Skip to main content

Flodkrydstogt i Frankrig og Tyskland

Gourmetkrydstogt på Rhinen

Glæd dig til kulinariske oplevelser ud over det sædvanlige, når vi sejler syd for Strasbourg og tilbage igen gennem de tysk-franske efterårslandskaber langs Rhinen. Rejsen er med fly ud og hjem mellem Billund og Basel, og på selve krydstogtet sejler vi med det dejlige, 5-stjernede skib MS Symphonie fra det franske rederi Croisi Europe.

Michelin-middag og en helt særlig vinsmagning

Rejsen byder på store oplevelser for både mad- og vinentusiaster. Med ombord på skibet har vi Michelin-kokken Marc Haeberlin og den alsaciske sommelier Serge Dubs, der i 1989 vandt prisen som årets sommelier. De to velrenommerede smagsconnaisseurs skal i løbet af rejsen forkæle os med hver deres ekspertise. På dag 2 serverer Haeberlin en surprise-middag i Michelin-klasse for os i skibets restaurant, mens Dubs på dag 3 tager os med på en rundtur i vinens liflige verden med en vinsmagning ombord på skibet.

Derudover har vi inkluderet to 5-retters gourmetmiddage, og som supplement til de dejlige stunder og lækre smagsoplevelser på skibet skal vi på opdagelse med rejselederen på land. Inden vi går ombord på skibet, tager vi på byrundtur i Strasbourgs smukke, gamle bymidte, og når vi går fra borde igen, er det bindingsværkshusene og brostensgaderne i den alsaciske vinrutes hovedby Colmar, der danner rammen om vores besøg. Derudover byder rejsen på muligheden for at tage med på en tilkøbsudflugt til to af Alsaces smukkeste bindingsværksbyer med en smagning undervejs på regionens berømte hvidvine. Velkommen til et vaskeægte livsnyderkrydstogt i de historiske vinområder langs Rhinen.

Glæd dig til

  • 5-retters gourmetmiddag på dag 1 og 3
  • Surprise-middag med Michelin-kokken Marc Haeberlin på dag 2
  • Vinsmagning med den anerkendte sommelier Serge Dubs på skibet
  • Byrundture i Strasbourg og Colmar
  • En skøn sejlads med det 5-stjernede MS Symphonie
  • Gallaaften ombord på skibet

Inkluderet i rejsens pris

  • Velkomstdrink på skibet
  • Helpension på skibet
  • 5-retters fransk gourmetmiddag dag 1
  • Michelin-kokkens surprise-middag dag 2
  • 5-retters gourmet-gallamiddag dag 3
  • Vinsmagning med sommelier på skibet
  • Byrundtur i Strasbourg
  • Byrundtur i Colmar
  • Gratis wi-fi ombord på skibet
  • Kuffertservice ved check-in og check-ud
  • Passager- og havneafgifter
  • Transfers lufthavn/skib t/r.
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Rejseleder
    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • I samarbejde med rederiet gør vi vores bedste for at gennemføre det annoncerede program. Vejrmæssige udfordringer kan have indflydelse på strømforhold og vandstand i floden og derved påvirke sejlruten. Det kan blive nødvendigt at justere dagsprogrammet med kort varsel.

    Vi gør opmærksom på, at skibet af sikkerhedsmæssige årsager ikke tillader gæster at benytte rollator eller kørestol ombord. Turen kan være krævende for gangbesværede. Kontakt Gislev Rejser, hvis du er i tvivl, om rejsen er egnet for dig.

  • Dag 1: Udrejse, byrundtur i Strasbourg og ombord på skibet

    Vi sætter os til rette i flyet fra København og flyver til Basel i Schweiz, hvorfra vi kører det sidste stykke til Strasbourg. Her tager vi letbanen til bymidten, hvor rejselederen tager os med på en byrundtur i den charmerende gamle bydel på øen Grand Île.

    Vi spadserer ud på øen via en af de mange småbroer, der med deres farvestrålende pelargonier i blomsterkasserne og udsigter over de idylliske kanaler er populære fotostops for besøgende. Vi ser det smukke Petit France-område, der med sine gamle bindingsværkshuse, der læner sig ud over kanaler og brostensgader er et af de mest charmerende steder i byen. Vi runder også den enorme gotiske katedral, der med sine 142 meter i højden var verdens højest bygning i mere end 200 år frem til slutningen af 1800-tallet.

    Attraktionerne ligger ikke langt fra hinanden i den gamle bydel, så vi går blot omkring 800 meter på byrundturen i Strasbourg. Bagefter er det blevet tid til at gå ombord på vores 5-stjernede skib MS Symphonie. Vi finder os til rette i kahytterne og bliver budt velkommen af besætningen, inden rejsens første gastronomiske højdepunkt venter om aftenen, hvor vi får serveret en lækker 5-retters gourmetmiddag.

    Udrejse, byrundtur i Strasbourg og ombord på skibet
  • Dag 2: Mulighed for udflugt og vinsmagning i Alsace

    Vi står op til en dejlig morgenmad på skibet, der har sat kursen sydpå langs Rhinen. Floden udgør grænsen mellem Frankrig og Tyskland, og derfor kan vi fra skibet nyde udsigten til de franske efterårslandskaber på vores højre hånd og de tyske til venstre, indtil vi er fremme i byen Schoenau på den franske side af floden.

    I dag har du mulighed for at nyde livet på skibet eller gå på opdagelse i byen og området på egen hånd. Men du kan også tilkøbe en spændende udflugt til Alsace (kr. 550), hvor vi i selskab med rejselederen skal opleve nogle af de byer og smage på den vin, regionen er så kendt for.

    I Alsace ligger de romantiske bindingsværksbyer som perler på en snor langs vinmarkerne på den berømte vinrute, og i dag besøger vi to af dem. Vores første stop er Riguewihr, der figurerer højt på talrige lister over Frankrigs smukkeste byer. Samme ære tilfalder Ribeauvillé, der ud over sine smukke gamle gader også er kendt som ’spillemændenes by’ på grund af byens middelalderlige traditioner for spillemænd, der stadig fejres med festivalen Pfifferdaj hver september.

    I løbet af dagen gør vi holdt til en smagning på nogle af Alsaces berømte hvidvine i en lokal vinkælder. Turen tager omkring fire timer, og det er en god idé med et par gode sko at vandre i. Efterfølgende vender vi tilbage til skibet i Schoenau, hvor vi har resten af dagen til at nyde tilværelsen ombord, mens skibet sejler længere mod syd til Breisach.

    Om aftenen venter der os en helt særlig madoplevelse, når Michelin-kokken Marc Haeberlin serverer en lækker surprise-middag for os i skibets restaurant.

    Mulighed for udflugt og vinsmagning i Alsace
  • Dag 3: Vinsmagning med verdensberømt sommelier

    Skibet lægger i dag til kaj på den tyske side af Rhinen i Breisach. Byens vartegn er den gotiske katedral, der våger over byen og rhinlandskabet fra toppen af en bakke, og derudover er området kendt for sin vinproduktion. Det passer fint ind i dagens tema, hvor der venter os en helt særlig vinsmagning.

    Med ombord på skibet har vi den anerkendte sommelier Serge Dubs fra den franske vinregion Alsace. Dubs blev kåret som verdens bedste sommelier i 1989, og det er derfor en vaskeægte vinekspert, der i dag præsenterer en række lækre vine, som vi smager på, mens han fortæller om druernes vej fra jord til bord.

    I løbet af dagen vil der også blive tid til at slentre en tur i Breisach eller langs Rhinen, inden skibet i løbet af aftenen vender snuden hjemad og sejler mod Strasbourg. Ombord nyder vi en hyggelig gallaaften med en 5-retters middag.

    Vinsmagning med verdensberømt sommelier
  • Dag 4: Byrundtur i Colmar og hjemrejse

    Vi nyder en sidste morgenmad på skibet og går fra borde. Men oplevelserne er ikke helt slut endnu, for nu venter et besøg i den største af den alsaciske vinrutes bindingsværksbyer, Colmar. Vi stiger ombord i en lokal bus, kun for Gislevs rejsende, og kører til byen, hvor vi i selskab med rejselederen slentrer gennem de hyggelige gader og ser byens berømte og meget fotogene område, Petit Venice.

    Colmar er i klassisk alsacisk stil fyldt med charmerende bindingsværkshuse, brostensgader og blomster i alle farver, og vi får tid til at nyde den hyggelige by og spise frokost på egen hånd, inden vi kører til lufthavnen i Basel og flyver hjem til Danmark.

    Byrundtur i Colmar og hjemrejse

Skib

  • Dag 1-4

    MS Symphonie

    Det 5-stjernede MS Symphonie blev bygget i 1997, og efter en større renovering i 2017 er det i dag et både flot, komfortabelt og moderne skib. Det har plads til 106 gæster i de 55 kahytter, der er fordelt på hovedækket og øvre dæk. Alle kahytter er udstyret med almindelige fornødenheder i form af tv, telefon, værdiboks, aircondition, wi-fi, håndklæder, badeprodukter, 220 V-stikkontakter samt eget badeværelse med toilet, bad og hårtørrer.

    På skibets øvre dæk finder du restauranten, hvor du kan nyde rejsens mange gastronomiske oplevelser i elegante og stilfulde rammer med god udsigt gennem de store panoramavinduer til omgivelserne. Det er også på øvre dæk, at du kan slappe af i loungen og bestille drinks i baren, mens soldækket egner sig perfekt til at trække noget frisk luft og nyde synet af de tysk-fransk efterårslandskaber, der glider forbi.

    På dette flodkrydstogt har du mulighed for at bo i følgende typer af kahytter:

    Kategori A: Dobbeltkahyt på øvre dæk med fransk balkon og store panoramavinduer, der åbnes til siderne.
    Kategori B: Dobbeltkahyt på hoveddækket med stort vindue, der kan åbnes i toppen.

    Sengene står helt tæt sammen med en lille kant imellem sig. De kan separeres fra hinanden. Giv venligst besked ved bestilling, hvis I ønsker dette.

    Bemærk, at alle kahytter er dobbeltkahytter. Hvis du bestiller en enkeltkahyt, er det samme størrelse, indretning m.m.

    Bemærk: Der tilbydes ikke tøjvask på skibet.

    Forplejning om bord

    • Inklusive helpension på skibet.
    • Morgenmaden anrettes som buffet, inklusive gratis vand, te, kaffe og juice.
    • Frokost og middag serveres ved bordene af skibets personale. Maden og menuerne på dette krydstogt er inspireret af det franske køkken, og skibets kokke sørger for, at måltiderne er varierede, velsmagende og af høj kvalitet. På denne rejse er især middagen ombord i særklasse.

    Bemærk, at drikkevarer ikke er inkluderet til frokost og middag (vinsmagning undtaget). Du kan vælge frit fra et stort udvalg af vin, øl og drinks.


    Priseksempler (med forbehold for ændringer):

    • Vand, kaffe, te: 2 €
    • Øl og sodavand: 3 €
    • Hvidvin, Riesling Alsace (flaske): 20 €
    • Hvidvin, Loire Sancerre (flaske): 33 €
    • Rødvin, Beaujolais (flaske): 22 €
    • Rødvin, Bordeaux (flaske): 33 €
    • Cocktails: fra 6 €
    • Cognac (2cl): 5 €
    • Champagne, Palmer (flaske): 45 €

    Vejledende spisetider hos Croisi Europe:

    Morgenmad: 07.30 – 09.00

    Frokost: 12.00 - 13.30

    Middag: 19.00 - 21.00

    Aftenunder- holdningJa
    AirconditionJa
    BarJa
    HårtørrerJa
    LoungeJa
    RestaurantJa
    SoldækJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
09-11-2024Se afrejsetider 4 dageFly fra Københavns Lufthavn Mere end 810.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkevand i Frankrig

    Frankrig har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Frankrig

    220 V.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Flodkrydstogter er generelt ikke egnet for meget gangbesværede gæster. Udflugter og byrundture foregår primært til fods.

    Ring til os, hvis du er i tvivl, om du kan deltage på en af vores flodkrydstogtsrejser.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tillæg

    Udflugt til Alsace med vinsmagning kr. 550. Skal bestilles med rejsen.

    Kahyt i kategori A kr. 1.000 pr. person.

    Dobbeltkahyt som enkelt kat. B kr. 3.000.
    Dobbeltkahyt som enkelt kat. A kr. (kun på forespørgsel, kontakt Gislev Rejser)

    Afbestillingsforsikring 7% af rejsens pris.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Valuta og betalingskort i Frankrig

    I Frankrig er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu