Skip to main content

Læserrejse med bus til Toscana og Rom

-
Idylliske byer, fantastisk natur og skønne oplevelser

Forår i Toscana og Rom - med Ældre Sagen

Oplev vidunderlige Toscana på en skøn busrejse, hvor alle udflugter samt halvpension er inkluderet. Ydermere giver Hotel President i kurbyen Chianciano Terme et glas vin til maden. På denne rejse venter dig skøn natur og et væld af oplevelser som Firenze og Rom med dansk lokalguide, maleriske Pienza og etruskerbyen Cortona.

Idylliske byer, fantastisk natur og skønne oplevelser kendetegner denne rejse til Toscana, hvor vi bor midt i regionen Toscana, som giver et glimrende udgangspunkt for nogle spændende udflugter. Undervejs oplever vi hovedstaden Rom, en af Europas smukkeste byer, samt Firenze, Toscanas hovedstad, der kan prale af at huse mere end halvdelen af Italiens samlede skatte.

Vi lægger også vejen forbi charmerende Cortona, en typisk toskansk by med snævre stræder, samt Pienza, en by fyldt med smuk renæssance-arkitektur. Vi besøger fynske Janne, som introducerer os til sine liflige Brunello-vine serveret i smukke omgivelser og i skønt samspil med lokale delikatesser.

Det hele opleves med erfaren dansk rejseleder og chauffør. Overnatning i Tyskland på ud- og hjemrejsen.

Glæd dig til

  • 4-stjernet komfortabel bus, erfaren dansk rejseleder
  • Udflugt til Pienza og toscansk vingård med dansk værtinde
  • Hotel i kurbyen Chianciano Terme med et glas vin til maden
  • Flotte udflugter til Firenze og Rom med dansktalende lokalguide

Inkluderet i rejsens pris

  • 9 x morgenmad
  • 9 x middag
  • 7 x aftener med et glas vin til maden
  • Vinsmagning hos fynske Janne
  • Udflugt til Pienza og Cortona
  • Udflugter til Firenze og Rom med lokal dansktalende guide
  • Rejseleder

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse gennem naturskønne landskaber

    Rejselederen byder velkommen i bussen, og vi krydser stille og roligt den dansk-tyske grænse hen på morgenen. Der køres sydpå med passende pauser til middag og overnatning i Tyskland.

  • Dag 2: Videre til skønne Italien

    Videre gennem flot natur til stop i Italien. Vi nyder vores første møde med Støvlelandet, som er kendt for de smukke byer, imponerende landskaber og gode vine.

    Overnatning nær Verona, hvor vi indkvarteres og spiser middag.

  • Dag 3: Firenze, Toscanas hovedstad

    Denne morgen går turen til Firenze. Byen kan prale af at huse mere end halvdelen af Italiens samlede skatte. På en inspirerende byrundtur i selskab med dansktalende lokalguide oplever vi bl.a. Michelangelos statue af David, statuen af Dante, dåbskapellet og den spektakulære bro Ponte Vecchio. Vi passerer også den 91 meter høje domkirke Santa Maria del Fiore, hvis navn hentyder til den røde lilje i Firenzes våbenskjold.

    Turen fortsætter til Hotel President i kurbyen Chianciano Terme. Her nyder vi en dejlig middag inkl. 1 glas vin til maden.

  • Dag 4 - 7: Oplevelser i Italien

  • Pienza og vinsmagning

    Vi kører gennem stejle hårnålesving på vejen op til Pienza, der ligger på et højdedrag med udsigt ud over den smukke dal Val d'Orcia.

    Renæssancebyen Pienza er blandt andet kendt for sit historiske centrum, som har været på UNESCOs Verdensarvsliste siden 1996. En byrundtur med rejselederen gennem de smalle, romantiske gader med navne som Via dell’Amore og Via del Bacio, kærlighedens og kyssets gade, er en eventyrlig rejse tilbage i tiden.

    Herfra kører vi videre gennem det smukke landskab til vinsmagning og en let anretning hos fynske Janne, der fortæller om livet i Italien og vinproduktionen af Brunello di Montalcino-vinen.

  • Rom – en af Europas smukkeste byer

    Byrundtur med dansk lokalguide i ”Den Evige Stad”. Her ser vi nogle af de helt store seværdigheder som Colosseum, Forum Romanum, Trevifontænen og Den Spanske Trappe. Dagen er fyldt med historiske og kulturelle oplevelser.

    Snesevis af brede boulevarder strækker sig på kryds og tværs af Rom, og kolossale paladser breder deres metertykke mure om henrivende gårdhaver. Hundredvis af kirker og klostre ligger spredt inden for synsfeltet, og alligevel er der stadig plads til alle Roms triumfbuer, templer og de andre seværdigheder fra oldtiden.

  • Den smukke gamle by Cortona

    Midt i et fortryllende smukt landskab fyldt med små middelalderbyer ligger byen Cortona, der er en af hovedbyerne i det gamle Etrurien.

    For at komme derop skal vi køre ad naturskønne veje, der snor sig mellem terrasser med vinstokke og olivenlunde. Og når vi kommer op til byen, er der en vidunderlig udsigt ud over Val di Chiana med Trasimenosøen i det fjerne.

    Der bliver tid til på egen hånd at nyde de smalle stræder samt byens caféer, hvor du kan slå dig ned under åben himmel. Denne maleriske by har også dannet kulisse for den filmatiserede bog ”Et hus i Toscana”.

  • Markedsdag i Montepulciano

    Middelalderbyen Montepulciano ligger på en kalkholdig bakketop i det sydlige Toscana. Den er fuld af elegante renæssancepaladser, gamle kirker og skjulte hjørner. Derudover gemmer byen på nogle fantastiske panoramaudsigter ud over de vidunderlige dale.

    Montepulciano er en bilfri by. Derfor parkerer vi uden for den intakte middelalderlige bymur og går op til det historiske centrum. Hvis du trænger til en pause undervejs, er der rig mulighed for at shoppe i de mange små butikker eller nyde et glas vin på en af de mange caféer.

    På trods af sin ubestridelige skønhed er Montepulciano nok mest kendt for sin Vino Nobile di Montepulciano, der er en af Toscanas mest fremragende vine.

  • Dag 8: Vi siger på gensyn til Toscana

    Efter et dejligt ophold i Toscana - regionen der er kendt for sin vin i verdensklasse, de lokale egnsretter, der smager efter mere, samt de verdenskendte byer, der alle har printet sig ind i historien på den ene eller anden måde - går turen nu hjemad.

    Vi forlader det smukke Toscana og sætter kursen mod nord og området nær Verona. Indkvartering og mulighed for afslapning på hotellet inden middagen serveres.

  • Dag 9: Hjemrejse via Tyskland

    Vi tager afsked med Italien, og vinmarkerne forsvinder i bakspejlet, mens vi nærmer os Alperne og Østrig.

    Vi kører over Brennerpasset og videre nordpå til middag på vores overnatningshotel i Tyskland.

  • Dag 10: Ankomst til Danmark

    Efter morgenmaden fortsætter vi nordpå mod den danske grænse med bagagen fuld af uforglemmelige minder - og måske et par flasker af den gode vin.

Hotel

  • Dag 3-8

    Hotel President

    Hotel President er et klassisk italiensk hotel beliggende i byen Chianciano Terme mellem de dejlige dale Valdorcia og Valdichiana og er det ideelle sted for vores udflugtsprogram. Hotellet ligger cirka 1,5 km fra det nyere bycentrum og cirka 3,5 km fra den gamle bydel af Chianciano Terme.

    På tagterrassen findes hotellets pool og en 360° panoramaudsigt ud over de toscanske bakker. Alt afhængigt af vejrforholdene er poolen normalvis åben fra 15. maj til 30. september.

    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    TagterrasseJa

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Italien

    Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Italien

    Strømmen i Italien er på 220V.

    Stikkontakternes udformning kan dog variere; nogle gange passer de til vores stik og andre gange ikke. Det kan derfor være en god idé at medbringe en adapter/rejsestik.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Mad og drikke i Italien

    Caféer
    I Italien har man flere steder 3 forskellige priser på caféerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra € 1 til 4 på samme bar.

    På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst: Servizio escluso, efterfulgt af %-satsen, typisk 15-18%.

    Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

    Morgenmad
    I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg som generelt også består af diverse slags brød, pålæg, æg, yoghurt, juice osv.

    Restauranter
    Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – dvs. en stenovn, som fyres op med træ.
    Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.
    Primi Piatti: ”Første” hovedretter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
    Secondi Piatti: "Anden" hovedretter, typisk fisk og kød, der ofte prissættes efter vægt. Der følger ikke meget tilbehør med, da det bestilles separat og kaldes "contorni"
    Contorni: Tilbehør, som oftest serveret til Secondo Piatto/"anden" hovedret  – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.
    Formaggio: Ost.
    Dolce: Dessert

    Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

    Bemærk:

    Gratis parkering ved Vamdrup gælder ikke på rejserne skabt i samarbejde med NILLES Rejser. Disse rejser har udelukkende afgange fra Sjælland og findes under temaet "Stig på bussen".

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Overnatningshoteller

    Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.

    Ikke aktuelt på kortere rejsemål.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse: kr. 1458

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og betalingskort i Italien

    Euro.

    På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu