Island, 8 dage
- Fly
- (Ikke Bus)
- (Ikke Skib)
- Island
.jpg)
Oplev gletsjere, vandfald, gejsere og vulkaner!
Sejl blandt isbjerge og svøm i den varme lagune, oplev en natur så ulig den du lever i til hverdag. Lad dig bjergtage af den gæstfrie islandske befolkning, et folk som i dén grad forstår at leve i pagt med naturen.
- Myvatn – varme kilder og boblende kratere – udslukte lavakratere.
- Hval-safari med frokost – du kan fiske undervejs.
- Dansktalende rejseleder på rejsen – giver fyldig information.
- 3 nætter i Akureyri – Islands næststørste by – tid til afslapning.
Så meget har Gislev inkluderet: 8 dages flyrejse, flybillet, flyskatter & afgifter, indkvartering i dobbeltværelse, 7 x morgenmad, 7 x middag, alle udflugter, sejltur med frokost 5. dag, sejlads på Jökulsárlon 3. dag, entré til Petra 3. dag, entré til Glaumbær museum 7. dag, dansktalende, islandsk rejseleder, gebyr til Rejsegarantifonden.
Tillæg:Enkeltværelse kr. 2.298. Afbestillingsforsikring kr. 835. Indenrigsfly: Spørg bureauet. Skal bestilles samtidigt med rejsen.
Rabat: På 3. seng i dobbeltværelse kr. 500.
Island - Det lille samfund med den store natur!
Vulkanøen Island har egentlig et lidt misvisende navn. Faktisk er 89 procent af øen isfri og netop her findes nogle af jordens mest utrolige landskaber, fulde af kontraster og ekstremer. Islands nærmeste nabo er USA og blot tre timers flyvning fra Danmark. Islændingene er gæstfrie og du vil på denne rejse opleve underværker fra naturens side du aldrig havde forestillet dig!
I middelalderen var det den almindelige opfattelse, at øen var tærsklen til underverdenen, og Jules Verne valgte en vulkan her som adgangsvejen hertil i sin Rejsen til Jordens Centrum. Ordet gejser stammer herfra, opkaldt efter Geysir, den største af Islands mange hede springkilder. Der er også lavasletter, boblende mudderpøle og dampkilder, men kigger man i en anden retning, vil man kunne se masser af is, bl.a. den dramatiske gletsjersø ved Jökulsarlon, berømt for sine isbjerge, der brækker af fra gletsjerranden og danner en stadig omskiftelig labyrint for de travle turbåde. I en helt anden retning igen vil man se gamle gårde og usædvanligt grønne græsmarker, for det meste langs kysten.
Den tosporede Ringrute (eller Rute1-den eneste, der er) fører de 1400 km rundt om det meste af øen og byder på alt fra udsigt over havet og den træløse ødemark til landskaber med is og ild inde i landet. Som deltager på en Islandsrejse kan man føle det, som om man netop er vendt hjem fra månen, når man igen ankommer til Reykjavik, verdens nordligste hovedstad.
Rekvirer vores ekstramateriale med 4 siders yderligere information om Islandsturen på 62 29 12 10 eller klik her for at åbne dokumentet:
Ekstramateriale
1. dag. Udrejse – Reykjavik.
Gislevs repræsentant hjælper ved afrejsen, og du mødes i Keflavik lufthavn af vores islandske, men dansktalende, rejseleder. På turen fra lufthavnen til Reykjavik stifter du nu bekendtskab med en meget anderledes, vild natur. Kort orienterende tur i Reykjavik inden indkvartering tæt på centrum.2. dag. Reykjavik – Hekla – Kirkjubæjarklaustur.
Byrundtur i Reykjavik, hvor vi bl.a. passerer forbi det imponerende koncerthus, Harpa. Ud af byen og videre forbi vulkanen Hekla, ”indgangen til Helvede”, vandfald og gletsjere frem til Kirkjubæjarklaustur hvor vi overnatter.3. dag. Skaftafell nationalpark – Vatnajökull – Sejlads på Jökulsárlón – Höfn – Stödvarfjördur.
Skaftafell nationalpark, den grønne oase, er ét af Islands mest skattede naturfænomener. Langs foden af Vatnajökull, Europas største gletsjer, til Jökulsárlón, ”isbjergssøen”. Sejltur mellem isbjergene er inkluderet. Langs kysten mod Höfn med flot udsyn til de imponerende bjerge. I Stödvarfjördur besøger vi Petra, ejer af en stor privat stensamling. Overnatning ved Egilsstadir, kendt for den mælkefarvede sø, Lagarfljót.4. dag. Dettifoss – Myvatn området og varme kilder – Gudernes vandfald.
Fra Egilsstadir går det over indlandsplateauet af Mödurudalur mod Dettifoss, Europas mest kraftfulde vandfald. I gennemsnit fosser 200 m3 vand ned i sekundet. Herfra videre til ét af rejsens højdepunkter, Myvatn med 20 m høje lavasøjler, lava-marker, kløfter og huller fulde af kogende mudder. Stop ved Islands smukke vandfald, Godafoss – Gudernes vandfald. Tre nætter i Akureyri.5. dag. Hvalsafari – Islandsk øl – frisk fisk til frokost.
Udflugt til den lille fiskerby Hauganes 30 km fra Akureyri. I den traditionelle 30 tons fiskebåd af eg, bygget i 1973, sejler vi ud i bugten for at lede efter hvaler. Undervejs får du mulighed for at afprøve dine fisketalenter eller blot nyde turen og en kop kaffe. Besøg på bryggeriet Bruggsmidjan – rundvisning med smagning af den kendte Kaldi, som er et af Islands populære ølmærker. Sejltur med frokost og besøg på bryggeri er inkluderet!6. dag. Akureyri – Kjarnaskogur.
Sightseeing i Nordislands største by Akureyri med besøg i kirken, botanisk have og skovområdet Kjarnaskogur med mere end 210 forskellige planter. Eftermiddagen er på egen hånd i byen – besøg evt. et af de mange spændende museer. Også mulighed for at ride på islandske heste!7. dag. Skagafjödur – Glaumbær – Hveravellir – Gullfoss – Geysir.
Fra Akureyri fortsættes til området Skagafjördur, kendt for opdræt af de islandske heste. Museumsgården i Glaumbær – et særpræget byggeri af tørv og andet naturmateriale. Igennem det farverige, termiske område Hveravellir mellem de to gletsjere, Langjökull og Hofsjökull. Stop ved Gullfoss, det gyldne vandfald, og ved den aktive geyser, Strokkur. Her opleves også de varme kilder. Gennem Pingvellir nationalpark, på dansk ”Tingvallasletten”, til Reykjavik for overnatning.8. dag. Den blå Lagune – hjemrejse.
Besøg ved Den Blå Lagune, hvor du får mulighed for at bade i det svovlholdige, helbredende vand. Vandet er til stadighed ca. 35 grader varmt. Entré til badene koster € 40. Der kan lejes håndklæder på stedet til ca. € 5. Derefter sættes kursen mod lufthavnen. Flyet afgår fra Keflavik kl. 13.15 med ankomst til København kl. 18.15.Praktiske oplysninger
Apotek
Apotek hedder „Apótek“ og er åbne i almindelig forretningstid.Der er lægecenter eller et hospital i alle større byer og provinsbyer i Island. Nødnummer er 112!
Bagage
Der må medbringes 23 kg i bagage. Se vedlagte skrivelse for håndbagage!Bus- og vejforhold
Vejforholdene er af forskellig karakter. Nogle er asfalterede, andre med en hård overflade. Køretøjerne er indrettet til at begå sig under disse forhold og er derfor bygget meget solide. Dette gør at komforten ikke er som i de hypermoderne danske busser. De er dog behagelige og med gode sæder. Chaufførerne er meget erfarne og pålidelige. Rejsen er ikke specielt nstrengende. Man oplever meget, men tempoet er absolut overkommeligt med jævnlige pauser.Drikkepenge
Betjening og moms er inkluderet i priserne i Island.Elektricitet
Der er 220v, 50Hz, vekselstrøm i Island.Flyveturen
Flyvetiden er ca. 3 timer fra København og der vil være mulighed for at købe forplejning om bord på Icelandair.6 gode råd til at gøre flyturen mere behagelig
• Hav ikke tøj på, der kan hæmme blodcirkulationen, som for eksempel stramme strømper eller bukser.
• Bevæg ankelleddene. Stræk benene ud foran dig, vip tæerne op, så de peger skiftevis op og ned mod gulvet. Gentag. Hvis der ikke er plads til det, så pres din forfod i gulvet, så din hæl
• bliver løftet fra gulvet. Sæt herefter din hæl i gulvet og løft forfoden. Gentag flere gange og mindst én gang i timen.
• Gå regelmæssigt en tur i kabinegangen.
• Brug eventuelt en støttestrømpe under flyrejsen.
• Drik rigeligt med væske og undgå for meget alkohol.
• Sid ikke med korslagte ben og undgå, at sædekanten presser for hårdt mod lårenes underside.
For folk, der er i risikogruppen for at få blodpropper, er der yderligere en række råd, som er værd at overveje (tal med din læge hvis du mener at du er i risikogruppen):
• Rejsende med moderat risiko (dvs. som har en ondartet sygdom, tidligere har haft blodpropper, for nyligt er blevet opereret, eller som ikke har mulighed for at bevæge sig) anbefales lavmolekylær heparin, en medicin, der bruges til at forebygge blodpropper.
• Rejsende i høj risiko (dvs. som tidligere har haft flere blodpropper) anbefales blodfortyndende behandling, der gives, før man stiger ombord på flyet og ved ankomst.
• Stol i øvrigt ikke på acetylsalicylsyre, et febernedsættende stof, der blandt andet findes i
• Aspirin.
Forplejning
Rejsen er baseret på halvpension. Frokost vil kunne købes undervejs. Prisen er ca. DKK 110,- til DKK 185,-. Det tilrådes at du har lidt drikkevarer, frugt o.a. med i bussen. Der holdes jævnligepauser.
Indkøb
Uldprodukter: Sweathers, plaider, huer, vanter, garn m.m.
Slik: Islændingene har en forkærlighed for sød lakrids indhyllet i chokolade. Det lyder mærkeligt, men smager så absolut vidunderligt! Det kan købes overalt i alle afskygninger.
Helseprodukter: F.eks. mudder fra Den Blå Lagune (specielt godt for folk som lider af psoriasis).
Brændevin: Med smag af fra den Islandske natur. F.eks. Rabarber og Blåbær, smager aldeles fortrinligt i en hvidvin.
Fiskeskind: Islændingene benytter fiskeskind på lige fod med slangeskind - og det ligner også umiddelbart. Produkterne der laves heraf spænder fra beklædning (!) og sko over mere "normale" artikler som punge, bælter, tasker o.l.
Klima
Grundet Golfstrømmen har Island et køligt, tempereret oceanklima: Køligt om sommeren og forholdsvis milde vintre. Vejret er foranderligt og man bør være forberedt på uventede forhold.Gennemsnitstemperaturen i juni og juli ligger omkring 11 til 14°C. Vi anbefaler vind- og vandtæt tøj, let uldtøj og solide sko. Husk badetøj, da der er mange opvarmede swimmingpools.
Rejseforsikringer
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring fra Europæiske, der dækker sygdom og eventuel hjemtransport. Kontakt venligst Gislev Rejser på telefon 62 29 12 10 for priser og nærmere oplysninger.Religion
Den etablerede religion i Island er lutheranisme.Shopping
Der kan med fordel købes uldne strikvarer, for eksempel trøjer, hatte og vanter. Håndlavet keramik, glasvarer og sølvjuveler.Telefon
Der kan foretages direkte opkald. Til Island drejes +354.Tidsforskel
Der er 2 timers tidsforskel og urene stilles tilbage. Der er ikke sommertid i Island. Dagens længe er ca. 18-20 timer. Solopgang omkring kl. 03.00 og solnedgang ca. kl. 23.00Valuta
Den islandske møntfod er ”króna”. ISK 100 svarer til ca. DKK 4,6.
Rejsen er omregnet efter islandske kroner kurs 0,046. Prisændring kan forekomme såfremt kursen ændres væsentligt.
NYT I ISLAND!
Den 14. april 2011 åbnede et nyt visitorcenter, som på dokumentarisk vis i form af billeder og film viser vulkanudbruddet fra Eyjafjallajökull i 2010. På Gislevs rejse vil der også være mulighed for at besøge dette center! Entré per person andrager € 4.
Københavns LufthavnLæs mere her: www.cph.dk |
|
Med Icelandair fra Københavns Lufthavn kl. 14.00 med ankomst i Reykjavik kl. 15.10.
Hjemrejse fra Reykjavik kl. 13.15 med ankomst i København kl. 18.15 (lokale tider).
Forplejning kan købes ombord.
Mødetid
Seneste mødetid i Københavns Lufthavn fremgår af brev der fremsendes sammen med flybilletter ca. 10-14 dage før afrejse.
Gislev Rejsers mødested
I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant.
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.



Flybilletter
Der vil blive fremsendt såkaldt e-ticket (flybillet) ca. 10 dage før afrejsen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.



.jpg)
.jpg)
.jpg)


.jpg)

.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)






.jpg)
.jpg)
