Skip to main content

Rundrejse i Sorrento, Rom og Toscana

-
Udrejse med fly og hjemrejse med bus

Sorrento - Rom - Toscana

Oplev Amalfi-kysten, Pompei, Napoli, Rom, Firenze og Toscana i samme rejse. Rejsen er en kombination med fly ud og bus hjem.

Italien - et overflødighedshorn af oplevelser

På denne kombinerede fly- og busrejse kan du nyde Italiens smukke og varierede natur. Fra de forrevne klipper og den maleriske Amalfikyst i syd til Toscanas bølgende bakker. Mærk historiens vingesus, når vores rejseleder og lokalguide tager dig med tilbage i tiden blandt de kunsthistoriske perler i Rom og Firenze. Glæd dig til at nyde den italienske sjæl i de små charmerende byer over et glas velsmagende vin i forårssolen.

Da udrejsen er med fly, og hjemrejsen er med bus, har du mulighed for at købe vin med hjem. Undervejs kan du nyde landskaberne og det gode fællesskab. Velkommen på en spændende rundrejse i støvlelandet.

Glæd dig til

  • 2 nætter ved Sorrento, 3 nætter i Rom på hotel med central beliggenhed og 2 nætter i Toscana
  • Alle dagsudflugter og vinsmagning inkluderet
  • Lokalguide i både Firenze, Rom og Pompei
  • Fly på udrejsen og bus retur - oplevelser fra start til slut
  • Du oplever Amalfi-kystens smukke Positano, Pompei, Napoli, Roms store monumenter og Firenze

Inkluderet i rejsens pris

  • 8 x morgenmad
  • 5 x middag
  • Alle dagsudflugter
  • Vinsmagning
  • Lokalguide i Firenze, Rom og Pompei
  • Entré til Pompei
  • Hotelskatter
  • Flybillet fra Billund til Napoli inkl. afgifter og bagage
  • Rejseleder

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse med fly til Napoli

    Afgang med direkte fly fra Billund Lufthavn til Napoli. Fra lufthavnen kort transfer til hotellet på Sorrento-halvøen. 2 overnatninger med halvpension.

  • Dag 2: Positano på Amalfikysten og stemningsfulde Sorrento

    I minibus til en af Amalfikystens mest maleriske byer, Positano, som i tidernes morgen kun kunne nås på æselryg eller fra havet. Byens farverige huse nærmest klynger sig til de stejle klippevægge og du kan nyde stemningen i de snævre gader.

    Eftermiddagen tilbringes i Sorrento, hvor Gislevs rejseleder viser dig rundt i den charmerende by. Byens centrale torv er Piazza Tasso og herfra udgår de smalle stræder med de indbydende specialforretninger. I den historiske bydel kan du bl.a. prøvesmage de friske dråber fra citronlikøren Limoncello, som området er så kendt for.

    Heldagsudflugt inkluderet.

  • Dag 3: Pompeis imponerende historie - Kurs mod den italienske hovedstad Rom

    Vi skruer tiden tilbage til år 79, da udbruddet fra vulkanen Vesuv begravede Pompei under et lag af aske og pimpsten. Med Gislevs lokalguide besøger vi udgravningerne og hører den interessante historie.

    Først på eftermiddagen forlader vi Syditalien og kører mod Rom, hvor vi har 3 overnatninger.

  • Dag 4 - 5: Roms store attraktioner med lokalguide

    Hele 3 overnatninger i Rom giver et rigtigt godt indtryk af den romerske hovedstad. Gislevs rejseleder har et godt kendskab til byen samt historien. For at give dig et optimalt rejseudbytte ledsages vi yderligere af en lokalguide på den ene byrundtur.

    Du oplever de store attraktioner såsom Colosseum, Den Spanske Trappe, Trevi Fontænen, Pantheon og der er også tid til besøg i Peterskirken med Michelangelos fantastiske kuppel.

  • Oplev aftenstemningen i Rom

    Du får lejlighed til at opleve denne fascinerende storby i aftenbelysning. Romerne lever livet om aftenen på byens piazzaer og i gaderne.

    Middag på romersk restaurant med underholdning - nyd f.eks. Barberen fra Sevilla. Herefter bustur gennem Rom med den stemningsfulde aftenbelysning.

    Pris kr. 345 inkl. 3-retters middag.

  • Dag 6: Jannes vidunderlige vine og Toscanas bølgende bakker

    Vi forlader Rom og sætter kursen mod Toscana og kurbyen Montecatini Terme, der udover at være kendt for sine termalbade byder på flotte parker, spændende butikker, hyggelige caféer og restauranter.

    Undervejs besøg på vingård hos danske Janne og hendes gode Brunello vine. Hun fortæller passioneret om livet i Italien og vinproduktionen i området. 2 overnatninger med halvpension i Montecatini Terme.

    Vinsmagning inkluderet.

  • Dag 7: Toscanas hovedstad Firenze

    Leonardo da Vinci og Michelangelo har sat deres præg på denne smukke by. Byrundtur til fods med dansktalende lokalguide. Vi ser mange af byens arkitektoniske og kunsthistoriske perler, som statuen af Dante, Domkirken Santa Maria del Fiore, Dåbskapellet og den gamle ”Guldsmedenes Bro” Ponte Vecchio.

    Heldagsudflugt inkluderet.

  • Dag 8 - 9: Hjemrejse via de smukke Alper

    Gennem naturskønne Østrig til overnatning i Sydtyskland og hjemkomst til Danmark.

Hotel

Der benyttes 4-stjernede hoteller på hele rejsen. Der tilsendes hotelliste ca. 10-14 dage før afrejse.

Sorrento-halvøen (2 nætter)

Rom (3 nætter)

Montecatini Terme (2 nætter)

Sydtyskland (1 nat)

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
31-05-2024Se afrejsetider 9 dageFly fra Billund LufthavnMere end 89.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Atlantic Airways fra Billund: Det er tilladt at medbringe totalt 23 kg bagage inkl. håndbagage. Håndbagage må maks. veje 8 kg.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Chaufføren

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Italien

    Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Italien

    Strømmen i Italien er på 220V.

    Stikkontakternes udformning kan dog variere; nogle gange passer de til vores stik og andre gange ikke. Det kan derfor være en god idé at medbringe en adapter/rejsestik.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Er du gangbesværet?
    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da en stor del af udflugterne foregår til fods.

    Har du nedsat hørelse?
    Bemærk at der på enkelte udflugter benyttes in-ear audioguides. Hvis du anvender høreapparat, anbefaler vi derfor at du medbringer dine egne høretelefoner (med ledning).

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her venter rejselederen på dig/jer.


  • Køre- og hviletid

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Mad og drikke i Italien

    Caféer
    I Italien har man flere steder 3 forskellige priser på caféerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra € 1 til 4 på samme bar.

    På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst: Servizio escluso, efterfulgt af %-satsen, typisk 15-18%.

    Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

    Morgenmad
    I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg som generelt også består af diverse slags brød, pålæg, æg, yoghurt, juice osv.

    Restauranter
    Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – dvs. en stenovn, som fyres op med træ.
    Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.
    Primi Piatti: ”Første” hovedretter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
    Secondi Piatti: "Anden" hovedretter, typisk fisk og kød, der ofte prissættes efter vægt. Der følger ikke meget tilbehør med, da det bestilles separat og kaldes "contorni"
    Contorni: Tilbehør, som oftest serveret til Secondo Piatto/"anden" hovedret  – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.
    Formaggio: Ost.
    Dolce: Dessert

    Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

    Bemærk:

    Gratis parkering ved Vamdrup gælder ikke på rejserne skabt i samarbejde med NILLES Rejser. Disse rejser har udelukkende afgange fra Sjælland og findes under temaet "Stig på bussen".

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Overnatningshoteller

    Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.

    Ikke aktuelt på kortere rejsemål.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.698.
    Afbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris.
    Forplejning på flyet på udrejsen kr. 220 - bestilles sammen med rejsen.
    Fast plads i bussen kr. 230.

    Aftenudflugt med middag i Rom kr. 345 - bestilles med rejsen.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    På udrejsen flyver vi fra Billund med Gislevs eget charterfly fra Atlantic Airways.
    Hjemrejsen er med bus til Billund Lufthavn.

    Mødetid i Billund kl. 07.00
    Afrejse Billund kl. 08.30.
    Ankomst Napoli kl. 11.10.

    På Sorrento-halvøen kører vi i italiensk bus. Når vi sætter kursen mod Rom kører vi i 4-stjernet dansk bus. Den danske bus ledsager os på resten af turen.

    Hjemkomst med bus til Billund Lufthavn ca. kl. 19.30.

  • Valuta og betalingskort i Italien

    Euro.

    På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu