Den Napolitanske Riviera

Capri – Positano – Sorrento – Pompei – Vesuv - Napoli

Tag med GIslev til Den Napolitanske Riviera
 

Tag med til Napolibugten og charmerende Vico Equense.

  • Gislevs charterfly fra København og Odense til Napoli
  • Børn under 15 år halv pris i opredning
  • Gode togforbindelser til Napoli og Sorrento - blot 200 meter fra hotellet
  • Heldagsudflugt til Sorrento og Positano er inkluderet
  • Halvpension med vin og vand ad libitum
  • Napolitansk aften med underholdning på hotellet 


Med i prisen:

  • Flybillet inklusiv flyskatter og afgifter
  • Ophold i dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag med vin og vand ad libitum
  • Aftenkaffe med en cognac eller lignende
  • Udflugt til Sorrento og Positano
  • Udflugt til Napoli
  • Rejseleder
  • Hotelskat €1,50  pr. nat
  • Gebyr til Rejsegarantifonden
  • Eventuelle entréer er ikke inkluderet.

 


Tillæg: Enkeltværelse: Kr. 1.198. Forplejning på Jet Time t/r: Kr. 170 - bestilles med rejsen. Udflugt Capri kr. 685. Smagen af Syditalien kr 375. Afbestillingsforsikring: Kr. 470 / 640.

Rabat: 3. person i opredning: Kr. 250.
*/ Børn under 15 år: halv pris, når barn sover i ekstra seng og rejser med 2 fuldt betalende. Gælder på alle afgange.

Film om Sorrento:

Se også film om Capri.

Pris fra 6.298,-

8 dage
Fly

Med i prisen er bl.a.

  • Charmerende hotel
  • Halvpension og vin til middagen
  • Udflugt til Napoli, Sorrento og Positano
Bestil rejse

Om rejsen

Campania – En af de mest besøgte regioner i Syditalien
Her finder du den smukke Amalfikyst, som med sine lodrette klipper og maleriske landsbyer er en af Italiens mest populære destinationer. Kongebyen Napoli ligger smukt i bugten af samme navn og vulkanen Vesuv troner i baggrunden. Charmerende Capri i bugtens azurblå vand tiltrækker og begejstrer tusindvis af besøgende med sin naturlige skønhed. I dette pragtfulde landskab med citronlunde og blomsterfyldte terrasser, finder du den charmerende by Vico Equense. Gislevs hyggelige hotel ligger på en klippe over havet blot 200 meter fra togbanen, der forbinder Napoli og Sorrento. Udsigten er enestående, byen er autentisk og indbyder til at gå på opdagelse, samt prøve de velsmagende pizzaer i metermål, som området er så kendt for. 
 

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Gislev charterfly fra København via Odense til Napoli
Fra lufthavnen kører vi til Napolibugten og Vico Equense, som ligger imellem Napoli og Sorrento. Byen er mest kendt for sine svolvholdige kilder, der bruges som terapeutisk behandling og så huser byen også et pizzauniversitet samt er berømt for pizza i metermål. Beliggenheden er et godt udgangspunkt også for egne oplevelser, idet den lokale circumvesuviana togbane har adskillige afgange dagligt til både Napoli og Sorrento. Om eftermiddagen gående byrundtur med Gislevs rejseleder i nærområdet. 7 overnatninger på Hotel Oriente med halvpension samt vin og vand ad libitum til middagene.

 
Hotel Oriente ligger i Vico Equense med en smuk udsigt til Napolibugten - En efterspurgt rejse nu på 4. år.


Dag 2: Positano på Amalfikysten og stemningsfulde Sorrento
I minibus til en af Amalfikystens mest maleriske byer, Positano, som i tidernes morgen kun kunne nås på æselryg eller fra havet. Byens farverige huse nærmest klynger sig til de stejle klippevægge og du kan nyde stemningen i de snævre gader. Eftermiddagen tilbringes i Sorrento, hvor Gislevs rejseleder viser dig rundt i denne charmerende by. Byens centrale torv er Piazza Tasso og herfra udgår de smalle stræder med de indbydende specialforretninger. I den historiske bydel kan du bl.a. prøvesmage de friske dråber fra citronlikøren Limoncello, som området er så kendt for. Heldagsudflugt inkluderet.

Piazza Tasso 
Positano ligger som hugget ind i klipperne - den lille by vækker altid stor begejstring hos Gislevs gæster.
 

Dag 3: Romantiske Capri med lokalguide
Fra den lille havn i Seiano kun 4 kilometer fra Hotel Oriente, sejler vi med hydrofoil båd til Marina Grande på den yndede ferieø Capri. Rundt på øen i minibusser, bl.a. til Anacapri, hvor du har mulighed for at besøge den svenske læge Axel Munthe’s villa San Michele eller måske tage stoleliften til øens højeste punkt, Monte Solaro, hvorfra der en spektakulær udsigt over øen og vandet. Capri har uendeligt meget at byde på og måske frister en tur i den Blå Grotte eller en sejltur langs kysten. Heldagsudflugt kr. 685 inkl. sejlads med Hydrofoil båd og minibusser på Capri men ekskl. diverse entréer - se mere under værd at vide. Udflugten bestilles sammen med rejsen.
 Capri
På Capri vil du opleve enestående natur og smukke udsigter. Rundt på øen i minibusser og du har også tid på egen hånd i Anacapri.
 

Dag 4: Tid på egen hånd
Nyd en dag på stranden. Tag den såkaldte circumvesuviana togbane til den af de andre byer langs kysten, eller sæt dig på en af byens caféer og nyd stemningen og en svalende italiensk gelato.   
 

Dag 5: Syditaliens hovedstad Napoli
Byrundtur i byen, hvor pizzaen blev født. Det historiske centrum er på UNESCOs Verdensarvsliste, og den gamle kongeby byder på alt lige fra middelalderslot og barokkirker til blafrende vasketøj spændt ud mellem altanerne.
Inkluderet.

Napoli Oplev Napoli med Gislev

 

Dag 6: Pompeis ruiner og vulkanen Vesuv
Vi skruer tiden tilbage til år 79, da udbruddet fra vulkanen Vesuv begravede Pompei under et lag af aske og pimpsten. Med Gislevs lokalguide besøger vi udgravningerne og hører den interessante historie. Herefter fortsættes til plateauet på vulkanen Vesuv, hvor du har mulighed for at gå helt op til kraterkanten af vulkanen. Heldagsudflugt kr. 450 (€ 62) inkl. entré til Pompei  (ekskl. entré til Vesuv € 10).

Pompei og Vesuv Pompei med dansk guide
En populær udflugt - Pompei opleves i selskab med lokalguide og på Vesuv kan du komme tæt på naturens store kræfter.  
 

Dag 7: Smagen af Syditalien
Dagens udflugt bringer os til den lille landsby Schiazzano, som ligger på toppen af en klippe tæt på Massa Lubrense. Her bliver vi de næste timer en del af det italienske landliv. Besøg den dejlige citronplantage, og smag de hjemmelavede citron- og appelsinmarmelader på hjemmebagt brød, serveret med frisk limonade og limoncello. Du får også lov til at smage de forskellige olivenolier, som kan være tilsat både basilikum, rosmarin eller chili. Hernæst besøger vi Benedetto de Gregorios økologiske gård, og hører om bl.a. opdræt af dyr og ostefremstilling. Du får selvfølgelig lov til at smage nogle af de lækre oste,som Benedetto fremstiller, ledsaget af et glas kølig vin. Midt i Schiazzanos historiske bydel besøger vi Ristorante da Francesco. Her vil Lucio og hans søn fortælle dig alt om den napolitanske pizza, som fremstilles efter familiens gamle opskrift. Bagefter kan du selv smøge ærmerne op og fremstille din helt egen pizza.
Halvdagsudflugt inklusiv smagsprøver, et glas vin, pizza & vand kr. 375 - bestilles samtidig med rejsen.

  
Kom tæt på lokalbefolkningen og få nogle af de italienske hemmeligheder med hjem - en rejse i mad og kultur.
 

Tid på egen hånd / Oplevelser vi kan anbefale
Såfremt du ønsker at have dage / tid på egen hånd kan vi oplyse at der hver tirsdag er lokalt marked i Sorrento, mandag i Sant´Agnello og lørdag i Vico Equense. Hør nærmere om tid og sted hos Gislevs rejseleder.

Tarantella show i Sorrento med dans og musik
Festligt, folkeligt og fornøjeligt med de kendte italienske folkesange, som også du kan nynne med på. Hvem kender ikke O Sole Mio? Pris og information fås hos Gislevs rejseleder på stedet.


Nyd en hyggelig og folkelig aften på Teatro Tasso i Sorrento med O solo mio, Volare og andre kendte italienske sange.
 

Dag 8: Hjemrejse fra Napoli med Jet Time
Vi flyver med Gislevs charterfly til Odense og derfra til København.

Hotel

Hotel Oriente
Corso L. Serio 7/9
800669 Vico Equense
www.hoteloriente.it

Charmerende familiedrevet hotel som ligger i hjertet af Sorrento halvøen i den autentiske by Vico Equense. Hotellet er bygget på en klippe og har en enestående udsigt til bugten, Napoli og Vesuv. Vi har valgt hotellet på grund af de helt unikke og hyggelige rammer, hvor antikke kunstværker fra Østen på fineste vis er integreret i det moderne interiør. Værelserne ligger på flere etager, som er forbundet med trapper. På hver etage er der små dejlige terrasser, som små oaser, med hver sin smukke udsigt over området, havet og bugten. Alle værelser er beliggende i klipperne med front mod bugten - dog uensartet i størrelse og varierende udsigt. Nogle værelser med vindue - andre med balkon eller terrasse. Alle værelser med bad og toilet, aircondition, tv, telefon, værdiboks, hårtørrer og minibar. Gratis wifi. Hotellet tilbyder bus service til og fra stranden, som ligger ca. 10 minutters gang nedenfor hotelområdet. Hotellet er ikke velegnet for gangbesværede. Ophold med halvpension (3-retter fra menuvalg) med vin og vand ad libitum til middagen. Aftenkaffe med avec. Vores vurdering er, at det er et godt mellemklassehotel til en fornuftig pris. 

På hotellet kan man få udleveret rabatkupon til stranden. For € 10 får man 2 solsenge og en parasol. Ønsker man kun en kort svømmetur fra den private strand koster det € 2,5 per person. For dette beløb udleveres håndklæde og man kan lægge sig på stranden (uden stol / parasol)
 
 

Værd at vide

Deltagerne bør være opmærksomme på, at flere af seværdighederne kun kan besøges til fods. Bussen kører naturligvis så tæt på som overhovedet muligt.

Valuta
Euro

Klima
April- Maj 15-20 grader, Juni- Oktober 25-30 grader.

Bagage
Du må mebringer 20 kg inkl. 5 kg i håndbagage.

Bus
Bussen har aircondition, som sikrer en behagelig temperatur. Praktisk tøj anbefales.

Entréer
Axel Munthe´s villa € 7, Augustus have € 1, Stolelift til Monte Solaro € 11, Den Blå Grotte ca. € 27, Sejltur langs kysten på Capri (1 time) € 18.

Betalingskort
På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

Cafeer
I Italien har man 3 forskellige priser på caféerne. En pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra 80 cent til € 4 på samme bar.

Drikkepenge
På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen. I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst."Sevizio escluso" - efterfulgt af %-satsen som typisk er mellem 15 og 18%. "Pane ecoperto" er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk € 1,50 til € 3 per person.

Drikkevand
Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

Frimærker
Frimærker kan naturligvis købes på posthusene, men det oftest nemmere i tobaksforretninger, da der er langt flere af disse. Køb "prioritaria" frimærker til 95 cent.

Morgenmad
I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg således at buffet generelt også består af diverse slags brød, pålæg, juice mv.

Restauranter
Udtrykket "Pizzeria" dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt menukort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er "forno al legno" - stenovn, der fyres op med træ.
Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (riste brød m/tomat) o.l.
Primi Piatti: Første retter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
Secondi Piatti: Hovedretter. Fisk og helt bøfkød prissættes ofte efter vægt. Der er ikke meget tilbehør. Det bestilles seperat - f.eks. salater, kartofter, bønner etc.
Formaggio: Ost
Dolce: Dessert.
Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter inkl. en øl el. et glas vin.

Det syditalienske køkken
Der er stor forskel på det italienske køkken i det nordlige og sydlige Italien. Nordpå er køkkenet mere rustikt og maden afspejler især at Italien har været under belejring af mange forskellige nationer. Et måltid består som regel af mange retter startende med „antipasto” – en forret f.eks. et ristet brød med hvidløg og tomat. Dernæst en „primo piatto” – normalt en suppe eller en pastaret. „Secondo piatto” er kød, som ofte serveres uden tilbehør. Derfor skal man huske at bestille „contorno” og det kan være kartofler, salat eller stegte grøntsager. Sidst afsluttes med „dolce” – dessert såsom tiramisu, tærte, ost eller is. Hele måltidet afsluttes med en espresso og evt. en „digestivo” (en lille én), som kan være en grappa eller limoncello.
Sorrentohalvøen og Amalfikysten ligger i regionen Campania og udover den verdenskendte pizza napoletana, som er „opfundet” her er køkkenet rigt og varieret. Regionen er hjemsted for mange lækre oste – bøffel-mozzarella og ricotta osten er særlig kendte. Grundet beliggenheden med megen sol og varme findes her også en mængde af lækre frugter og grøntsager – særlig kendt er citronerne fra Sorrento og Amalfi. Du finder selvfølgelig også her en stor mængde af fiskeretter lige fra salater med alt godt fra havet til blækspruttesuppe og fisketallerkener. En specialitet er også områdets desserter med adskillige søde kager og bagværk. 

Shopping på Sorrento-halvøen
Sorrento og kysten i al almindelighed har et stort udvalg af specialbutikker. Kysten er som tidligere nævnt i særdeleshed kendt for den velsmagende citronlikør limoncello, som kan købes overalt. Den fås i forskellige smagsvarianter både som cremet udgave og den traditionelle ”klare”. Derudover er området også kendt for farverig keramik, sæber mv. Det kan også være en god ide at købe olivenolie med hjem, som ligeledes fås i forskellige smagsvarianter. Olien fra Syditalien er meget anderledes end de olier vi kan købe i Danmark. De er kraftige og yderst velsmagende og er et dejligt supplement også i det danske køkken. Mange Gislev gæster er desuden faldet for de kendte Capri ure, som kun kan købes på øen. Positano er særlig kendt for sin helt specielle tøjstil – den er eksklusivt og af yderst høj kvalitet. Du kan måske også med fordel få et par håndlavede sandaler. Disse butikker ses også overalt. 

Værdigenstande
Pas på alle værdier. Der er mange lommetyve på spil hver dag i Italien bl.a. i de offentlige transportmidler. Desværre er de meget dygtige. De arbejder ofte flere sammen, hvor nogle ved hjælp af tricks afleder vores opmærksomhed et enkelt øjeblik, alt imens andre har travlt med at fjerne punge eller tasker.


 


 

 

 

Flyv fra

Fly letter
Flyv fra København og Odense med Gislevs eget charterfly fra Jet Time.

Mulighed for tilkøb af forplejning på ud- og hjemrejsen kr. 170.
(Bestilles sammen med rejsen). 

Fra Københavns Lufthavn via Odense  
Fra København kl. 07.45 til Odense med ankomst kl. 08.25
Fra Odense kl. 09.10 til Napoli med ankomst kl. 11.35

Fra Napoli kl. 12.35 til Odense med ankomst kl. 15.10
Fra Odense kl. 15.55 til København med ankomst kl. 16.30

Bagage:
Du må medtage 20 kg inklusiv 5 kilo i håndbagage.

Odense Lufthavn

Læs mere her: www.odense-lufthavn.dk

Adresse
Lufthavnvej 131
5270 Odense N

Mødetid og mødested
Seneste mødetid i Odense Lufthavn fremgår af brev der fremsendes ca. 10 dage før afrejse.

Hca airport indgang Hans Christian Andersen Airport

Københavns Lufthavn

Læs mere her: www.cph.dk

Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Mødetid og mødested
Seneste mødetid i Københavns Lufthavn fremgår af brev der fremsendes ca. 10 dage før afrejse.

I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant.
Venligst henvend dig til Gislevs repræsentant FØR check-in.






 

Kort

Kort Den Napolitanske Riviera 2017

Afgange og priser

side 1 af 2

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
16-04-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.298,-BestilMere information
23-04-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.298,-BestilMere information
30-04-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.298,-BestilMere information
07-05-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.298,-BestilMere information
14-05-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.298,-BestilMere information
21-05-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.298,-BestilMere information
28-05-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.598,-BestilMere information
04-06-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.598,-BestilMere information
11-06-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.598,-BestilMere information
18-06-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.598,-BestilMere information
25-06-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.598,-BestilMere information
02-07-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.998,-BestilMere information
09-07-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.998,-BestilMere information
16-07-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.998,-BestilMere information
23-07-2018Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera Mere end 86.998,-BestilMere information