Hotel
Dag 1-7
Aminess Grand Azur Hotel, Orebic
Dejligt hotel beliggende i skønne, grønne omgivelser og lige ud til det krystalklare vand med udsigt til ø-havet og den nærliggende ø Korcula. Serviceminded personale i alle afdelinger af hotellet. Mange hyggelige områder til fælles samvær, aperitifbar, strandbar og fin terrasse. Der er forskellige former for underholdning alt afhængig af sæson.
Der er også en dejlig swimmingpool med gratis liggestole og parasoller i grønt område med pinjetræer, nerier og lavendler. Der er håndklædeservice på hotellet når man benytter swimmingpoolen. Privat strand med småsten, hvor der er mulighed for, mod betaling, at leje liggestole og parasoller. På hotellet er der også mulighed for wellness, spørg om priser i receptionen. Der er elevator.
I gåafstand (1,5 km op ad bakke) fra hotellet ligger et fint franciskanerkloster og ca. 20 min. gang langs strandpromenaden til den stolte søfartsby Orebic.
Morgen og aftensmad serveres som stor indbydende buffet med varme og kolde retter, salater, desserter med mere. Øl, vin og vand ad libitum til aftensmaden. Der er mulighed for at spise ude på terrassen.
Alle værelser med bad, toilet, hårtørrer, minibar, værdiboks, tv og aircondition. Værelserne er ikke af de største, men moderne og nydeligt indrettet.
Læs mere om Aminess Grand Hotel Azur PeljesacAfstand til centrum20 minutters gangAirconditionJaBalkonMulighed for tilkøbElevatorJaHårtørrerJaMinibarJaPrivat strandJaTVJaUdendørs swimmingpoolJaVærdiboksJaWellness områdeJa