Cubas flotteste naturområder, og det er her verdens bedste tobak dyrkes. Mellem de høje kalkstensbjerge (mogotes) ligger den frodige Vinales dal. Dalen er utrolig smuk, jorden er rustrød og frodigheden er overvældende. Her dyrkes jordlodderne efter gamle traditioner og uden tekniske hjælpemidler – oksekærrer er et almindeligt syn. Brune palmehytter er spredt ud over dalen, tro det eller ej, men her starter processen der fremstiller de verdensberømte cigarer som Cohiba, Monte Cristo og mange andre. Men Vinales-dalen byder på meget andet. Flotte klippeformationer, mangrove, søer, floder, bananpalmer og meget mere. I dalen findes imponerende drypstenshuler, disse er gennem historien blevet brugt som gemmested af utallige bortløbne slaver, endog Che Guevara har i en periode haft hovedkvarter et af hulesystemerne under revolutionen. Viñales-dalen er på UNESCOs Verdensarvsliste.

 

Dag for dag

Dag 1: Afrejse mod Cuba, Havana
Flyrejsen til Cuba er med KLM eller Air France, via henholdsvis Amsterdam eller Paris. Her samles de rejsende fra Billund og København og flyver samlet til Havana i selskab med Gislevs rejseleder*.
Måltider inkluderet denne dag: Forplejning i fly (Amsterdam - Havana eller Paris - Havana).

*Gislevs rejseleder afrejser enten fra Billund eller Københavns Lufthavn. Nærmere information omkring dette, vil fremgå af jeres rejsedokumenter som I modtager pr. brev senest 10 dage før afrejsen.

Cuba


Dag 2: Byrundtur i Havanas gamle bydele.
Havana er en pragtfuld by med store flotte pladser, charmerende forfaldne bygninger, farvestrålende gamle biler, spændende museer og ikke mindst det helt unikke gadeliv. Dagens byrundtur tager jer gennem det historiske centrum, Old Havana, hvor vi kan beundre arkitekturen imens den eksotiske atmosfære kredser om os. Vi besøger de store seværdigheder som Plaza de Armes, Plaza de la Catedral, San Francisco Square og ikke mindst Havanas katedral, der af den cubanske forfatter Alejo Carpentier beskrives som en sang af sten. Byrundturen er en glimrende introduktion til denne skønne Caribiske hovedstad, der bare emmer af charme og varme. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

 

Dag 3: Viñales dalen, tobaksplantager, Mural de la Prehistoria og Mogotes-bjergene.
En juleaftensdag, du sent vil glemme. Dagen byder på en heldagsudflugt til noget af Cubas grønneste og kønneste natur, som ligger i Pinar del Rio provinsen, vest for Havana. Vi kører med bus mod Viñales-dalen, hvor vi bl.a. vil komme forbi de forunderlige kalkstensklipper, Mogotes bjergene, hvor du også vil kunne se det gigantiske vægmaleri Mural de la Prehistoria. Maleriet er bestilt af Fidel Castro og forestiller snegle, dinosaurer og hulemennesker, malet på de rå klippevægge. Viñales dalen og dets bønder, familier, heste og køer, er et charmerende stykke land hvor du igen vil få en fornemmelse af at rejse tilbage i tiden. Her plantes, høstes, tørres, vandes og transporteres afgrøderne på traditionel vis og med timevis af hårdt arbejde under den bagende sol.

Børnene leger i gaderne (hvis de ikke er i skole) og byens 'gamle' svinger forsigtigt frem og tilbage i deres gyngestole på verandaen. Disse afsides landdistrikter med dets karakteristiske Mogotes-bjerge, er ikke blot noget af det smukkeste og frodige natur som Cuba kan byde på, men er også ideelle til kaffe-og tobaksproduktion. Herude i det grønne subtropiske miljø, dyrkes den verdensberømte tobak som Cuba er kendt for. Vi besøger en lokal tobaksbonde og kommer rundt på plantagen hvor du helt tæt på kan få et indblik i den autentiske produktion af et af Cubas vigtigste afgrøder og varemærker - cigaren.

Udflugten rundes af med et spændende stop ved grotten, Cueva del Indio, som er et gammelt beboet område, ca. 6 km nord for Viñales, nær landsbyen San Vicente. Hulen blev opdaget i 1920 af en landmand ved navn Juan Diaz, og er kendt for sine flotte hule malerier og flere arkæologiske fund, fra præcolumbianske cubanske kulturer. Hulen er oplyst, så besøgende kan opleve de smukke geologiske formationer af stalaktitter og stalagmitter i al sin pragt. Efter en skøn dag i Cubas frodige, velduftende baghave, kører vi tilbage til Havana. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

 


Dag 4: I Ernest Hemingways fodspor
En historisk udflugt er i vente, når vi følger i fodsporene af den legendariske nobelprisbelønnede forfatter Ernest Hemingway, som i mere end 20 år boede i og omkring Havana. Vi besøger Finca Vigia hvor han boede bl.a. boede sammen med hustruen Martha Gellhorn Huset fungerer i dag som et museum om Hemingway, og har stået uberørt siden han rejste tilbage til USA.

Vi kører videre til den lille fiskerby Cojimar, et yndet fiskested for den livsglade forfatter, hvor Ernst blev inspireret til at skrive bogen Den gamle mand og havet. Udflugten tager os tilbage til Havana og 
Ambos Mundos Hotel – nærmere bestemt værelse 151 – hvor han delvis skrev Hvem ringer klokkerne for.

Nu mangler vi blot en god cubansk daiquiri– som naturligvis skal indtages på Floridita, en historisk fiskerestaurant og cocktail bar i det gamle Havana.  Floridita er berømt for sin daiquiris og for at have været en af Hemingways favorit barer i Havana. På en lille plakat hængende i La Floridita hænger Hemingways underskrevne citat: "My mojito in the Bodeguita del Medio and my daiquiri in the Floridita". Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

Cuba Hernest Hemmingway - cuba
 

Dag 5: Havana - Cienfuegos.
Cienfuegos ligger utroligt smukt ved den blå bugt Jagua. Cienfuegos var førhen en særdeles velhavende by, her udskibedes 1/3 af Cubas sukkereksport til hele verden, og her boede nogle af områdets rigeste sukkerbaroner. Cienfuegos er stadig en meget smuk og helt unik by i Cuba og vi tager en byrundtur for at se nogle af byens vartegn, bl.a. Parque Marti og katedralen. Byen er kendt som 'The Pearl of the South', med dets brede parisiske boulevarder og elegante huse gennem det koloniale centrum.
Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

Cienfuegos - Cuba Cienfuegos - Cuba
 

Dag 6: Cienfuegos botaniske have – mod Trinidad.
Efter morgenmad på hotellet, skal vi lige nå at se den flotte botaniske have i Cienfuegos, inden rundrejsen fortsætter mod den velbevarede og farverige perle, Trinidad. Trinidad er anerkendt for sine smukke pastelfarvede huse og brostensbelagte gader. Trinidad var i lighed med Cienfuegos en meget velhavende by i de år, hvor Cubas sukkerproduktion blomstrede. Vi besøger byens historiske museum inden vi forkæler smagsløgene ved Canchanchara bar, for at nyde den lokale drink af samme navn. Efter dejlige oplevelser og opdagelser i Trinidads gader, indkvarteres vi på lokale bed & breakfasts – kendt som casa particulares. I kan se frem til en meget autentisk form for overnatning, som er meget udbredt på Cuba og er en særlig hyggelig oplevelse i hyggelige rammer.
Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

 Cienfuegos - Cuba Trinidad 


Dag 7: Vandretur i Parque Guanayara, Topes de Collantes
Morgenmaden nydes i hyggelige omgivelser, typisk i en gårdhave hos vores lokale bed & breakfast. Dagens udflugt bliver en naturskøn af slagsen, når vi besøger den flotte Guanayara national park. For at komme dertil, køres vi først med bus og skifter undervejs til gamle russiske 4WD lastbiler mod Topes de Collantes. Her venter smuk og sprudlende natur og lette vandreture i nationalparken med det bedste netværk af vandrestier på Cuba. Vi nyder undervejs de skønne udsigter over bl.a. Sierra del Escambray, Cubas næststørste bjergkæde. De smukke junglebeklædte bakker er rige på flora, skov vinstokke, bregner og iøjnefaldende epifytter. Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi kører retur til Trinidad. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

