Skip to main content

Fantastisk operarejse til Verona

-
Oplev Barberen i Sevilla, Carmen eller Aida i Arena di Verona

Opera i Verona

Mange kender Verona som stedet, hvor Romeo og Julies ulykkelige kærlighed blomstrede. For den kulturinteresserede byder byen dog på mere end Shakespeares berømte drama. På denne nye operarejse venter der os en enestående musikoplevelse under den norditalienske aftenhimmel i den gamle arena.

I hjertet af Verona, på den levende plads Piazza Bra, finder vi den berømte Arena di Verona, der sommeren igennem danner ramme om den ene vidunderlige opera efter den anden. Det er også herfra, den livlige og elegante gågade, Via Giuseppe Mazzini, starter. Pladsen er omgivet af fortovsrestauranter, hvor både lokale og turister nyder specialiteter fra Verona samt synet af den smukke arena, der blev opført for 2.000 år siden af de romerske herskere.

Du kan vælge mellem tre forskellige operaer afhængig af afgangen og glæde dig til et dejligt ophold på et hyggeligt familieejet hotel i Verona. Som supplement til rejsens musikalske højdepunkt tager vi på udflugter til Garda og Iseo-søen samt til vinsmagning af de boblende Franciacorta-vine.

Uanset hvilken afgang du vælger, kan du se frem til en skøn operaforestilling samt nogle oplevelsesrige sommerdage i Verona og omegn.

Glæd dig til

  • Godt hotel med udendørs pool, tæt på Veronas bycentrum
  • Udflugter til nogle af Norditaliens skønneste søer, Iseo- og Gardasøen
  • At opleve operaen Barberen i Sevilla, Carmen eller Aida i Veronas flotte arena
  • At besøge naboregionen Lombardiet og smage den mousserende vin Franciacorta

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 x morgenmad
  • 1 x velkomstmiddag inkl. et glas vin og espresso
  • Operabillet i kategori 6
  • Franciacorta-smagning
  • Udflugt til Iseo-søen
  • Udflugt til Garda
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Transfer
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Dag 1: Udrejse til Milano

    Med fly fra København direkte til Milano. Ved ankomst kører vi til Verona, hvor vi indlogeres på Hotel San Marco. Hotellet var oprindeligt en villa, der skulle huse Ghelli Santulianas rigdom, men senere spirede idéen om at omdanne villaen til et hotel. I 1987 blev det virkelighed, og siden har Santuliana-familien budt gæster velkommen i det norditalienske.

    Om aftenen nyder vi sammen en middag på hotellet inklusiv et glas vin efterfulgt af den klassiske italienske espresso.

  • Dag 2: Vinsmagning og Iseo-søen

    Vi tager på udflugt til naboregionen Lombardiet, hvor de mousserende Franciacorta-vine stammer fra. Vinene er kendte for deres elegance, kompleksitet og forfriskende syre, og de betragtes som Italiens pendant til champagnen.

    Vi smager de boblende dråber og fortsætter til den smukke ferskvandssø Iseo. Vi besøger den lille by af samme navn, hvor vi kan gå på opdagelse i de gamle gader, slentre langs havnefronten og blande os med de lokale på de hyggelige caféer.

  • Dag 3: Opera i den gamle arena

    I dag venter rejsens højdepunkt, når vi skal til opera i den gamle arena. Rejselederen klæder os godt på med en introduktion til aftenens forestilling. Arenaen i Verona har været brugt til de storslåede operaopsætninger siden sommeren 1913. 1913 var nemlig 100-året for hele Veronas maestro, komponisten Giuseppe Verdis fødsel.

    Vi har dagen til at udforske Verona eller slappe af ved hotellets swimmingpool eller i haven, inden vi om aftenen skal nyde den helt specielle stemning i arenaen under den åbne stjernehimmel. Glæd dig til en stor musikoplevelse, du sent vil glemme. Vi går de cirka 2 kilometer fra hotellet til arenaen tur/retur.

    Denne aften er der mulighed for tilkøb af middag inden opera til kr. 275.
    Middagen består af en 2-retters menu med et glas vin til maden efterfulgt af en espresso.

    Bemærk: Middagen gennemføres ved minimum 20 deltagere.

  • Dag 4: Halvdagsudflugt til Garda

    Halvdagsudflugt til den maleriske by Garda ved Gardasøens sydøstlige bred. Her finder du smukke, klassiske villaer, et charmerende havnemiljø og en pragtfuld promenade langs søen, der er som skabt til hyggelige spadsereture.

    Det er oplagt at slå sig ned på en af de mange bænke og nyde udsigten over søen, mens bylivet passerer forbi. Garda huser også en stemningsfuld bymidte, hvor du kan se nærmere på de mange butikker og spisesteder i de små stræder.

  • Dag 5: Hjemrejse

    Vi rejser hjem efter et par hyggelige og oplevelsesrige dage i Verona, med den skønne operaforestilling som et åbenlyst højdepunkt. Vi kører til Milano og flyver hjem til Danmark.

Mere om rejsen

Operabilletter:
Vi har reserveret plads på marmortrinene til operaen. Medbring derfor pude eller tæpper, da der ikke er ryglæn. Ved bestilling af rejsen er det muligt at lave et tilkøb af bedre pladser – få yderligere info ved bestilling.

Operastart:
Operaerne starter først mellem klokken 21.00 og 21.30 og er derfor sent færdige.

Opera på afrejse d. 19.06
Operaen Barberen i Sevilla

Barberen i Sevilla er en klassik opera skrevet af Gioachino Rossini. Historien følger den listige barber Figaro, der hjælper grev Almaviva med at vinde hjertet af den smukke Rosina. Med humor, intriger og musikalsk magi udfolder sig en farverig fortælling om kærlighed og forviklinger i det 18. århundredes Sevilla.

Opera på afrejse d. 03.07
Operaen Carmen

Carmen, en opera komponeret af Georges Bizet, fortæller om den lidenskabelige sigøjnerkvinde Carmen og hendes komplicerede kærlighedsliv. Hendes flirten med soldaten Don José fører til tragiske konsekvenser, da hans besættelse af hende kolliderer med hendes uafhængige ånd. Operaen udforsker temaer som kærlighed, jalousi og skæbne i det farverige og intense miljø i det 19. århundredes Spanien.

Opera på afrejse d. 21.08
Operaen Aida

Aida, komponeret af Giuseppe Verdi, fortæller om en dramatisk historie om kærlighed og konflikt i det gamle Egypten. Radamas, en egyptisk hærfører, elsker Aida, en stiopisk slave, mens han er forlovet med prinsesse Amneris. Konflikter mellem nationer og hjertekvaler udfolder sig, når Radames står over for svære valg mellem pligt og kærlighed. Aida er en storslået opera med stærke følelser og en enestående musikalsk arv.

Hotel

  • Dag 1-5

    Hotel San Marco

    Pænt hotel indrettet i en kombination af det klassiske og moderne. I den lille have finder du Art Nouveau-villaen, hvor det hele startede. I dag huser villaen bl.a. hotellets Tea Room, og er et ideelt sted at nyde en aperitif. Lige foran Hotel San Marco holder der busser som kører til Veronas historiske centrum.

    Ghelli Santuliana-familien glæder sig til at byde os velkommen.

    Afstand til strand2,5 km
    BarJa
    HårtørrerJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    Wi-fiJa

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
21-08-2024Se afrejsetider 5 dageFly fra Københavns Lufthavn Mere end 88.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    SAS: Det er tilladt at medbringe 1 stk. indtjekket bagage pr. person, maks. vægt er 23 kg, samt 1 stk. håndbagage, der maks. vejer 8 kg. Håndbagagens dimensioner må maksimalt måle 55 cm x 40 cm x 23 cm.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkevand i Italien

    Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Italien

    Strømmen i Italien er på 220V.

    Stikkontakternes udformning kan dog variere; nogle gange passer de til vores stik og andre gange ikke. Det kan derfor være en god idé at medbringe en adapter/rejsestik.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Mad og drikke i Italien

    Caféer
    I Italien har man flere steder 3 forskellige priser på caféerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra € 1 til 4 på samme bar.

    På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst: Servizio escluso, efterfulgt af %-satsen, typisk 15-18%.

    Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

    Morgenmad
    I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg som generelt også består af diverse slags brød, pålæg, æg, yoghurt, juice osv.

