Skip to main content

Flyrejse til Montenegro

-
Oplev bl.a. kongebyen Cetinje, Kotor-bugten og Skadar

Maleriske Montenegro

Spændende rejse til det maleriske Montenegro, der byder på dramatiske bjerge, dybe fjorde, gamle venetianske fæstningsbyer og en 100 km lang, naturskøn kyst. Landet er velsignet med et mildt og solrigt klima til langt hen på sensommeren.

Gislev tilbyder et spændende udflugtsprogram til bl.a. kongebyen Cetinje med Kong Nicolas Palads, flot panoramatur langs Kotor-bugten til byen af samme navn og sejlads på Balkans største sø Skadar.

Vi bor alle nætter på det dejlige nyrenoverede Hotel Palas med halvpension og 1 glas vin/øl/juice til maden. Hotellet er beliggende lige ved strandpromenaden i feriebyen Petrovac. Her får du mulighed for at nyde hotellets gode faciliteter, der inkluderer inden- og udendørs swimmingpool samt mulighed for wellness eller deltage i det flotte udflugtsprogram.

Velkommen til det lille charmerende land med de store naturoplevelser, det skønne klima, den venlige lokalbefolkning og de favorable priser.

Glæd dig til

  • Alle nætter på dejligt hotel med gode faciliteter, halvpension og 1 glas vin til maden hver aften
  • Byrundtur i den charmerende gamle fæstningsby Budva er inkluderet
  • Mulighed for at opleve Albanien - kontrasternes land
  • Mulighed for flot udflugt i baglandet til Kongebyen Cetinje og Njegusi i den grønne dal
  • Oplev den maleriske Kotor bugt og ikke mindst fæstningsbyen Kotor
  • Mulighed for sejlads på Balkans største sø Skadar med smagsprøver undervejs
  • Rutineret dansk rejseleder og vidende lokalguide på alle udflugter

Inkluderet i rejsens pris

  • Indkvartering i værelse med balkon mod bjergene
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag inkl. 1 glas vin/øl/juice
  • Byrundtur i Budva
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Transfer fra/til lufthavnen
  • Lokalguide på alle udflugter
  • Rejseleder

    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Rejsen er ikke egnet for gangbesværede, da flere steder kun kan besøges til fods og via trapper og kuperet terræn. Kontakt Gislev Rejser, hvis du er tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

  • Dag 1: Udrejse til skønne Montenegro

    Vi flyver direkte til Dubrovnik i det sydlige Kroatien, hvor vores chauffør står klar til at modtage os.

    Vi kører med bus til indkvartering på vores hotel i Petrovac for de næste 7 nætter. Vi gør fotostop undervejs.

  • Dag 2: Byrundtur i Budvas gamle centrum

    Vi nyder morgenmaden og kører herefter den korte tur til områdets største by, Budva, med det hyggelige gamle centrum. Rundt med lokalguide inden for de gamle fæstningsmure på halvøen Stari Grad. Byens historie kan spores helt tilbage til år 500 før Kristi fødsel.

    I labyrinten af charmerende smalle brostensstræder oplever du fine kirker, små pladser, hyggelige butikker, cafeer, restauranter og en herlig adriaterhavsstemning.

    De mange små stræder leder ned mod citadellet, der læner sig majestætisk ud mod Adriaterhavet til klippeøen Sv. Nikola. Fra Citadellet får man en fantastisk udsigt over byen og bugten.

    Udflugt til Budva inkluderet, ekskl. entréer.

  • Dag 3: Albanien - kontrasternes land

    Sydpå ad den flotte kyststrækning til et anderledes Albanien - engang Europas mest lukkede land. Vi passerer Bar og herfra går det ind i landet til grænsebyen Sukobin og gennem små albanske landsbyer til byen Skadar – beliggende i den sydlige ende af Skadarsøen, Balkans største sø.

    Byen var i middelalderen et gammelt handelscentrum og vores lokale guide tager os med på det arkæologiske museum inden der bliver tid på egen hånd til frokost, flere seværdigheder eller shopping. Undervejs besøger vi også fæstningen Rozafa omgivet af de 3 floder Buna, Drini og Kiri.

    Pris for udflugt kr. 300 inkl. lokalguide, entré til det arkæologiske museum og Rozafa-fæstningen (Bestilles med rejsen).

  • Dag 4: Tid til afslapning eller sejltur langs kysten

    Mulighed for at nyde stranden, pool området eller forkæle dig selv i hotellets Wellness-afdeling. Måske frister en tur med lokalbusserne til en af de mange byer på Rivieraen.

    Der bliver også mulighed for tage en af de lokale taxabåde langs kysten til nogle af områdets smukke perler. Rejselederen er behjælpelig med tips og information.

  • Dag 5: Kongebyen Cetinje og Njegusi

    Flot panoramatur langs kysten og gennem smukke bjerge med fotostop og udsigt til det azurblå Adriaterhav. Videre til den gamle hovedstad Cetinje med besøg i Kong Nicolas palads. Herfra skabte fyrstebiskop Njegos i 1800 tallet et parlament og fundamentet for en moderne stat. Det var også her landets første uddannelsesinstitutioner, ambassader og teatre blev etableret.

    Videre med vores bus gennem de smukke snoede bjergveje med spektakulære udsigter til Njegusi i den grønne dal, som er kendt for sin gode lufttørrede skinke og smagfulde oste. Her spiser vi sammen en let frokost.

    Pris for udflugt inklusiv let frokost og entre til Kong Nicolas Palads kr. 300 (Bestilles med rejsen).