Topes de Collantes vandfald Topes de Collantes blomster


Dag 8: Udforsk Trinidad – strandtur og salsa.
Dagen er helt fri til egne oplevelser i denne enestående og smukke by. Tag evt. med Gislevs rejseleder rundt i de brostensbelagte gader og gårde, og mød de venlige Cubanere i deres daglige gøremål, eller få gode råd til egne oplevelser, shopping, museer m.m.
Om eftermiddagen kan vi tilbyde transport til/fra byens ganske udmærkede strand, Playa Ancon, hvor du kan nyde det varme vand og sand. Benyt evt. aftenen til en gåtur i byen, og oplev salsa musikkens uovertrufne toner og trin på den store trappe ved den centrale plaza. Her fester lokale med gæster og turister, hver aften nærmest året rundt. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

 


Dag 9: Santa Clara – Che Guevara mausoleum - Cayo St. Maria
Efter morgenmad hos vores cubanske værter, kører vi mod Santa Clara, som var en af nøglebyerne under revolutionen. I byen befinder sig bl.a. det armerede tog, Tren Blindado, som Che Guevara erobrede under frihedskampene. Undervejs fortæller vores rejseleder historien om den karismatiske revolutionære 'Che', inden vi besøger mausoleet, hvor legenden ligger begravet. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores skønne all inclusive resort hotel i Cayo St. Maria. Her venter 3 nætter ved en af Cubas smukkeste strande. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag. 

 Cuba
 

Dag 10-11: Nytårsaften - All inclusive 5-stjernet resort ved Cayo St. Maria
3 nætter på det skønne resort, Melia Las Dunas Hotel. Dagene er til fri disposition, nyd livet og hotellets faciliteter. Hotellet ligger ved en af verdens smukkeste strande, og det store udbud af aktiviteter er gratis.
Cayo Santa Maria er berømt for sine meget hvide og fine sandstrande og varme klare vand. Denne landfaste ø, 13 km lang og 2 km bred, er del af Jardines del Rey-øgruppen som er forbundet med Cuba via en 48 km vejbro fra byen Caibaríen. Udover de fantastiske caribiske strande, kan du opleve mangrove-skove med et rigt dyreliv. Opholdet i Cayo St. Maria er all inclusive. Overnatning i Classic værelser. Læs evt. mere om dette resort her

Veteranbil parkeret på en strand i Cuba Varadero strand 


Dag 12: Gennem landskabet via Remedios mod Havana.

Efter morgenmad på vores skønne resort, er der lidt tid til at nyde et sidste besøg på stranden eller ved swimmingpoolen, inden afgang kl. ca. 11:30. Undervejs på dagens rejse tilbage mod Havana, gør vi  stop i Cubas ældste spanske bosættelse, Remedios, hvor vi skal besøge et tog-og sukker museum og derudover besøge en lokal bonde og lære om livet som sukker-farmer på Cuba. Ankomst i Havana hen på aftenen.  Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.


Dag 13: Byrundtur i det moderne Havana
Dagens byrundtur tager os gennem flere ikoniske bydele, som det moderne Havana har at byde på. Vi kører langs den fantastiske havnefront Malecon og hilser på de lokale der yndes at mødes, danse og konversere på denne 8 km lange havnepromenade. Vi kører videre og når bl.a. gennem det gamle rigmandskvarter Miramar, samt Colon kirkegården fra 1876 der ligger i bydelen Vedado. Den imponerende kirkegård dækker over hele 5 kvadratkilometer, og er blandt verdens prægtigste og mest betydningsfulde sidste hvilesteder. Vi får også tid til at komme forbi den legendariske Revolutionsplads, hvor Fidel Castro bl.a. fremførte sin berømte mindetale for Che Guevara d. 18.oktober 1967. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

Havana Plaza de la Revolution 

Dag 14: Afrejsedag med egen tid i Havana.  
Rundrejsen på Cuba er ved vejs ende, men der er tid til at nyde din morgenmad og tage på opdagelser i Havana på egen hånd eller med andre fra gruppen. Rejselederen vil helt sikkert kunne hjælpe med inspiration og gode råd, i forhold til hvad I måske søger at genopleve i denne livlige hovedstad. Senere på eftermiddagen er der fælles transfer mod lufthavnen. Husk at få brugt de sidste peso convertible (CUC) eller få dem vekslet tilbage til EURO inden I passerer sikkerhedskontrollen i lufthavnen. De små butikker, caféer m.m. i Havanas lufthavn, tager kun imod EURO eller USD og nogle få tager imod kreditkort. Det er ikke tilladt at tage peso convertible af ud landet. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad samt forplejning på flyet fra Havana - Amsterdam eller Havana - Paris. 

bil foran Capitolio Havana på cuba Damer ryger cigar på Cuba 

Dag 15: Hjemkomst til Danmark.
Transit og flyskift i Paris eller Amsterdam. Rejselederen følger enten med hjem til Billund eller Københavns Lufthavn.

