Det skønne Istrien

Vin og øl ad libitum til maden i Kroatien

Rovinj Istien   

Oplev Adriaterhavet med Rovinj, Pula, Novigrad, middelalderbyen Motovun og en skøn sejlads i den flotte Limfjord. Supertilbud på rejse til Istrien, som er begunstiget med et mildt klima og maleriske byer. På denne rejse får du meget for pengene med flere udflugter inkluderet og vin/øl ad libitum til middagen i Kroatien.

  • Inklusiv 2 udflugter til Novigrad, Pula og Rovinj.
  • Valgfrie udflugter til trøffelbyen Motovun, Slovenske Piran og sejlads på Limfjorden.
  • Dansk rejseleder, komfortabel bus og mange oplevelser.  
  • Populær rejse - nu på 7. år.

 

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 8 x morgenmad
  • 8 x middag med fri vin, øl og sodavand til maden i Kroatien
  • Udflugt til Novigrad
  • Udflugt til Pula og Rovinj
  • Rejseleder
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden
     

Tillæg: Enkeltværelse kr. 698. Afbestillingsforsikring kr. 360. Balkon mod pool-side kr. 100 pr. person.

Entréer er eksklusive på hele rejsen - beregn ca. kr. 150

Se også Istrien - Vin, trøfler og maleriske byer

Pris fra 4.398,-

9 dage
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  • Halvpension
  • Vin/øl ad libitum i Kroatien
  • Dobbeltværelser med balkon
Bestil rejse

Om rejsen

Skønne Istrien er beriget med et væld af smuk natur og maleriske byer. Det milde klima, krystalklare vand og den gæstfrie lokalbefolkning giver dig optimale feriebetingelser. Gislev tilbyder spændende udflugter, så du får set rigtig meget af den smukke Istrien halvø. Vi skal bl.a. besøge Pula med det romerske amfiteater, idylliske Rovinj med de snævre stræder og den smukke udsigt ud over hele kysten og vi får mulighed for at smage den lokale vin og trøfler i Motovun. En dag tager vi en afstikker til perlen Piran i Slovenien og du kan også komme med på en sejltur på den smukke Limfjord med frokost og vin inkluderet..

Du skal bo 6 nætter i Novigrad i gåafstand til den gamle hyggelige by med små fiskerbåde og hyggelige restauranter. Glæd dig til en dejlig ferie i skønne Kroatien.

Billeder

Dag for dag

Dag 1-2: Udrejse til overnatning i Sydtyskland.
Vi forlader Danmark, kører gennem Tyskland til overnatning i området omkring Erlangen i det sydlige Tyskland. Indkvartering og middag på vores hotel. Næste morgen afgang fra hotellet efter morgenmaden og turen fortsættes via Østrig og Slovenien til ankomst på vores hotel i den kroatiske by Novigrad hen under aften.

Dag 3: Rundtur i Novigrad og afslapning
Du har hele formiddagen til afslapning og egne oplevelser. Måske frister en lille gåtur i området eller afslapning ved poolen. Du kan også vælge at benytte formiddagen til en orienterende tur til fods med rejselederen i Novigrad, som ligger ca. 15 minutters gang fra vores hyggelige hotel. Novigrad er en dejlig by med smukke huse, fiskerbådene ved havnen og indbydende restauranter ved marinaen. Inkluderet.

Dag 4: Istriens skønne byer - Pula og Rovinj
Spændende besøg i romerbyen Pula som byder på næsten 3000 års historie og det velbevarede amfiteater. Rejselederen viser de største seværdigheder. Herfra til en af Istriens mest idylliske byer Rovinj beliggende på en lille halvø. Små snævre gader med slidte og farverige facader fører op til Skt. Euphemia katedralen. Fra klokketårnet er der en pragtfuld udsigt ud over byen og havet. Inkluderet.

 

Dag 5: Sejltur i den smukke Limfjord
Fra Porec tager vi med båd langs Rivieraen til byen Vrsar og den smaragdgrønne Limfjord. Midt i de smukke omgivelser lægger vi til og besætningen gør klar til en god frokost med et godt glas vin til. Heldagsudflugt kr. 275 inkl. frokost og vin.

Dag 6: Motovun, vin og trøfler
Halvdagsudflugt ad mindre veje til trøffel- og middelalderbyen Motovun, som er smukt beliggende på en klippetop med en skøn udsigt over dalen. Området er kendt for sine trøfler, og i de små butikker i byen er der mulighed for gratis smagsprøver. På turen tilbage er der stop ved en vinbonde, som byder på flere prøver. Pris for udflugt inkl. vinsmagning kr. 200.

Byen motovun på toppen af bjerget, Kroatien

Dag 7: Perlen Piran
Vi kører nord på og ind i Slovenien, hvor vi besøger den lille by Piran, som er et af Istriens mest populære feriesteder med den idylliske Tartini-plads og spændende museer. Byen er smukt placeret på en smal tange med vand på næsten alle sider. Her oser af charme og stemning i den lille havn og langs vandet med små restauranter og hyggelige huse. Rejselederen viser rundt i de smalle hyggelige stræder og du får tid til selv at gå på opdagelse. Vi spiser frokost sammen ved den gamle havn. Pris for udflugt inkl. frokost kr. 200.

Piran Kroatien  Tartini Pladsen


Dag 8-9: Efter morgenmaden starter hjemrejsen.
Tidlig morgenmad på vores hotel. Vi tager afsked med Istrien og Kroatien for denne gang og turen går atter gennem Slovenien og Østrig til Sydtyskland for overnatning. Sidste dag passeres den tysk/danske landegrænse først på aftenen.

Hotel

Aminess Laguna Hotel i Novigrad
Pænt 3-stjernet hotel beliggende i grønne omgivelser tæt på vandet i udkanten af Novigrad, ca. 15 min. gang fra den gamle bydel. Hyggeligt udendørs poolområde med solstole og parasoller til fri afbenyttelse. Restaurant, bar og terasse. Mindre værelser, men alle dobbeltværelser med balkon, bad/toilet, tv, hårtørrer og telefon. Enkeltværelser er ikke med balkon. Dejlig buffet både morgen og aften. Vin, øl og sodavand ad libitum til aftensmaden. Musik og dans flere aftener, alt afhængig af sæson. Hotellet har elevator og gratis wi-fi i alle værelser samt receptionsområde. Der er stenstrand i kort afstand til hotellet og der er mulighed for tennis og wellness på nabohotellet Aminess Maestral.


Aminess Laguna Hotel i Novigrad  Aminess Laguna Hotel i Novigrad med pool og by i baggrunden

Værd at vide

Valuta
Euro. 1 € = 7,5 kr.

I Kroatien anvendes kroatisk Kune: HRK 1 er ca 1 DKK.

Indkøb
Tøj, sko, lædervarer og kulinariske specialiteter.

Entreer
Er eksklusive, hvor andet ikke er nævnt – beregn ca. € 20.

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet, og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.


Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

 

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her

Læs mere om tilskudsordning og refusion her

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
12-10-2019Bus fra Jylland, Fyn og SjællandSkønne Istrien BUS 2Mere end 84.398,-BestilMere information
DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
02-05-2020Bus fra Jylland, Fyn og SjællandSkønne IstrienMere end 84.598,-BestilMere information
09-05-2020Bus fra Jylland, Fyn og SjællandSkønne IstrienMere end 84.598,-BestilMere information