  • Dag 6: Rundt om Europas sydligste fjord

    Flot panoramatur med bus langs Kotor-bugtens turkisblå vand med besøg i den lille hyggelige by Perast. Herfra kort sejlads til én af fjordens 2 kunstigt anlagte øer, Our Lady of the Rocks.

    Undervejs nyder vi den dejlige friske luft, det klare vand og de flotte scenerier inden vi igen lægger til i Perast, hvor bussen venter og kører os det sidste stykke til den gamle vidunderlige by Kotor.

    Byen er en sand perle med fine palæer, kirker, små butikker og indbydende caféer. Overalt i byen skimtes den enorme bymur, som kravler langt op på byens omkringliggende bjerge. Tid på egen hånd i denne vidunderlige by.

    Pris for udflugt inkl. sejlads kr. 300 (Bestilles med rejsen).

  • Dag 7: Hyggelig sejltur på Skadarsøen og lokale specialiteter

    Vi kører langs den smukke kyststrækning med fotostops undervejs, og får et flot udsyn mod den berømte luksuriøse hotel-ø Sveti Stefan.

    Videre ind i landet og endnu et fotostop med kig ud over Skadarsøen inden vi skal sejle med en af de lokale både.

    Undervejs nyder vi de smukke landskaber og får smagsprøver på nogle af landets specialiteter. Ved frokosttid går vi i land i Rijeka Crnojevica, hvor der bliver mulighed for at tilkøbe en let frokost på en lokal restaurant (rejselederen informerer herom) eller bare nyde den lille hyggelige by på egen hånd. Over middag retur til hotellet.

    Pris inkl. sejlads med smagsprøver kr. 300, ekskl. frokost (Bestilles med rejsen).

  • Dag 8: Hjemrejse til Danmark

    Transfer til lufthavnen i Dubrovnik og direkte fly til København efter 8 flotte dage i det lille land med de store oplevelser.

Hotel

  • Dag 1-8

    Hotel Palas, Petrovac

    Dejligt 4-stjernet hotel beliggende lige ved strandpromenaden i feriebyen Petrovac ca. 18 km fra centrum af Budva. Og 10 km fra den kendte hotel-ø Sveti Stefan.

    Fra hotellet er der kort afstand til stranden med solsenge.

    Hotellet har elevator, restaurant, bar, udendørs swimmingpool med snackbar, hyggelig terasse/¨gårdhave, spa- og wellnessafdeling med indendørs swimmingpool og tyrkisk bad. Også mulighed for fitness. Gratis wi-fi i offentlige områder. Endvidere har hotellet en lille butik/kiosk, hæveautomat, frisør og skønhedssalon.

    Morgen- og aftensmaden serveres som buffet med alt hvad man måtte ønske sig af kolde og varme retter, salater og desserter. Om aftenen er der inkluderet 1 glas vin/øl eller juice pr. person til middagen.

    Alle værelser med telefon, hårtørrer, minibar, pengeskab, aircondition, tv og balkon - der kan dog ikke regnes med udsigt til havet.
    Havudsigt kan tilkøbes for kr. 698 per person (begrænset antal).

    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    SpaområdeJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wellness områdeJa

Kort

Flyrejse til Montenegro med Gislev Rejser

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Du må medtage 23 kg checked-in bagage samt 8 kg i håndbagage.

  • Bus i Montenegro

    Montenegrinsk bus af god standard med aircondition. Der kan ikke forventes toilet i bussen, men der holdes passende pauser undervejs.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge i Montenegro

    Frivilligt - dog normalt til chaufør, hotel- og servicepersonale.

  • Elektricitet i Montenegro

    220 v – europæiske stik med 2 ben.

  • Entréer

    Beregn ca. € 30

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Fly

    Der flyves med Norwegian direkte til/fra Dubrovnik i Kroatien.

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da en stor del af udflugterne foregår til fods. Der forekommer både trapper og kuperet terræn.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Shopping i Montenegro

    Vin, olivenolie, sko og lædervarer.

  • Strande i Montenegro

    Da mange strande er stenstrande, anbefaler vi, at du medbringer badesko.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.498.
    Dobbeltværelse med balkon og havudsigt kr. 698 pr. person.

    Flytilslutning fra Aalborg er ikke muligt.

    Udflugtspakke kr. 1.000: Køb hele pakken ved bestilling af rejsen og spar kr. 200.
    Bestilles med rejsen.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    Afrejse:
    Fra København kl. 10.55 til Dubrovnik med ankomst kl. 13.15.

    Hjemrejse:
    Fra Dubrovnik kl. 14.05 til København med ankomst kl. 16.25.

  • Udflugter

    Godt tilbud: Udflugtspakke med alle 4 udflugter kr. 1000 - spar kr. 200 ved bestilling sammen med rejsen.

    Normalpriser:
    Sejltur på Europas sydligste fjord kr. 300.
    Udflugt til Ceitinje kr. 300 inkl. let frokost og entré til Kong Nicolas Palads.
    Udflugt til Albanien kr. 300.
    Sejlads på Skadarsøen inkl. smagsprøver kr. 300.

  • Valuta i Montenegro

    Der anvendes Euro i Montenegro.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vejret

    Montenegro har tradition for behagelige temperaturer i forårs og sensommermånederne. Luften er normalt 20-26 grader.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vigtigt ved udflugter i Albanien

    Vælger man at tilkøbe udflugten til Albanien, skal man indsende en kopi af sit pas (billedesiden). Passet skal være gyldigt 3 måneder ud over opholdets varighed.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu