Solkysten Costa del Sol

Skønne strande – sydlandsk stemning - middelalderbyer

Costa del Sol strand Malaga

Rejs væk fra den danske vinter og nyd en uge på solkysten på dejligt hotel med halvpension og vin til middagen samt flere udflugter.

  • Spændende og varieret udflugtsprogram og god tid til egne oplevelser
  • Centralt hotel med balkon eller terrasse
  • Udflugt til Malaga og Ronda inkluderet
  • Med rejselederen rundt i Torremolinos inkluderet
  • Direkte fly med Primera Air fra Billund til Malaga
  • Vidende dansk rejseleder

 

MED I PRISEN:
Ophold i dobbeltværelse, 7 x middag med 0,25 l vin og vand til maden, 7 x morgenmad, udflugter jf. program ekskl. entréer, rejseleder, flybilletter og skatter, Transfer Malaga Lufthavn tur/retur, moms og gebyr Rejsegarantifonden.

Tillæg:
Entré, hvor andet ikke er nævnt.
Enkeltværelse kr. 998.
Balkon mod havet kr. 998 per person.
Forplejning på flyet tur/retur kr. 180, bestilles med rejsen.
Afbestillingsforsikring kr. 455.  

Pris fra 5.498,-

8 dage
Fly

Med i rejsen er bl.a.

  • Halvpension med vin til maden
  • 3 udflugter
  • Dansktalende rejseleder

 

Bestil rejse

Om rejsen

Solkysten – sydlandsk stemning og afslappet livsstil
Tag med Gislev på en dejlig efterårs- eller forårsferie til den spanske solkyst og feriebyen Torremolinos, som byder på mere end 300 solskinsdage om året. Vi bor på dejligt centralt beliggende hotel kun 500 m. fra den gyldne sandstrand. Hotellet er et godt udgangspunkt for spændende udflugter til bl.a. paladsbyen Alhambra samt Cordoba, som også kaldes Andalusiens hjerte. Vi besøger Ronda, som er en af Sydspaniens mest spektakulære byer med landets ældste tyrefægterarena. Snyd ikke dig selv for at prøve en tallerken fuld af dejlige tapas med et glas kølig sangria til. Velkommen til en dejlig efterårs- eller forårsferie på den spanske solkyst.

 

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse fra Billund til Malaga
Efter ankomst til Malaga Lufthavn kører vi med bus til vores hotel i Torremolinos på den spanske sydkyst.

Dag 2: Med rejselederen rundt i nærområdet
Rejselederen viser dig rundt i nærområdet, så du hurtigt bliver kendt. Eftermiddagen har du til egne oplevelser. Rejselederen hjælper gerne med gode forslag. Tur med rejseleder inkluderet.

Dag 3: Dagen til egne oplevelser eller heldagsudflugt til Malaga
For de gæster, der rejser i efteråret 2017 er der denne dag til egne oplevelser. Rejselederen er behjælpelig med gode forslag. Måske en tur med lokalbussen til nogle af de små byer langs kysten som Benalmádena og Fuengirola.

For de gæster, der rejser i foråret 2018 er der denne dag udflugt til Malaga.
Vi kører det korte stykke til Malaga, hvor vi møder vores lokalguide, der bl.a. viser os de militære anlæg fra dengang, Malaga var under arabisk herredømme. Undervejs rundt i Malaga kommer vi også forbi den smukke katedral, der mangler et tårn. Malaga er Picassos fødeby, og vores lokalguide viser, hvor du finder hans museum, hvis du skulle ønske at besøge dette på et senere tidspunkt. Du får også tid på egen hånd til at gå på opdagelse i denne spændende by. Byrundtur med lokalguide inkluderet.

Dag 4: Paladsbyen Alhambra med lokalguide
Tidlig afgang fra vores hotel og efter ca. to timer er vi fremme i Paladsbyen Alhambra. Vi besøger de smukke El Generalife-haver med fontæner, blomsterbede og cyprestræer. Vores lokalguide viser os Nasridernes palads med den berømte løvegård. Du får eftermiddagen på egen hånd til at udforske det gamle arabiske kvarter i Albayzin. Heldagsudflugt kr. 450 inkl. lokalguide og entré – bestilles sammen med rejsen.

Alhambra med lokalguide

Dag 5: Ronda – andalusisk kultur og natur, når det er bedst
Ronda betyder omgivet af bjerge og er en af de mest spektakulære byer i Sydspanien. Den er beliggende på et klippemassiv og vejen derop er en af de smukkeste bjergruter man kan opleve i Spanien. Byen er en af landets ældste byer og her finder du også landets ældste tyrefægterarena. Den karakteristiske bro Puente Nuevo forbinder den nye og den gamle bydel hen over en dyb kløft. Selveste Ernest Hemingway og Orson Welles levede i en årrække i denne fascinerende by. Inkluderet.

Ronda bro i Sydspanien

Dag 6: Cordoba – Andalusiens hjerte
Byen var engang maurernes hovedstad, og den dag i dag, er den stadig lidt mystisk. Her finder du verdens næststørste moské Mezquita, som er at finde på UNESCOs Verdensarvsliste. Den overgår alt i storhed og pragt med mere end 850 søjler af granit og marmor. Med lokalguide besøger vi byen og moskéen, der også kaldes for Domkirke-Moskéen, da den er en sammenblanding af en moské og en katolsk katedral. Heldagsudflugt kr. 350 (€ 46).

Dag 7: Dagen til egne oplevelser
Denne dag har du på egen hånd. Du kan vælge at benytte hotellets faciliteter eller måske tage en tur til den nærliggende by Mijas de hvide huse og den firkantede tyrefægterarena. Rejselederen er behjælpelig med forslag.

Dag 8: Udflugt til Malaga og hjemrejse
For de gæster, der rejser i efteråret 2017 er der denne dag udflugt til Malaga, da vi har sen hjemrejse fra Malaga Lufthavn. Se dag 3 for program i Malaga.

Herfra kører vi til lufthavnen og vores fly retur til Billund Lufthavn. Hjemkomst natten mellem fredag og lørdag.

For de gæster, der rejser i foråret 2018 er der afrejse fra hotellet til lufthavnen efter morgenmad. Ankomst til Billund Lufthavn midt på eftermiddagen efter en dejlig uge på Spaniens solkyst.

Hotel

Hotel Cervantes by Blue Sea
Calle de las Mercedes, s/n
29620 Torremolinos, Málaga, Spanien

Centralt placeret i Torremolinos med 500 m. til stranden. Hotellet har gratis fitnesscenter, udendørs pool med solterrasse og på taget indendørs pool med solstole. Der er mulighed for at benytte hotellets spa og massage mod betaling. Der er lounge og bar, hvor du kan købe en lille snack samt både varme og kølige drikkevarer, hyggelig terrasse samt restaurant, hvor morgenmad og middag spises.

Alle værelser med balkon eller terrasse mod omgivelserne, bad, toilet, satellit-tv og gratis wi-fi. Pengeboks kan lejes mod et mindre beløb.
Værelse med balkon mod havet kan tilkøbes for kr. 998 pr. person.

Værd at vide

Fly
Med Primera Air direkte fra Billund til Malag. Flyvetid ca. 3,5 timer.

Mødetid i Billund Lufthavn Efterår 2017
Kl. 05.00 ved den store Informationssøjle- se nærmere under Flyv Fra

Afrejse til Malaga Lufthavn
Kl. 07.00 med ankomst til Malaga kl. 10.40

Hjemrejse
Afgang fra Malaga kl. 21.35 med ankomst til Billund kl. 00.55 natten til lørdag

Mødetid i Billund Lufthavn Forår 2018
Kl. 14.00 ved check-in C/D - se nærmere under Flyv Fra

Afrejse til Malaga Lufthavn
Kl. 16.10 med ankomst til Malaga kl. 19.45

Hjemrejse
Afgang fra Malaga kl. 11.15 med ankomst til Billund kl. 14.40

Bagage
Indtjekket bagage: 1 x 23 kilo pr. person
Håndbagage: 8 kilo pr. person

Mad om bord
Det er muligt at købe mad om bord tur/retur for kr. 180,00 per person. Skal bestilles sammen med rejsen.

Afstande fra hotellet
Lufthavn: ca. 9 km.
Malaga: ca. 18 km.
Cordoba: ca. 177 km.
Granada: ca. 166 km.
Ronda: ca. 105 km.

Valuta
EURO.

Klima
November ca. 19 grader, februar ca. 17 grader.

Bus
Der køres i spansk bus med næsten samme standard som dansk turistbus. Der kan ikke forventes toilet i busserne, men der holdes jævnligt pauser.

Rejseleder
Er med under hele opholdet og er behjælpelig med gode råd og forslag til fridagene..

Pas
Medbring altid dit pas og husk at oplyse dit navn som skrevet i passet ved booking.

Flyv fra

Fly letter

Rejsemateriale
Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Vær opmærksom på at der på visse rejsemål kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen.


Vigtigt
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

Billund lufthavn

Læs mere her: www.bll.dk

Adresse
Passagerterminalen 10
7190 Billund

Mødested
Mødested er ved selv check-in skrankerne i område D (se kort) foran den store informatoinssøjle Her venter rejselederen eller vores lufthavnsguide.


Billund mødested

 

 

Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
23-02-2018Fly fra Billund LufthavnSolkysten Mere end 85.498,-BestilMere information
09-03-2018Fly fra Billund LufthavnSolkysten Mere end 85.498,-BestilMere information