Hotel

Bemærk - hotellisten er vejledende og der kan forekomme ændringer tæt på afrejse.

Standarden i Cuba er ikke som vi oplever det på rundrejser i Europa, USA, Asien, og den ændrer sig også ganske meget fra by til by på denne store Caribiske ø. Du vil opleve at ikke alt er perfekt, ej heller på deres 5-stjernede hoteller og resorts. Vi har nøje udvalgt de hoteller og casas* som vi ønsker at bo på, således vi undgår de virkelige nedslidte og triste hoteller som stadig findes på Cuba.

*casas particulares benyttes som indkvartering i Trinidad. Vi hører ofte fra vores gæster der har rejst med Gislev til Cuba, at dette ophold var det mest spændende og stemningsfyldte på rejsen.


Habana Libre Hotel, Havana (6 nætter)
Calle M, La Habana
Tel: +53 7 8346100

Centralt hotel, midt i Cubas hovedstad Havana og kun få meter fra Havanas stemningsfyldte havnepromenade, Malecón. Her får du en skøn udsigt over store dele af Havana.
Hotellet har restauranter, udendørs swimmingpool med terrasse, solsenge.

Alle værelser er rummelige, moderne indrettet og udstyret med bad/toilet, aircondition.
Værelseskategorien er TRYP ROOM (alle med en lille balkon og glasdøre)
Læs mere om Habana Libre hotel her

Jagua Hotel, by Melia Hotels (1 nat)
Calle 37. Cienfuegos, 55100 Cienfuegos, Cuba

4 stjernet hotel i Cienfuegos, med en fortræffelig placering ud til den blå bugt. Hotellet har restaurant og udendørs pool, bar m.m.
Alle værelser er med bad/toilet, aircondition, tv.
Læs mere om Jaguar hotel her

 



Trinidad - Bed & Breakfast privat indkvartering (3 nætter - casa particulares).
Inddkvartering hos private er en helt speciel oplevelse og en glimrende mulighed for at komme tæt på cubanerne. Jeres værtsfamilier taler ikke nødvendigvis engelsk, men er
vant til at gøre sig forståelig med smil og kropssprog. Alle vil gøre deres bedste for at give jer en god oplevelse. De bed & breakfast steder, vi benytter, har som oftest 2–3 værelser,
der alle har privat bad og toilet, men forvent ikke shampoo og sæbe. I perioder kan vandforsyningen svigte – sådan er det at bo i Cuba.

Værelsernes størrelse og indretning er selvsagt uens, men generelt er der 2 senge i hvert værelse. Morgenmaden og middag nydes hos værtsfamilierne.



Melia Las Dunas, Cayo St Maria (3 nætter)
Cayo Santa María, Jardines del Rey
Tel: + 53 42350100

Glæd til 3 uforglemmelige nætter på denne idylliske og eksotiske ø, som er kendt for dets caribiske hvide sandstrande. Melia Las Dunas er et skønt 5-stjernet ferieresort med all inclusive
og et omfattende program af aktiviteter, workshops, musicals, festlige arrangementer, aften shows og levende musik. Hotellet har 9 restauranter og 4 udendørs swimmingpools med
terrasser og solsenge, 3 strandbarer, fitnesscenter, gårdhaver, skønhedssalon og wellness faciliteter m.m.

Alle værelser er rummelige og komfortable indrettet, med bad/toilet, aircondition, satellit-tv, minibar, sikkerhedsboks, te-/kaffemaskine m.m. Der findes Wi-Fi i lobbyen.
Værelseskategorien er CLASSIC ROOM (alle med terrasse eller balkon).
Læs mere om Melia Las Dunas her

med forbehold for ændringer, både før og under rejsen.

Vi har erfaret, at Cuba har svært ved at håndtere denne store tilstrømning af turister fra hele verden, og det kniber at logistikken kan følge med. Ledelsen på cubanske hoteller har ikke helt samme holdning til overholdelse af aftaler som i Europa og derfor kan ændringer forekomme.

Dette sker ikke ofte – men vi har erfaret at det kan ske. Selv om vi hos Gislev bestiller en række bedre hoteller i Cuba, bliver vi nødt til at tage forbehold for, at der i sidste øjeblik kan ske ændringer af hotellerne, hotelstandard, hotelfaciliteter og indkvarteringstype. Gislev vil gøre en stor indsats for at eventuelle ændringer vil blive videregivet til gæsterne inden afrejse.

Visum

Visum er påkrævet til Cuba. Du har ved bestilling af rejsen samtidig bestilt udstedelse af visum. Vi udfylder et visum til vores gæster, og beder dig derfor fremsende følgende pr. mail til gislev@gislev-rejser.dk - skriv dit billet nr. i emnefeltet:
- en tydelig paskopi, i farver (vi skal kunne se al information tydeligt, uden f.eks., genskær fra blitz eller rystede billeder).

Jeres Cubanske visum er et fysisk dokument, som vi vedlægger sammen med jeres andre rejsedokumenter, der tilsendes ca. 10 dage før afrejsen.
NB - husk at dit pas skal være gyldigt i mindst 3 måneder udover opholdets varighed.

Værd at vide

Afrejse
Rejselederen står klar til at modtage dig i Billund eller Københavns lufthavn. Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in, såfremt du rejser fra samme lufthavn som rejselederen. Nærmere information omkring dette, vil fremgå af Jeres rejsedokumenter som I modtager pr. brev senest 10 dage før afrejsen.

Bagage
Der må medbringes 1 kuffert pr. person. Kufferten må max veje 23 kilo, og de samlede mål må ikke overstige 158 cm, når længde, bredde og højde lægges sammen (pr. 1/12 2016, tjek evt. på www.klm.com). Vi gør opmærksom på, at kufferten ikke må være aflåst, særligt godkendte lufthavnslåse dog undtaget. Sikkerhedskontrollen i lufthavnene skal have adgang til bagagen. Såfremt der ikke er det, har sikkerhedsfolkene ret til at bryde kufferten op, og de har ikke erstatningspligt. Lås evt. kufferten med en elektrikerstrip, der er nem at klippe op for myndighederne om nødvendigt. Venligst læg en seddel i kufferten med rejseplan, hotellernes navn og adresse samt din private adresse i Danmark.
Der må medbringes et stk. håndbagage pr. person. Håndbagagen må max. veje 8 kilo, og max. dimensioner må ikke overstige 55 x 35 x 25 cm. Håndbagagen må IKKE indeholde nogen former for skarpe eller spidse genstande som f.eks. lommekniv, saks, pincet, strikkepinde, proptrækker eller lignende. Endvidere gør vi opmærksom på reglerne om væsker i håndbagagen. Du skal selv anskaffe godkendte 1 liters klare plastposer med tryklynlås til opbevaring af drikkevarer, tandpasta, shampoo, parfume m.v. Hver enhed må max. kunne indeholde 100 ml, og alle enheder skal placeres i den lukkede plastpose. Lufthavnen udleverer ikke længere gratis poser (sælges eksempelvis hos Matas og på apoteket).

Bus
Busserne på Cuba er af almindelig cubansk standard.

Drikkepenge
Det er blevet almindeligt at folk i turistbranchen i Cuba forventer drikkepenge. Det er normalt at betalt 1 Peso Convertible (CUC) pr. dag til chauffør, lokalguider, portører (pr. kuffert) og stuepiger. 
Gislevs rejseleder vil orientere dig nærmere herom i begyndelsen af rejsen og sørger ydermere for indsamling af CUC fra alle rejsende til en fælles drikkepenge-kuvert som han/hun udbetaler fra undervejs på rejsen.

Drikkevand
Drik kun vand på flasker. Spørg eventuelt rejselederen eller hotelpersonalet.

Elekticitet
Der er normalt 110 volt og der anvendes stik med 2 flade ben. Det er derfor nødvendigt med en adapter. (Med 110 volt vil din elektriske barbermaskine eller hårtørrer kun køre på halv kraft. På de fleste hoteller er der imidlertid 220 volt (dog kun 110 volt i Pinar del Rio og både 110V og 220 V i Havana).

Flyrejsen
På denne rejse benyttes KLM og/eller Air France fra Billund eller Københavns Lufthavn. Ud og hjemrejse via Amsterdam eller Paris (flyskift). Der er gratis forplejning om bord de transatlantiske fly til/fra Havana.

Flytider
Du vil modtage de elektroniske flybilletter pr. brev, senest 10 dage før afrejsen. Her vil du kunne aflæse de nøjagtige flytider, transittider m.m.

6 gode råd til at gøre flyveturen mere behagelig
Hav ikke tøj på der kan hæmme blodcirkulationen som for eksempel stramme strømper eller bukser. Bevæg ankelleddene. Stræk benene ud foran dig, vip tæerne op, så de peger skiftevis op og ned mod gulvet. Gentag. Hvis der ikke er plads til det, så pres din forfod i gulvet, så din hæl bliver løftet fra gulvet. Sæt herefter din hæl i gulvet og løft forfoden. Gentag flere gange og mindst én gang i timen. Gå regelmæssigt en tur i kabinegangen. Brug eventuelt en støttestrømpe under flyrejsen. Drik rigeligt med væske og undgå for meget alkohol. Sid ikke med korslagte ben og undgå at sædekanten presser for hårdt mod lårenes underside.

Fysisk formåen
Denne rundrejse er ikke egnet for gangbesværede, og alle gæster skal være 100% selvhjulpe, da en stor del af udflugterne foregår til fods.

Internet
Internet og wi-fi er stadig ikke etableret overalt på Cuba, og prisen for data (samt tlf. opkald) kan være en dyr fornøjelse. Det er på nogle hoteller muligt at benytte wi-fi, oftest mod betaling dog. Forhør dig altid vedr. dækning og priser inden afrejse hos dit mobil-selskab.
Bemærk: siden sommeren 2019 er der sket store fremskridt ift. at give såvel befolkningen samt turister, et velfungerede wi-fi/internet til fornuftige priser, men som alting på Cuba så tager ting tid.

Klima
På Cuba er klimaet tropisk og påvirkes af både Atlanterhavet og Det Caribiske Hav som omgiver det. Klimaet på den østlige del af øen varmest, mens man på den vestlige del af øen kan opleve temperaturer ml. 10 og 25 grader, afhængigt af årstiden.
Tempuraturen i Januar til April er typisk ml. 15-30 grader og i Oktober - November ml. 20-30 grader.

Kreditkort
Kreditkort kan bruges som betaling på de større hoteller, restauranter og i nogle Peso Convertible-butikker. Anerkendte kreditkort er: Mastercard og VISA. Amerikanske kreditkort f.eks. Diners kan give problemer. Man kan hæve kontanter på anerkendte kreditkort hos BFI (Banco Financiero International) og på Cadeca vekselkontorer i større byer. Vores rejseleder er naturligvis behjælpelig.

Pas
Dit pas skal være gældende min. 3 måneder efter hjemkomst.

Rejseforsikring
Myndighederne på Cuba forlanger, at man har tegnet en rejseforsikring – og kan dokumentere dette ved indrejsen. Man skal altså medbringe en engelsksproget erklæring, som dokumenterer, at man har en rejseforsikring. Pr. 1.1.2020 forhandler Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

Privat indkvartering/ B&B i Trinidad
Indkvartering hos private er en helt speciel oplevelse og en glimrende mulighed for at komme tæt på cubanerne. Jeres værtsfamilier taler ikke nødvendigvis engelsk, men er vant til at gøre sig forståelig med smil og kropssprog. Alle vil gøre deres bedste for at give jer en god oplevelse. De bed & breakfast steder vi benytter, har som oftest 2–3 værelser, der alle har privat bad og toilet, men forvent ikke shampoo og sæbe. I perioder kan vandforsyningen svigte – sådan er det at bo i Cuba. Værelsernes størrelse og indretning er selvsagt uens, men generelt er der 2 senge i hvert værelse. Værtsfamilierne vil sætte pris på en lille gave – tøj, kuglepenne, sæbe, shampoo eller lignende, men det er naturligvis helt op til den enkelte gæst. Morgenmaden nydes hos værtsfamilierne, det samme gør middagen 2 aftener.

Sygdom
I tilfælde af sygdom under selve rejsen vil rejseleder og hotelreception være behjælpelig med at etablere kontakt til læge eller sygehus på Cuba. Man må være indstillet på at betale for behandling (i første omgang – og efterfølgende få beløbet refunderet af rejseforsikringen). Kvitteringer for sygdomsbehandling bør gemmes af hensyn til din rejseforsikring.

Tidsforskel
Der er 6 timers tidsforskel. Det vil sige, når klokken er 18.00 i Danmark, er den 12.00 i Cuba.

Sprog
Det officielle sprog er spansk – men i turistområderne og i de store byer tales og forstås engelsk. Uden på landet er det nødvendigt med spansk for at kunne kommunikere. Den cubanske befolkning er nysgerrig, venlig og imødekommende, og de vil gerne i kontakt med turister.

Taxa
I Havana og andre store byer findes specielle turisttaxaer som kører efter taxametre. Brug evt. Panataxi der har et godt ry.

Tryghed på Cuba
Cuba er ikke et farligt land at rejse i – det regnes for det mest fredelige land i Latinamerika. Som turist vil man altid være et muligt mål for tyveri. Det anbefales derfor at du anvender sikkerhedsboksen på hotellerne til opbevaring af værdigenstande, pas og billet.

Vaccinationer
Der kræves ikke bestemte vaccinationer for indrejse til Cuba. Kontrollér at din stivkrampevaccination ikke er blevet for gammel (normal holdbar i 10 år). Spørg eventuelt egen læge eller kontakt de officielle vaccinationskontorer.

Valuta
I Cuba findes der flere typer valuta. Cuba Peso benyttes primært af cubanerne. Peso Convertible er den eneste acceptable valuta for turister i Cuba. Denne valuta udstedes af den cubanske stat og har næsten samme værdi som euro. Det er muligt at veksle fra euro til Peso Convertible i Cuba. En Peso Convertible = ca. 7,5 DKK. En Peso Convertible = 27 Cuba Peso. Kontanter medbringes i euro og veksles i Cuba. Det er IKKE muligt at veksle US dollars. Gem altid kvittering for veksling til brug ved tilbageveksling før hjemrejse.

Visum
Visum er påkrævet til Cuba. Du har ved bestilling af rejsen samtidig bestilt udstedelse af visum. Læs venligst vores VISUM fane, med alle nødvendige informationer.

Huskeliste

I god tid før afrejse
Pas skal være gyldigt 3 måneder efter hjemkomst, Gislev Rejser skal have kopi ved bestilling af rejsen.
Er rejseforsikring i orden?
Stemmer navn på rejsebevis 100 % overens med navn i pas?

I kufferten pakkes
Lille rygsæk (kan med fordel bruges som håndbagage)
Gode sko
Gode sandaler
Let sommertøj
Et par lange bukser
Vindjakke
Lun trøje
Badetøj
Strømper
Undertøj
Evt. lommekniv
Neglesaks
Toilettaske

I håndbagagen pakkes
Kreditkort
Valuta
Pas
Forsikringspolice
Pung
Briller/solbriller
Kuglepen
Læsestof
Fotoapparat/video/mobiltelefon
Film/memory card
Oplader til foto/video/mobiltelefon

Vi anbefaler, at evt. medicin anbringes i håndbagagen. Det er også en god idé at medbringe en kopi af recepten (se i øvrigt afsnit om håndbagage).

Kort

Jul og nytår i Cuba

Flyv fra

Fly letter

Fly fra Billund og København

Flybilletter
Der vil blive fremsendt såkaldt e-ticket (flybillet) ca. 10 dage før afrejsen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Venligst fremsend en kopi af dit pas til Gislev Rejser, ved bestilling af rejsen, så vi kan informere flyselskabet om pasnummer og fødselsdato.

Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in. ( Bemærk at rejselederen afrejser fra den primære lufthavn på denne rejse - dvs. Billund lufthavn medmindre andet er anvist )


Alle tider er lokaltider og der tages forbehold for tidsændringer.

Billund lufthavn

Læs mere her: www.bll.dk

Adresse
Passagerterminalen 10
7190 Billund

Mødetid
Seneste mødetid i Billund Lufthavn fremsendes sammen med informationsmateriale.

Mødested
Mødested er ved selv check-in skrankerne i område D (se kort) under den grønne lego figur i loftet. Her venter rejselederen.



Billund mødested
 

Københavns Lufthavn

Læs mere her: www.cph.dk

Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Mødetid
Seneste mødetid i Københavns Lufthavn fremgår af fremsendte informationsmateriale.

Mødested (såfremt rejselederen afrejser fra Københavns lufthavn)
I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven".


 

 

 

 

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
22-12-2020Fly fra Billund LufthavnMere end 828.998,-Bestil rejsenMere information
22-12-2020Fly fra Københavns Lufthavn428.998,-Bestil rejsenMere information