    Restauranter
    Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – dvs. en stenovn, som fyres op med træ.
    Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.
    Primi Piatti: ”Første” hovedretter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
    Secondi Piatti: "Anden" hovedretter, typisk fisk og kød, der ofte prissættes efter vægt. Der følger ikke meget tilbehør med, da det bestilles separat og kaldes "contorni"
    Contorni: Tilbehør, som oftest serveret til Secondo Piatto/"anden" hovedret  – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.
    Formaggio: Ost.
    Dolce: Dessert

    Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Operabilletter

    Operabilletter
    Vi har reserveret plads på marmortrinene til operaen. Medbring derfor pude eller tæpper, da der ikke er ryglæn. Ved bestilling af rejsen er det muligt at lave et tilkøb af bedre pladser – få yderligere info ved bestilling.  

    Operastart:  
    Operaerne starter først klokken mellem 21.00 og 21.30, og er derfor sent færdige.  

    Opera på afrejse d. 19.06 
    Operaen Barberen i Sevilla  

    Barberen i Sevilla er en klassik opera skrevet af Gioachino Rossini. Historien følger den listige barber Figaro, der hjælper grev Almaviva med at vinde hjertet af den smukke Rosina. Med humor, intriger og musikalsk magi udfolder sig en farverig fortælling om kærlighed og forviklinger i det 18. århundredes Sevilla.   

    Opera på afrejse d. 03.07 
    Operaen Carmen 

    Carmen, en opera komponeret af Georges Bizet, fortæller om den lidenskabelige sigøjnerkvinde Carmen og hendes komplicerede kærlighedsliv. Hendes flirten med soldaten Don José fører til tragiske konsekvenser, da hans besættelse af hende kolliderer med hendes uafhængige ånd. Operaen udforsker temaer som kærlighed, jalousi og skæbne i det farverige og intense miljø i det 19. århundredes Spanien.  

    Opera på afrejse d. 21.08 
    Operaen Aida 

    Aida, komponeret af Giuseppe Verdi, fortæller om en dramatisk historie om kærlighed og konflikt i det gamle Egypten. Radamas, en egyptisk hærfører, elsker Aida, en stiopisk slave, mens han er forlovet med prinsesse Amneris. Konflikter mellem nationer og hjertekvaler udfolder sig, når Radames står over for svære valg mellem pligt og kærlighed. Aida er en storslået opera med stærke følelser og en enestående musikalsk arv.  

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Storbyferie - hvad kræver det?

    Vær opmærksom på, at man på en storbyferie må forvente at skulle gå en del.

    Vi beder alligevel om forståelse for, at rejselederen behøver at holde et vist tempo for at kunne nå at vise de mange spændende seværdigheder. Der bliver stop ind imellem, men bentøjet skal være i orden og rejsen er som udgangspunkt ikke for dårligt gående.

    Det står enhver frit for at forlade gruppen undervejs, skulle det alligevel blive for meget. Der er masser af caféer og andre hyggelige steder undervejs på byrundturene, så du kan snildt nyde byens liv over en kop kaffe, hvis konditionen eller de nye støvler driller.

    Du har også mulighed for selv at tage taxa eller anden offentlig transport. Husk at medbringe godt fodtøj.

  • Tillæg og entréer

    Enkeltværelse: kr. 998 
    Opgradering af operabillet til kategori 2: kr. 500  
    Middag aftenen inden opera forestilling: kr. 275  

    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt. 

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    Fra Københavns Lufthavn   
    Mødetid i København 2 timer før afrejse. 

    Udrejse 19.06 
    Afrejse fra København kl. 11.15 - ankomst Milano kl. 13.20. 

    Hjemrejse 
    Afrejse fra Milano kl. 13.10 - ankomst København kl. 15.10. 

    Udrejse 03.07 
    Afrejse fra København kl. 12.30 - ankomst Milano kl. 14.35. 

    Hjemrejse 
    Afrejse fra Milano kl. 15.25 - ankomst København kl. 17.25. 

    Udrejse 21.08 
    Afrejse fra København kl. 08.25 - ankomst Milano kl. 10.30. 

    Hjemrejse 
    Afrejse fra Milano kl. 20.05 - ankomst København kl. 22.05. 

  • Valuta og betalingskort i Italien

    Euro.

    På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu