Julemarked i Berlin - Leonardo Ku'damm
Berlin er i december en eventyrlig oplevelse, der vil fylde dit hjerte med julemagi og uforglemmelige øjeblikke. I årets sidste måned forvandler den tyske hovedstad sig nemlig til en stemningsfuld julemetropol, hvor gamle juletraditioner og festligheder smelter sammen på enestående vis.
Det oplever du fra nærmeste hold på de store og spændende julemarkeder, der bredder sig på byens historiske gader og pladser. Fra det berømte julemarked på Alexanderplatz til det romantiske julemarked ved Gendarmenmarkt findes der noget for enhver smag, og her skal du glæde dig til at snuse rundt mellem boder fyldt med håndlavet julepynt, smage lækre lokale specialiteter som brændte mandler og glühwein samt lade dig fortrylle af den hyggelige atmosfære og den glade julemusik, der danser gennem den kolde vinterluft.
I julemåneder byder Berlin også på en række helt unikke kulturoplevelser såsom de klassiske julekoncerter i imponerende kirker som Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche eller Berliner Dom. Og så står de mange berømte seværdigheder som altid også klar til at minde dig om den enorme kulturrigdom og omtumlede fortid, der hele året rundt gør Berlin til en by, det er værd at besøge igen og igen.
Glæd dig til et par hyggelige dage i Europas førende juleby.